{"id":471,"date":"2022-04-19T09:33:13","date_gmt":"2022-04-19T07:33:13","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6534"},"modified":"2025-12-19T11:27:04","modified_gmt":"2025-12-19T11:27:04","slug":"praediabetes-stoerre-fokus-paa-forebyggelse-af-hjerte-kar-sygdom-er-noedvendigt","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/praediabetes-stoerre-fokus-paa-forebyggelse-af-hjerte-kar-sygdom-er-noedvendigt\/","title":{"rendered":"Pr\u00e6diabetes: St\u00f8rre fokus p\u00e5 forebyggelse af hjerte-kar-sygdom er n\u00f8dvendigt"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Risikoen for at f\u00e5 hjerte-kar-sygdom er st\u00f8rre hos personer med pr\u00e6diabetes, sammenlignet med personer, der ligger lige over diagnosegr\u00e6nsen for type-2 diabetes, viser registerstudie.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hjerte-kar-sygdom er mellem to og fire gange s\u00e5 hyppigt hos personer med diabetes sammenlignet med personer uden diabetes. Men hos personer med pr\u00e6diabetes <\/span>–<\/span> der er defineret ved et langtidsblodsukker, som ligger t\u00e6t p\u00e5 diagnosegr\u00e6nsen for diabetes (se fakta) <\/span>–<\/span> er risikoen for hjerte-kar-sygdom ogs\u00e5 forh\u00f8jet.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Faktisk viste <\/span>et dansk registerstudie med n\u00e6sten 85.000 fors\u00f8gsdeltagere<\/span><\/a>, at risikoen for hjerte-kar-sygdom efter 12 m\u00e5neder var h\u00f8jere hos personer med pr\u00e6diabetes, der havde et langtidsblodsukkerniveau lige <\/span>under<\/span><\/i> den diagnostiske gr\u00e6nse for type-2 diabetes, sammenlignet med personer hvis langtidsblodsukker l\u00e5 lige <\/span>over<\/span><\/i> diagnosegr\u00e6nsen p\u00e5 48 mmol\/mol m\u00e5lt ved H\u00e6moglobin A1c (HbA1c).<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Med andre ord medf\u00f8rte en diabetesdiagnose et fald i risikoen for hjerte-kar-sygdom.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dStudiet viste, at risikoen for hjerte-kar-sygdom steg line\u00e6rt med et stigende langtidsblodsukkerniveau indtil lige under gr\u00e6nsen for det diagnostiske cut-off for diabetes. Herefter s\u00e5 vi et brat fald i risikoen lige over cut-off niveauet, \u201d forklarer l\u00e6ge Anders Nissen Bonde ved Afdeling for Hjertesygdomme ved Gentofte Hospital, der er en af personerne bag studiet.<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Ikke ubetydelig risiko<\/span><\/h3>

Den absolutte forskel i risiko p\u00e5 de to grupper \u2013 lige over og lige under den diagnostiske gr\u00e6nsev\u00e6rdi for diabetes \u2013 var p\u00e5 0.7 procent (se flere resultater i faktaboks).<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dEn \u00e5rlig risiko p\u00e5 knap 1 procent for en d\u00f8delig eller livstruende sygdom blandt patienter, som ikke er kendt hjertesyge i forvejen, vurderer jeg ikke som en ubetydelig risiko,\u201d siger Anders Nissen Bonde om resultatet.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Morten Schou, der er professor, overl\u00e6ge og formand for Hjertesvigtsudvalget i Dansk Kardiologisk Selskab og er medforfatter p\u00e5 studiet, siger om resultaterne.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dStudiet her udfordrer, om vi i virkeligheden burde s\u00e6tte gr\u00e6nsen for diabetes lavere, fordi der stadig er nogle patienter, der er under diabetesgr\u00e6nsen og samtidig har en risiko for diabeteskomplikationer. Men det er ikke noget, vi kan konkludere mere om ud fra det her studie, da det er et observationelt studie.\u201d\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dHvis vi vil vide mere om, hvilken klinisk forskel det g\u00f8r at behandle de patienter, der ligger lige under diabetesgr\u00e6nsen, vil et naturligt n\u00e6ste skridt v\u00e6re at lave et randomiseret klinisk studie p\u00e5 samme patientgruppe,\u201d siger han.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Mere fokus p\u00e5 forebyggelse<\/span><\/h3>

