Sådan tackler du stress

FO_RI_stresspige2

Hold fast i dine beslutninger

Der er stor forskel på, hvordan mennesker reagerer på stress. Men alle har en mulighed for at blive bedre til at tackle stress.

Afspænding og motion
Stress er forbundet med spændinger. Når du er anspændt, tænker du mindre klart. Små afspændingsøvelser, en frisk gåtur eller anden form for motion kan få dig til at koble af og tænke på noget andet. Det giver dig ny energi og overskud.

Se dig selv og problemerne udefra
Luk øjnene og se dig selv for dit indre øje. Se dig selv med det problem, som gør dig stresset. Mærk efter: Hvad tænker du, når du ser dig selv? Hvis du skulle give dig selv et godt råd, hvilket råd ville det være?

Se svar og stil spørgsmål til Hjerteforeningens brevkasse om stress:


Find dine ressourcer

Brug tid på at finde frem til de positive ressourcer du har. Fokusér på alt det, du når, og vurdér om det, du ikke når, er vigtigt. Øv dig på at bede om hjælp både på arbejde og hos familie og venner. Sæt realistiske mål og forsøg at tage det humoristisk.

Analysér din situation
Stil dig selv følgende spørgsmål. Vær neutral og objektiv i dine svar. Skriv stikord undervejs. Det vil give dig et klart billede, som kan give dig inspiration til forandring. Måske bruger du din tid på ligegyldige ting, som gør, at du aldrig når frem til de gøremål, som er vigtige for dig.

  • Hvad er min egen andel af problemet?
  • Hvad skyldes ydre omstændigheder?
  • Hvad er det præcis, der gør situationen vanskelig for mig?
  • Hvad er det værste, der kan ske?
  • Hvilke følelser har jeg, når jeg tænker på situationen?
  • Er det fx følelser af hjælpeløshed, lav selvværdsfølelse, vrede?
  • Står situationen mål med disse følelser?
  • Hvilke dele af problemet har jeg muligheder for at påvirke?
  • Hvilke dele af situationen kan jeg under ingen omstændigheder gøre noget ved?
  • Hvad vil jeg konkret gøre for at komme videre?
  • Hvad savner jeg at have mere tid til?

Slå fast, hvad du skal ændre. Acceptér det, du ikke kan ændre.
Inddrag omgivelserne i dine planer og hold fast i dine beslutninger.

 

Nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem langvarig stress og risikoen for hjertekarsygdom.

Årsagen til dette er, at stress påvirker kredsløbet gennem stresshormonerne adrenalin og cortisol (binyrebarkhormon), hvilket blandt andet fører til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet, øget aktivering af blodets evne til at koagulere (størkne) og en reduktion i insulinfølsomheden.

Desuden vil stressede ofte have en mere usund levevis i form af rygning, usunde kostvaner, dårlige søvnvaner, større alkoholindtag og større fysisk inaktivitet, hvilket alt sammen øger risikoen for hjertekarsygdom.