{"id":489,"date":"2023-02-06T13:20:32","date_gmt":"2023-02-06T12:20:32","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6826"},"modified":"2025-12-19T14:15:50","modified_gmt":"2025-12-19T14:15:50","slug":"kognitiv-adfaerdsterapi-har-effekt-paa-psykisk-belastning-og-genindlaeggelser","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kognitiv-adfaerdsterapi-har-effekt-paa-psykisk-belastning-og-genindlaeggelser\/","title":{"rendered":"Kognitiv adf\u00e6rdsterapi har effekt p\u00e5 psykisk belastning og genindl\u00e6ggelser"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u00a0<\/p>

\u201dHvis man som hjertepatient oplever angst og depressionssymptomer i forbindelse med nyopdaget hjertesygdom, s\u00e5 kan man, ud over den almindelige efterbehandling, deltage i et gruppebaseret program faciliteret af erfarne hjertesygeplejersker som er under supervision af en psykolog, der omfatter fem sessioner med kognitiv adf\u00e6rdsterapi. Form\u00e5let er at h\u00e5ndtere de psykiske symptomer, som vi ved is\u00e6r opst\u00e5r hos yngre hjertepatienter i den arbejdsmarkedsduelige alder og med hjemmeboende b\u00f8rn.\u201d<\/p>

S\u00e5dan siger ph.d.-studerende og mange\u00e5rig hjertesygeplejerske Annette Holdgaard fra Forskningsenheden p\u00e5 Hjerteafdelingen ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Sammen med forskningskolleger, st\u00e5r hun bag et nyt studie, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift \u2019European Heart Journal\u2019 i januar 2023. Og netop dette studies set-up er baggrunden for, at det kognive adf\u00e6rdsterapiprogram nu er implementeret i praksis.<\/p>

I studiet unders\u00f8gte Annette Holdgaard, nemlig hvilken effekt kortvarigt, gruppebaseret kognitiv adf\u00e6rdsterapi havde p\u00e5 angst og depressive symptomer oveni den traditionelle rehabilitering.<\/p>

De deltagende 147 patienter i studiet havde enten \u00e5reforkalkningssygdom i hjertet eller var opereret for hjerteklapsygdom. De blev tilf\u00e6ldigt inddelt i to grupper. Derved kunne forskerne sammenligne effekten af begge efterbehandlinger p\u00e5 den psykiske belastning hos interventionsgruppen med effekten p\u00e5 den psykiske belastning hos den tilsvarende kontrolgruppe, der kun modtog den s\u00e6dvanlige efterbehandling.<\/p>

Markante, overraskende resultater<\/h3>

Resultaterne af studiet har alts\u00e5 v\u00e6ret s\u00e5 tilpas lovende, at programmet er indf\u00f8rt som et ekstra tilbud p\u00e5 hospitalet i dag:<\/p>

\u201dDet mest markante resultat af vores studie er, at vi efter b\u00e5de tre og seks m\u00e5neder s\u00e5 et signifikant fald i omfanget af oplevede angst- og depressionssymptomer mellem de to grupper, og hvor interventionsgruppen n\u00e6rmest opn\u00e5ede en normalisering af deres mentale tilstand,\u201d siger Annette Holdgaard og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201d\u00c9t andet markant resultat er \u2013 hvilket overraskende os \u2013 er, at der for patienter i interventionsgruppen var en betydelig reduktion af risikoen for genindl\u00e6ggelse p\u00e5 57 procent \u00a0efter det f\u00f8rste \u00e5r.<\/p>

Annette Holdgaard p\u00e5peger, at de i studiet ogs\u00e5 har fulgt en mindre gruppe hjertepatienter uden<\/em> psykologiske belastninger. Det gjorde de for at se, om interventionen blev sat i gang p\u00e5 det rette tidspunkt, eller om der kunne opst\u00e5 angst eller depression senere i forl\u00f8bet. Det viste sig dog ikke at v\u00e6re tilf\u00e6ldet i dette fors\u00f8g.<\/p>

For lidt forskning p\u00e5 omr\u00e5det<\/h3>

Selvom der er tale om en velkendt problematik, er der ikke megen forskning p\u00e5 omr\u00e5det. Og det kan undre, mener Annette Holmgaard, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at krop og sind er s\u00e5 t\u00e6t forbundet, ikke mindst n\u00e5r det g\u00e6lder hjertet, kroppens mest vitale organ. \u00c9t af de f\u00e5 nyere studier, der findes, er gennemf\u00f8rt i England:<\/p>

\u201dI vores artikel henviser vi til et nyere studie, der omhandler brugen af metakognitiv adf\u00e6rdsterapi til hjertepatienter. Her har forskerne vist, at man ved seks sessioner, styret af fysioterapeuter, sygeplejersker og ergoterapeuter, i kombination med almindelig rehabilitering, f\u00e5r nedsat patienternes angst og depressive symptomer.\u201d<\/p>

