{"id":506,"date":"2023-10-17T08:03:10","date_gmt":"2023-10-17T06:03:10","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=7006"},"modified":"2026-01-21T13:08:36","modified_gmt":"2026-01-21T13:08:36","slug":"hjertekarpatienters-soevn-afhaenger-i-saerlig-grad-af-doegnrytmen","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/hjertekarpatienters-soevn-afhaenger-i-saerlig-grad-af-doegnrytmen\/","title":{"rendered":"Hjertekarpatienters s\u00f8vn afh\u00e6nger i s\u00e6rlig grad af d\u00f8gnrytmen"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

V\u00e6r aktiv om dagen, s\u00f8g solens lys og gear ned om aftenen uden mobile sk\u00e6rme. Det er vigtige evidensbaserede r\u00e5d for god s\u00f8vn, som kan hj\u00e6lpe hjertekarpatienter. Derudover kan viden om den tr\u00e6tte hjernes funktion, n\u00e5r man ligger v\u00e5gen om natten, v\u00e6re god at kende til, mener s\u00f8vnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra K\u00f8benhavns Universitet.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

N\u00e5r hjertekarsygdom rammer, oplever mange patienter problemer med at sove. S\u00e5 hvilke evidensbaserede r\u00e5d om god s\u00f8vn, kan man som sundhedsprofessionel is\u00e6r give denne patientgruppe?<\/p>

\u201dDet korte svar er at passe sin d\u00f8gnrytme, s\u00e5 hjernen er bliver god til at kende forskel p\u00e5, om det er nat eller dag,\u201d siger lektor Birgitte Rahbek Kornum fra Institut for Neurovidenskab ved K\u00f8benhavns Universitet. Hun uddyber:<\/p>

\u201dFor hjertekarpatienter er det vigtigt at passe sine m\u00e5ltider om dagen, g\u00e5 udenfor, n\u00e5r det er lyst og f\u00e5 sollys eller \u2013 hvis man ikke g\u00e5r p\u00e5 arbejde \u2013 opleve noget socialt og f\u00e5 motion. G\u00f8r man ikke g\u00f8r det, men bliver for inaktiv og sidder meget i sofaen og ser tv, og forts\u00e6tter med det om aftenen, s\u00e5 kan hjernen ikke kende forskel p\u00e5 nat og dag.\u201d<\/p>

Hvis patienten har problemer med at bev\u00e6ge sig rundt, s\u00e5 er d\u00e9t at g\u00e5 ud og blot st\u00e5 p\u00e5 sit d\u00f8rtrin i sollyset, \u00e9t af de vigtigste r\u00e5d at give, mener Birgitte Rahbek Kornum, selvom det er lettere sagt end gjort, erkender hun.<\/p>

Til daglig forsker Birgitte Rahbek Kornum i s\u00f8vnens biologi b\u00e5de under sundhed og sygdom. Blandt andet unders\u00f8ger hun, hvordan immunsystemet p\u00e5virker hjernens s\u00f8vnregulerende netv\u00e6rk. Passer man sin d\u00f8gnrytme, for at f\u00e5 en god s\u00f8vn, skal man omvendt geare ned om aftenen:<\/p>

\u201dOm aftenen skal man undg\u00e5 fysisk aktivitet og skarpt lys fra for eksempel fra mobile sk\u00e6rme t\u00e6t p\u00e5 ansigtet eller hvidt lys fra lysstofr\u00f8r. Ellers tror hjernen stadig, at det er dag. Man kan dog godt se fjernsyn, hvis lyset kommer fra et tv-apparat, der st\u00e5r et stykke v\u00e6k fra personen,\u201d siger Birgitte Rahbek Kornum. Hun henviser samtidigt til unders\u00f8gelser, som tyder p\u00e5, at adgangen til dagslys, d\u00e6mper effekten af lysp\u00e5virkning om aftenen.<\/p>

-Hvis man s\u00f8rger for at komme ud og f\u00e5 lys om dagen, ser det ud som om, lys om aftenen har en mindre negativ indflydelse p\u00e5 hjernen, siger hun.<\/p>

\u00a0<\/p>

En skillelinje er klokken otte om aftenen<\/h3>

Et andet vigtigt r\u00e5d til hjertekarpatienter \u2013 is\u00e6r hvis der er tale om et h\u00f8jt BMI \u2013 er at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 effekten af m\u00e5ltider, som den nyere s\u00f8vnforskning kigger stadigt mere p\u00e5:<\/p>

\u201dMan skal s\u00f8rge for at spise om dagen. En god skillelinje er klokken 20, men det kan variere individuelt. Hovedreglen er at spise et godt solidt aftensm\u00e5ltid tre timer f\u00f8r sengetid, og s\u00e5 ikke spise mere overhovedet. En kop te er okay, men chips og snack eller aftenkaffe med kager til, skal man undg\u00e5 for at f\u00e5 en god effekt p\u00e5 metabolismen, hvilket ogs\u00e5 er en fordel, hvis man som hjertekarpatient gerne vil tabe sig nogle kilo.\u201d<\/p>

