{"id":483,"date":"2022-10-27T08:28:59","date_gmt":"2022-10-27T06:28:59","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6755"},"modified":"2024-07-03T11:18:21","modified_gmt":"2024-07-03T11:18:21","slug":"rehabilitering-til-klapopererede-kan-reducere-genindlaeggelser","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/rehabilitering-til-klapopererede-kan-reducere-genindlaeggelser\/","title":{"rendered":"Rehabilitering til klapopererede kan reducere genindl\u00e6ggelser"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

A<\/span>ntallet af genindl\u00e6ggelser\u00a0<\/span>kan\u00a0<\/span>reduceres\u00a0<\/span>i<\/span>nden<\/span>for det f\u00f8rste \u00e5r efter en klapoperation\u00a0<\/span>ved at tilbyde patienterne et rehabiliteringsforl\u00f8b.<\/span><\/span><\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hjertesygdom resulterer ofte i akutte indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b, men for hjerteklapopererede kan det forholde sig anderledes.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dHjerteklapopererede adskiller sig f.eks. fra patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom ved, at man som patient ofte har kendt til sygdommen i lang tid inden operationen, og hvor et langvarigt sygdomsforl\u00f8b i mange tilf\u00e6lde har for\u00e5rsaget et funktionstab,\u201d forklarer afdelingsl\u00e6ge og ph.d. Kirstine L\u00e6rum Sibilitz fra Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Hun vurderer derfor, at der er god grund til at tro, at rehabiliteringsbehovene for hjerteklapopererede kan adskille sig fra andre hjertepatienter. Og netop derfor har man i et randomiseret lodtr\u00e6kningsfors\u00f8g unders\u00f8gt effekten af et rehabiliteringsprogram med tr\u00e6ning tre gange om ugen i 12 m\u00e5neder m\u00e5lrettet netop hjerteklapopererede. I fors\u00f8get blev patienterne randomiseret til enten rehabilitering samt sygeplejerskesamtaler med fokus p\u00e5 s\u00e6rlige behov for klapopererede eller s\u00e6dvanlig opf\u00f8lgning (se fakta).<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Kirstine L\u00e6rum Sibilitz er en af forskerne bag studiet. Resultaterne er nu blevet fulgt op af langtidsdata<\/span>, og her s\u00e5 man en signifikant effekt p\u00e5 antallet af genindl\u00e6ggelser hos de patienter, der deltog i rehabiliteringsprogrammet.\u00a0<\/span><\/p>

\u201dIndenfor 12 m\u00e5neder blev antallet af genindl\u00e6ggelser reduceret i rehabiliteringsgruppen i forhold til kontrolgruppen. S\u00e5 det tyder p\u00e5, at der er en sammenh\u00e6ng mellem at gennemg\u00e5 et rehabiliteringsprogram og antallet af gange, man bliver genindlagt, indenfor det f\u00f8rste \u00e5r efter en hjerteklapoperation. Efter 24 m\u00e5neder s\u00e5 vi ingen forskel p\u00e5 grupperne,\u201d siger Kirstine L\u00e6rum Sibilitz.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Mere pr\u00e6cist var genindl\u00e6ggelsesraten signifikant mindre i den gruppe, der havde f\u00e5et rehabilitering sammenlignet med kontrolgruppen efter 6 m\u00e5neder: 43 procent versus 59 procent (p=0.03), og efter 12 m\u00e5neder var den 53 procent versus 67 procent (p=0.04).<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dStudiet tyder derfor p\u00e5, at der er nogle ud\u00e6kkede behov hos patienterne de f\u00f8rste m\u00e5neder postoperativt. M\u00e5ske is\u00e6r indenfor det f\u00f8rste \u00e5r, hvor de er usikre p\u00e5, hvad de kan og m\u00e5. Nogle bliver m\u00e5ske mere forpustede, f\u00e5r rytmeforstyrrelser eller v\u00e6ske om hjertet, og det kan f\u00f8re til akutte indl\u00e6ggelser. Hvis patienterne f\u00f8lges i et rehabiliteringsforl\u00f8b, er de i kontakt med sundhedspersonale, der kan vejlede dem, og som m\u00e5ske opdager en tilst\u00f8dende lidelse, inden det kommer til en akut indl\u00e6ggelse,\u201d siger Kirstine L\u00e6rum Sibilitz og tilf\u00f8jer:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span>\u201dGenindl\u00e6ggelser er vigtige at forebygge, fordi hver genindl\u00e6ggelse er forbundet med et funktionstab og \u00f8get d\u00f8delighed.\u201d<\/span><\/p>

\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Ingen forbedring i fysisk kapacitet<\/span><\/h3>

