{"id":465,"date":"2022-01-24T08:21:47","date_gmt":"2022-01-24T07:21:47","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6462"},"modified":"2025-12-18T12:56:04","modified_gmt":"2025-12-18T12:56:04","slug":"kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/","title":{"rendered":"Kost og kolesterol – Hjerteforeningens anbefaling"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. Med afs\u00e6t i litteraturen beskrives Hjerteforeningens anbefaling for di\u00e6tens sammens\u00e6tning. Dern\u00e6st besvares de 10 hyppigste sp\u00f8rgsm\u00e5l til kost og dyslipid\u00e6mi.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I disse \u00e5r er hjerteomr\u00e5det centrum for rigtig meget forskning, og i langt h\u00f8jere grad forskes der nu i kostens betydning for hjerte-kar\u00adsygdomme. Den nye forskning s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved g\u00e6lden\u00adde anbefaling for fx m\u00e6ttet fedt samt udfordrer os til at se p\u00e5 nye perspektiver af kostens sammens\u00e6tning.<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Gavner et v\u00e6gttab ved dyslipid\u00e6mi?<\/h3>

I di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi har patienten ofte et \u00f8nske om v\u00e6gttab, men hvad ved vi om betydningen af v\u00e6gttab? If\u00f8lge studier p\u00e5 effekten af v\u00e6gttab relateret til dyslipid\u00e6mi, viser resultaterne, at et v\u00e6gttab p\u00e5 blot 5-10 % kan forbedre dyslipid\u00e6\u00admi. Men dykker vi ned i tallene, s\u00e5 kan fordelene ved v\u00e6gttabet hverken reducere d\u00f8delighed eller neds\u00e6tte risikoen for kardi\u00adovaskul\u00e6re h\u00e6ndelser (1). Konklusionen er derfor at flytte fokus v\u00e6k fra v\u00e6gttab og over mod den dokumenterede forebyggende effekt af hjertesund kost.<\/p>

\u00a0<\/p>

Skal fedt sk\u00e6res over en kam?<\/h3>

Der er ikke bel\u00e6g for reduktion af kostens samlede fedtindhold i relation til dyslipid\u00e6mi. Gevinsten p\u00e5 lipiderne opn\u00e5s, n\u00e5r m\u00e6ttet fedt erstattes med um\u00e6ttet fedt og fuldkorn (1,2,3). S\u00e5 det handler alts\u00e5 om, det der spises i stedet for, n\u00e5r kostens m\u00e6ttede fedt redu\u00adceres. Det aktuelle indtag af m\u00e6ttet fedt i den danske befolkning ligger jf. Danskernes Kostvaner 2011-2013 p\u00e5 15 E% (4). M\u00e5let er en reduktion af m\u00e6ttet fedt til det anbefalede niveau p\u00e5 max 10 E%.<\/p>

\u00a0<\/p>

Er alle typer af m\u00e6ttet fedt skadeligt?<\/h3>

Selvom der de seneste \u00e5r er publiceret studier, som viser, at m\u00e6ttet fedt fra nogle f\u00f8devarer ikke er s\u00e5 skadeligt som hidtil antaget, s\u00e5 mangler vi stadig solid forskning.<\/p>

En r\u00e6kke systematiske reviews og metaanalyser har stillet sig kriti\u00adske over for anbefalingen om begr\u00e6nsning af m\u00e6ttet fedt i forhold til d\u00f8d af hjertekarsygdom og udvikling af isk\u00e6misk hjertesygdom. Kritikerne peger p\u00e5 en r\u00e6kke studier, som viser, at visse typer f\u00f8de\u00advarer med h\u00f8jt indhold af m\u00e6ttet fedt ikke s\u00e6ttes i sammenh\u00e6ng med \u00f8get LDL-kolesterol, \u00f8get risiko for hjertekarsygdom eller d\u00f8d.<\/p>