\u00a0<\/p>

Fort\u00e6l om hjernes biologi under tr\u00e6thed<\/h3>

Rent psykisk har mange patienter udfordringer med angst, uro og tankermylder, der kan forhindre en god nats s\u00f8vn eller f\u00f8re til s\u00f8vnl\u00f8shed. Derfor vurderer Birgitte Rahbek Kornum, at det kan hj\u00e6lpe at forklare patienten, hvordan hjernen fungerer, n\u00e5r man er tr\u00e6t:<\/p>

\u201dDet kan hj\u00e6lpe at vide, hvad der sker i hjernen, n\u00e5r man er tr\u00e6t. Problemet er, at frontallappen bliver sv\u00e6kket, da den er mere f\u00f8lsom for tr\u00e6thed end resten af hjernen. Det betyder, at man t\u00e6nker mere ufornuftig om natten og kan blive mere urolig og bange end om dagen, da der ingen bremseklods er biologisk set, siger Birgitte Rahbek Kornum og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dHvis man s\u00e5 oveni er stresset, kan det udl\u00f8se katastrofetanker, og s\u00e5 har man en uheldig kombination, der kan give katastrofetankerne frit l\u00f8b.\u201d<\/p>

En m\u00e5de at afhj\u00e6lpe tankemylder eller uro p\u00e5 om natten, er, if\u00f8lge Birgitte Rahbek Kornum, at r\u00e5de patienterne til at distrahere hjernen, for eksempel ved at lytte til en lydbog, h\u00f8re stille instrumental musik, behagelige dyrelyde eller ved at spille kabale p\u00e5 telefonen ved lav lysstyrke. Med andre ord at finde en aktivitet. der hverken er for kedelig, s\u00e5 tankerne tager overh\u00e5nd, men heller ikke er s\u00e5 sp\u00e6ndende, at det holder \u00e9n v\u00e5gen, for eksempel en krimi, man ikke kan l\u00e6gge fra sig.<\/p>

Har patienten fysiske gener er der kun et enkelt evidensbaseret r\u00e5d at videregive:<\/p>

\u201dHvis man har vejrtr\u00e6kningsbesv\u00e6r, kan det forv\u00e6rres, hvis man ligger fladt ned, s\u00e5 derfor er det godt at sove med nogle ekstra puder under hovedet. Det er et rent fysisk-mekanisk r\u00e5d, og det eneste med god evidens ud over at s\u00f8rge for en god s\u00f8vnhygiejne (se faktaboksen),\u201d siger Birgitte Rahbek Kornum.<\/p>

\u00a0<\/p>

Intet problem at v\u00e5gne om natten<\/h3>

Hvis man v\u00e5gner om natten og ikke kan sove, kan man godt genoptage en stille aktivitet, forklarer Birgitte Rahbek Kornum, som p\u00e5peger at det ikke n\u00f8dvendigvis er et problem at v\u00e5gne om natten, da den n\u00f8dvendige s\u00f8vn godt kan f\u00e5s p\u00e5 andre tider af d\u00f8gnet.<\/p>

\u201dDet g\u00f8r ikke noget, at man v\u00e5gner om natten eller ikke f\u00e5r syv timers ubrudt s\u00f8vn i tr\u00e6k. Det viser unders\u00f8gelser. Hvis det er hjertesyge mennesker over 65 \u00e5r, s\u00e5 er syv til otte timer i d\u00f8gnet tilstr\u00e6kkeligt, men er man yngre kan nogle have brug for op til ni timers s\u00f8vn i d\u00f8gnet, siger hun og pr\u00e6ciserer:<\/p>

\u201dHvis man tager en middagslur p\u00e5 halvanden time, s\u00e5 har man fem til seks-en-halv times s\u00f8vn tilbage til om natten. Disse timer kan man godt tage i st\u00f8rre bidder, hvor man er v\u00e5gen ind i mellem, uden at det g\u00f8r noget. Man kan heller ikke generelt anbefale blot at droppe middagsluren, for det er ikke alle, der kan flytte deres s\u00f8vn til om natten,\u201d siger Birgitte Rahbek Kornum og henviser til, at der findes fine unders\u00f8gelser, der kigger p\u00e5 fordeling af s\u00f8vnen i l\u00f8bet af d\u00f8gnet.\u201d<\/p>

Til sidst p\u00e5peger Birgitte Rahbek Kornum, at man i forhold til hjertekarpatienter skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 s\u00f8vnsygdomme, som for eksempel s\u00f8vnapn\u00f8, der er en forholdsvis hyppig sygdom, is\u00e6r blandt m\u00e6nd. I visse tilf\u00e6lde skal man sende patienten til udredning (se faktaboksen).<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Gode r\u00e5d om naturlig s\u00f8vn til patient med hjertekarsygdom <\/div>\n\n
\n