Langtidsdata viste til geng\u00e6ld ingen forbedringer i patienternes fysiske kapacitet.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dKorttidsstudiet viste en forbedring i fysisk kapacitet efter fire m\u00e5neder og en lav forekomst af alvorlige bivirkninger. Med andre ord viste det, at patienterne godt kan t\u00e5le at tr\u00e6ne efter en hjerteklapoperation, og det bekr\u00e6ftede, hvad vi allerede har set i observationelle studier. I langtidsstudiet derimod s\u00e5 vi ingen vedvarende effekt af den fysiske kapacitet efter 12 m\u00e5neder,\u201d forklarer Kirstine L\u00e6rum Sibilitz.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dDet skyldes m\u00e5ske, at interventionen ikke var lang nok eller ikke var m\u00e5lrettet nok mod det, patienterne har brug for. Det kan ogs\u00e5 skyldes designet af studiet, hvor interventionen kun var designet til at m\u00e5le effekten p\u00e5 den korte bane,\u201d siger hun.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Heller ikke selvrapporteret mentalt helbred, der i langtidsstudiet blev m\u00e5lt efter 6, 12 og 24 m\u00e5neder, viste nogen forskel mellem grupperne.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Individuel opf\u00f8lgning<\/span><\/h3>

Hvad sundhedspersonalet skal v\u00e6re s\u00e6rligt opm\u00e6rksomme p\u00e5 i efterforl\u00f8bet med klapopererede patienter, fort\u00e6ller Kirstine L\u00e6rum Sibilitz her.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi ser en stor genindl\u00e6ggelsesrate hos denne patientgruppe, og derfor handler det om at fange dem, der ikke retter sig fuldst\u00e6ndigt klinisk. Vi skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 at spotte dem med kliniske problemstillinger som rytmeforstyrrelser, og p\u00e5virket pumpefunktionen. En vedvarende <\/span>\u00e5nden\u00f8d<\/span> kan tyde p\u00e5 v\u00e6ske om hjertet, rytmeforstyrrelser eller at klappen er ut\u00e6t,\u201d siger hun.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dOg s\u00e5 skal vi v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 de patienter, der har helt almindelige rehabiliteringsproblemstillinger s\u00e5som forh\u00f8jet angst- og depressionscore, og hvis de sover d\u00e5rligt eller heler d\u00e5rligt p\u00e5 brystbenet efter en <\/span>\u00e5ben oper<\/span>ation,\u201d siger Kirstine L\u00e6rum Sibilitz.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dDet er vigtigt, at vi bliver ved med at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved, om et standard rehabiliteringsprogram giver mening. Fremover kommer vi formentlig til at v\u00e6re mere nysgerrige p\u00e5 at individualisere rehabiliteringen og kigge p\u00e5, hvad der giver mening i forhold til patienternes livskvalitet og i det store billede samfunds\u00f8konomisk. Det skal kunne betale sig b\u00e5de i forhold til de begr\u00e6nsede ressourcer og patienterne,\u201d siger hun.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Kirstine L\u00e6rum Sibilitz referer til et studie fra Odense,<\/span>\u00a0hvor man ved at kategorisere klapopererede patienter alt efter deres risiko for genindl<\/span>\u00e6ggelse<\/span>, kunne reducere genindl\u00e6ggelsesraten med en fjerdedel. Her blev opf\u00f8lgningen individualiseret, s\u00e5 patienter i st\u00f8rst risiko blev fulgt op blandt andet ved hj\u00e6lp af hyppigere samtaler med en sygeplejerske og hyppigere klinisk kontrol med ekkokardiografi.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Mangler viden<\/span><\/h3>

Kirstine L\u00e6rum Sibilitz peger p\u00e5, at der mangler rigtig meget viden indenfor rehabilitering \u2013 s\u00e6rligt for de mindre patientgrupper, som er d\u00e5rligt unders\u00f8gt og kan have andre behov end de st\u00f8rre patientgrupper.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dNogle af de sm\u00e5 patientgrupper bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre, fordi vi bliver bedre til at diagnosticere dem, og derfor burde vi unders\u00f8ge, hvilke behov de grupper har i forhold til rehabilitering. F.eks. patienter med bet\u00e6ndelse i hjerteklappen eller med medf\u00f8dte hjerteklapsygdomme, patienter med spontan koronar dissektion og patienter med aortasygdomme,\u201d siger hun og n\u00e6vner nogle af de ting, som vi ikke ved nok om i dag.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dGenerelt for rehabilitering ved vi ikke nok om effekten ved at tr\u00e6ne patienterne i l\u00e6ngere tid og om de sundheds\u00f8konomiske effekter – alts\u00e5 om det kan svare sig at rehabilitere patienterne i forhold til den patientoplevede livskvalitet. Vi ved heller ikke nok om selve patientperspektivet \u2013 hvordan oplever den <\/span>\u00e6ldre <\/span>patient at skulle deltage i et rehabiliteringsprogram, og hvilke behov har patienterne i et rehabiliteringsforl\u00f8b? siger Kirstine L\u00e6rum Sibilitz.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dOgs\u00e5 hvilken type af tr\u00e6ning og hvilken \u2019setting\u2019, der virker bedst, ved vi meget lidt om. F.eks. om vi lige s\u00e5 godt kunne tilbyde online tr\u00e6ning eller en app, hvor en fysioterapeut fort<\/span>\u00e6ller <\/span>patienterne, hvordan de skal tr\u00e6ne,\u201d tilf\u00f8jer hun.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n CopenHeartVR studiet <\/div>\n\n
\n