{"id":484,"date":"2022-11-14T07:45:33","date_gmt":"2022-11-14T06:45:33","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6771"},"modified":"2025-12-19T14:14:35","modified_gmt":"2025-12-19T14:14:35","slug":"screening-for-atrieflimren-med-smartphoneapp-har-store-perspektiver","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/screening-for-atrieflimren-med-smartphoneapp-har-store-perspektiver\/","title":{"rendered":"Screening for atrieflimren med app har store perspektiver"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Stort set all<\/span>e<\/span>\u00a0har\u00a0<\/span>en smartphone,\u00a0<\/span>og derfor\u00a0<\/span>vil<\/span>\u00a0man<\/span>,<\/span>\u00a0uanset h\u00f8j<\/span>\u00a0alder og<\/span>\u00a0lav<\/span>\u00a0social\u00a0<\/span>status<\/span>,<\/span>\u00a0systematisk kunne<\/span>\u00a0m\u00e5le\u00a0<\/span>for atrieflimren<\/span>\u00a0ved hj\u00e6lp af\u00a0<\/span>en app\u00a0<\/span>og\u00a0<\/span>derved<\/span>\u00a0komme i\u00a0<\/span>forebyggende\u00a0<\/span>behandling<\/span>.<\/span>\u00a0Det<\/span>\u00a0er perspektivet ved et nyt videnskabeligt studie,\u00a0<\/span>p\u00e5peger<\/span>\u00a0professor og forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen<\/span>.<\/span><\/span><\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Man \u00e5bner appen, l<\/span>\u00e6g<\/span>ger fingeren over kameraet og f\u00e5 minutter efter har man via en algoritme f\u00e5et beregnet sin hjerterytme. Hvis m\u00e5lingen viser et tal, der tyder p\u00e5 behandlingskr\u00e6vende atrieflimren, f\u00e5r man en henstilling om at g\u00e5 til l\u00e6ge og f\u00e5 en uvildig vurdering. M\u00e5let er at en rettidig medicinsk behandling og derved forebyggelse af stroke, der er et af de mest alvorlige risici ved atrieflimren.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Det forklarer professor Gunnar Gislason, som er forskningschef i Hjerteforeningen, p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan en s\u00e5dan app til m\u00e5ling for atrieflimren fungerer. Anledningen er et nyt videnskabeligt studie, hvor tyske forskere for f\u00f8rste gang har testet en certificeret app til m\u00e5ling af atrieflimren i forhold til den s\u00e6dvanlige m\u00e5de at screene p\u00e5 hos en praktiserende l\u00e6ge. Deltagerne i studiet var personer over 65 \u00e5r uden kendt atrieflimren ved studiets start (se faktaboksen).<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Og resultaterne er opsigtsv\u00e6kkende, if\u00f8lge Gunnar Gislason. De viser nemlig dels, at en systematisk smartphonescreening i en \u00e6ldre risikogruppe mere end fordoblede antallet af m\u00e5linger for atrieflimren, og dels at de opdagede tilf\u00e6lde af behandlingskr\u00e6vende atrieflimren medf\u00f8rte, at folk kom i behandling sammenlignet med den konventionelle m\u00e5de at m\u00e5le p\u00e5.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dDet er et interessant studie af to grunde. Den ene grund er, at studiet har et solidt videnskabeligt design, hvor man sammenligner de to m\u00e5lemetoder overfor hinanden. Den anden grund er, at resultaterne viser, at man ved en systematisk tilgang kan detektere og f\u00e5 igangsat blodfortyndende behandling af atrieflimren i en risikogruppe af <\/span>\u00e6ldre <\/span>personer over 65 \u00e5r. Hvilket netop er en gruppe, som har<\/span> \u00f8get risiko<\/span> for at f\u00e5 stroke \u2013 som pr\u00e6cis er d\u00e9t, vi is\u00e6r vil forebygge ved atrieflimren\u201d, siger Gunnar Gislasson og uddyber:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi ved, at op til fire til fem procent af folk i denne gruppe vil v\u00e6re i risiko for at f\u00e5 stroke, det vil sige blodprop i hjernen inden for et \u00e5r. S\u00e5 hvis man finder denne h\u00f8jrisikogruppe og f\u00e5r dem i blodfortyndende behandling, s\u00e5 kan man halvere risikoen for stroke, hvilket er et virkeligt stort perspektiv.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Enkelte svagheder ved studiet<\/span><\/h3>

