{"id":496,"date":"2023-04-24T11:46:23","date_gmt":"2023-04-24T09:46:23","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6893"},"modified":"2026-01-21T12:50:38","modified_gmt":"2026-01-21T12:50:38","slug":"fysisk-aktivitet-paa-jobbet-og-i-fritiden-har-forskellige-effekter-paa-hjertekredsloebet","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/fysisk-aktivitet-paa-jobbet-og-i-fritiden-har-forskellige-effekter-paa-hjertekredsloebet\/","title":{"rendered":"Fysisk aktivitet p\u00e5 jobbet og i fritiden har forskellige effekter p\u00e5 hjertekredsl\u00f8bet"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Tungt fysisk arbejde som reng\u00f8ring eller byggearbejde ser ikke ud til at have samme gavnlige effekt p\u00e5 hjertekredsl\u00f8bet som fysisk aktivitet i fritiden.\u00a0<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Bygge- og anl\u00e6gsarbejde, sosu-arbejde, reng\u00f8rings- eller industrijobs er alle sammen eksempler p\u00e5 jobtyper, der stiller store fysiske krav til den enkelte medarbejder.<\/span><\/p>

Samtidig er der en sammenh\u00e6ng mellem h\u00f8je fysiske krav i arbejdet og en \u00f8get risiko for hjerte-kar-sygdom, d\u00e5rligt helbred, sygefrav\u00e6r, f\u00f8rtidig tilbagetr\u00e6kning fra arbejdsmarkedet og tidlig d\u00f8d \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs af folks helbredstilstand, livsstil, levevilk\u00e5r samt socio\u00f8konomiske status.<\/p>

Det peger en stigende m\u00e6ngde forskning p\u00e5 inden for arbejdsmilj\u00f8omr\u00e5det.<\/p>

Denne viden st\u00e5r dog i skarp kontrast til den forskningsbaserede viden, man har om fysisk aktivitet i fritiden. Det kan v\u00e6re i form af gymnastik, l\u00f8betr\u00e6ning eller fodbold. Her viser en overv\u00e6ldende m\u00e6ngde forskning, at denne form for fysisk aktivitet b\u00e5de gavner hjerte-kar-sundheden, det generelle helbred og kan forl\u00e6nge livet. Der er alts\u00e5 tale om et vaske\u00e6gte paradoks om fysisk aktivitet.<\/p>

Ovenst\u00e5ende fort\u00e6ller professor og forskningschef Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj\u00f8 (NFA). \u00a0Sammen med en r\u00e6kke forskerkolleger st\u00e5r han bag en af de f\u00f8rste videnskabelige artikler om emnet, som de kaldte for \u2019det fysiske aktivitetsparadoks\u2019 tilbage i 2012.<\/p>

I f\u00f8rste omgang gav hypotesen anledning til dyb undren i de faglige kredse. Men i dag er evidensen st\u00f8t stigende og den nye viden for alvor ved at sl\u00e5 igennem internationalt:<\/p>

\u201dDer er sket utroligt meget inden for forskningen p\u00e5 omr\u00e5det de seneste \u00e5r. Det fysiske aktivitetsparadoks var i starten et meget begr\u00e6nset forskningsemne, som kun f\u00e5 forskere indenfor ergonomisk arbejdsmilj\u00f8 i Skandinavien arbejdede med,\u201d siger Andreas Holtermann.<\/p>

Men i dag er det fysiske aktivitetsparadokset internationalt anerkendt, p\u00e5peger han, og et omr\u00e5de, der forskes i indenfor b\u00e5de arbejdsmilj\u00f8, arbejdsmedicin, folkesundhed samt fysisk aktivitet og sundhed i store dele af verden.<\/p>

Ubalance i regnskabet<\/h3>

Af den grund mener Andreas Holtermann, at der er et behov for at udbrede den eksisterende viden, s\u00e5 sundhedsprofessionelle kan have \u00f8je for, at h\u00f8je fysiske krav p\u00e5 jobbet, kan udg\u00f8re en risiko for hjerte-kar-sundheden.<\/p>

\u201dDet er vigtigt, at sundhedsprofessionelle indenfor blandt andet hjerte-kar-omr\u00e5det kender til det fysiske aktivitetsparadoks. Og det er ogs\u00e5 vigtigt, at man kender til \u2019fit for work-princippet\u2019, der drejer sig om balancen mellem de fysiske krav i arbejdet og den enkeltes fysiske form og ressourcer,\u201d siger han og uddyber:<\/p>

