{"id":474,"date":"2022-05-05T08:50:05","date_gmt":"2022-05-05T06:50:05","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6556"},"modified":"2025-12-11T12:31:12","modified_gmt":"2025-12-11T12:31:12","slug":"nyt-screeningsvaerktoej-kan-skabe-bedre-dialog-om-angst-og-depression","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/nyt-screeningsvaerktoej-kan-skabe-bedre-dialog-om-angst-og-depression\/","title":{"rendered":"Nyt screeningsv\u00e6rkt\u00f8j kan skabe bedre dialog om angst og depression"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Valideringen af et nyt screeningsv\u00e6rkt\u00f8j kan bane vejen for at opdage langt flere hjertepatienter med symptomer p\u00e5 angst og depression, fordi det bliver nemmere at tale om det, der er sv\u00e6rt.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hvis du har en lidt \u00e6ldre patient siddende foran dig \u2013 lad os bare kalde ham Preben \u2013 er det m\u00e5ske ikke altid lige nemt at tage snakken om symptomer p\u00e5 angst og depression, n\u00e5r du pr\u00e6senterer ham for sp\u00f8rgsm\u00e5lene i HADS sp\u00f8rgeskemaet (Hospital Anxiety and Depression Scale), som ofte bruges til at screene for symptomerne blandt hjertepatienter.<\/span><\/p>

Sp\u00f8rgsm\u00e5lene kan virke lidt voldsomme eller negative som eksempelvis \u201dhar du oplevelsen af, at noget frygteligt er ved at ske\u201d og \u201dhvor ofte har du panikanfald\u201d.<\/p>

Genkender du ovenst\u00e5ende, s\u00e5 er et nyt screeningsv\u00e6rkt\u00f8j med mere positivt formulerede sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5ske interessant for dig og dine kolleger. Det nye v\u00e6rkt\u00f8j best\u00e5r af WHO-5 trivselsskemaet kombineret med Ass-2 (Anxiety Symptom Scale 2) og MDI-2 (Major Depression Inventory 2) og indeholder i alt ni sp\u00f8rgsm\u00e5l til patienten, mens HADS best\u00e5r af 19 sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>

WHO-5\/ASS-2\/MDI-2 er netop blevet valideret af Hjerteforeningens forskningsteam, der har unders\u00f8gt og sammenlignet den kombinerede skala med HADS, fort\u00e6ller seniorforsker i Hjerteforeningen, Nina F\u00f8ns Johnsen.<\/p>

\u201dKonklusionen er, at denne her nye skala \u2013 WHO-5 kombineret med et par ekstra sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 klarer sig nogenlunde lige s\u00e5 godt som HADS, n\u00e5r vi skal identificere symptomer p\u00e5 angst og depression hos hjertepatienter,\u201d siger Nina F\u00f8ns Johnsen.<\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Vi kan n\u00e5 ud til flere<\/span><\/h3>

Det nye screeningsv\u00e6rkt\u00f8j kan g\u00f8re det nemmere for de sundhedsprofessionelle at tale med patienterne om det, der er sv\u00e6rt, fordi de kan l\u00e6gge ud med de positivt formulerede sp\u00f8rgsm\u00e5l fra WHO-5.<\/span><\/h3>

\u201dVi ved, at mange praktikere ikke synes, at HADS er noget s\u00e6rligt godt dialogv\u00e6rkt\u00f8j p\u00e5 grund af de voldsomme sp\u00f8rgsm\u00e5l. Nogle patienter stejler helt, og af den grund bliver snakken ikke altid taget. Vi ved ogs\u00e5, at praktikerne er glade for WHO-5 og synes trivselssp\u00f8rgsm\u00e5lene er nemmere at l\u00e6gge ud med \u2013 \u2019hvor tit laver du noget, der interesserer dig\u2019, \u2019v\u00e5gner du frisk og veludhvilet\u2019,\u201d siger Nina F\u00f8ns Johnsen.<\/p>