Gunnar Gislason p\u00e5peger dog, at studiet trods det veludf\u00f8rte design har den svaghed, at det kun er cirka tolv procent, alts\u00e5 ca. 5.500 af de over 61.000 adspurgte personer i unders\u00f8gelsen, der v\u00e6lger at deltage:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dDet er altid et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvem, der v\u00e6lger at deltage i s\u00e5danne unders\u00f8gelser af udvalgte borgere, der jo ikke er syge i udgangspunktet. Det kan v\u00e6re, at de er s\u00e6rligt motiverede, har oplevet symptomer eller har atrieflimren i familien \u2013 eller det kan v\u00e6re personer med en h\u00f8j grad af sundhedsbevidsthed. Jeg t\u00e6nker ogs\u00e5 p\u00e5, om man m\u00e5ske kunne have fundet en gruppe, der ville have haft mere gavn af m\u00e5lingerne, s\u00e5 man kunne f\u00e5 flere til at deltage,\u201d siger Gunnar Gislason.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Samtidig peger han p\u00e5, at man skal tage h\u00f8jde for, at studiet er udf\u00f8rt i Tyskland, hvor man har et langt mindre digitaliseret samfund end det danske, og hvor tyskere generelt er mere mistroiske over for det offentlige:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dHerhjemme har vi et ret digitaliseret sundhedssystem og samfund i forhold til Tyskland, hvor det er helt ut\u00e6nkeligt at have muligheder, som for eksempel e-Boks og den slags. Derudover har vi i Danmark en meget h\u00f8j tiltro til systemet, modsat Tyskland, hvor der er stor skepsis og angst for overv\u00e5gning og registrering af borgerne, som vi ikke oplever i Danmark. S\u00e5 ud fra et dansk perspektiv er studiets resultater med screening via apps utrolig sp\u00e6ndende,\u201d siger Gunnar Gislason.<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Alle socialklasser ejer en smartphone<\/span><\/h3>

Et andet vigtigt aspekt ved at bruge en smartphoneapps til screening for atrieflimren i Danmark er desuden, at smartphones er tilg\u00e6ngelig for alle, h\u00f8j som lav:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dM\u00e5ling af sin hjerterytme med en app kr\u00e6ver hverken, at man ejer den nyeste eller dyreste smartphone for at v\u00e6re med. Tv\u00e6rtimod, s\u00e5 dur en gammel og slidt eller billig model lige s\u00e5 godt. S<\/span>\u00e5 <\/span>set i et ulighedsperspektiv er det fascinerende, at alle har adgang til en s\u00e5dan m\u00e5leteknologi i forhold til en alvorlig risiko ved blot at downloade en app,\u201d siger Gunnar Gislason og uddyber:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dUlighedsperspektivet er ekstra vigtigt, n\u00e5r vi samtidig ved, at risikoen for atrieflimren h\u00e6nger sammen socialgrupper med usund livsstil, stort alkoholforbrug, overv\u00e6gt og underskud af motion. Derved er det ofte folk med lav uddannelse og lav indkomst, der rammes mest af atrieflimren, s\u00e5 dem har vi virkelig brug for at f\u00e5 fat i, hvilket m\u00e5ske bliver en mulighed med en app.\u00a0 I dag findes der kun f\u00e5 muligheder for at m\u00e5le selv, for eksempel Apple Watch, som kr\u00e6ver at man har uret, og Fibricheck, som begge er godkendt i USA.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Men Gunnar Gislason p\u00e5peger, at det nye i studiet er, at man systematisk screener en risikogruppe, og at det medf\u00f8rer, at de som diagnosticerede kommer i behandling, og at det er det, som er det v\u00e6sentlige \u2013 ikke at man som enkeltperson har adgang til en app.<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Undg\u00e5 at skr\u00e6mme folk un\u00f8digt<\/span><\/h3>

I dag er det nemlig s\u00e5dan, at man ingen enkle redskaber har til at finde patienter med behandlingskr\u00e6vende atrieflimren i Danmark<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dUnders\u00f8gelserne foreg\u00e5r helt usystematisk, for eksempel n\u00e5r folk kommer til l\u00e6gen i anden anledning og f\u00e5r m\u00e5lt deres puls, og l\u00e6gen konstaterer, at hjerterytmen ikke er regelm\u00e6ssig. Samtidig er screening for atrieflimren kun relevant for folk over 60 \u00e5r,\u201d siger Gunnar Gislason, som alt i alt vurderer, at studiets resultater kan vise en ny vej, hvis de holder stik i andre unders\u00f8gelser:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dMan kunne overveje at screene i st\u00f8rre perspektiv, men s\u00e5 m\u00e5 man vurdere, om det er m\u00e5den at g\u00f8re det p\u00e5 set i et befolkningsperspektiv. Hvis vi gerne vil screene, b\u00f8r det m\u00e5lrettes mod bestemte risikogrupper, som vil f\u00e5 stor gavn af at f\u00e5 en behandling. Samtidig skal man undg\u00e5 at skaber mere angst end h\u00f8jst n\u00f8dvendigt. Vi ved jo, at selvom vi som l\u00e6ger finder noget, der ikke skal behandles for, s\u00e5 kan det stadig skabe bekymring hos patienten. Det skal vi s\u00e5 vidt mulig helst undg\u00e5, siger Gunnar Gislason.\u201d<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Studiet og dets resultater <\/div>\n\n
\n

M\u00e5let med studiet var at sammenligne effekten af screening for atrieflimren med en Smartphone app i forhold til den s\u00e6dvanlige m\u00e5de at m\u00e5le atrieflimren p\u00e5 ved l\u00e6gen. Studiet er udformet som en app-baseret sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse, der blev sendt ud til over 67.000 mennesker over 65 \u00e5r, som var omfattet af en privat sundhedsforsikring, og som ikke havde atrieflimren ved unders\u00f8gelsens start. Cirka 5.500 valgte at deltage i unders\u00f8gelsen, som foregik over et \u00e5r.<\/p>

\u00a0<\/p>

Deltagerne blev tilf\u00e6ldigt opdelt i to grupper:<\/p>