{"id":477,"date":"2022-08-08T09:48:53","date_gmt":"2022-08-08T07:48:53","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6647"},"modified":"2025-12-19T11:15:33","modified_gmt":"2025-12-19T11:15:33","slug":"hvorfor-falder-borgere-fra-i-kommunal-hjerterehabilitering","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/hvorfor-falder-borgere-fra-i-kommunal-hjerterehabilitering\/","title":{"rendered":"Hvorfor falder borgere fra i kommunal hjerterehabilitering?"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Selv at ville klare tr\u00e6ningen eller at f\u00e5 logistikken til at g\u00e5 op med arbejde, familie og rehabilitering, er blot nogle eksempler p\u00e5 \u00e5rsager til frafald i hjerterehabilitering.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Selvom hjerterehabilitering neds\u00e6tter d\u00f8delighed og genindl\u00e6ggelser og forbedrer livskvaliteten for de borgere, der deltager, viser internationale studier et stort frafald p\u00e5 mellem 17 og 39 procent. Men hvad frafaldet n\u00e6rmere skyldes, er uklart.<\/span><\/p>

\u201dVi ved reelt set ikke ret meget om \u00e5rsager til frafald i kommunal hjerterehabilitering – hverken her i Danmark eller internationalt set, fort\u00e6ller Maiken Bay Ravn, der er kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d.-studerende ved forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland.<\/p>

Derfor har hun sammen med DEFACTUM unders\u00f8gt \u00e5rsager til frafald i hjerterehabiliteringen i en kvalitativ audit (se fakta) baseret p\u00e5 en analyse af elektroniske omsorgsjournaler fra i alt 118 borgere, der var frafaldet hjerterehabiliteringen i fem kommuner i Region Midtjylland.<\/p>

I studiet s\u00e5 hun ogs\u00e5 p\u00e5 betydningen af udflytningen fra hospital til kommuner, hvor Region Midtjyllands hjerterehabilitering har v\u00e6ret kommunalt baseret siden 2017 i overensstemmelse med anbefalinger fra de store sundhedsorganisationer.<\/p>

\u201dWHO anbefaler rehabilitering t\u00e6t p\u00e5 borgerens hjem for blandt andet at g\u00f8re det muligt at fastholde et arbejde. Men vi ved reelt set ikke ret meget fra litteraturen om, hvad konsekvenserne er af at flytte rehabiliteringen ud i kommunerne,\u201d siger Maiken Bay Ravn.<\/p>

Studiet viste, at \u00e5rsager til frafald kunne opdeles i fire forskellige emneomr\u00e5der: selve indholdet i rehabiliteringsprogrammet (44 borgere), logistik (20 borgere), intrapersonelle faktorer (41 borgere) og kliniske faktorer (28 borgere). Hver borger kunne opgive flere \u00e5rsager til frafald.<\/p>

Patientundervisning skal prioriteres<\/h3>

Den hyppigste \u00e5rsag til frafald p\u00e5 grund af selve indholdet i programmet handlede om, at nogle borgere foretrak at tr\u00e6ne selv.<\/p>

\u201dFlere borgere gav udtryk for, at de hellere ville tr\u00e6ne selv derhjemme. Eller at de var fysisk aktive i forvejen i deres dagligdag – f.eks. i det lokale fitnesscenter – og gerne vil forts\u00e6tte med deres s\u00e6dvanlige aktivitet.\u201d<\/p>

Farvel til rehabiliteringen bet\u00f8d dog ogs\u00e5, at borgeren ikke deltog i den del af programmet, der vedr\u00f8rte patientundervisning.<\/p>

\u201dNotaterne i de elektroniske omsorgsjournaler fortalte os ikke, om de p\u00e5g\u00e6ldende borgere havde et \u00f8nske om at deltage i patientundervisningen. Men da lige pr\u00e6cis patientundervisning kan v\u00e6re gavnligt for dem, der \u00f8nsker at tr\u00e6ne p\u00e5 egen h\u00e5nd, vil det fremover v\u00e6re et fornuftigt indsatsomr\u00e5de at motivere og opfordre de borgere til deltagelse i patientundervisning,\u201d siger Maiken Bay Ravn.<\/p>