At en diabetesdiagnose medf\u00f8rte et fald i risikoen for hjerte-kar-sygdom, er der en god forklaring p\u00e5.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dEn HbA1c v\u00e6rdi p\u00e5 48 eller st\u00f8rre, udl\u00f8ser per definition en diabetesdiagnose. Det medf\u00f8rer blandt andet behandling med blodtryks\u00e6nkende og kolesterols\u00e6nkende medicin og diabetes medicin samt opf\u00f8lgningssamtaler med fokus p\u00e5 livsstils\u00e6ndringer. Alt sammen tiltag, der mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom,\u201d forklarer Anders Nissen Bonde.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dOm personens HbA1c v\u00e6rdi l\u00e5 lige over eller lige under cut-off v\u00e6rdien for diabetes p\u00e5 48 mmol\/mol, ville have direkte betydning for, om personen ville starte medicinsk behandling eller ej,\u201d forklarer han.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Samlet set peger resultaterne if\u00f8lge Anders Nissen Bonde p\u00e5, at det er n\u00f8dvendigt med et st\u00f8rre fokus p\u00e5 forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos personer med pr\u00e6diabetes. S\u00e5 nogle af de personer, der ligger under diagnosegr\u00e6nsen ogs\u00e5 kommer i medicinsk behandling.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201d<\/span><\/i>Det afg\u00f8rende for en videre behandling med statiner eller blodtryksmedicin skal ikke v\u00e6re, om personen ligger lige over eller under diagnosegr\u00e6nsen for diabetes. Vi skal i stedet fokusere p\u00e5 at vurdere den samlede kardiovaskul\u00e6re risiko hos patienter med pr\u00e6diabetes og blive bedre til at udv\u00e6lge dem med h\u00f8j kardiovaskul\u00e6r risiko f.eks. ved at interessere os for deres kolesterolniveau og blodtryk,\u201d siger Anders Nissen Bonde.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

L\u00e6rte om metoden i USA<\/span><\/h3>

Det danske registerstudie foregik ved, at man i registermaterialet s\u00f8gte efter HbA1c v\u00e6rdier i n\u00e6rheden af gr\u00e6nsev\u00e6rdien for diabetes p\u00e5 48 mmol\/mol. N\u00e6rmere bestemt s\u00f8gte man efter v\u00e6rdier mellem 40 og 51 mmol\/l hos personer, der for f\u00f8rste gang havde f\u00e5et m\u00e5lt deres HbA1c niveau.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span>Herefter blev personerne fordelt i seks forskellige grupper.<\/span>\u00a0<\/span>Gruppen med de laveste v\u00e6rdier p\u00e5 40-41 mmol\/mol l\u00e5 i det s\u00e5kaldte \u2019normalomr\u00e5de\u2019 og fungerede som referencegruppe. De \u00f8vrige fem grupper blev inddelt som f\u00f8lger: 42-43 mmol\/mol, 44-45 mmol\/mol, 46-47 mmol\/mol, 48-49 mmol\/mol og 50-51 mmol\/mol.\u00a0<\/span>Personer, der tidligere var behandlet medicinsk for diabetes eller hjerte-kar-sygdom, blev ekskluderet af studiet.<\/span>\u00a0<\/span>Metoden, som forskerne benyttede i registerstudiet, er en statistisk metode, der ogs\u00e5 har v\u00e6ret benyttet indenfor andre terapiomr\u00e5der, blandt andet prostatakr\u00e6ft. Metode kaldes \u2019regression discontinuity\u2019, og Anders Bonde Nissen har v\u00e6ret i USA for at l\u00e6re om metoden.<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Studiets resultater <\/div>\n\n
\n