{"id":507,"date":"2023-09-04T09:09:02","date_gmt":"2023-09-04T07:09:02","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=7007"},"modified":"2026-01-21T13:04:55","modified_gmt":"2026-01-21T13:04:55","slug":"vegetarisk-eller-vegansk-kost-ser-ud-til-at-nedsaette-risikoen-for-aareforkalkning-og-blodprop-i-hjertet","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/vegetarisk-eller-vegansk-kost-ser-ud-til-at-nedsaette-risikoen-for-aareforkalkning-og-blodprop-i-hjertet\/","title":{"rendered":"Vegetarisk eller vegansk kost ser ud til at neds\u00e6tte risikoen for \u00e5reforkalkning og blodprop i hjertet"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Spiser man en vegetarisk eller vegansk kost kan det have en dokumenteret positiv effekt p\u00e5 de blodlipider, der bidrager til \u00e5reforkalkning og er en af hoved\u00e5rsagerne til hjertekarsygdom. Det viser en stor gennemgang af den videnskabelige litteratur p\u00e5 omr\u00e5det<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Spiser man en fuld vegetarisk eller vegansk kost kan man mindske indholdet af den samlede m\u00e6ngde blodlipider, der bidrager til \u00e5reforkalkning med 14 procent sammenlignet med folk, der spiser en almindelig sund kost, der inkluderer k\u00f8d, fisk og mejeriprodukter. En vegetarisk og vegansk kost kan derfor v\u00e6re med til at neds\u00e6tte risikoen for \u00e5reforkalkning og blodprop i hjertet.<\/span><\/p>

Ovenst\u00e5ende er kort fortalt hovedkonklusionen i et nyt systematisk review og meta-analyse, som tre danske forskere st\u00e5r bag, og som er et af de f\u00f8rste af sin art p\u00e5 omr\u00e5det internationalt set.<\/p>

Studiet er med til at kortl\u00e6gge nogle af sundhedsgevinsterne af en planterig kost med en reduktion i b\u00e5de total kolesterol, LDL-kolesterol og den nye biomark\u00f8r ApoB. Dermed st\u00f8tter det op om de officielle kostr\u00e5d, som netop anbefaler et skift i en langt mere gr\u00f8n og plantebaseret retning med et begr\u00e6nset indtag af k\u00f8d og mejeriprodukter.<\/p>

Det forklarer en af forskerne bag studiet, Ruth Frikke-Schmidt, som er professor p\u00e5 Institut for Klinisk\u00a0 Medicin p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet og overl\u00e6ge p\u00e5 Afdeling for Klinisk Biokemi p\u00e5 Rigshospitalet. Samtidigt kom resultaterne en smule bag p\u00e5 hende.<\/p>

Hun siger: \u201dDet er lidt overraskende, selvom vi havde forventet et fald i de blodlipider, der bidrager til \u00e5reforkalkning, s\u00e5 er det st\u00f8rre, end vi havde regnet med. Samtidig viser andre studier, hvor deltagerne overvejende spiste en sund, planterig kost med lidt k\u00f8d, at der ogs\u00e5 er en gevinst p\u00e5 blodlipiderne og dermed p\u00e5 hjertesundheden.\u201d<\/p>

\u00a0<\/p>

Overraskende stort fald i blodlipider<\/h3>

Resultaterne af reviewet viser et markant fald i de blodlipider der kan bidrage til \u00e5reforkalkning, og er en af hoved\u00e5rsagerne til hjerte-kar-sygdom og tidlig hjerted\u00f8d. Det drejer sig om for eksempel LDL-kolesterol og triglycerid-holdige lipoproteiner, dvs. de s\u00e5kaldte aterogene blodlipider. Samtidig har forskerne opgjort effekten p\u00e5 blodlipiderne p\u00e5 en ny m\u00e5de.<\/p>

\u201dVi har set p\u00e5 effekten af d\u00e9t protein, der hedder ApoB, som er biomark\u00f8r for alle de lipoproteiner i blodet, der bidrager til \u00e5reforkalkning. Her viser studierne, at effekten p\u00e5 ApoB af vegetarisk og vegansk kost kan s\u00e6nkes med 14 procent, mens det for LDL-kolesterol i sig selv ligger p\u00e5 10 procent,\u201d siger hun. Hvad det konkret betyder giver Ruth Frikke-Schmidt et godt eksempel p\u00e5:<\/p>

\u201dHvis en person i starten af fyrrerne begynder at spise vegetarisk eller vegansk og forts\u00e6tter med det, s\u00e5 vil vedkommende i midten af halvtredserne have reduceret sin risiko for en f\u00f8rste blodprop i hjertet med 20 procent,\u201d siger Ruth Frikke-Schmidt. Samtidig pointerer hun, at resultaterne drejer sig om muligheden for at forebygge et h\u00f8jt kolesteroltal og mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme \u2013 ikke at helbrede hjertesygdom.<\/p>

Forklaringen p\u00e5 den planterige kosts effekt p\u00e5 kolesterol kan, if\u00f8lge artiklen, sandsynligvis findes i den ern\u00e6ringsm\u00e6ssige sammens\u00e6tning i de kosttyper, der er unders\u00f8gt i studierne. Den planterigekost indeholder nemlig typisk flere af de flerum\u00e6ttede fedtsyrer samtidig med, at den indeholder mindre m\u00e6ttet fedt end en kost, der inkluderer animalske produkter. Det kan sammenlignes med en typisk Middelhavskost, hvor meget af det m\u00e6ttede fedt udskiftes til fordel for um\u00e6ttede fedtsyrer og gr\u00f8ntsager, hvorved blandt andet LDL-kolesterol i blodet reduceres.<\/p>

