{"id":479,"date":"2022-09-12T08:21:02","date_gmt":"2022-09-12T06:21:02","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6709"},"modified":"2025-12-19T11:31:56","modified_gmt":"2025-12-19T11:31:56","slug":"koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/","title":{"rendered":"K\u00f8dets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost, den nyeste evidens om sammenh\u00e6ngen mellem forskellige k\u00f8dtyper og hjerte-kar-sygdom og Hjerteforeningens\u00a0 anbefalinger for k\u00f8dindtag.\u00a0<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Al k\u00f8d, inklusiv r\u00f8dt k\u00f8d, forarbejdet k\u00f8d, fjerkr\u00e6 samt m\u00e5ltider som frikadeller, b\u00f8f, steg og sm\u00f8rrebr\u00f8d er en v\u00e6sentlig del af den danske madkultur. De seneste \u00e5rtier har der v\u00e6ret et \u00f8get fokus p\u00e5 sammenh\u00e6ngen mellem et h\u00f8jt indtag af k\u00f8d og forarbejdet k\u00f8d og dens betydning for sundheden. I nyere tid har der v\u00e6ret en stigende tendens til at skifte k\u00f8det ud med gr\u00f8nsager og v\u00e6lge en mere planterig kost eller ligefrem spise vegansk og dermed helt udelukke animalske f\u00f8devarer. Der er mange holdninger og \u00e5rsager til at v\u00e6lge at spise k\u00f8d eller ej. Dels er der et hensyn til dyrevelf\u00e6rd og milj\u00f8et og dels et hensyn til befolkningens sundhed. Ift. til k\u00f8d og sundhed eksisterer der tre aspekter. Det handler om bidraget af m\u00e6ttet fedt fra k\u00f8d, om indtaget af r\u00f8dt og forarbejdet k\u00f8d og hensyn til milj\u00f8et og en mere plantebaseret bev\u00e6gelse.<\/span>\u00a0<\/strong><\/p>

\u00a0<\/strong><\/p>

Anbefalinger og k\u00f8ds rolle i kosten<\/h3>

K\u00f8d bidrager med flere vigtige n\u00e6ringsstoffer som jern, zink, B12-vitamin og essentielle aminosyrer, og k\u00f8d er i mange lande en vigtig energi- og proteinkilde. K\u00f8d bidrager ogs\u00e5 med m\u00e6ttet fedt. Vi f\u00e5r d\u00e6kket vores proteinbehov gennem kosten prim\u00e6rt via k\u00f8d og mejeriprodukter men ogs\u00e5 gennem vegetabilske kilder som b\u00f8nner, b\u00e6lgfrugter og linser.<\/p>

Hjerteforeningen forholder sig prim\u00e6rt til sammenh\u00e6ngen mellem indtag af r\u00f8dt k\u00f8d og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom, om end planetens sundhed og risikoen for andre livstilsrelaterede sygdomme ogs\u00e5 er vigtige aspekter. En af grundene til at v\u00e6re tilbageholdende med k\u00f8det set i et hjertesundhedsperspektiv er, at det i h\u00f8j grad bidrager til vores indtag af m\u00e6ttet fedt. If\u00f8lge kostr\u00e5dene skal vi v\u00e6lge magert k\u00f8d og k\u00f8dp\u00e5l\u00e6g, fordi man derved stadig f\u00e5r de vigtige n\u00e6ringsstoffer men mindre m\u00e6ttet fedt. Et h\u00f8jt indtag af m\u00e6ttet fedt i kosten kan medvirke til at \u00f8ge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derudover indeholder forarbejdede k\u00f8dprodukter s\u00e5som k\u00f8dp\u00e5l\u00e6g ofte store m\u00e6ngder salt, hvilket er blevet koblet med forh\u00f8jet blodtryk og dermed \u00f8get risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme (Mozaffaria, 2016<\/em>).<\/p>

