{"id":475,"date":"2022-06-06T18:55:03","date_gmt":"2022-06-06T16:55:03","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6612"},"modified":"2024-07-03T11:16:58","modified_gmt":"2024-07-03T11:16:58","slug":"oekonomisk-beloenning-virker-paa-rygestop","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/oekonomisk-beloenning-virker-paa-rygestop\/","title":{"rendered":"\u00d8konomisk bel\u00f8nning virker p\u00e5 rygestop"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u00d8konomisk bel\u00f8nning er en vej til at f\u00e5 fat i rygere med kortere uddannelse og er et godt rekrutteringsmiddel til rygestopkurser.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u2019Tjen 1.200 kroner ved at stoppe med at ryge.\u2019 S\u00e5dan kunne en overskrift se ud p\u00e5 et opslag til rekruttering af rygere til et rygestopkursus i en dansk kommune. I et lodtr\u00e6kningsfors\u00f8g udf\u00f8rt i seks danske kommuner, har man netop set p\u00e5 hvordan \u00f8konomisk bel\u00f8nning kunne hj\u00e6lpe rygere til at blive r\u00f8gfri.<\/span><\/p>

Lodtr\u00e6kningsfors\u00f8get unders\u00f8gte hvor effektiv \u00f8konomisk bel\u00f8nning var b\u00e5de til at rekruttere rygere til rygestopkurset og efterf\u00f8lgende g\u00f8re rygerne r\u00f8gfri ved at f\u00f8lge et kursus, der i alt varede fire til seks uger.<\/p>

I fors\u00f8get modtog seks kommuner 100.000 kroner hver, hvorefter de blev randomiseret til to grupper: Tre kommuner skulle bruge pengene til at bel\u00f8nne de borgere, der holdt sig r\u00f8gfri p\u00e5 et kommunalt rygestophold, og tre kommuner skulle bruge pengene til at f\u00f8re professionelle kampagner for at tiltr\u00e6kke rygere til kommunale rygestophold.<\/p>

Den \u00f8konomiske bel\u00f8nning s\u00e5 ud til at virke i forhold til at g\u00f8re rygerne r\u00f8gfri.<\/p>

\u201dHer var 29 procent af rygerne r\u00f8gfri efter et \u00e5r i de kommuner, der gav \u00f8konomisk bel\u00f8nning, og 18 procent var r\u00f8gfri i de kommuner, der f\u00f8rte rekrutteringskampagner. Forskellen var statistisk signifikant, og jeg vil mene, at der er tale om en markant forskel mellem de to grupper,\u201d siger Charlotta Pisinger, der er en af forskerne bag studiet. Hun er professor i tobaksforebyggelse tilknyttet K\u00f8benhavns Universitet og Hjerteforeningen og er overl\u00e6ge p\u00e5 Frederiksberg Hospital.<\/p>

\u201dP\u00e5 baggrund af det danske studie og \u00f8vrige internationale studier p\u00e5 omr\u00e5det, vurderer jeg, at det vil v\u00e6re en god id\u00e9 at bruge \u00f8konomisk bel\u00f8nning p\u00e5 rygestopkurser i kommunerne. Som det er nu, er der i dansk lovgivning ikke hjemmel til det, men det er noget, vi politisk set b\u00f8r overveje at g\u00f8re, fordi det ville spare samfundet for rigtig mange penge,\u201d siger Charlotta Pisinger.<\/p>

Gunnar Gislason forskningschef i Hjerteforeningen siger om studiet.<\/p>

\u201dDet er et interessant studie, der viser, at der kan v\u00e6re mulighed for at \u00f8ge fastholdelse af rygestop med \u00f8konomisk bel\u00f8nning. Det er meget vigtigt at unders\u00f8ge nye muligheder for, at vi kan hj\u00e6lpe flere med at kvitte sm\u00f8gerne – om det er \u00f8konomisk bel\u00f8nning eller andre metoder,\u201d siger han.<\/p>

