{"id":470,"date":"2022-03-07T11:17:38","date_gmt":"2022-03-07T10:17:38","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6530"},"modified":"2025-12-19T11:29:34","modified_gmt":"2025-12-19T11:29:34","slug":"naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/","title":{"rendered":"N\u00e6sten halvdelen af hjertesvigtspatienter henvises ikke til hjerterehabilitering"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Et registerstudie viser, at\u00a0<\/span>selvom andelen af patienter med hjertesvigt, der henvises ti<\/span>l\u00a0<\/span>tr\u00e6ningsbaseret hjerte<\/span>rehabilitering<\/span>,<\/span>\u00a0er steget markant siden 2010,\u00a0<\/span>henvises kun godt\u00a0<\/span>halvdelen<\/span>. Henvisningsandelen afh\u00e6nger\u00a0<\/span>i h\u00f8j grad af\u00a0<\/span>socio<\/span>\u00f8konomiske og kliniske faktorer.<\/span><\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Kun godt halvdelen af hjertesvigtspatienter bliver henvist til tr\u00e6ningsbaseret hjerterehabilitering. Det viser <\/span>et registerstudie af en dansk kohorte af voksne hjertesvigtspatienter<\/span><\/a>, der blev indlagt i perioden 2010 til 2018, hvor data blev indhentet fra 33.000 patienter. I alt 52 % fik en henvisning fra l\u00e6gen.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dSet i forhold til andre lande, er 52 % en relativt h\u00f8j andel. Men det er ikke tilfredsstillende, fordi evidensen peger p\u00e5, at stort set alle patienter med hjertesvigt kan f\u00e5 gavn af tr\u00e6ningsbaseret rehabilitering inklusiv de mest s\u00e5rbare patienter,\u201d siger professor i registerbaseret epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Lau Caspar Thygesen.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Han er en af forskerne bag studiet, der er gennemf\u00f8rt i samarbejde med en gruppe af forskere og klinikere p\u00e5 omr\u00e5det.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Samtidig viste studiet, at andelen af patienter, der blev henvist til hjerterehabilitering, steg fra 32 % i 2010 til 52 % i 2018. Og det er if\u00f8lge Lau Caspar Thygesen v\u00e6rd at bide m\u00e6rke i.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dSelvom vi har langt igen med en henvisningsprocent p\u00e5 52, er det vigtigt at anerkende, at vi ser en positiv udvikling med en s\u00e5 markant stigning i henvisninger fra 2010 til 2018,\u201d siger han.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Om de 52 % af patienterne rent faktisk endte med at takke ja til tilbuddet om tr\u00e6ningsbaseret hjerterehabilitering, er en helt anden sag. Det giver data nemlig ikke mulighed for at blive klogere p\u00e5.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi har ikke mulighed for at f\u00f8lge op p\u00e5 hvem, der har takket ja, fordi de kommunale registreringer er mangelfulde i forhold til at registrere hjerterehabilitering. Vi kan se hvor mange, der har f\u00e5et fysisk tr\u00e6ning p\u00e5 hospitalerne, og hvor mange der er henvist til fysisk tr\u00e6ning i kommunerne p\u00e5 en genoptr\u00e6ningsplan, men i kommunerne er der herefter et m\u00f8rketal,\u201d forklarer Lau Caspar Thygesen.<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Hjerterehabilitering virker<\/span><\/h3>

Resultaterne skal ses i lyset af, at effekten af tr\u00e6ningsbaseret hjerterehabilitering til hjertesvigtspatienter er veldokumenteret.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dHjertesvigtspatienter er en stor patientgruppe, hvor mange lever med deres lidelse gennem l\u00e6ngere tid og ofte med nedsat livskvalitet. Vi ved fra solide internationale lodtr\u00e6kningsunders\u00f8gelser, at tr\u00e6ningsbaseret hjerterehabilitering giver bedre livskvalitet og en mindre risiko for genindl\u00e6ggelser hos gruppen af hjertesvigtspatienter,\u201d siger Lau Caspar Tygesen.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Baggrunden for at lave registerstudiet var derfor, at selvom et hjerterehabiliteringsforl\u00f8b kan have stor positiv betydning for hjertesvigtspatienter, viser udenlandske unders\u00f8gelser, at under halvdelen af alle hjertesvigtspatienter bliver tilbudt rehabilitering.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi har ikke andre danske unders\u00f8gelser, der beskriver hvilke patienter, der i s\u00e6rlig grad henvises, og derfor \u00f8nskede vi at unders\u00f8ge de danske forhold. En stor europ\u00e6isk unders\u00f8gelse viser for eksempel, at mellem 20 og 40 % af hjertesvigtspatienter ikke bliver henvist til rehabilitering, s\u00e5 det svarer til langt under halvdelen af patienterne,\u201d siger han.\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Henvisninger har social slagside<\/span><\/h3>