\u00a0<\/p>

Vigtig med god dokumentation<\/h3>

For hjertepatienter og fagprofessionelle indenfor omr\u00e5det, mener Ruth Frikke-Schmidt, at det er vigtigt med klar dokumentation for, hvor meget kosten betyder for hjerte-kar-sundheden:<\/p>

\u201dDet allervigtigste for fagfolk, der arbejder med hjerte-kar-patienter, m\u00e5 v\u00e6re at vide, at vi nu har et pr\u00e6cist estimat for effektst\u00f8rrelsen, alts\u00e5 hvor stor en positiv effekt vegetarisk eller vegansk kost har p\u00e5 kolesterol. Det er ikke mere blot noget, vi tror, men er nu klart dokumentereret,\u201d siger Ruth Frikke-Schmidt.<\/p>

Derudover er det, if\u00f8lge Ruth Frikke-Schmidt, ogs\u00e5 vigtigt for fagprofessionelle, der arbejder med forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i befolkningen, at opfordre til at f\u00f8lge de officielle nationale kostr\u00e5d, der g\u00e6lder for de 6 til 65-\u00e5rige og p\u00e5 flere m\u00e5der ligner den s\u00e5kaldte nordiske kost. \u00a0If\u00f8lge en statusartikel i Ugeskrift for L\u00e6ger af Kjeld Hermansen m.fl. fra 2023, defineres den nordiske kost som \u201det konstrueret kostm\u00f8nster, der er baseret p\u00e5 traditionelle og lokalt producerede f\u00f8devarer og nordiske m\u00e5ltidskulturer.\u201d<\/p>

\u201dDen nordiske kost f\u00f8lger langt hen ad vejen de samme principper, som de officielle nationale kostr\u00e5d, som er fra 2021. Hvis man l\u00e6ser i statusartiklen i Ugeskrift for L\u00e6ger, kan man se, at man ud fra en metaanalyse af fem randomiserede studier om nordisk kost, finder en effektst\u00f8rrelse p\u00e5 LDL-kolesterol, der er magen til det, vi ser ved vegetarisk og vegansk kost,\u201d siger Ruth Frikke-Schmidt.<\/p>

\u00a0<\/p>

Hjertepatienter skal f\u00f8lge l\u00e6gens anbefalinger<\/h3>

Endelig mener Ruth Frikke-Schmidt ogs\u00e5, at det er vigtigt at understrege, at den generelle effektst\u00f8rrelse af vegetarisk\/vegansk kost er noget lavere end effekten af kolesterols\u00e6nkende medicin.<\/p>

N\u00e5r man sammenligner effektst\u00f8rrelserne af vegetarisk eller vegansk kost p\u00e5 10 procent p\u00e5 LDL-kolesterol med, hvad man finder i de store lodtr\u00e6kningsfors\u00f8g med statiner \u2013 alts\u00e5 kolesterols\u00e6nkende medicin \u2013 kan man se, at effekten i Ruth Frikke-Schmidt og kollegers review svarer til cirka en tredjedel af pillernes effekt.<\/p>

\u201dPlantebaseret kost kan derfor p\u00e5 ingen m\u00e5de erstatte den kolesterols\u00e6nkende medicin\u201d siger Ruth Frikke-Schmidt og p\u00e5peger f\u00f8lgende:<\/p>

\u201dDet allervigtigste er at vejlede hjerte-kar-patienter til at tage deres kolesterols\u00e6nkende medicin efter l\u00e6gens r\u00e5d. En sund plantebaseret kost, der f\u00f8lger de nationale kostr\u00e5d og kostr\u00e5dene fra Hjerteforeningen, er derudover et sundt supplement til medicinen,\u201d siger Ruth Frikke-Schmidt og henviser til, at de officielle nationale kostr\u00e5d ligger fint i tr\u00e5d med de nye resultater.<\/p>

\u201dJeg mener, at de officielle nationale kostr\u00e5d er i god overensstemmelse med vores resultater, og p\u00e5 linje med de resultater, man har fundet p\u00e5 basis af den nordiske kost, siger hun. Samtidigt vil hun gerne sl\u00e5 til lyd for, at sundhedsprofessionelle f\u00e5r \u00f8jnene op for, at hyppigheden af hjerte-kar-sygdomme, if\u00f8lge verdenssundhedsorganisationen, WHO, igen er p\u00e5 vej op i h\u00f8jindkomstlande, og at usund kost spiller en afg\u00f8rende rolle for, at dette sker. Samtidig er der dog et positivt budskab i resultaterne, som stammer fra studier, der er lavet forskellige steder i verden, forklarer Ruth Frikke-Schmidt:<\/p>

\u201dVores resultater er ikke kun interessante, fordi en plantebaseret kost gavner vores sundhed, men ogs\u00e5 fordi det er til fordel for klimaet. Samtidig er det et globalt budskab, som ogs\u00e5 er b\u00e6redygtigt,\u201d siger Ruth Frikke-Schmidt og peger p\u00e5, at effekterne derudover ogs\u00e5 er den samme uanset k\u00f8n, alder, BMI og den enkeltes sundhedsstatus.\u201d<\/p>

Netop denne kombination af sundhed og klima kom for f\u00f8rste gang til udtryk i de officielle danske kostr\u00e5d, der kom i 2021, og de er nu ogs\u00e5 en del af de nordiske n\u00e6ringsstofanbefalinger 2023, der er offentliggjort for nylig.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Definition af kosttyper i review-studiet <\/div>\n\n
\n

I reviewet er en plantebaseret kost udelukkende vegetarisk eller vegansk og er defineret s\u00e5dan:<\/p>