De officielle anbefalinger lyder p\u00e5 maksimum 350 gram k\u00f8d og fjerkr\u00e6 om ugen og generelt at begr\u00e6nse forarbejdede k\u00f8dprodukter. S\u00e6rligt af hensyn til sundheden anbefales det at begr\u00e6nse k\u00f8d fra firbenede dyr \u2013 det s\u00e5kaldte r\u00f8de k\u00f8d og is\u00e6r forarbejdet k\u00f8d. R\u00f8dt k\u00f8d d\u00e6kker over k\u00f8d fra firbenede dyr for eksempel okse-, kalve-, svine- og\/eller lammek\u00f8d. Forarbejdet k\u00f8d d\u00e6kker over k\u00f8d, der er blevet forarbejdet for at forbedre smag eller konserveringsevne f.eks. gennem saltning, r\u00f8gning og nitritkonservering som for eksempel bacon, p\u00f8lser og k\u00f8dp\u00e5l\u00e6g. If\u00f8lge \u201dDanskernes kostvaner 2011-2013\u201d fra DTU F\u00f8devareinstituttet spiser mange danskere for meget r\u00f8dt k\u00f8d. I den danske kost bidrager r\u00f8dt k\u00f8d med 13 % af det totale energiindtag. B\u00e5de m\u00e6nd og kvinder spiser i gennemsnit mere k\u00f8d end den anbefalede ugentlige m\u00e6ngde. M\u00e6nd har et signifikant h\u00f8jere indtag af b\u00e5de r\u00f8dt k\u00f8d og forarbejdet k\u00f8d sammenlignet med kvinder (Biltoft-Jensen, 2016)<\/em>. Generelt har danskerne i gennemsnit et meget h\u00f8jt forbrug af k\u00f8d ift. anbefalinger – p\u00e5 trods af tendenser og intentioner hos danskerne om et reduceret k\u00f8dindtag.<\/p>

Forskningen viser<\/h3>

En r\u00e6kke metaanalyser af prospektive unders\u00f8gelser har vist, at et h\u00f8jt indtag af k\u00f8d kan \u00f8ge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom (de Medeiros et al. 2022; de Oliveira et al. 2012; Kaluza et al. 2012; Micha et al. 2010; O\u2019Sullivan et al. 2013; Yang et al. 2016).<\/p>

En unders\u00f8gelse af de Oliveria et al. sammenlignede betydningen af k\u00f8d og mejeriprodukter og fandt, at et h\u00f8jere indtag af mejeriprodukter var forbundet med en 21 % lavere risiko for hjerte-kar-sygdom, hvorimod det samme indtag af m\u00e6ttet fedt fra k\u00f8dprodukter var forbundet med en 26 % \u00f8get risiko (de Oliveira et al. 2012).<\/p>

En anden metaanalyse viste, at is\u00e6r r\u00f8dt k\u00f8d og forarbejdet k\u00f8d var associeret med \u00f8get risiko for hjerte-kar-sygdom. Der var en 18 % h\u00f8jere risiko for d\u00f8d af hjerte-kar-sygdom ved forarbejdet k\u00f8d og en 16 % h\u00f8jere risiko ved r\u00f8dt k\u00f8d. Der blev ikke fundet association mellem det totale k\u00f8dindtag og hvidt k\u00f8d og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Ved indtag af forarbejdet k\u00f8d og r\u00f8dt k\u00f8d fandt en anden metaanalyse samme sammenh\u00e6ng for udvikling af hjerte-kar-sygdomme med en h\u00f8jere risiko p\u00e5 hhv. 17 % og 10 %. Studier indikerer alts\u00e5, at is\u00e6r forarbejdet k\u00f8d som er r\u00f8get, saltet og\/eller nitritkonserveret \u00f8ger risikoen for d\u00f8d af hjerte-kar-sygdom (de Medeiros et al. 2022, Abete et al. 2014; O\u2019Sullivan et al. 2013).<\/p>

En oversigtsartkel har vist, at et h\u00f8jt indtag af r\u00f8dt k\u00f8d og af forarbejdet k\u00f8d medvirker til en \u00f8get risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og en r\u00e6kke kr\u00e6ftformer (Wolk, 2017). En metaanalyse af kontrollerede studier viser dog, at indtag af mere en 0,5 portion ikke har en negativ effekt p\u00e5 en r\u00e6kke risikofaktorer for at udvikle hjerte-kar-sygdom (O\u00b4Connor et al. 2017). En anden metaanalyse af kontrollerede studier viser en \u00f8get risiko for hjerte-kar-sygdom ved et indtag af alle former for r\u00f8dt k\u00f8d over 50 g per dag, forarbejdet r\u00f8dt k\u00f8d over bare 0 g per dag og friskt r\u00f8dt k\u00f8d over 70 g per dag (Yang et al. 2016).<\/p>