Registerstudiet viste ogs\u00e5, at en henvisning til et hjerterehabiliteringsforl\u00f8b i h\u00f8j grad afhang af personens k\u00f8n, etnisk oprindelse, hvor gammel personen var, hvor personen boede, hvilken indkomst og uddannelse personen havde, om personen var i arbejde, og om personen boede alene.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi s\u00e5 en tydelig grad af demografisk og social ulighed i forhold til hvem, der bliver henvist til hjerterehabilitering. Vi har ikke ud fra vores data mulighed for at sige noget om hvad de bagvedliggende \u00e5rsager er, men det kunne t\u00e6nkes at v\u00e6re forbundet til patientens ressourcer og for eksempel at nogle personer er mindre ops\u00f8gende overfor deres l\u00e6ge,\u201d siger Lau Caspar Thygesen og uddyber:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dPersoner med kortere uddannelse blev i mindre grad henvist, og yngre blev i h\u00f8jere grad blev henvist. En lavere andel af patienter fra Region Hovedstaden blev henvist, sammenlignet med det \u00f8vrige Danmark. Arbejdsl\u00f8se blev i ringere grad henvist end personer i arbejde. Personer, der boede alene, blev henvist i markant lavere grad. Og en lidt st\u00f8rre andel af m\u00e6nd end kvinder blev henvist.\u201d\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

For eksempel blev blot 17 % af de 90+ \u00e5rige og 30 % of de 80-89-\u00e5rige henvist, sammenlignet med henholdsvis 47 % af de 70-79-\u00e5rige og 53 % af de 60-69-\u00e5rige <\/span>–<\/span> se ogs\u00e5 faktaboks for betydning af de enkelte demografiske og socio\u00f8konomiske faktorer for henvisningsgraden.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Ogs\u00e5 sv\u00e6rhedsgraden af sygdommen m\u00e5lt ved de kliniske parametre NYHA klasse I-IV og hjertets pumpefunktion (left ventricular ejection fraction, LVEF) havde betydning for hvem, der blev henvist.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dHer s\u00e5 vi, at de patienter, der havde det bedst, og dem, der havde det d\u00e5rligst, havde en tendens til ikke at blive henvist til hjerterehabilitering. Det var \u2019midtergruppen\u2019, der i h\u00f8jest grad blev henvist,\u201d siger Lau Caspar Thygesen.\u00a0\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dEt andet interessant fund var, at dem med isk\u00e6misk hjertesygdom som bagvedliggende \u00e5rsag til hjertesvigt i h\u00f8jere grad blev henvist end dem, der havde lungesygdom eller diabetes. Her er vores hypotese, at det skyldtes en lang tradition for hjerterehabilitering til de patienter, der har haft for eksempel blodprop i hjertet,\u201d forklarer han.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Lavere d\u00f8delighed<\/span><\/h3>

Endelig fulgte man patienterne i registerstudiet ved at se p\u00e5 data over genindl\u00e6ggelser og registrere d\u00f8d.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi unders\u00f8gte, om de patienter, der blev henvist til hjerterehabilitering, havde mindre risiko for genindl\u00e6ggelser og for at d\u00f8. Her s\u00e5 vi, at patienter, der fik tilbudt hjerterehabilitering, havde 8 % mindre risiko for genindl\u00e6ggelse og 35 % lavere d\u00f8delighed.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dMen det er vigtigt ikke at se det som en \u00e5rsagssammenh\u00e6ng. Selvom vi har fors\u00f8gt at justere for alle parametre som alder, uddannelse og indkomst, kan den lavere d\u00f8delighed og de f\u00e6rre genindl\u00e6ggelser forbundet med hjerterehabilitering v\u00e6re et udtryk for, at det er de st\u00e6rkeste patienter, der bliver tilbudt rehabilitering,\u201d siger Lau Caspar Thygesen.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Koblede flere registre<\/span><\/h3>