P\u00e5 denne baggrund udsprang hypotesen om f\u00f8devarematricer, som en mulig forklaring (5). F\u00f8devarematricen handler om den hele f\u00f8devare og ikke et specifikt n\u00e6ringsstof, som fx m\u00e6ttet fedt. Der forskes i samspillet mellem kostkomponenterne i den hele f\u00f8devare samt betydningen af f\u00f8devares sammens\u00e6tning, konsistens, bear\u00adbejdning og fermentering. Her er fx ost et eksempel p\u00e5 en f\u00f8deva\u00adregruppe, hvor f\u00f8devarematricen har v\u00e6ret belyst. P\u00e5 baggrund af hypotesen om f\u00f8devarematricer har der v\u00e6ret fokus p\u00e5, at kilder til m\u00e6ttet fedt ikke er ens og f\u00f8devarens indvirkning p\u00e5 LDL-kolesterol kan v\u00e6re forskellig.<\/p>

I 2020 publicerede DTU en stor metaanalyse og foretog en sy\u00adstematisk litteraturgennemgang af befolkningsunders\u00f8gelser og sammenh\u00e6nge mellem indtag af forskellige typer mejeriprodukter og risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Resultatet af analyserne viste, at indtag af ost samlet set var associeret med en lavere risiko, n\u00e5r de blev sammenholdt med risiko for isk\u00e6misk hjertesygdom. Analyserne af indtag af ost med henholdsvis h\u00f8jt og lavt fedtindhold viste derimod ikke nogen sammenh\u00e6ng. Forfatterne til metaanalysen konkluderede, at studierne var beh\u00e6ftet med betydelig statistisk usikkerhed (6).<\/p>

Der mangler alts\u00e5 endnu solid forskning samt afklaring relateret til f\u00f8devarematricen med henblik p\u00e5 hvilke processer eller sam\u00admens\u00e6tninger, der kan have en mulig gunstig effekt i relation til hjerte-kar-sygdom. Det er endnu uklart om virkningen modificeres af mejeriprodukternes indhold af proteiner, bioaktive peptider, kalciums p\u00e5virkning af fedtabsoption, eller om virkningen skyldes m\u00e6lkesyrebakteriernes fermentering?<\/p>

Konklusionen fra Hjerteforeningen samt st\u00f8rre nationale og internationale instanser, som European Society of Cardiology (ESC) og American Heart Association (AHA) er, at der p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ikke eksisterer konsistent evidens til at underkende, at m\u00e6ttet fedt generelt har en stor betydning for udviklingen af hjer\u00adte-kar-sygdomme (1,3,7).<\/p>

\u00a0<\/p>

Hvad skal m\u00e6ttet fedt erstattes med?<\/h3>

Et nyere perspektiv i forskningen vedr\u00f8rende betydningen af m\u00e6ttet fedt ift. risikoen for hjertekarsygdom er betydningen af om\u00adbytninger. Det vil sige, det der indtages i stedet for m\u00e6ttet fedt ved en reduktion. Hvor tidligere studier prim\u00e6rt har set p\u00e5 sammen\u00adh\u00e6nge mellem LDL-kolesterol og et h\u00f8jt indhold af m\u00e6ttet fedt i kosten, men uden et specifikt fokus p\u00e5 det der spises i stedefor eller mindre\/mere af, s\u00e5 ser man i nyere studier p\u00e5 specifikke substitu\u00adtioner. Alts\u00e5 hvordan isokaloriske udskiftninger p\u00e5virker LDL og hermed risikoen for hjertekarsygdom. Dette aspekt afspejles i flere af de nyere studier. Flere st\u00f8rre metaanalyser evaluerer effekten af udskiftning af m\u00e6ttet fedt med polyum\u00e6ttede fedtsyrer (PUFA) og finder signifikante fordele (8).<\/p>