Det er helt afg\u00f8rende, at WHO-5 skalaen bliver opfattet som et bedre udgangspunkt for en dialog, og at den nu er blevet valideret i kombination med ASS-2 og MDI-2, if\u00f8lge Hjerteforeningen.<\/p>

\u201dDet kan g\u00f8re, at mange flere vil tage hul p\u00e5 samtalerne om trivsel, og det kan jo betyde, at vi f\u00e5r identificeret og hjulpet v\u00e6sentligt flere hjertepatienter med angst og depression,\u201d siger Nina F\u00f8ns Johnsen.<\/p>

I unders\u00f8gelsen var der en lille andel med milde symptomer, som ikke blev fanget sammenlignet med HADS, men det er ikke alarmerende if\u00f8lge Hjerteforeningen, fordi denne gruppe typisk bliver raske igen uden behov for behandling.<\/p>

Trivsels-sp\u00f8rgsm\u00e5l kan ikke st\u00e5 alene<\/h3>

Hjerteforeningens forskningsteam unders\u00f8gte ogs\u00e5, om man kan n\u00f8jes med at bruge WHO-5 sp\u00f8rgeskemaet i stedet for HADS. Her var konklusionen, at WHO-5 ikke kan st\u00e5 alene.<\/p>

\u201dDe fire ekstra sp\u00f8rgsm\u00e5l g\u00f8r en forskel, fordi vi s\u00e5 er sikre p\u00e5 at f\u00e5 identificeret dem, der har det d\u00e5rligt og som vi ville opdage, hvis vi brugte HADS,\u201d siger Nina F\u00f8ns Johnsen.<\/p>

Mere end hver fjerde hjertepatient har d\u00e5rlig trivsel, if\u00f8lge Hjerteforeningens nationale unders\u00f8gelse Livet med en Hjertesygdom fra 2021<\/a>. Omkring 6 procent vurderes at have sv\u00e6re symptomer p\u00e5 angst, og omkring 5 procent vurderes at have sv\u00e6re symptomer p\u00e5 depression. Kommer hjertepatienterne i behandling for deres depression og angst, opn\u00e5r de b\u00e5de en bedre livskvalitet og en bedre prognose for deres hjertesygdom.<\/p>

Nyt screeningsv\u00e6rkt\u00f8j eller HADS?<\/h3>

Hjerteforeningens forskningsteam har indsendt resultaterne fra sammenligningen mellem WHO-5\/ASS-2\/MDI-2 og HADS til PRO-sekretariatet under Sundhedsdatastyrelsen, der nu skal tage stilling til, om der skal laves en national anbefaling af at bruge det nye screeningsv\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>

Det er PRO-sekretariatet, der har bedt Hjerteforeningen unders\u00f8ge, om WHO-5\/ASS-2\/MDI-2 kan erstatte HADS. Det skyldes, at HADS er blevet p\u00e5lagt en h\u00f8j licens og dermed er blevet dyrere at bruge for sundhedsv\u00e6snet samtidig med, at HADS ikke fungerer s\u00e6rlig godt som udgangspunkt for en samtale mellem hjertepatienter og sundhedspersonale.<\/p>

\u201dVi kan ikke sige, hvilken skala det er bedst at bruge i forhold til at identificere symptomer p\u00e5 angst og depression ud fra vores unders\u00f8gelse. WHO-5\/ASS-2\/MDI-2 og HADS er nogenlunde lige gode \u2013 eller lige d\u00e5rlige, om man vil. Men det ville v\u00e6re helt formidabelt, hvis det her nye screeningsv\u00e6rkt\u00f8j kan f\u00f8re til, at mange flere f\u00e5r taget snakken om trivsel og f\u00e5r sendt patienterne videre i behandling, n\u00e5r de har brug for det,\u201d siger Nina F\u00f8ns Johnsen.<\/p>

Om unders\u00f8gelsen<\/strong><\/p>