{"id":510,"date":"2023-10-29T20:12:40","date_gmt":"2023-10-29T19:12:40","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=7057"},"modified":"2026-01-21T13:07:38","modified_gmt":"2026-01-21T13:07:38","slug":"uerkendt-soevnapnoe-kan-forvaerre-prognosen-for-patienter-med-atrieflimren","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/uerkendt-soevnapnoe-kan-forvaerre-prognosen-for-patienter-med-atrieflimren\/","title":{"rendered":"Uerkendt s\u00f8vnapn\u00f8 kan forv\u00e6rre prognosen for patienter med atrieflimren"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Over halvdelen af alle patienter med atrieflimren lider af s\u00f8vnapn\u00f8 uden at vide det. Kun en til to procent har nemlig f\u00e5et diagnosen, selvom s\u00f8vnapn\u00f8 kan forv\u00e6rre prognosen. Et nyt forskningsprojekt vil unders\u00f8ge om ny smart teknologi kan bruges til systematisk hjemmescreening.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

En god nats s\u00f8vn kan v\u00e6re sv\u00e6rt at opn\u00e5 for mange hjertekarpatienter, og ikke mindst for de cirka 130.000 patienter, som lider af atrieflimren i Danmark. Det skyldes, if\u00f8lge et nyligt gennemf\u00f8rt pilotprojekt (DAN-APNO), at helt op til 56 procent af disse patienter lider af moderat til sv\u00e6r s\u00f8vnapn\u00f8 uden at vide det, da der m\u00e5ske kun er omkring en til to procent, som er diagnosticeret i enten hospitalsregi eller hos private behandlere Og det er skidt, da s\u00f8vnapn\u00f8 kan forv\u00e6rre prognosen i forhold til dem, der ikke har det.<\/p>

Det forklarer hjertel\u00e6ge Morten Lamberts, som st\u00e5r bag pilotprojektet, og som er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Han har for nylig f\u00e5et st\u00f8tte fra Hjerteforeningen til et stort forskningsprojekt om atrieflimren og s\u00f8vnapn\u00f8, som g\u00e5r i gang i starten af 2024, n\u00e5r det n\u00e6ste igangv\u00e6rende pilotprojekt er vel overst\u00e5et. Han siger:<\/p>

\u201dHypotesen er, at det vil gavne at screene og eventuelt behandle s\u00f8vnapn\u00f8 hos patienter for atrieflimren, da det alts\u00e5 for \u00f8jeblikket ser ud til at v\u00e6re en hyppig overset lidelse, som har stor betydning for, at sygdommen udvikler sig negativt og resulterer i et d\u00e5rligere liv for patienter med atrieflimren.\u201d<\/p>

\u00a0<\/p>

Lidt af en overraskelse<\/h3>

At s\u00e5 mange patienter med atrieflimren lider af uerkendt s\u00f8vnapn\u00f8 kom som lidt af en overraskelse for Morten Lamberts, selvom han godt var klar over, at andelen var h\u00f8j:<\/p>

\u201cVi var opm\u00e6rksomme p\u00e5 andelen fra tidligere studier, men det kom bag p\u00e5 os, at vi genfandt det samme i pilotprojektet. Her brugte vi for det f\u00f8rste en hjemmeunders\u00f8gelse og ikke standardunders\u00f8gelsen, som foretages p\u00e5 hospitalet, og for det andet inviterede vi en gruppe af selekterede patienter med atrieflimren fra vores ambulatorie samt et helt tilf\u00e6ldigt udpluk at patienter p\u00e5 afdelingen.\u201d<\/p>

Patienter med atrieflimren har dermed, if\u00f8lge forskningen, den n\u00e6sth\u00f8jeste forekomst af s\u00f8vnapn\u00f8 blandt hjertekarpatienter og i forhold til patienter med diabetes:<\/p>

\u201dKun hjertekarpatienter, der har behandlingsresistent forh\u00f8jet blodtryk, har en h\u00f8jere forekomst p\u00e5 op mod 80 procent af enten erkendt eller uerkendt s\u00f8vnapn\u00f8. Sammenligner man med isk\u00e6misk hjertesygdom og diabetes er det cirka en tredjedel af patienterne, som er ramt.\u201d<\/p>