En nyere metaanalyse fra DTU F\u00f8devareinstituttet fra 2021 viste, at et h\u00f8jere indtag af uforarbejdet r\u00f8dt k\u00f8d er associeret med en h\u00f8jere risiko for slagtilf\u00e6lde, og at et h\u00f8jere indtag af forarbejdet k\u00f8d er associeret med h\u00f8jere risiko for koronar-hjerte-sygdom og slagtilf\u00e6lde. Evidensen for disse fund blev af forfatterne bag metaanalysen anset for at v\u00e6re af moderat kvalitet. Der blev ikke fundet klare associationer mellem indtag af hverken uforarbejdet r\u00f8dt k\u00f8d eller forarbejdet k\u00f8d og hjerte-kar-sygdomme \u2013 begge fund blev anset som v\u00e6rende af hhv. lav og meget lav kvalitet. Derudover blev det fundet, at et h\u00f8jere indtag af fjerkr\u00e6 er associeret med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Forfatterne konkluderer, at den nuv\u00e6rende viden fra systematiske reviews ang\u00e5ende indtag af r\u00f8dt k\u00f8d og forarbejdet k\u00f8d og risiko for hjerte-kar-sygdomme underst\u00f8tter de nuv\u00e6rende kostr\u00e5d p\u00e5 omr\u00e5det. De understreger dog n\u00f8dvendigheden af flere studier, og at fremtidige studier b\u00f8r unders\u00f8ge substitutioner mellem flere forskellige slags k\u00f8dtyper fx fedtrig kontra magert og mellem flere forskellige undergrupper af k\u00f8d, og at unders\u00f8ge k\u00f8d op mod andre proteinkilder, for at identificere hvordan en optimal f\u00f8devaresammens\u00e6tning af kosten skal se ud (Jakobsen et al. 2021).<\/p>

Karakteristika hos k\u00f8dspisere versus vegetarer<\/h3>

Der er mange studier, der viser, at vegetarer og (nogle) veganere lever l\u00e6ngere og sundere liv, men studiernes resultater er st\u00e6rkt farvet af disse gruppers generelle sundhedsadf\u00e6rd, der ofte er bedre end gennemsnittet. Mennesker, der har en vegetarisk eller vegansk livsstil, er oftere langt mere sundhedsbevidste end gennemsnitsborgeren. De ryger og drikker mindre, er slankere og bev\u00e6ger sig mere. Der findes endnu ikke god videnskabelig evidens for, at vegansk kost er sundere end sund varieret kost, n\u00e5r man ekskluderer de sundhedseffekter, der i h\u00f8jere grad f\u00f8lger k\u00f8dspisere end veganere. Studier b\u00f8r tage h\u00f8jde for adf\u00e6rd, der ofte f\u00f8lger med h\u00f8jt k\u00f8dindtag s\u00e5som rygning, inaktivitet og alkoholoverforbrug mm. (McEvoy et al. 2012).<\/p>

DTU F\u00f8devareinstituttet har i en rapport unders\u00f8gt k\u00f8ds rolle i kosten og hvilken livsstil og kostvaner, der karakteriserer personer med hhv. et lavt og et h\u00f8jt indhold af r\u00f8dt og forarbejdet k\u00f8d i kosten. Voksne personer, der har et h\u00f8jt indhold af r\u00f8dt og forarbejdet k\u00f8d i kosten, er mere tilb\u00f8jelige til at have en ugunstig livsstil, og der ses flere yngre, m\u00e6nd, rygere, overv\u00e6gtige og sv\u00e6rt overv\u00e6gtige i denne gruppe, og som enten har en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse (Biltoft-Jensen et al. \u00a02016).<\/p>

Herudover er voksne personer med h\u00f8jt indhold af forarbejdet k\u00f8d i kosten mere tilb\u00f8jelige til at v\u00e6re abdominalt overv\u00e6gtige og sv\u00e6r overv\u00e6gtige, og personer med et h\u00f8jt indhold af r\u00f8dt k\u00f8d i kosten er mere tilb\u00f8jelige til at have et lavt aktivitetsniveau. Desuden har personer med h\u00f8jt indhold af r\u00f8dt og forarbejdet k\u00f8d i kosten mere uhensigtsm\u00e6ssige kostvaner ift. n\u00e6ringsstofanbefalinger og kostr\u00e5d sammenlignet med personer med et lavere indhold af k\u00f8d i kosten. Ingen af de ovenn\u00e6vnte analyserede karakteristika er associeret til indhold af fjerkr\u00e6. Det kan dog ikke udelukkes, at det skyldes interkorrelation i data s\u00e5ledes, at personer med et h\u00f8jt indhold af fjerkr\u00e6 i kosten er dem med et lavt indhold af forarbejdet og r\u00f8dt k\u00f8d.<\/p>