I et st\u00f8rre prospektive kohorte studie blev kulhydrat isokalorisk udskiftet med forskellige typer af fedt (9). Studiet fremstod med forskellige resultater afh\u00e6ngigt af hvilken type fedt, som erstattede kulhydrat. Fx s\u00e5s en 25 % reduktion ved udskiftning PUFA og en 10 % reduktion ved udskiftning med monoum\u00e6ttet fedt (MUFA) – i total d\u00f8delighed. Omvendt s\u00e5s en \u00f8get risiko p\u00e5 10 % ved udskift\u00adning af kulhydrat med m\u00e6ttet fedt. Studiet handlede alts\u00e5 ikke blot om reduktion af kulhydrat men i h\u00f8j grad om ombytninger. Det vi spiser i stedet, n\u00e5r vi sk\u00e6rer ned et sted.<\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Ud fra Hjerteforeningens gennemgang af den videnskabelige litteratur konkluderes, at en reduktion i m\u00e6ttet fedt til fordel for PUFA (en kombination af n-3 og n-6) har en positiv effekt p\u00e5 hjertekarsygdomme og d\u00f8d (8,10). MUFA har en positiv effekt p\u00e5 kolesterolniveauet, hvor HDL-niveauet stiger, og LDL-niveauet falder, n\u00e5r MUFA erstatter m\u00e6ttet fedt (8,10). I guidelines fra ESC og AHA er der enighed om, at et h\u00f8jt indtag af m\u00e6ttet fedt kan f\u00f8re til en stigning i LDL-kolesterol, og at et h\u00f8jt niveau af LDL-kolesterol har en kausal rolle i forhold til udviklingen af hjertekarsygdom (1,3). Med dette som udgangspunkt b\u00f8r k\u00f8d som okse, lam og svin i endnu h\u00f8jere grad erstattes med fisk og b\u00e6lgfrugter. Bacon, sm\u00f8r og fl\u00f8de b\u00f8r ombyttes med n\u00f8dder, oliven, hummus, avokado og planteolier.<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

Har kulhydrat betydning for dyslip\u00e6mi?<\/h3>

ESC guidelines anbefaler 45-55 E% fra kulhydrat. Der ses en U-for\u00admet kurve, hvor b\u00e5de et mindre (< 40 E%) og et st\u00f8rre indtag (> 70 E%) af kulhydrat \u00f8ger d\u00f8deligheden (1). I et nyere stort studie publiceret i the Lancet (PURE studiet) s\u00e5s en overd\u00f8delighed blandt mennesker med h\u00f8jt indtag af kulhydrat (11). Det er dog v\u00e6sent\u00adligt at bem\u00e6rke, at studiet ikke skelner mellem fuldkorn og simple kulhydrater, som for eksempel indtag af lyst br\u00f8d, ris, kager og sodavand. De lande, der i PURE studiet rapporter et indtag af kul\u00adhydrater p\u00e5 over 60 E%, er blandt andet Kina, Sydasien og Afrika. Lande hvor kosten i h\u00f8j grad best\u00e5r af simple kulhydrater fra hvide ris og hvidt br\u00f8d. Et st\u00f8rre indtag af simple kulhydrat kan \u00f8ge trigly\u00adcerid og s\u00e6nke HDL-kolesterol.<\/p>

H\u00f8jt triglycerid er sat i sammenh\u00e6ng med \u00f8get risiko for hjerte-kar-\u00adsygdom (1).<\/p>

Et lavt kulhydratsindtag < 40 E% er problematisk, da det afspejler et lavt fuldkornsindtag. Noget af den tungtvejende evidens i behand\u00adlingen af dyslipid\u00e6mi findes bag anbefalingen af fuldkorn med virkning p\u00e5 s\u00e6nkning af LDL-kolesterol. Der er s\u00e6rlig god dokumen\u00adtation for, at et h\u00f8jt indtag af fuldkorn reducerer risikoen for isk\u00e6misk hjertesygdom (1).<\/p>

P\u00e5 denne baggrund konkluderes, at b\u00e5de et lavt indtag af komplek\u00adse kulhydrater og et meget h\u00f8jt indtag af simple kulhydrater kan \u00f8ge d\u00f8deligheden af hjerte-kar-sygdom. Derimod vil et h\u00f8jt indtag af komplekse kulhydrater reducere d\u00f8deligheden. De komplekse kulhydrater skal derfor \u00f8ges p\u00e5 bekostning af m\u00e6ttet fedt.<\/p>

Hjerteforeningens anbefaling<\/h3>

Ombyt m\u00e6ttet med um\u00e6ttet fedt <\/em><\/p>

  • Prioriter fedtstof fra olier, n\u00f8dder, kerner, avokado, oliven<\/li>
  • 350 g fisk om ugen, heraf 300 g fed fisk til hjertepatienter<\/li>
  • 30 g n\u00f8dder og mandler hver dag<\/li><\/ul>