Hvorfor mennesker, som lider af atrieflimren, f\u00e5r s\u00f8vnapn\u00f8, ved man, if\u00f8lge Morten Lambert, i mange tilf\u00e6lde ikke. Men han peger, at der for alle hjertekarpatienter, kan v\u00e6re et overlap af delte risikofaktorer, s\u00e5 som overv\u00e6gt, rygning, overforbrug af alkohol eller manglende motion. For nogle enkelte kan der ogs\u00e5 v\u00e6re tale om noget rent anatomisk.<\/p>

\u00a0<\/p>

S\u00f8vnapn\u00f8 kan afhj\u00e6lpes<\/h3>

Det overordnede budskab til sundhedsprofessionelle, som har med hjertekarpatienter at g\u00f8re, er derfor, at der en h\u00f8j risiko for, at patienten ogs\u00e5 lider af uerkendt s\u00f8vnapn\u00f8, hvilket giver en d\u00e5rlig og urolig s\u00f8vn:<\/p>

\u201dUnder s\u00f8vnapn\u00f8 falder de \u00f8vre luftveje sammen, og man f\u00e5r derfor en obstruktiv h\u00e6ndelse, hvor man kortvarigt stopper med at tr\u00e6kke vejret. Det sker typisk hos patienter med atrieflimren, st\u00e6rkt forh\u00f8jet blodtryk, isk\u00e6misk hjertesygdom eller diabetes. Kun hos hjertesvigtspatienter er der en st\u00f8rre grad af d\u00e9t, man kalder central s\u00f8vnapn\u00f8<\/em>. Men tager man denne gruppe ud, s\u00e5 er obstruktiv s\u00f8vnapn\u00f8<\/em> helt klart den dominerende s\u00f8vnapn\u00f8-type,\u201d siger Morten Lamberts og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dMan kan godt have s\u00f8vnapn\u00f8 i let grad, hvor det ikke betyder noget \u2013 men har man rigtig mange anfald, hvilket for nogle af de patienter, vi har unders\u00f8gt, har \u2013 s\u00e5 vejrtr\u00e6kningen stopper i ti sekunder eller l\u00e6ngere op til fyrre gange i timen. Det betyder blandt andet, at man bliver tr\u00e6t i dagtimerne, og mange har ogs\u00e5 andre symptomer, som f.eks. hovedpine, d\u00e5rligt hum\u00f8r og koncentrationsbesv\u00e6r. Det er synd, for det er noget, man faktisk godt kan g\u00f8re noget ved.\u201d<\/p>

\u00a0<\/p>

Behandlingen at sove med en maske<\/h3>

En veldokumenteret behandling hedder CPAP, dvs. Continuous Positive Airway Pressure, og selvom der ogs\u00e5 er andre behandlinger, er det ikke nogle, der virker lige s\u00e5 overbevisende, mener Morten Lamberts.<\/p>

\u201dHelt overvejende er CPAP den behandling for s\u00f8vnapn\u00f8 med bedst evidens. Der er tale om at sove med en maske p\u00e5 om natten, der giver et vedvarende lufttryk og holder luftvejene \u00e5bne. Men der findes ogs\u00e5 skinner, som man kan sove med, der holder k\u00e6ben p\u00e5 plads,\u201d siger Morten Lamberts og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dJeg kan ogs\u00e5 n\u00e6vne andre eksperimentelle behandlinger, s\u00e5 som \u201dat sove med en tennisbold i ryggen\u201d, men virkningen er uklar og bruges mest ved positionss\u00f8vnapn\u00f8 eller ved almindelig snorken. Og hvis man er overv\u00e6gtig, b\u00f8r der helt klart overvejes et fors\u00f8g p\u00e5 v\u00e6gttab.\u201d<\/p>

\u00a0<\/p>

Forskningsprojekt om m\u00e5ling af s\u00f8vnapn\u00f8<\/h3>

Selvom de nyeste danske og europ\u00e6iske retningslinjer anbefaler at unders\u00f8ge patienterne for s\u00f8vnapn\u00f8, er der ingen nedskrevne retningslinjer for, hvordan det skal g\u00f8res. Ligeledes ved man heller ikke, om det hj\u00e6lper patienter med atrieflimren at begynde at screene for s\u00f8vnapn\u00f8.<\/p>

Derfor er Morten Lamberts sp\u00e6ndt p\u00e5 at komme i gang med det store forskningsprojekt med 1.000 deltagere i det nye \u00e5r. Ind til videre afpr\u00f8ver han dog teknologien i et igangv\u00e6rende pilotprojekt, der kort fortalt g\u00e5r ud p\u00e5 at unders\u00f8ge, om det vil fungere at screene patienter med atrieflimren for s\u00f8vnapn\u00f8 hjemme fra deres egen seng.<\/p>