\u201dDet vigtigste er, at flere rygere stopper. Det er en klar gevinst for b\u00e5de samfundet og ikke mindst den enkelte, som dermed kan undg\u00e5 rygerelaterede sygdomme, som f.eks. hjertesygdom, kr\u00e6ft og KOL,\u201d siger Gunnar Gislason.<\/p>

\u00a0<\/p>

Penge er ogs\u00e5 godt rekrutteringsmiddel<\/h3>

Forskellen p\u00e5 de to grupper af kommuner svarede til, at der var 63 procent st\u00f8rre chance for, at en person i den \u00f8konomiske bel\u00f8nningsgruppe stadig var r\u00f8gfri efter et \u00e5r sammenlignet med en person i kampagnegruppen (odds ratio = 1.63).<\/p>

Her var der b\u00e5de taget h\u00f8jde for forskellen mellem kommunerne – f.eks. hvor stor andel der havde v\u00e6ret r\u00f8gfri \u00e5ret f\u00f8r, og om kommunen tilb\u00f8d rygestopmedicin samt for forskellen mellem rygerne: f.eks. hvor nikotinafh\u00e6ngige de var, hvor mange cigaretter de r\u00f8g, og om det var m\u00e6nd eller kvinder.<\/p>

Studiet viste derimod ingen signifikant forskel mellem bel\u00f8nningsgruppen og kampagnegruppen p\u00e5, hvor mange deltagere de fik rekrutteret til rygestopkurserne, n\u00e5r der var taget h\u00f8jde for forskellige faktorer f.eks. om kommunen tilb\u00f8d gratis rygestopmedicin, og hvor mange rygende borgere kommunerne havde rekrutteret \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>

\u201dDet overraskede mig, at bel\u00f8nningskommunerne var n\u00e6sten lige s\u00e5 gode til at rekruttere som kampagnekommunerne, selvom de ikke havde ekstra penge til at reklamere for tilbuddet. Det viser, at den \u00f8konomiske bel\u00f8nning er et godt rekrutteringsmiddel i sig selv,\u201d siger Charlotta Pisinger.<\/p>

Andre studier har vist, at is\u00e6r de rygere, der har en lav indkomst, f\u00f8ler sig meget tiltrukket af den \u00f8konomiske bel\u00f8nning.<\/p>

\u201dDet er netop den gruppe, der har sv\u00e6rest ved at holde op med at ryge, selvom de har et stort \u00f8nske om det og fors\u00f8ger utallige gange. Det viser, at vi ikke beh\u00f8ver at bruge mange penge p\u00e5 selve rekrutteringen, hvis vi bruger \u00f8konomisk bel\u00f8nning og rekrutterer nogle strategiske steder, hvor vi ved, at der f\u00e6rdes mange mennesker med kortere uddannelse,\u201d siger Charlotta Pisinger.<\/p>

\u00a0<\/p>

Cochrane er enig<\/h3>

Mens studiet blev udf\u00f8rt, blev der publiceret en oversigtsartikel fra Cochrane<\/a> – et s\u00e5kaldt Cochrane review<\/a> – om \u00f8konomisk bel\u00f8nning til rygere. Cochrane er et uafh\u00e6ngigt videnskabeligt netv\u00e6rk, der laver oversigtsartikler af h\u00f8j videnskabelig kvalitet.<\/p>

Konklusionen p\u00e5 oversigtsartiklen var klar.<\/p>

\u201dCochrane konkluderede p\u00e5 baggrund af 33 solide studier, at der er st\u00e6rk evidens for, at \u00f8konomisk bel\u00f8nning \u00f8ger r\u00f8gfrihed. Resultaterne af oversigtsartiklen ligner meget vores resultater, og ogs\u00e5 her ser effekten ud til at v\u00e6re varig efter et halvt til et \u00e5r,\u201d siger Charlotta Pisinger.<\/p>