Voksne personer med lavt indhold af r\u00f8dt- og\/eller forarbejdet k\u00f8d i kosten er mere tilb\u00f8jelige til at v\u00e6re \u00e6ldre, kvinder, ikke-rygere, normalv\u00e6gtige, bo uden b\u00f8rn og have en videreg\u00e5ende uddannelse. De er ogs\u00e5 mere tilb\u00f8jelige til at efterleve n\u00e6ringsstofanbefalinger og kostr\u00e5d end personer med h\u00f8jere indhold af k\u00f8d i kosten. Alt i alt tyder resultaterne p\u00e5, at det er personer med en mere ugunstig livsstil samt kostvaner, der v\u00e6lger at spise forholdsvis meget r\u00f8dt og\/eller forarbejdet k\u00f8d (Biltoft-Jensen et al. 2016).<\/p>

Anbefalinger fra Hjerteforeningen om k\u00f8dindtag<\/h3>

Kost drejer sig ikke bare om, hvad man undg\u00e5r at spise, men ogs\u00e5 hvad man spiser i stedet.\u00a0Alle b\u00f8r sigte mod at spise lidt eller intet r\u00f8dt og forarbejdet k\u00f8d, men i stedet spise fisk, kylling, gr\u00f8nsager og b\u00e6lgfrugter. Undlader man k\u00f8d i sin kost, skal man dog s\u00e6tte sig ind i, hvordan man f\u00e5r d\u00e6kket sine behov for n\u00e6ringsstoffer, fx B12 og jern, via andre f\u00f8devarer.<\/p>

Hjerteforeningen frar\u00e5der ikke at spise k\u00f8d, men at f\u00f8lge de officielle anbefalinger om ca. 350 g k\u00f8d om ugen, n\u00e5r man spiser planterigt og varieret. Med hensyn til det forarbejdede k\u00f8d anbefales det at begr\u00e6nse forarbejdet k\u00f8d mest muligt. Hvis k\u00f8d eller k\u00f8dp\u00e5l\u00e6g indg\u00e5r i kosten, anbefales produkter med max 10% fedt, og at g\u00e5 efter n\u00f8glehulsm\u00e6rket n\u00e5r der handler ind. Budskabet er derfor: Skift gerne k\u00f8d ud med fisk, kylling og b\u00e6lgfrugter i din madlavning<\/p>

Referencer<\/strong><\/p>

Abete I, Romagura D, Vieira A, Lopez de Munain A, Norat T. Association between total, processed, red and white meat consumption and all-cause, CVD and IHD mortality: A meta-analysis of cohort studies. <\/em>British Journal of Nutrition, 112(5), 762-775; 2014<\/em><\/p>

Biltoft-Jensen A, K\u00f8rup K, Christensen T, Eriksen K, Hess YI og Fagt S. K\u00f8ds rolle i kosten, DTU f\u00f8devareinstitutet, 2016.<\/em><\/p>

de Medeiros GCBS, Mesquita GXB, \u2026, Piuvezam G. Associations of the Consumption of unprocessed red meat and processed meat with the incidence of cardiovascular disease and mortality, and the dose-response relationship: A systematic review and meta-analysis of cohort studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2022 May 1:1-14.<\/p>

de Oliveira MC, Alonso A, Lee D, Delclos GL, Bertoni AG, Jiang R, Lima JA, Symanski E, Jacobs DR, Jr, Nettleton JA. Dietary Intakes of Zinc and Heme Iron from Red Meat, but Not from Other Sources, Are Associated with Greater Risk of Metabolic Syndrome and Cardiovascular Disease,\u00a0The Journal of Nutrition, Volume 142, Issue 3, March 2012, Pages 526\u2013533<\/p>

FAO Fats and fatty acids in human nutrition: report of an expert consultation. FAO Food and Nutrition Paper 91. Rome: Food and Agriculture Organization of the United Nations; 2010.<\/em><\/p>

Jakobsen MU, Bysted A, Mejborn H, Stockmarr A, Trolle E. Intake of Unprocessed and Processed Meat and the Association with Cardiovascular Disease: An Overview of Systematic Reviews.\u00a0Nutrients<\/em>. 2021; 13(10):3303. https:\/\/doi.org\/10.3390\/nu13103303<\/a><\/p>

Lange P. R\u00f8dt k\u00f8d indeholder vigtige n\u00e6ringsstoffer, men \u00f8ger risikoen for en r\u00e6kke sygdomme,\u00a0Ugeskriftet.dk (Ugeskrift for L\u00e6ger), 15. marts 2017.<\/em><\/p>

Kaluza J, Wolk A, Larsson SC. Red Meat Consumption and Risk of Stroke: A Meta-Analysis of Prospective Studies. <\/em>Stroke. 2012 Oct;43(10):2556-60.<\/p>

McEvoy CT,\u00a0Temple N,\u00a0Woodside JV. Vegetarian diets, low-meat diets and health: a review.\u00a0Public Health Nutr.\u00a02012 Dec;15(12):2287-94.<\/em><\/p>