I dag g\u00f8r den nye teknologi det nemlig meget lettere at m\u00e5le s\u00f8vnapn\u00f8 end bare for ti \u00e5r siden:<\/p>

\u201dVi bringer forskningen ud til patienterne, hvilket betyder, at man kan opretholde en normal hverdag, selvom man deltager i projektet. Fors\u00f8gspersonerne beh\u00f8ver nemlig ikke at tage ind p\u00e5 en s\u00f8vnklinik og sove med elektroder p\u00e5 hovedet og brystkassen, der kan m\u00e5le vejrtr\u00e6kning, iltm\u00e6tning og muskelaktivitet \u2013 det vi normalt kalder for den gyldne standard,\u201d siger Morten Lamberts.<\/p>

I pilotprojektet f\u00e5r patienten derimod et lille apparat med en indbygget sensor med hjem og tager p\u00e5 pegefingeren, n\u00e5r de skal i seng:<\/p>

\u201dApparatet kan n\u00e6sten m\u00e5le det samme, som vi m\u00e5ler p\u00e5 hospitalet da signalbehandlingen har udviklet sig betydeligt de seneste \u00e5r. Man skal blot l\u00e6gge sin mobiltelefonen p\u00e5 natbordet, n\u00e5r man g\u00e5r i seng, da den har forbindelse til apparatet p\u00e5 fingeren. M\u00e5lingerne foreg\u00e5r s\u00e5 let og smertefrit, mens man sover.\u201d siger Morten Lamberts.<\/p>

Denne \u00f8velse gentages fire n\u00e6tter i tr\u00e6k, og s\u00e5 er m\u00e5lingerne overst\u00e5et, og man kan f\u00e5 svar p\u00e5, om man lider af s\u00f8vnapn\u00f8. I tilf\u00e6lde af at der findes betydende s\u00f8vnapn\u00f8 hj\u00e6lper forskerteamet med at afklare om der skal tilbydes behandling.<\/p>

\u00a0<\/p>

Ny teknologi kan hj\u00e6lpe patienterne<\/h3>

Meningen med projektet er alts\u00e5 ikke et behandlingsprojekt, pointerer Morten Lambert. I stedet drejer det sig om at finde ud af, om m\u00e5lingerne i hjemmet kan danne grundlag for at designe og implementere et fremtidigt innovativt systematisk screeningssprogram for s\u00f8vnapn\u00f8.<\/p>

\u201dI projektet f\u00e5r vi svar p\u00e5, om det giver positive resultater for patienterne at m\u00e5le s\u00f8vnapn\u00f8 hjemme og derudover give dem, der f\u00e5r p\u00e5vist s\u00f8vnapn\u00f8, yderligere information om behandling via deres lokale s\u00f8vncenter,\u201d siger Morten Lamberts.<\/p>

Forskellen skal gerne kunne m\u00e5les p\u00e5, at patienternes livskvalitet og deres fysiske aktivitet \u00f8ges i takt med f\u00e6rre anfald af atrieflimren.<\/p>

\u201dVi m\u00e5ler b\u00e5de p\u00e5 en gruppe patienter, som f\u00e5r s\u00f8vnapn\u00f8-hjemmetest og en gruppe, der ingen hjemmetest f\u00e5r. S\u00e5 vi skal gerne kunne se en tydelig positiv forskel p\u00e5 den gruppe, som deltager i m\u00e5lingerne og f\u00e5r yderligere information om, hvad de kan g\u00f8re ved det og den gruppe, der ikke f\u00e5r det,\u201d siger Morten Lamberts.<\/p>

Endelig p\u00e5peger Morten Lamberts ogs\u00e5, at projektet rent samfundsm\u00e6ssigt har potentiale til at mindske de omkostninger, som er forbundet med de normale bes\u00f8g dels hos egen l\u00e6ge og dels p\u00e5 hospitalet, som man ellers anvender til s\u00f8vnunders\u00f8gelser i dag.<\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Gode r\u00e5d til de sundhedsprofessionelle - v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 hjertekarpatienter med uopdaget s\u00f8vnapn\u00f8 <\/div>\n\n
\n

\u00a0<\/p>

V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at patienter med atrieflimren kan have symptomer, der maskerer s\u00f8vnapn\u00f8-symptomerne.<\/p>

Overvej henvisning f\u00f8lgende symptomer til den lokale s\u00f8vnklinik.<\/p>