\u201dMen der er ogs\u00e5 \u00e6ldre studier, som er l\u00e6ngerevarende og derved mere omkostningstunge, som viser gode resultater, men hvor det ikke er implementeret, som en del af praksis,\u201d forklarer Annette Holdgaard.<\/p>

Det er dog vigtigt at vide, at patienter med sv\u00e6r psykisk sygdom, eller patienter, som har tegn p\u00e5 sv\u00e6r depression, ikke skal tilbydes denne intervention. De bliver henvist til en anden form for hj\u00e6lp, som for nogens vedkommende vil v\u00e6re i psykiatrien, anf\u00f8rer Annette Holdgaard, og hun forts\u00e6tter:<\/p>

\u201dDe allerfleste hjertepatienter har heldigvis ofte kun lettere psykiske belastninger, og derfor mener vi, at det er muligt rent ressourcem\u00e6ssigt at h\u00e5ndtere programmet i vores hjerterehabilitering og i den praksis, vi netop har gennemf\u00f8rt\u201d.<\/p>

Annette Holdgaard forklarer desuden, at selve interventionen \u2013 ligesom i studiet \u2013 bliver gennemf\u00f8rt af hjertesygeplejersker, som er tr\u00e6net i kognitiv adf\u00e6rdsterapi og superviseret af en psykolog fra Socialmedicinsk Center under hele forl\u00f8bet med kognitiv adf\u00e6rdsterapi (se faktaboksen). Og perspektiverne er store p\u00e5 sigt:<\/p>

\u201dMed den viden og erfaring vi har nu, vil vi gerne p\u00e5 sigt udvide tilbuddet til patienter med andre diagnoser som for eksempel hjertesvigt og atrieflimren samt flere aldersgrupper. Og s\u00e5 h\u00e5ber vi p\u00e5, at der kommer mere forskning, der underbygger vores resultater, s\u00e5 vi har et endnu bedre grundlag at arbejde ud fra.\u201d<\/p>

Sp\u00e6ndende og vigtigt studie<\/h3>

Netop dette er konsulent og psykolog Sidsel Grove fra Hjerteforeningen enig i, og hun hilser derfor studiet og forskningen p\u00e5 omr\u00e5det velkommen:<\/p>

\u201dHelt grundl\u00e6ggende er der tale om et sp\u00e6ndende og vigtigt studie, da der er meget lidt forskning p\u00e5 omr\u00e5det. Samtidig ved vi, at angst og depression er en k\u00e6mpe udfordring for hjertepatienter, s\u00e5 der er et behov for, at mental sundhed bliver t\u00e6nkt ind i rehabiliteringen, hvilket er noget Hjerteforeningen arbejder for,\u201d siger Sidsel Grove og forts\u00e6tter:<\/p>

\u201d Det interessante ved studiet er, at det afpr\u00f8ver en simpel intervention, der er let at gennemf\u00f8re i praksis. Studiets m\u00e5lgruppe er dog forholdsvis lille og afgr\u00e6nset, s\u00e5 generaliserbarheden af resultaterne er usikker. S\u00e5 vi har stadig brug for mere viden p\u00e5 omr\u00e5det.\u201d<\/p>

S\u00e5 selvom studiet er et vigtigt skridt p\u00e5 vejen, er der fortsat meget vi ikke ved, mener Sidsel Grove:<\/p>

\u201dI studiet udelukkes nogle af de grupper, der har det sv\u00e6rest rent psykisk. Det g\u00e6lder blandt andet hjertesvigtspatienter, som i unders\u00f8gelser viser sig at have de st\u00f8rste udfordringer i forhold til mental sundhed. Derfor har vi stadig brug for at finde ud af, hvorn\u00e5r gruppebaseret kognitiv adf\u00e6rdsterapi kan anbefales, og til hvilke hjertepatienter.\u201d<\/p>

Sidsel Grove mener alligevel, at det er godt, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har startet en praksis og viser en vej, og at det bliver sp\u00e6ndende at f\u00f8lge, s\u00e5 man f\u00e5r erfaringer, der i den grad mangler i sundhedsv\u00e6snet i dag.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Hvad er kognitiv adf\u00e6rdsterapi i studiet? <\/div>\n\n
\n

Kognitiv adf\u00e6rdsterapi er en veldokumenteret terapiform, som kan forklares som et samspil mellem tanker, f\u00f8lelser og adf\u00e6rd (den kognitive diamant). Interventionen i studiet er et forl\u00f8b i fem sessioner \u00e1 2 timer pr. uge, og det omfattede blandt andet:<\/p>