Micha R, Wallace SK, Mozaffarian D. Red and Processed Meat Consumption and Risk of Incident Coronary Heart Disease, Stroke, and Diabetes Mellitus.<\/em> Circulation. 2010 Jun 1;121(21):2271-83.<\/p>

Mozaffarian D. Dietary and Policy Priorities for Cardiovascular Disease, Diabetes, and Obesity: A Comprehensive Review. Circulation. 2016;133:187\u2013225.<\/em><\/p>

O\u2019Connor\u00a0L,\u00a0Jung Eun Kim\u00a0og\u00a0Wayne W Campbell, Total red meat intake of \u22650.5 servings\/d does not negatively influence cardiovascular disease risk factors: a systemically searched meta-analysis of randomized controlled trials.\u00a0<\/em>Am J Clin Nutr\u00a02017\u00a0105:<\/em>\u00a01\u00a057\u201369.<\/em><\/p>

O’Sullivan TA, Hafekost K, Mitrou F, Lawrence D. Food sources of saturated fat and the association with mortality: a meta-analysis. Am J Public Health. 2013 Sep;103(9):e31-42. doi: 10.2105\/AJPH.2013.301492. Epub 2013 Jul 18. PMID: 23865702; PMCID: PMC3966685.<\/p>

WHO\/FAO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases: report of a Joint WHO\/FAO Expert Consultation. WHO Technical Report Series, No. 916. Geneva: World Health Organization; 2003.<\/em><\/p>

Wolk A\u00a0(Institute of Environmental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden).\u00a0Potential health hazards of eating red meat\u00a0(Review).\u00a0J Intern Med\u00a02017;\u00a0281:\u00a0106\u2013122.<\/em><\/p>

Yang C, Pan L, Sun C, Xi Y, Wang L, Li D. Red Meat Consumption and the Risk of Stroke: A Dose-Response Meta-analysis of Prospective Cohort Studies. J Stroke Cerebrovasc Dis. 2016 May;25(5):1177-1186.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost, den nyeste evidens om sammenh\u00e6ngen mellem forskellige k\u00f8dtyper og hjerte-kar-sygdom og Hjerteforeningens anbefalinger for k\u00f8dindtag. \u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":1149,"template":"","meta":{"_acf_changed":false},"global-tag":[28,89,32,29,33],"class_list":["post-479","artikel","type-artikel","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","global-tag-forskning","global-tag-kod","global-tag-kost","global-tag-studie","global-tag-vegetar"],"yoast_head":"\nK\u00f8dets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom - For fagfolk<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"K\u00f8dets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom - For fagfolk\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"For fagfolk\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-12-19T11:31:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"578\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"867\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"12 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/\",\"name\":\"K\u00f8dets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom - For fagfolk\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg\",\"datePublished\":\"2022-09-12T06:21:02+00:00\",\"dateModified\":\"2025-12-19T11:31:56+00:00\",\"description\":\"Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg\",\"width\":578,\"height\":867},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/\",\"name\":\"For fagfolk\",\"description\":\"For fagfolk\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization\",\"name\":\"For fagfolk\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg\",\"width\":157,\"height\":65,\"caption\":\"For fagfolk\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"K\u00f8dets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom - For fagfolk","description":"Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"K\u00f8dets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom - For fagfolk","og_description":"Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost","og_url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/","og_site_name":"For fagfolk","article_modified_time":"2025-12-19T11:31:56+00:00","og_image":[{"width":578,"height":867,"url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"12 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/","name":"K\u00f8dets rolle og risiko for hjerte-kar-sygdom - For fagfolk","isPartOf":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg","datePublished":"2022-09-12T06:21:02+00:00","dateModified":"2025-12-19T11:31:56+00:00","description":"Hvad ved vi om k\u00f8dets indvirkning p\u00e5 hjerte-kar-sygdom? F\u00e5 svar p\u00e5 hvilken rolle k\u00f8d spiller i danskernes kost","inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/koedets-rolle-og-risiko-for-hjerte-kar-sygdom\/#primaryimage","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg","contentUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/09\/d590f8a2-14a7-4cd6-a8a5-bfbc304769ff.jpg","width":578,"height":867},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/","name":"For fagfolk","description":"For fagfolk","publisher":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization","name":"For fagfolk","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg","contentUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg","width":157,"height":65,"caption":"For fagfolk"},"image":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/"}}]}},"acf":{"main_subject":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel\/479","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/types\/artikel"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel\/479\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1149"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=479"}],"wp:term":[{"taxonomy":"global-tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/global-tag?post=479"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}