    Erstat simple kulhydrater med komplekse kulhydrater <\/em><\/p>

    • Prioriter at spise 75 g fuldkorn dagligt \u2013 gerne rug og havre<\/li>
    • 600 g frugt og gr\u00f8nt om dagen<\/li>
    • 100 g kogte b\u00e6lgfrugter dagligt<\/li>
    • Begr\u00e6ns kostens indhold af s\u00f8de sager og sukkerholdige drikke<\/li><\/ul>

      Begr\u00e6ns salt og alkohol<\/em><\/p>

      Di\u00e6tistens hyppigste sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 Hjertelinjen<\/h3>

      (Hjerteforeningens r\u00e5dgivningslinje)<\/p>

      Hvor mange \u00e6g m\u00e5 jeg spise?<\/b><\/p>

      Kolesterol i blodet afh\u00e6nger af indtaget af m\u00e6ttet fedt og ikke kolesterol fra maden. \u00c6g kan derfor p\u00e5 linje med andre kolesterolrige levnedsmidler indtages ved dyslipid\u00e6mi. De officielle Kostr\u00e5d anbefaler et til to \u00e6g om ugen. Den anbefaling beror b\u00e5de p\u00e5 anbefalingen om mindre animalsk fedt i kosten samt r\u00e5det om at v\u00e6lge mere planterigt j\u00e6vnf\u00f8r et klimahensyn. I relation til kolesteroltallet har en gennemgang vist, at indtag p\u00e5 hele syv \u00e6g om ugen ingen negative konsekvenser for risikoen for hjertekarsygdom (12).<\/p>

      \u00a0<\/h4>

      Er tilskud med fiskeolie anbefalet ved dyslipid\u00e6mi?<\/b><\/p>

      Nyere studier viser, at der kun er evidens for, at kosttilskud med fiskeolie i h\u00f8je doser (to til fire gram EPA) har en effekt i behandling af hypertriglycerid\u00e6mi (13). Tilskud med fiskeolie har derudover hverken effekt, n\u00e5r det g\u00e6lder forebyggelse eller behandling af forh\u00f8jet kolesterol, blodtryk eller anden hjertekarsygdom (13,14,15). Omvendt viser studier, at tilskud med h\u00f8jdosis fiskeolie ved behandling af forh\u00f8jet triglycerid, kan \u00f8ge LDL-kolesterol samt i nogle tilf\u00e6lde aktivere anfald af hjerteflimren hos h\u00f8jrisiko patienter med diagnosen atrieflimren (16). Anbefalingen lyder p\u00e5 fisk 350 g om ugen, som naturlig f\u00f8devare og ikke som kosttilskud. Gunstig effekt af fiskeolie er kun vist i tilstr\u00e6kkelig grad ved indtag af fisk. Fiskeoliens virkningen indtr\u00e6ffer angiveligt, n\u00e5r den interagerer med fiskens \u00f8vrige kostkomponenterne. Fisken har i kraft af sit indhold af omega-3 en gunstig effekt p\u00e5 blodtryk samt neds\u00e6tter risikoen for pludselig d\u00f8d som f\u00f8lge af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen.<\/p>

      Er m\u00e6ttet fedt fra fed ost og yoghurt uskadeligt?<\/b><\/p>

      Fra tidligere omtalte metaanalyse fra DTU F\u00f8devareinstituttet ses sammenh\u00e6nge mellem indtag af forskel\u00adlige typer mejeriprodukter og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Det fremgik, at indtag af m\u00e6lk, yoghurt og andre syrnede m\u00e6lkeprodukter samt ost var associeret med enten en lavere risiko, en h\u00f8jere risiko eller ingen sammenh\u00e6ng i forhold til isk\u00e6misk hjertesygdom og apopleksi. Fx s\u00e5s, at et indtag af m\u00e6lk med h\u00f8jt fedtindhold (s\u00f8dm\u00e6lk) var associeret med h\u00f8jere risiko for isk\u00e6misk hjertesygdom, mens indtag af ost var associeret med en lavere risiko (6). Fundene konkluderes af forfatterne af metaanalysen til at v\u00e6re i overensstemmelse med konklusionerne i tidligeres systematiske oversigtsartikler og metaanalyser af kohortestudier. Forfatterne peger dog p\u00e5, at deres rapport indeholdt for f\u00e5 studier til at udf\u00f8re analyser for flere kombinationer af eksponeringer og udfald. Der var derfor ikke tilstr\u00e6kkelig med data til at drage konklusioner om sammenh\u00e6nge for fx syrnede m\u00e6lkeprodukter, fedtfattig m\u00e6lk, sm\u00f8r eller ost opdelt efter fedtindhold (6,17).<\/p>