Data om henvisning til tr\u00e6ningsbaseret hjerterehabilitering blev indhentet via den kliniske kvalitetsdatabase \u2019Dansk Hjertesvigt Database\u2019 i kombination med Landspatientregisteret. Hvordan registerstudiet mere lavpraktisk foregik, forklarer Lau Caspar Thygesen her.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi brugte data fra 2010 og frem, fordi man p\u00e5 det tidspunkt fik data med, som viste, om patienten havde f\u00e5et en henvisning til tr\u00e6ningsbaseret hjerterehabilitering. Oplysningerne linkede vi til landspatientregisteret, som omfatter alle patienter indlagt p\u00e5 hospitaler i Danmark, hvor vi ogs\u00e5 fandt oplysninger om henvisning,\u201d forklarer han.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dEn stor fordel ved at anvende data fra registre er, at vi f\u00e5r en meget stor andel af de danske patienter med,\u201d tilf\u00f8jer han.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Efterf\u00f8lgende koblede forskerne de 33.000 patienter anonymt til andre registre, der blandt andet indeholdt informationer om hvorvidt patienten var i arbejde, og hvilken uddannelse og indkomst, patienten havde, samt medicinforbrug, hospitalskontakter og d\u00f8delighed.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Lau Caspar Thygesen forklarer, at man i et registerstudie ikke arbejder med cpr-numre, og at man derfor ikke direkte kan identificere individer. Analyserne foreg\u00e5r p\u00e5 Danmarks Statistik i et datasikkert milj\u00f8.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Studiet omfattede voksne patienter, der var i live 120 dage efter f\u00f8rste indl\u00e6ggelse med hjertesvigt.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Klinikere kan \u00f8ge opm\u00e6rksomhed<\/span><\/h3>

Resultaterne skal bruges som afs\u00e6t for et nyt projekt.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi har igangsat projektet ‘Rehabilitering p\u00e5 hjemmebane’<\/span>, der har til form\u00e5l at \u00f8ge deltagelse i hjerterehabilitering blandt patienter med hjertesvigt ved at tilbyde, at det kan foreg\u00e5 i patientens eget hjem. Her anvender vi baggrundsviden fra registerstudiet til at fokusere indsatsen til de grupper af patienter, som i mindre grad henvises til hjerterehabilitering,\u201d forklarer Lau Caspar Thygesen.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Han giver et forsigtigt bud p\u00e5, hvad der skal til, for at flere patientgrupper bliver henvist.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dEn st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed blandt klinikere p\u00e5 nogle af de grupper, hvor f\u00e6rrest bliver henvist til hjerterehabilitering \u2013 for eksempel de \u00e6ldste, dem med lav socio\u00f8konomisk status og dem med komorbiditeter, der ikke er relateret til hjertesygdom som lungesygdom og diabetes <\/span>–<\/span> kan m\u00e5ske \u00f8ge henvisningsandelen,\u201d siger han.\u00a0<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Hovedresultater <\/div>\n\n
\n

Godt halvdelen af patienter med hjertesvigt blev henvist til rehabilitering i 2018. Andelen steg fra 32 % i 2010 til 52 % i 2018.<\/p>

F\u00f8lgende demografiske og socio\u00f8konomiske faktorer var forbundet med en lavere grad af henvisning til rehabilitering: mandligt k\u00f8n (15% lavere grad) h\u00f8j alder (80-89-\u00e5rige versus 70-79-\u00e5rige: 49 %), arbejdsl\u00f8shed (11%), pensionering (21%), at bo alene (24%), ikke-dansk oprindelse (15%), kort uddannelse (34%).<\/p>

F\u00f8lgende kliniske faktorer var forbundet med en lavere grad af henvisning til rehabilitering: NYHA klasse-IV versus I (25%), LVEF>40% og komorbiditet (slagtilf\u00e6lde: 10%; kronisk nyresygdom: 28%; atrieflimren: 16%; diabetes: 16%).<\/p>