\u201dN\u00e5r der er ubalance i regnskabet, betyder det for eksempel, at reng\u00f8ringsassistenten hver dag st\u00e5r overfor h\u00f8jere fysiske krav i arbejdet end vedkommende kan honorere i forhold til sin fysiske form og sine ressourcer. Det kan s\u00e5 betyde, at der skal rettes op p\u00e5 kravene i jobbet, og ikke n\u00f8dvendigvis lave ekstra aktiviteter i fritiden.\u201d<\/p>

Et problem er, if\u00f8lge Andreas Holtermann, at det is\u00e6r ser ud til, at folk med korte uddannelser ofte mangler ressourcer til at v\u00e6re fysisk aktive i fritiden \u2013 s\u00e6rligt hvis folk har fysisk kr\u00e6vende jobs og kommer tr\u00e6tte hjem efter arbejde.<\/p>

\u201dFor denne gruppe synes tr\u00e6ning i fritiden ikke<\/em> at v\u00e6re vejen frem\u201d, siger Andreas Holtermann.<\/p>

Han forsl\u00e5r derfor, at den sundhedsprofessionelle sp\u00f8rger ind til to ting, det vil sige dels til muligheden for at tilpasse eller \u00e6ndre arbejdskravene p\u00e5 jobbet. Og dels til muligheden for at lave fysisk tr\u00e6ning i arbejdstiden sammen med kollegaerne, hvis det kan lade sig g\u00f8re.<\/p>

Ingen forebyggende effekt<\/h3>

Andreas Holtermanns udtaler sig blandt andet p\u00e5 baggrund af resultater fra en videnskabelig unders\u00f8gelse, der omfatter 23 studier med mere en 650.000 deltagere og fra et s\u00e6rskilt studie kaldet \u2019Herlev-\u00d8sterbrounders\u00f8gelsen. I sidstn\u00e6vnte fulgte forskerne over 100.000 personer mellem 20 og 100 \u00e5r over ti \u00e5r fra 2003 til 2014.<\/p>

\u201dResultaterne fra begge studier viser, at h\u00f8jere fysisk aktivitet i fritiden<\/em> h\u00e6nger sammen med en nedsat risiko for forskellige alvorlige kardiovaskul\u00e6re sygdomme og lavere d\u00f8delighed, siger Andreas Holtermann og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dI Herlev-\u00d8sterbrounders\u00f8gelsen ser vi derimod, at h\u00f8jere fysisk aktivitet p\u00e5 jobbet<\/em> h\u00e6nger sammen med en \u00f8get risiko for alvorlige hjerte-kar-tilf\u00e6lde og tidlig d\u00f8d \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r der tages h\u00f8jde for helbred, livsstil, levevilk\u00e5r og socio\u00f8konomiske faktorer.\u201d<\/p>

I de store systematiske meta-analyser finder forskerne desuden, at fysisk aktivitet i arbejdet ikke har en forebyggende effekt p\u00e5 d\u00f8deligheden af hjerte-kar-sygdom, men at der er en tendens til forh\u00f8jet risiko for isk\u00e6misk hjerted\u00f8d.<\/p>

\u201dResultaterne bekr\u00e6fter det fysiske aktivitetsparadoks og er i tr\u00e5d med resultater fra flere af vores tidligere studier p\u00e5 omr\u00e5det. Det b\u00f8r f\u00e5 konsekvenser for den m\u00e5de, vi anskuer fysisk aktivitet p\u00e5 arbejdet p\u00e5 i fysisk kr\u00e6vende jobs, da denne form for aktivitet ikke ser ud til at gavne helbredet,\u201d siger Andreas Holtermann.<\/p>

Varierende fund<\/h3>

Siden 2020 er der kommet flere videnskabelige artikler, som bekr\u00e6fter paradokset, men enkelte peger ogs\u00e5 i en anden retning. For eksempel er der et italiensk studie blandt cirka 40.000 midaldrende italienske mandlige medarbejdere, hvor man kun fandt begr\u00e6nsede tegn p\u00e5 enten skadelige eller gavnlige virkninger af fysisk aktivitet p\u00e5 jobbet i forhold til hjerte-kar-sygdom og d\u00f8delighed.<\/p>

Det b\u00f8r dog, if\u00f8lge forskerne bag, bem\u00e6rkes, at den statistiske opg\u00f8relse tyder p\u00e5 usikkerhed i resultaterne.<\/p>

N\u00e5r dette og andre resultater afviger fra hovedparten af unders\u00f8gelserne, kan der is\u00e6r v\u00e6re to \u00e5rsager, forklarer Charlotte Lund Rasmussen, som er forskningsstipendiat ved Curtin University i Australien og tidligere postdoc ved NFA, hvor hun ogs\u00e5 skrev sin ph.d., som handlede om h\u00f8je fysiske arbejdskrav og fysisk aktivitet i fritiden blandt kortuddannede.<\/p>