Hun fremh\u00e6ver en anden vigtig konklusion p\u00e5 oversigtsartiklen.<\/p>

\u201dInteressant nok ser det ikke ud til, at det g\u00e5r folk bedre, hvis de bliver bel\u00f8nnet med en stor sum penge. I nogle af studierne blev deltagerne bel\u00f8nnet med op til 11.000 kroner, men et mindre bel\u00f8b p\u00e5 f.eks. 1000-1500 danske kroner, ser ud til at have samme effekt,\u201d siger hun.<\/p>

Hun vurderer derfor, at bel\u00f8bet p\u00e5 1.200 kroner, som blev brugt som \u00f8konomisk bel\u00f8nning i det danske lodtr\u00e6kningsstudie, vil v\u00e6re et passende bel\u00f8b. I studiet blev deltagerne bel\u00f8nnet med 200 kroner for at v\u00e6re r\u00f8gfri efter tredje, fjerde og femte m\u00f8degang og med 600 kroner efter sjette m\u00f8degang.<\/p>

Hertil kommer, at \u00f8konomisk bel\u00f8nning ser ud til at kunne betale sig.<\/p>

\u201dDe studier, hvor man har lavet sundheds\u00f8konomiske beregninger, viser, at \u00f8konomisk bel\u00f8nning er utroligt omkostningseffektivt,\u201d siger Charlotta Pisinger.<\/p>

\u00a0<\/p>

Manglede et dansk studie<\/h3>

Hvorfor det i f\u00f8rste omgang var relevant at lave et studie med \u00f8konomisk bel\u00f8nning, forklarer Charlotta Pisinger her.<\/p>

\u201dDa vi fik id\u00e9en til lodtr\u00e6kningsstudiet, var der begyndt at komme lovende unders\u00f8gelser med \u00f8konomisk bel\u00f8nning blandt andet til rygere, men der var fortsat mange uafklarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, og de fleste af studierne var lavet i USA p\u00e5 hospitaler eller klinikker.\u201d<\/p>

\u201dVi manglede derfor studier fra Danmark eller andre nordiske lande udf\u00f8rt i en kommunal ramme, hvor vi k\u00f8rer vores rygestopkurser. Og vi \u00f8nskede at ramme den gruppe, der havde allermest brug for ekstra motiverende st\u00f8tte – nemlig de kortuddannede rygere,\u201d siger Charlotta Pisinger.<\/p>

For at sikre, at resultaterne efterf\u00f8lgende kunne overf\u00f8res til det nationale rygestoptilbud i kommunerne, havde forskerne s\u00e5 lidt som muligt at g\u00f8re med studiet. N\u00e5r f\u00f8rst en kommune var inkluderet i unders\u00f8gelsen og havde f\u00e5et information om, hvad de skulle g\u00f8re, var forskerne derfor ikke indblandet i selve udf\u00f8relsen af studiet.<\/p>

\u00a0<\/p>

Vi har en pligt<\/h3>

Charlotta Pisinger peger p\u00e5, at vi som samfund har en forpligtigelse til at hj\u00e6lpe rygerne ud af deres afh\u00e6ngighed.<\/p>

\u201dN\u00e5r vi som samfund fuldt lovligt tillader at s\u00e6lge et stof, der er lige s\u00e5 afh\u00e6ngighedsskabende som heroin og kokain, og som sl\u00e5r hver anden bruger ihjel, mener jeg, at vi har en pligt til at hj\u00e6lpe folk ud af deres afh\u00e6ngighed,\u201d siger hun.<\/p>

\u201dDe fleste rygere starter som mindre\u00e5rige f\u00f8r de kan overskue langtidskonsekvenserne af det. Det betyder, at rigtig mange ikke kan komme ud af det igen. Vi ved, at tre ud af fire rygere har et \u00f8nske om at stoppe med at ryge,\u201d siger Charlotta Pisinger.<\/p>

\u00a0<\/p>

Link til artikler: <\/strong><\/p>

Are financial incentives more effective than health campaigns to quit smoking? A community-randomised smoking sessation trial in Denmark.<\/a><\/p>

Incentives for smoking cessation (Review).<\/a><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Studiet <\/div>\n\n
\n