F\u00f8lgende var forbundet med en h\u00f8jere grad af henvisning til rehabilitering: Myokardieinfarkt, artritis, koronar bypass CABG, perkutan koronar intervention, klapoperationer, NYHA class II og brug af Angiotensin 1-konverterende enzym h\u00e6mmere.<\/p> <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Om hjertesvigt <\/div>\n\n
\n

66.000\u202fdanskere har diagnosen hjertesvigt, og hvert \u00e5r er der omkring 11.000, der f\u00e5r diagnosen.<\/p>

\u00a0<\/p>

Kilde: Hjertetal databasen, Hjerteforeningen.<\/p> <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et registerstudie viser, at selvom andelen af patienter med hjertesvigt, der henvises til tr\u00e6ningsbaseret hjerterehabilitering, er steget markant siden 2010, henvises kun godt halvdelen. Henvisningsandelen afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af socio\u00f8konomiske og kliniske faktorer.<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":626,"template":"","meta":{"_acf_changed":false},"global-tag":[102,103,100,21],"class_list":["post-470","artikel","type-artikel","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","global-tag-henvisning","global-tag-hjerterehabilitering","global-tag-hjertesvigt","global-tag-rehabilitering"],"yoast_head":"\nN\u00e6sten halvdelen af hjertesvigtspatienter henvises ikke til hjerterehabilitering - For fagfolk<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Henvisningsandelen for patienter med hjertesvigt, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af socio\u00f8konomiske og kliniske faktorer.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"N\u00e6sten halvdelen af hjertesvigtspatienter henvises ikke til hjerterehabilitering - For fagfolk\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Henvisningsandelen for patienter med hjertesvigt, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af socio\u00f8konomiske og kliniske faktorer.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"For fagfolk\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-12-19T11:29:34+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2009\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1234\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"8 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/\",\"name\":\"N\u00e6sten halvdelen af hjertesvigtspatienter henvises ikke til hjerterehabilitering - For fagfolk\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg\",\"datePublished\":\"2022-03-07T10:17:38+00:00\",\"dateModified\":\"2025-12-19T11:29:34+00:00\",\"description\":\"Henvisningsandelen for patienter med hjertesvigt, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af socio\u00f8konomiske og kliniske faktorer.\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg\",\"width\":2009,\"height\":1234},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/\",\"name\":\"For fagfolk\",\"description\":\"For fagfolk\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization\",\"name\":\"For fagfolk\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg\",\"width\":157,\"height\":65,\"caption\":\"For fagfolk\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"N\u00e6sten halvdelen af hjertesvigtspatienter henvises ikke til hjerterehabilitering - For fagfolk","description":"Henvisningsandelen for patienter med hjertesvigt, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af socio\u00f8konomiske og kliniske faktorer.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"N\u00e6sten halvdelen af hjertesvigtspatienter henvises ikke til hjerterehabilitering - For fagfolk","og_description":"Henvisningsandelen for patienter med hjertesvigt, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af socio\u00f8konomiske og kliniske faktorer.","og_url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/","og_site_name":"For fagfolk","article_modified_time":"2025-12-19T11:29:34+00:00","og_image":[{"width":2009,"height":1234,"url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"8 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/","name":"N\u00e6sten halvdelen af hjertesvigtspatienter henvises ikke til hjerterehabilitering - For fagfolk","isPartOf":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg","datePublished":"2022-03-07T10:17:38+00:00","dateModified":"2025-12-19T11:29:34+00:00","description":"Henvisningsandelen for patienter med hjertesvigt, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af socio\u00f8konomiske og kliniske faktorer.","inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/naesten-halvdelen-af-hjertesvigtspatienter-henvises-ikke-til-hjerterehabilitering\/#primaryimage","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg","contentUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2023\/04\/Computer.jpg","width":2009,"height":1234},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/","name":"For fagfolk","description":"For fagfolk","publisher":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization","name":"For fagfolk","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg","contentUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg","width":157,"height":65,"caption":"For fagfolk"},"image":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/"}}]}},"acf":{"main_subject":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel\/470","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/types\/artikel"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel\/470\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/media\/626"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=470"}],"wp:term":[{"taxonomy":"global-tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/global-tag?post=470"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}