      AHA vurderer, at der for nuv\u00e6rende ikke er evidens for at fermenteringsprocessen giver ost en speciel beskyttende effekt sammenlignet med fx k\u00f8d, n\u00e5r det kommer til risikofaktorer for hjertekarsygdom (3) Samlet set mangler der interventionsstudier af l\u00e6ngere varighed, der yderligere kan underbygge en enten positiv, negativ eller neutral sammenh\u00e6ng mellem mejeriprodukter, LDL-kolesterol og hjertekarsygdom. Des\u00aduden er der generelt et behov for flere studier af sammenh\u00e6nge mellem ost og risiko for hjertekarsygdom.<\/p>

      \u00d8ger indtag af k\u00f8d risikoen for hjertekarsygdom?<\/b><\/p>

      If\u00f8lge De officielle Kostr\u00e5d anbefales reduktion af k\u00f8d og fjerkr\u00e6 til max 350 gram ugentligt. Anbefalingen beror prim\u00e6rt p\u00e5 at opn\u00e5 en mindre klimabelastning \u2013 s\u00e6rligt n\u00e5r det g\u00e6lder lam og okse. Af hensyn til risikoen for hjertekarsygdom kan det v\u00e6re gavnligt at reducere k\u00f8dindtaget, at v\u00e6lge fedtfattigt og specielt begr\u00e6nse brugen af forarbejdet k\u00f8d, s\u00e5som bacon, p\u00f8lser og k\u00f8dp\u00e5l\u00e6g. Prim\u00e6rt p\u00e5 grund af k\u00f8dets h\u00f8je indhold af m\u00e6ttet fedt, men ogs\u00e5 en mulig sammenh\u00e6ng mellem k\u00f8d og hjertekarsygdom. DTU f\u00f8devare\u00adinstitutet har udarbejdet en endnu upubliceret litteraturgennemgang af k\u00f8ds betydning for risikoen af bl.a. hjertekarsygdom. Hjerteforeningen afventer konklusionen fra denne rapport med henblik p\u00e5 en yderligere uddybning af sammenh\u00e6ngen mellem k\u00f8d og hjertekarsygdom.<\/p>

      Hvilken olie er bedst?<\/b><\/p>

      Planteolier anbefales fremfor de animalske fedtstoffer ved tilberedning af mad. Olier har en sundere fedt\u00adsyresammens\u00e6tning med et h\u00f8jt indhold af um\u00e6ttet fedt. Med fokus p\u00e5 fedtsyresammens\u00e6tning og steg\u00adning anbefales olivenolie og rapsolie. Begge har et h\u00f8jt indhold af MUFA og et p\u00e6nt indhold af PUFA. I forhold til andre olier er indholdet af PUFA lidt lavere i raps- og olivenolie, og dette g\u00f8r dem mere varmesta\u00adbile og specielt velegnede til stegning (18). Generelt sker stegning i husholdningen kortvarigt og ved relativt lave temperaturer, og p\u00e5virkningen af fedtstoffernes struktur er i praksis rimelig begr\u00e6nset.<\/p>

      Er kokos hjertesundt?<\/b><\/p>

      Mandler og n\u00f8dder anbefales ved dyslipid\u00e6mi. Dagligt indtag p\u00e5 30 g synes at s\u00e6nke risikoen for hjertekar\u00adsygdom ved at s\u00e6nke LDL-kolesterol (1,3).<\/p>