\u201dDen ene grund til et afvigende resultat er en h\u00f8j risiko for sammenblanding af forskellige faktorer, n\u00e5r der er tale om at unders\u00f8ge helbredseffekter af fysiske arbejdsforhold blandt kortuddannede jobgrupper. De er nemlig typisk ogs\u00e5 udsat for faktorer i fritiden, der kan \u00f8ge risikoen for d\u00e5rligt helbred, s\u00e5 som meget stillesiddende adf\u00e6rd i fritiden, rygning eller overv\u00e6gt, siger Charlotte Lund Rasmussen og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dS\u00e6rligt i studier af mindre grupper kan det v\u00e6re vanskeligt at adskille den risiko, der er forbundet med fysiske arbejdskrav fra den risiko, der er forbundet med sundhedsfaktorer, der typisk forekommer oftere blandt kortuddannede socialklasser.\u201d<\/p>

Netop udfordringer som denne er \u00e9t af de vigtigste kritikpunkter, der rejses imod det fysiske aktivitetsparadoks:<\/p>

\u201dDet er jo helt rimeligt og n\u00f8dvendigt at stille sig kritisk an, og derfor er det ogs\u00e5 f\u00f8rst, n\u00e5r der kommer resultater fra flere store studier, som underst\u00f8tter det fysiske aktivitetsparadoks, at vi kan sige, at vi er p\u00e5 mere sikker grund,\u201d siger Charlotte Lund Rasmussen.<\/p>

Den anden faktor, som kan v\u00e6re \u00e5rsag til varierende resultater er, at de fysiske arbejdskrav bliver m\u00e5lt p\u00e5 forskellige m\u00e5der.<\/p>

\u201dDet bedste er at m\u00e5le den fysiske aktivitet i arbejdet ved hj\u00e6lp af tekniske m\u00e5linger, dvs. ved hj\u00e6lp af sm\u00e5 m\u00e5leinstrumenter, som s\u00e6ttes direkte p\u00e5 kroppen, men det er selvsagt sv\u00e6rt p\u00e5 store befolkningsgrupper, selvom det er det, der skal til. Den traditionelle m\u00e5lemetode er sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelser, hvor folk selv oplyser om deres fysiske krav i arbejdet. Og det bliver selvf\u00f8lgelig diskuteret i hvert eneste studie, om det kan v\u00e6re \u00e5rsag til forskellige resultater,\u201d forklarer Charlotte Lund Rasmussen.<\/p>

\u00d8vrige forskelle til varierende resultater er, if\u00f8lge Charlotte Lund Rasmussen forskelle i, hvilke jobs deltagerne varetager eller kommer fra og forskelle i arbejdsmilj\u00f8et i forskellige lande.<\/p>

Afg\u00f8rende forskelle mellem k\u00f8n<\/h3>

Et andet eksempel p\u00e5 varierende resultater er fra et stort studie fra Norge, hvor man har fokus p\u00e5 k\u00f8nsforskelle i en befolkningsgruppe p\u00e5 cirka 440.000 personer mellem 18 og 65 \u00e5r.<\/p>

\u201dHer viser resultaterne, at moderat til h\u00f8j fysisk aktivitet p\u00e5 arbejdet har en sammenh\u00e6ng med l\u00e6ngere levetid hos m\u00e6nd, hvorimod der ses en lille risiko for lavere levealder for kvinder, siger Charlotte Lund Rasmussen og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dDet er dog i modstrid med resultaterne af et andet tidligere review fra 2018 af 26 studier, der viser det stik modsatte, nemlig at h\u00f8j fysisk aktivitet p\u00e5 arbejde \u00f8gede risikoen for lavere levealder blandt m\u00e6nd, men ikke blandt kvinder.\u201d<\/p>

Det ergonomiske paradoks<\/h3>

For at forst\u00e5 fysisk aktivitetsparadokset, er det vigtigt at kende til hypotesen bag de kardiovaskul\u00e6re udfald og de fysiske aktiviteter p\u00e5 jobbet. Hypotesen er, at der opst\u00e5r akkumuleret stress p\u00e5 hjerte-kredsl\u00f8bet hos bestemte jobgrupper. Det rammer is\u00e6r dem, der har h\u00e5rdt fysisk arbejde, er lavt uddannede, ufagl\u00e6rte, lavtl\u00f8nnede og sj\u00e6ldent har mulighed for at skifte job, og det klassiske eksempel er netop reng\u00f8ringsassistenter.<\/p>

