{"id":497,"date":"2023-05-08T12:07:48","date_gmt":"2023-05-08T10:07:48","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6920"},"modified":"2026-01-21T12:52:14","modified_gmt":"2026-01-21T12:52:14","slug":"hverdagen-er-saerlig-svaer-for-yngre-hjertestopoverlevere","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/hverdagen-er-saerlig-svaer-for-yngre-hjertestopoverlevere\/","title":{"rendered":"Hverdagen er s\u00e6rlig sv\u00e6r for yngre hjertestopoverlevere"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Kognitive og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige vanskeligheder g\u00f8r det sv\u00e6rt for is\u00e6r yngre med familie og et travlt job at vende tilbage til hverdagslivet efter et hjertestop, viser en ph.d. afhandling.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Mere end 5.000 danskere f\u00e5r hvert \u00e5r hjertestop udenfor hospitalet, og af dem overlever omkring hver syvende svarende til 14 procent. Men selvom hjertestopoverleverne er taknemmelige over at v\u00e6re i live, bliver det ofte vanskeligt, n\u00e5r de skal tilbage til hverdagen.<\/span><\/p>

Og her er det is\u00e6r de yngre hjertestopoverlevere, der oplever problemer.<\/p>

\u201dRigtig mange af de unge oplever store problemer med at vende tilbage til deres arbejdsliv efter et hjertestop. Mange af dem er veluddannede, har store stillinger og karrieredr\u00f8mme, og de har et familieliv, der skal fungere derhjemme,\u201d siger Mette Wagner, der er klinisk sygeplejespecialist og ph.d. studerende ved Afdeling for Hjertesygdomme p\u00e5 Rigshospitalet.<\/p>

Hun har mere end 20 \u00e5rs erfaring med hjertepatienter b\u00e5de som kardiologisk sygeplejerske, intensiv sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist. I februar afleverede hun sin ph.d afhandling, der handler om hjertestopoverlevere, deres mentale udfordringer og tilbagevenden til hverdagslivet. Hovedstudiet, der var et kohortestudie med 297 hjertestopoverlevere, viste, at kognitive vanskeligheder er s\u00e6rdeles hyppige efter et hjertestop (se fakta om studiet).<\/p>

\u201dKnap to tredjedele eller i alt 65 procent af deltagerne i studiet havde kognitive vanskeligheder inden de blev udskrevet fra hospitalet. Efter tre m\u00e5neder fandt vi ved en neuropsykologisk test, at halvdelen fortsat havde kognitive vanskeligheder, og det er rigtig mange,\u201d siger Mette Wagner.<\/p>

Derfor er det if\u00f8lge Mette Wagner afg\u00f8rende at f\u00f8lge op p\u00e5 patienterne efter udskrivelsen, s\u00e5 de kan f\u00e5 den n\u00f8dvendige hj\u00e6lp. S\u00e6rligt vigtigt er det at f\u00f8lge op p\u00e5 kognitive og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige vanskeligheder som fatigue, angst, depression og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), der kan v\u00e6re invaliderende i forhold til at vende tilbage til hverdagslivet.<\/p>

\u201dVi ved, at det kan have store konsekvenser for de overlevere, der ikke lykkes med at vende tilbage, hvor vi ser en risiko for, at familielivet og tilbagevenden til arbejdet bliver problematisk p\u00e5 grund af mentale udfordringer. Vores studier bekr\u00e6ftede, at der er rigtig meget, vi kan g\u00f8re, for at hj\u00e6lpe denne gruppe af overlevere med at vende tilbage til hverdagslivet,\u201d siger Mette Wagner.<\/p>

Her er yderligere udredning ved en samtale med en neuropsykolog eller ergoterapeutisk hj\u00e6lp til energiforvaltning og strukturering af hverdagen eksempler p\u00e5 mulige tiltag.<\/p>

\u00a0<\/p>

Forpligtigelse til at screene<\/h3>

For at unders\u00f8ge hvor godt en screening for kognitive og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige vanskeligheder under indl\u00e6ggelsen kan forudsige samme vanskeligheder senere hen, blev deltagerne i Mette Wagners kohortestudie indkaldt til opf\u00f8lgende tests efter tre m\u00e5neder (se fakta).<\/p>

S\u00e6rligt for de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige symptomer – ogs\u00e5 kaldet symptomer p\u00e5 psykopatologi – som angst, PTSD og depression s\u00e5 forskerne st\u00e6rke sammenh\u00e6nge.<\/p>