      Kokosn\u00f8d h\u00f8rer ikke med til gruppen af n\u00f8dder. Kokosfedt h\u00f8rer til blandt tropiske fedtstoffer sammen med palmekerne- og palmeolie. De tropiske olier kan ikke anbefales, men bruges i tiltagende grad i flere industrielt fremstillede produkter. Tropiske olier har et h\u00f8jt indhold af m\u00e6ttet fedt fx indeholder kokosolie 90 % m\u00e6ttet fedt, der blandt andet \u00f8ger risikoen for \u00e5reforkalkning.<\/p>

      Giver kaffe stigning i LDL-kolesterol?
      <\/strong>3-4 kopper filterkaffe dagligt er hjertesundt, men bryggemetoden er afg\u00f8rende. Ufiltreret kaffe; stempelkaf\u00adfe, espressokaffe og kogekaffe kan i st\u00f8rre m\u00e6ngde \u00f8ge LDL-kolesterol i blodet. Filterkaffe og instant kaffe p\u00e5virker ikke kolesteroltallet, idet filteret opfanger de kolesterolp\u00e5virkende stoffer; cafestol og kahweol.<\/p>

      Er slik mere hjertesundt end chokolade?
      <\/strong>Slik, sodavand, is, kage og chokolade er s\u00e5kaldte \u201dtomme kalorier\u201d, som enten tager pladsen fra den sunde mad eller bidrager med ekstra kalorier, som over tid kan f\u00f8re til overv\u00e6gt og dern\u00e6st hjerte-kar-sygdom.<\/p>

      N\u00e5r LDL-kolesterol er forh\u00f8jet, er det prim\u00e6re m\u00e5l i denne sammenh\u00e6ng, at begr\u00e6nse m\u00e6ttet fedt fra fl\u00f8dechokolade, kiks, kager og is. Chokolade med 70% kakaoindhold kan derimod indtages ved dyslipid\u00e6mi, da det indeholder en h\u00f8j andel stearinsyre, som ikke p\u00e5virker LDL-kolesterol negativ.<\/p>

      N\u00e5r triglycerid er forh\u00f8jet, skal fokus v\u00e6re p\u00e5 begr\u00e6nsning af sukker i slik, kager, is, saft og sodavand.<\/p>

      Er r\u00f8dvin godt for hjertet?
      <\/strong>Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet, s\u00e5 alkohol skal ikke drikkes for sundhedens skyld. Ved dyslipi\u00add\u00e6mi anbefaler ESC guidelines en reduktion til max en genstand dagligt til b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder (1). Det skyldes blandt andet at alkohol \u00f8ger triglycerid i blodet og hermed risikoen for hjertekarsygdom.<\/p>

      Kan kosttilskud anbefales ved dyslipid\u00e6mi?
      <\/strong>Der er ingen genvej til et lavt kolesteroltal. Det handler om en generel hjertesund livsstil \u2013 med sund og varieret kost samt et aktivt liv. P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er der ingen veldokumenteret effekt af kosttilskud og naturl\u00e6gemidler p\u00e5 kardiovaskul\u00e6re h\u00e6ndelser (19).<\/p>

      Kosttilskuddet loppefr\u00f8skaller kan anvendes. Naturl\u00e6gemidlet r\u00f8de g\u00e6rris kan overvejes som supplement til den medicinske behandling, da der ses en mulig effekt p\u00e5 LDL-kolesterol. Dog er evidensgrundlaget for begge produkter for lav til en generel anbefaling.<\/p>