Hun uddyber, at patientundervisning kan v\u00e6re gavnlig, dels fordi man m\u00f8der andre hjertepatienter, og dels fordi patientundervisningen giver viden om livet med hjertesygdom, og hvordan man h\u00e5ndterer sygdommen. Studier viser ogs\u00e5, at patientundervisning kan forbedre livskvalitet og reducere yderligere hjertetilf\u00e6lde.<\/p>

Andre mindre hyppige \u00e5rsager til frafald p\u00e5 grund af programmets indhold var f.eks. f\u00f8lelsen af, at man ikke fik noget ud af at deltage i programmet, eller at man tidligere havde g\u00e5et p\u00e5 et rehabiliteringshold.<\/p>

Transport ikke et problem<\/h3>

International litteratur viser, at lang transport ofte er en barriere for deltagelse i rehabilitering. Derfor var det overraskende, at transport ikke optr\u00e5dte som en hyppig \u00e5rsag til frafald i det danske registerstudie.<\/p>

\u201dVi tolker det som en indikator for, at udflytningen til kommunerne har reduceret transportelementet, simpelthen fordi rehabiliteringen er flyttet t\u00e6ttere p\u00e5 borgerens hverdagsliv, og at borgeren derfor har lettere ved at integrere det i dagligdagen,\u201d siger Maiken Bay Ravn.<\/p>

Selvom udfordringer med transport ikke vejede tungt p\u00e5 frafaldsstatistikken, var logistik stadigv\u00e6k en hyppig \u00e5rsag til frafald.<\/p>

\u201dNogle borgere faldt fra, fordi planl\u00e6gning af b\u00e5de familieliv og arbejde simpelthen fyldte for meget. I nogle tilf\u00e6lde f\u00f8lte borgeren et pres fra arbejdsgiver for at komme tilbage til arbejdet. De oplevede det som overv\u00e6ldende b\u00e5de at h\u00e5ndtere logistikken og det at komme tilbage til arbejdsmarkedet,\u201d forklarer Maiken Bay Ravn.<\/p>

Studiet omfattede fem kommuner i Region Midtjylland, der varierede med hensyn til st\u00f8rrelse og populationsdensitet, s\u00e5 b\u00e5de land- og byomr\u00e5der var repr\u00e6senteret.<\/p>

Fysisk aktivitet er ubehageligt<\/h3>

Notaterne i de elektroniske patientjournaler viste, at forskellige personlige forhold kunne ligge til grund for fravalg af rehabilitering.<\/p>

Hun forklarer, at nogle borgere ikke l\u00e6ngere f\u00f8lte sig syge og derfor ikke f\u00f8lte, at rehabiliteringen var et tilbud, som var m\u00e5lrettet dem. Andre borgere f\u00f8lte s\u00e5 stort et ubehag ved den fysiske tr\u00e6ning, at de fravalgte rehabiliteringen.<\/p>

\u201dFor en person, der ikke er vant til at tr\u00e6ne, kan fysisk aktivitet f\u00f8les meget ubehagelig og i nogle tilf\u00e6lde som en alt for stor udfordring. \u00d8mme muskler dagen efter kan f.eks. v\u00e6re en helt ny oplevelse og v\u00e6kke bekymring,\u201d forklarer hun.<\/p>

Endelig kan psykiske udfordringer som angst, depression eller stress ligge til grund for at v\u00e6lge rehabiliteringen fra.<\/p>