\u201dHvis man havde symptomer p\u00e5 angst under indl\u00e6ggelsen, havde man syv gange st\u00f8rre risiko for ogs\u00e5 at have kliniske niveauer af angst ved tre m\u00e5neders opf\u00f8lgningen (odds ratio: 6.7), og det samme var tilf\u00e6ldet for PTSD (odds ratio: 7.2). Symptomer p\u00e5 depression under indl\u00e6ggelsen gav fem gange st\u00f8rre risiko for kliniske niveauer af depression ved tre m\u00e5neders opf\u00f8lgning (odds ratio: 4.7),\u201d fort\u00e6ller Mette Wagner.<\/p>

Hjertestopoverlevere med kognitive problemer under indl\u00e6ggelsen havde 2.5 gange st\u00f8rre risiko for kognitive vanskeligheder tre m\u00e5neder efter udskrivelsen sammenlignet med overlevere uden kognitive problemer.<\/p>

\u201dDet er st\u00e6rke sammenh\u00e6nge, vi ser, s\u00e5 vi har en forpligtigelse til at screene de her patienter, fordi vi ved, at de har en st\u00f8rre sandsynlighed for at udvikle l\u00e6ngerevarende traumereaktioner, som kan have indflydelse p\u00e5, hvordan de kommer tilbage til deres hverdagsliv,\u201d siger Mette Wagner.<\/p>

\u00a0<\/p>

N\u00f8dvendigt med screening<\/h3>

If\u00f8lge Mette Wagner er det derfor kritisk allerede under hospitalsindl\u00e6ggelsen at f\u00e5 identificeret patienter med kognitive og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige f\u00f8lger af et hjertestop. Men et andet studie i hendes ph.d. afhandling peger p\u00e5, at symptomerne er sv\u00e6re at opdage under indl\u00e6ggelsen.<\/p>

Studiet var et kvalitativt fokusgruppeinterviewstudie med i alt 32 hjertestopoverlevere (se fakta).<\/p>

\u201dHvis ikke vi screener systematisk for kognitive f\u00f8lger af et hjertestop, opdager vi ikke under indl\u00e6ggelsen, at der er noget galt. P\u00e5 hospitalet bliver overleverne nemlig ikke systematisk udsat for de komplekse opgaver, som de g\u00f8r, n\u00e5r hverdagslivet starter. Derfor kan overleveren og deres p\u00e5r\u00f8rende ende med at st\u00e5 alene med ansvaret for at s\u00e6tte en udredning i gang, n\u00e5r de kommer hjem. Det har de f\u00e6rreste ressourcer til, og de f\u00e6rreste ved, hvor de skal henvende sig,\u201d forklarer Mette Wagner.<\/p>

Flere af deltagerne i studiet beskrev, at de oplevede at falde mellem to specialer, nemlig kardiologien og neurologien.<\/p>

\u201dDerfor var det sparsomt, hvem der talte med dem om, hvordan de egentlig havde det mentalt – hverken under indl\u00e6ggelsen eller bagefter,\u201d fort\u00e6ller Mette Wagner.<\/p>

\u00a0<\/p>

Skyldf\u00f8lelse overfor p\u00e5r\u00f8rende<\/h3>

Det kvalitative interviewstudie pegede ogs\u00e5 p\u00e5, at der er behov for en bredere neurokognitiv indsats.<\/p>

\u201dDet blev tydeligt under vores fokusgruppeinterviews, at deltagerne f\u00f8lte sig forkerte og ikke oplevede sig grebet af sundhedsv\u00e6senet. De havde overlevet et hjertestop og syntes de burde v\u00e6re glade og taknemmelige, men mange oplevede i stedet, at de slet ikke kunne fungere i deres hverdag. Derfor havde mange skyldf\u00f8lelser s\u00e6rligt overfor de p\u00e5r\u00f8rende, \u201d siger Mette Wagner og uddyber:<\/p>

\u201dN\u00e5r de i fokusgrupperne h\u00f8rte hinandens historier, gav det dem en oplevelse af, at det er okay og normalt at have det s\u00e5dan efter et hjertestop. Det fort\u00e6ller mig, at der er et stort potentielt indsatsomr\u00e5de i forhold til at hj\u00e6lpe patienterne tilbage til hverdagslivet. En indsats med f.eks. faciliteret peer support i grupper kunne v\u00e6re et yderst relevant behandlingstilbud,\u201d forklarer Mette Wagner.<\/p>

Endelig handler indsatsen ogs\u00e5 om at sikre, at patienterne oplever at f\u00e5 viden, st\u00f8tte og havne i den rigtige form for rehabilitering.<\/p>