      \u00a0<\/p>

      Artiklen har v\u00e6ret bragt i Di\u00e6tisten i december 2021<\/em><\/p>

      \u00a0<\/p>

      Referencer <\/strong><\/p>

      1. Mach F, Baigent C, Catapano AL, Koskinas KC, Casula M, Badimon L, Chapman MJ, De Backer GG, Delgado V, Ference BA, Graham IM, Halliday A, Landmesser U, Mihaylova B, Pedersen TR, Riccardi G, Richter DJ, Sabatine MS, Taskinen MR, Tokgo\u00adzoglu L, Wiklund O; ESC Scientific Document Group. 2019 ESC\/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk. Eur Heart J. 2020;41(1):111-188.<\/li>
      2. Scientific Report of the 2020 Dietary Guidelines Advisory Committee. https: dietaryguidelines.gov\/2020-advisory-committee-re\u00adport<\/li>
      3. Arnett DK, Blumenthal RS, Albert MA, Buroker AB, Goldberger ZD, Hahn EJ, Himmelfarb CD, Khera A, Lloyd-Jones D, McEvoy JW, Michos ED, Miedema MD, Mu\u00f1oz D, Smith SC Jr, Virani SS, Williams KA Sr, Yeboah J, Ziaeian B. 2019 ACC\/AHA Guideline on the Primary Prevention of Cardiovascular Disease: A Report of the American College of Cardiology\/American Heart Associa\u00adtion Task Force on Clinical Practice Guidelines. Circulation. 2019;140(11): e596-e646.<\/li>
      4. DTU F\u00f8devarerinstituttet, De nationale kostunders\u00f8gelser. Danskernes kostvaner 2003-2008, 2010<\/li>
      5. Thorning TK et.al. Whole dairy matrix or single nutrients in assessment of health effects: current evidence and knowledge gaps. Am J Clin Nutr. 2017;105(5):1033-1045.<\/li>
      6. Jakobsen, M.U., Trolle, E., Outzen, M. et al. Intake of dairy products and associations with major atherosclerotic cardiovascular diseases: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Sci Rep 11, 1303 2021<\/li>
      7. Selberg N, Hjerteforeningen Fagnet, M\u00e6ttet fedt \u2013 en hj\u00f8rnesten i behandlingen af hjerte-kar-sygdom, 2021 https:\/\/hjerte\u00adforeningen.dk\/fagnet\/2021\/01\/18\/maettet-fedt-hjoernesten-forebyggelse-hjerte-kar-sygdom<\/li>
      8. Hamley, Steven. \u201cThe Effect of Replacing Saturated Fat with Mostly N-6 Polyunsaturated Fat on Coronary Heart Disease: A Meta-Analysis of Randomised Controlled Trials.\u201d Nutrition Journal 2017;16 (1): 1\u201316.<\/li>
      9. Wang DD, Li Y, Chiuve SE, Stampfer MJ, Manson JE, Rimm EB, Willett WC, Hu FB. Association of specific dietary fats with total and cause-specific mortality. JAMA Intern Med. 2016;176:1134\u20131145<\/li>
      10. Hooper L, Martin N, Jimoh OF, Kirk C, Foster E, Abdelhamid AS. Reduction in saturated fat intake for cardiovascular disea\u00adse. Cochrane Database of Systematic Reviews 2020, Issue 5.<\/li>
      11. Dehghan M, Mente A, Zhang X, et al. Associations of fats and carbohydrate intake with cardiovascular disease and mortality in 18 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study. Lancet.2017;Epub ahead of print.<\/li>
      12. Willett, W. et al. \u201dFood in the Anthropocene: The EAT-Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems\u201d. Lancet. 2019, 393:447-492<\/li>
      13. Hu Y, Hu FB, Manson JE. Marine Omega-3 Supplementation and Cardiovascular Disease: An Updated Meta-Analysis of 13 Randomized Controlled Trials Involving 127 477 Participants. J Am Heart Assoc. 2019;8(19):e013543. doi:10.1161\/ JAHA.119.013543<\/li>
      14. Aung T, Halsey J, Kromhout D, Gerstein HC, Marchioli R, Tavazzi L., Geleijnse JM, Rauch B, Ness A, Galan P, Chew EY, Bosch J, Collins R, Lewington S, Armitage J, Clarke R. Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks: . Meta-analysis of 10 Trials Involving 77 917 Individuals. JAMA Cardiol. 2018; (3)<\/li>
      15. Bowman L, Mafham M, Wallendszus K, Stevens W, Buck G, Barton J, Murphy K, Aung T, Haynes R, Cox J, Murawska A, Young A, Lay M, Chen F, Sammons E, Waters E, Adler A, Bodansky J, Farmer A, McPherson R, Neil A, Simpson D, Peto R, Baigent C, Collins R, Parish S, Armitage. Effects of n\u22123 Fatty Acid Supplements in Diabetes Mellitus. N Engl J Med 2018; 379:1540-1550<\/li>
      16. Lombardi M, Carbone S, Del Buono MG, Chiabrando JG, Vescovo GM et al. Omega-3 fatty acids supplementation and risk of atrial fibrillation: an updated meta-analysis of randomized controlled trials. European Heart Journal – Cardiovascular Pharma\u00adcotherapy 2021, pvab008, https:\/\/doi.org\/10.1093\/ehjcvp\/pvab008<\/li>
      17. National r\u00e5d for ern\u00e6ring: Kostr\u00e5d om fett\u2013 en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Norge 2017<\/li>
      18. Jacobsen, C. et al. Effekten af stegetid og \u2013temperatur p\u00e5 kvaliteten af spiseolier, DTU f\u00f8devareinstituttet 2016<\/li>