\u201dReng\u00f8ringsassistenter har b\u00e5de g\u00e5ende og st\u00e5ende arbejde i syv til otte timer i tr\u00e6k fem dage om ugen. Det giver ikke<\/em> en tilstr\u00e6kkelig h\u00f8j puls til at forbedre konditionen, som man f\u00e5r ved motion i fritiden,\u201d siger Charlotte Lund Rasmussen.<\/p>

I stedet er der tale om en ensartet, relativ lav belastning af hjerte-kredsl\u00f8bet i l\u00f8bet af arbejdsdagen, der ofte kun er afbrudt af en enkelt pause i arbejdet. S\u00e5 der er heller ikke mulighed for tilstr\u00e6kkelig hvile og restitution fra arbejdet, forklarer hun.<\/p>

Den form for fysisk tungt arbejde kan derfor f\u00f8re til fysisk overbelastning i det lange l\u00f8b, hvilket man ved fra forskellige studier:<\/p>

\u201dI forskellige studier m\u00e5lte forskere, at reng\u00f8ringsassistenterne b\u00e5de havde forh\u00f8jet d\u00f8gn-blodtryk og d\u00f8gn-puls p\u00e5 grund af de mange timer med h\u00f8je fysiske arbejdskrav, begr\u00e6nset hvile og lav fitness. Alt i alt ser de kortuddannede jobgrupper med h\u00e5rdt fysisk arbejde ud til at v\u00e6re en gruppe med en h\u00f8j risiko for hjerte-kar-sygdom,\u201d siger Charlotte Lund Rasmussen og slutter:<\/p>

\u201dDet har l\u00e6ger og sundhedsprofessionelle helt sikkert i forvejen fokus p\u00e5, men m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget i forhold til fysiske krav p\u00e5 jobbet<\/em>.\u201d<\/p>

\u00c6ndringer p\u00e5 jobbet<\/h3>

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, hvad man kan g\u00f8re ved, at fysisk h\u00e5rdt arbejde i en lang r\u00e6kke jobtyper formentlig har temmelig negative sundhedseffekter p\u00e5 blandt andet hjertekredsl\u00f8bet. Det er Andreas Holtermann og hans forskerkollegaer desuden ogs\u00e5 begyndt at unders\u00f8ge for nogle \u00e5r siden.<\/p>

\u201dI forbindelse med arbejdet har vi igennem en lang r\u00e6kke m\u00e5linger med bev\u00e6gelsesm\u00e5lere, s\u00e5 som accelerometer og pulsm\u00e5lere, set, at medarbejdere ikke<\/em> f\u00e5r pulsen op til et niveau, der \u00f8ger fitness og sundhed,\u201d skriver Andreas Holtermann i en mail til Fagnet, og han forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dId\u00e9en er derfor at fors\u00f8ge at designe arbejdet til forskellige jobtyper, s\u00e5 jobbet i sig selv giver perioder med h\u00f8j puls. Samtidig skal der ogs\u00e5 v\u00e6re den rette variation mellem bev\u00e6gelse, st\u00e5ende og g\u00e5ende arbejde samt hvile. I s\u00e5 fald vil det v\u00e6re en rigtig god m\u00e5de at implementere og udbrede dette design til en stor del af den arbejdende befolkning.\u201d<\/p>

Ind til videre har forskerne afpr\u00f8vet designet i et pilotprojekt i en r\u00e6kke b\u00f8rnehaver i forbindelse med et projekt, som kaldes \u201dGuldlok-projektet\u201d. Og resultaterne er positive, meddeler Andreas Holtermann og skriver videre, at forskere fra NFA i \u00f8jeblikket er i gang med at afpr\u00f8ve designet i st\u00f8rre skala i b\u00f8rnehaver, blandt sosu-assistenter og i industrien.<\/p>

Den allernyeste viden inden for feltet, p\u00e5peger Andreas Holtermann, er et stort forskningsprojekt, som har fokus p\u00e5 at unders\u00f8ge, hvordan kort intens aktivitet i dagligdags g\u00f8rem\u00e5l er forbundet med nedsat risiko for hjerte-kar-d\u00f8delighed hos mennesker, som ellers ikke dyrker motion i fritiden.<\/p>

\u201dDe nye resultater passer udm\u00e6rket ind i tidligere resultater om paradokset, nemlig at det er godt at f\u00e5 pulsen h\u00f8jt op gennem fysisk aktivitet. Problemet er, at det meget sj\u00e6ldent foreg\u00e5r under arbejdet, men ofte i fritiden eller via transport, og det er en af \u00e5rsagerne til, at vi ikke ser den klare sundhedsfremmende effekt af fysisk aktivitet under arbejdet.\u201d<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Anbefalinger arbejdsmilj\u00f8forskeren <\/div>\n\n
\n