\u201dPsykiske udfordringer f\u00f8lger ofte i k\u00f8lvandet p\u00e5 det at have f\u00e5et en blodprop – blandt andet fordi det kan v\u00e6re en stor omv\u00e6ltning at skulle finde tilbage til hverdagen igen efter at have f\u00e5et en hjertesygdom. For nogle personer kan det fylde s\u00e5 meget, at de ikke har overskud til at deltage i rehabiliteringen,\u201d forklarer Maiken Bay Ravn.<\/p>

\u00d8mme muskler er normalt<\/h3>

Studiet viste ogs\u00e5, at hjertepatienterne fejlede mange andre ting udover deres hjertesygdom.<\/p>

\u201dKomorbiditeter fyldte rigtig meget for mange af borgerne – i overensstemmelse med den internationale litteratur – og var en hyppig \u00e5rsag til frafald,\u201d fort\u00e6ller Maiken Bay Ravn.<\/p>

\u201dTr\u00e6thed og manglende energi var ogs\u00e5 hyppige \u00e5rsager til frafald – at personen ikke har energien eller skal sove mere, end han eller hun har v\u00e6ret vant til. Det er en almindelig f\u00f8lgevirkning efter en blodprop at have mindre energi og at v\u00e6re mere tr\u00e6t, og for nogle personer fylder tr\u00e6theden s\u00e5 meget, at de ikke har overskud til at deltage i rehabilitering,\u201d tilf\u00f8jer hun.<\/p>

Et fremtidigt indsatsomr\u00e5de kan derfor v\u00e6re at fokusere p\u00e5, at fysisk aktivitet p\u00e5 sigt kan v\u00e6re med til at reducere tr\u00e6thed og manglende energi.<\/p>

\u201dDet kan m\u00e5ske v\u00e6re med til at motivere til deltagelse i rehabiliteringen og til at v\u00e6re fysisk aktiv,\u201d siger Maiken Bay Ravn.<\/p>

\u201dVi skal ogs\u00e5 fremh\u00e6ve, at hvis borgeren ikke er tr\u00e6ningsvant, er det vigtigt at f\u00e5 tilpasset tr\u00e6ningen, s\u00e5 det bliver overskueligt. Men vi skal ogs\u00e5 forklare, at det er helt normalt at v\u00e6re \u00f8m i musklerne dagen efter, og at det ikke er farligt at have \u00f8mme arme eller ryg n\u00e6ste dag,\u201d siger Maiken Bay Ravn.<\/p>

Vil sp\u00f8rge patienterne<\/h3>

Sidel\u00f8bende med studiet fik Maiken Bay Ravn de sundhedsprofessionelle til at give deres bedste bud p\u00e5, hvordan et godt hjerterehabiliteringsforl\u00f8b kunne tilrettel\u00e6gges for borgeren.<\/p>

Det gjorde hun ved hj\u00e6lp af to fokusgruppediskussioner med i alt 11 sundhedsprofessionelle, hvor de diskuterede fire fiktive cases. For beskrivelse af metode og resultater se faktaboks (studie 2).<\/p>

N\u00e6ste skridt er at f\u00e5 unders\u00f8gt borgernes perspektiver i forhold til frafald i hjerterehabiliteringen.<\/p>

\u201dVi er i gang med et studie, hvor vi interviewer borgere og patienter om deres perspektiver p\u00e5 og erfaringer med sektorskiftet fra hospital til kommune. Vi vil unders\u00f8ge, om sektorskiftet har p\u00e5virket deres beslutning om at deltage i rehabiliteringen, forklarer Maiken Bay Ravn.<\/p>

Hun understreger, at forskningsprojektet kun har v\u00e6ret muligt, fordi de sundhedsprofessionelle har gjort et stort dokumentationsarbejde.<\/p>

\u201dFor os forskere har det haft en enorm betydning, at de sundhedsprofessionelle i kommunerne er grundige til at notere og dokumentere. Det har gjort projektet muligt,\u201d siger hun.<\/p>

FAKTA<\/strong><\/p>

Metode studie 1: kvalitativ audit<\/strong><\/p>