      19. DCS klinisk rapport, Bivirkninger og l\u00e6gemiddelinteraktioner ved brug af naturl\u00e6gemidler blandt patienter med kardiovasku\u00adl\u00e6re sygdomme, 2020<\/li><\/ol>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. Med afs\u00e6t i litteraturen beskrives Hjerteforeningens anbefaling for di\u00e6tens sammens\u00e6tning. Dern\u00e6st besvares de 10 hyppigste sp\u00f8rgsm\u00e5l til kost og dyslipid\u00e6mi.<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":617,"template":"","meta":{"_acf_changed":false},"global-tag":[111,35,26,32,110],"class_list":["post-465","artikel","type-artikel","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","global-tag-anbefaling","global-tag-forebyggelse","global-tag-kolesterol","global-tag-kost","global-tag-vaegttab"],"yoast_head":"\nKost og kolesterol - Hjerteforeningens anbefaling - For fagfolk<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. L\u00e6s mere her.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kost og kolesterol - Hjerteforeningens anbefaling - For fagfolk\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. L\u00e6s mere her.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"For fagfolk\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-12-18T12:56:04+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"823\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1235\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"16 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/\",\"name\":\"Kost og kolesterol - Hjerteforeningens anbefaling - For fagfolk\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg\",\"datePublished\":\"2022-01-24T07:21:47+00:00\",\"dateModified\":\"2025-12-18T12:56:04+00:00\",\"description\":\"Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. L\u00e6s mere her.\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg\",\"width\":823,\"height\":1235,\"caption\":\"L\u00e6kker kartoffelsalat\"},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/\",\"name\":\"For fagfolk\",\"description\":\"For fagfolk\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization\",\"name\":\"For fagfolk\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg\",\"width\":157,\"height\":65,\"caption\":\"For fagfolk\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO Premium plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kost og kolesterol - Hjerteforeningens anbefaling - For fagfolk","description":"Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. L\u00e6s mere her.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kost og kolesterol - Hjerteforeningens anbefaling - For fagfolk","og_description":"Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. L\u00e6s mere her.","og_url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/","og_site_name":"For fagfolk","article_modified_time":"2025-12-18T12:56:04+00:00","og_image":[{"width":823,"height":1235,"url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"16 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/","name":"Kost og kolesterol - Hjerteforeningens anbefaling - For fagfolk","isPartOf":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg","datePublished":"2022-01-24T07:21:47+00:00","dateModified":"2025-12-18T12:56:04+00:00","description":"Hjerteforeningen har samlet og gennemg\u00e5et den nyeste litteratur for di\u00e6tbehandling af dyslipid\u00e6mi. L\u00e6s mere her.","inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/kost-og-kolesterol-hjerteforeningens-anbefaling\/#primaryimage","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg","contentUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2022\/01\/Kartoffelsalat.jpg","width":823,"height":1235,"caption":"L\u00e6kker kartoffelsalat"},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#website","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/","name":"For fagfolk","description":"For fagfolk","publisher":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#organization","name":"For fagfolk","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg","contentUrl":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2025\/05\/logo.svg","width":157,"height":65,"caption":"For fagfolk"},"image":{"@id":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/#\/schema\/logo\/image\/"}}]}},"acf":{"main_subject":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel\/465","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/types\/artikel"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/artikel\/465\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/media\/617"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=465"}],"wp:term":[{"taxonomy":"global-tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/wp-json\/wp\/v2\/global-tag?post=465"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}