GIV LIV

Frivillige forældre støtter

Har du brug for at tale med en forælder, der også har et barn med hjertesygdom og som kender til de tanker og bekymringer, som kan følge med, så kontakt Hjerteforeningens frivillige forældrestøtter.

En frivillig forælder er en forælder til et hjertesygt barn, som nu har overskuddet til at hjælpe andre i en lignende situation. En frivillig forælder har en helt særlig og umiddelbar forståelse for den situation, du er i, og kan frem for alt lytte og dele erfaringer med dig på en praktisk og respektfuld måde.

Det er Hjerteforeningens erfaring, at mange har stor glæde af at tale med en ligesindet forælder til et barn med en hjertesygdom. Derfor tilbyder Hjerteforeningen, at du kan tale med en frivillig forælder telefonisk eller over video.

 

Frivillige forældrestøtter lytter til dig, stiller spørgsmål og de fortæller også gerne, hvis du har spørgsmål til deres forløb med deres hjertesyge barn. Hjerteforeningens frivillige forældrestøtter ønsker med deres erfaring at støtte og hjælpe dig, med det du har brug for at tale om.

 

Se galleriet af frivillige forældre her og tag kontakt.

 

Kontakten til frivillige forældrestøtter formidles af Hjerteforeningen. Du kan henvende dig på en af følgende måder:

  • Find den person,du gerne vil tale med
  • Tryk på billedet
  • Udfyld kontaktformularen

Kontakt Hjerteforeningens Hjertelinje, hvis du vil have hjælp til at udvælge en frivillig forælder.

 

Hjerteforeningen behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger og dine rettigheder på hjerteforeningen.dk/persondatapolitik

JPG 5