\u201dVi har rigtig gode samarbejdspartnere i kommunerne, hvor der nu i alle kommuner sidder hjerneskadekoordinatorer. Vi kan blive patientens taler\u00f8r ved at bruge et fagligt sprog til at beskrive i genoptr\u00e6ningsplanen, at der er nogle s\u00e6rlige udfordringer, som prim\u00e6rsektoren skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, siger Mette Wagner.<\/p>

\u00a0<\/p>

Hverdagen buldrer derudaf<\/h3>

At det is\u00e6r er de yngre overlevere efter et hjertestop, der f\u00e5r problemer, n\u00e5r de skal tilbage til hverdagen, bunder i, at kravene i hverdagen er h\u00f8jere end for de \u00e6ldre, der ikke l\u00e6ngere er p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>

\u201dDe unges kognitive vanskeligheder som f\u00f8lge af hjertestoppet er ikke n\u00f8dvendigvis lige s\u00e5 udtalte som hos de \u00e6ldre hjertestopoverlevere, men vores fokusgruppeinterviews viste, at det havde st\u00f8rre indvirkning p\u00e5 deres tilbagevenden til hverdagslivet. Simpelthen fordi hverdagen buldrer derudaf med et kr\u00e6vende arbejde og m\u00e5ske b\u00f8rn, de skal tage sig af. De har ikke mulighed for at tage de samme hensyn til sig selv, som de \u00e6ldre,\u201d forklarer Mette Wagner.<\/p>

Is\u00e6r den overv\u00e6ldende tr\u00e6thed – fatigue – hvor man k\u00f8rer helt kold, fylder meget.<\/p>

\u00a0<\/em>\u201dFatigue p\u00e5virker de h\u00f8jere kognitive funktioner, n\u00e5r man vender tilbage til dagligdagen: At planl\u00e6gge aktiviteter og udf\u00f8re dem og at overskue og bed\u00f8mme en situation. Eller at multitaske, hvor vi s\u00e6tter en kande kaffe over samtidig med, at vi tager telefonen. \u00c6gtef\u00e6llen skal ikke p\u00e5 vej ud ad d\u00f8ren sige \u2019du skal ogs\u00e5 lige huske\u2026\u2019, for s\u00e5 kn\u00e6kker filmen. Det er komplekse opgaver, som vi normalt tager for givet, at vi kan,\u201d forklarer Mette Wagner.<\/p>

\u00a0<\/p>

Ny arytmi funktion<\/h3>

Som et udspring af Mette Wagners ph.d. afhandling, er oprettet en ny Arytmi funktion p\u00e5 Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme, hvor man har iv\u00e6rksat et s\u00e5kaldt \u2019sikkerhedsnet\u2019.<\/p>

I praksis betyder det, at alle hjertestopoverlevere bliver screenet b\u00e5de for kognitive vanskeligheder med redskabet Montreal Cognitive Assessment (MoCA) og for f\u00f8lelsesm\u00e6ssige symptomer (symptomer p\u00e5 psykopatologi) med redskaberne Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) og Impact of Event Scale \u2013 revised (IES-R), inden de bliver udskrevet.<\/p>

\u201dHvis en patient f.eks. scorer under cut-off v\u00e6rdien p\u00e5 26 p\u00e5 MoCa score, involverer vi ergoterapeuterne tidligere end normalt, og de laver en udvidet \u2019activities of daily living\u2019 (ADL) vurdering. Der er nu ogs\u00e5 som en s\u00e6rlig indsats mulighed for at f\u00e5 en neuropsykologisk vurdering inden patienten udskrives,\u201d siger Mette Wagner.<\/p>

\u201dPatienterne bliver ringet op indenfor de f\u00f8rste to uger efter udskrivelsen. Her sp\u00f8rger vi s\u00e6rligt ind til kognitive vanskeligheder ved hj\u00e6lp af en sp\u00f8rgeguide, som vi har udviklet sammen med Neurologisk afdeling,\u201d fort\u00e6ller hun.<\/p>

\u201dHerefter bliver patienterne sammen med de p\u00e5r\u00f8rende kaldt ind til en fremm\u00f8dekonsultation indenfor de f\u00f8rste tre m\u00e5neder efter udskrivelsen, hvor vi f\u00f8lger op p\u00e5 de kognitive vanskeligheder, og hvor der b\u00e5de er en kardiolog og en koordinerende kardiologisk sygeplejerske til stede\u201d fort\u00e6ller hun.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Vidste du? <\/div>\n\n
\n

Hvis du er kvinde, har du st\u00f8rre risiko for at opleve psykiske f\u00f8lger som angst, depression og traumatisk stress efter at have overlevet et hjertestop.<\/p>

Kilde: Mette Wagner<\/p> <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Om hjertestop <\/div>\n\n
\n