{"id":461,"date":"2021-11-21T18:49:48","date_gmt":"2021-11-21T17:49:48","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=6417"},"modified":"2025-12-19T14:03:34","modified_gmt":"2025-12-19T14:03:34","slug":"flere-skal-deltage-i-hjerterehabilitering","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/flere-skal-deltage-i-hjerterehabilitering\/","title":{"rendered":"Flere skal deltage i hjerterehabilitering"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Kun hver anden hjertepatient deltager i rehabilitering, og vi ved ikke\u00a0pr\u00e6cist\u00a0hvorfor. Det skal nu unders\u00f8ges i et nyt projekt, der s\u00e6tter fokus p\u00e5 samarbejdet mellem sektorer – eller manglen derp\u00e5 \u2013 samt om mere individuelle indsatser kan g\u00f8re en vigtig forskel for patienterne.<\/span><\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

De fleste salgs- og marketingfolk har styr p\u00e5, hvordan du som kunde i eksempelvis F\u00f8tex bev\u00e6ger dig gennem supermarkedet og ofte begynder ved gr\u00f8ntsagerne og ender ved slik-hylderne lige f\u00f8r kassen. Eller hvordan et website skal fungere, s\u00e5 det er nemt for dig at k\u00f8be en flyrejse, en ny elkedel eller et par sko.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Hvad nu hvis vi ogs\u00e5 fik fuldst\u00e6ndig styr p\u00e5, hvordan de fleste hjertepatienter g\u00e5r gennem et forl\u00f8b i sundhedsv\u00e6snet?<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

I det nye forskningsprojekt \u201dHeRTA\u00a0\u2013 Hjerterehabilitering til alle\u201d vil forskere se p\u00e5, hvordan hjertepatienter bev\u00e6ger sig gennem sundhedsv\u00e6snet fra den f\u00f8rste indl\u00e6ggelse p\u00e5 hospitalet og til de videre tilbud om rehabilitering i kommune, foreningsliv og lokalsamfund. I dag er det nemlig kun knap hver anden patient, der deltager i rehabiliteringen p\u00e5 trods af st\u00e6rk evidens for, at det b\u00e5de \u00f8ger folks livskvalitet og chancen for et l\u00e6ngere liv.<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Farligt at bev\u00e6ge sig\u00a0<\/span><\/h3>

Forsker og ph.d. fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse p\u00e5 Frederiksberg Hospital, Hanne Birke, fort\u00e6ller, at det helt afg\u00f8rende i projektet er at se p\u00e5 samarbejdet\u00a0mellem de forskellige akt\u00f8rer p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer\u00a0–\u00a0hospital, kommune, foreningsliv og aftenskoler.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi skal have fokus p\u00e5 patientens vej gennem forl\u00f8bet. Vi skal opdage faldgruberne og unders\u00f8ge, hvordan vi kan g\u00f8re samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle mere glidende. En del af det er ogs\u00e5 at skabe mere tryghed for patienterne. Det er kommet meget tydeligt frem i vores indledende unders\u00f8gelser. Vi har eksempler p\u00e5 patienter, der er blevet udskrevet uden at f\u00e5 at vide, hvad de skal bagefter, og s\u00e5 er de m\u00e5ske bange for at bev\u00e6ge sig og tror, at det kan v\u00e6re farligt for dem\u201d, siger Hanne Birke.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Der mangler mere forskning i, hvorfor kun knap halvdelen deltager i hjerterehabilitering, if\u00f8lge Hanne Birke.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

HeRTA-projektet begynder i november 2021 og kan deles op i to faser. I den f\u00f8rste fase handler det om at f\u00e5 folk til at m\u00f8de op og gennemf\u00f8re rehabiliteringen. I den anden fase handler det om at f\u00e5 folk sluset videre ud i det lokale foreningsliv, s\u00e5 de forts\u00e6tter med at v\u00e6re fysisk aktive.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Skal vi f\u00f8lges ad?<\/span><\/h3>

Der skal rekrutteres 228 patienter, som deles op i en kontrolgruppe og en interventionsgruppe.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Kontrolgruppen f\u00e5r tilbudt de almindelige rehabiliteringstilbud som hjerte- og kostundervisning, rygestopkursus, 6-12 ugers tr\u00e6ningsforl\u00f8b, individuel vejledning hos en sygeplejerske og en l\u00e6gesamtale.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Deltagerne i interventionsgruppen f\u00e5r de almindelige tilbud\u00a0<\/span>plus<\/span><\/i>\u00a0en mere individuelt tilpasset indsats. De f\u00e5r blandt andet udarbejdet en personlig plan, mulighed for kontakt med Hjerteforeningens patientst\u00f8tter med samme diagnose og tilbud til p\u00e5r\u00f8rende om at deltage i caf\u00e9m\u00f8der, ledet af en sygeplejerske.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dInden rehabiliteringsforl\u00f8bet slutter,\u00a0vil deltagerne ogs\u00e5 f\u00e5 hj\u00e6lp til, hvordan de kan forts\u00e6tte med at tr\u00e6ne p\u00e5 Hjerteforeningens hold eller i andre foreninger i lokalsamfundet. Det kan for eksempel v\u00e6re fysioterapeuten i kommunen, der er brobygger og arrangerer en \u2019f\u00f8lges-ad\u2019-ordning. Mange af de her hjertepatienter har ikke v\u00e6ret vant til at dyrke motion, og s\u00e5 kan det v\u00e6re ret gr\u00e6nseoverskridende, hvis man pludselig selv skal troppe op i en forening,\u201d siger Hanne Birke.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Fokus p\u00e5 s\u00e5rbare patienter<\/span><\/h3>

Hvis man screenes som s\u00e5rbar patient i projektet, bliver man fulgt endnu t\u00e6ttere.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi laver en mere h\u00e5ndholdt indsats for s\u00e5rbare patienter, s\u00e5 de kan f\u00e5 overskud til at gennemf\u00f8re et rehabiliteringsforl\u00f8b. Det er for eksempel mindre undervisningsgrupper med fire til fem personer, hvor der er tid og rum til at tale om de ting, der r\u00f8rer sig hos den enkelte frem for en mere generel undervisning.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi pr\u00f8ver ogs\u00e5 at lave mindre hold med tolke for patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Det er en gruppe, som falder igennem. Jeg har spurgt ind til det i syv\u00a0vestegnskommuner, der alle fort\u00e6ller, at de sj\u00e6ldent\u00a0ser de her borgere i rehabiliteringen,\u201d siger Hanne Birke.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

De s\u00e5rbare patienter vil ogs\u00e5 f\u00e5 tilbudt transport til sundhedscenteret de to f\u00f8rste gange, n\u00e5r de skal begynde den fysiske tr\u00e6ning.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi ved, at afstand i sig selv er en af de store forhindringer. Til geng\u00e6ld bliver det nemmere for dem at m\u00f8de op, hvis f\u00f8rst de har v\u00e6ret i sundhedscenteret et par gange, if\u00f8lge de fysioterapeuter, vi har talt med,\u201d siger Hanne Birke.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

En anden vigtig ting er,\u00a0at\u00a0de s\u00e5rbare patienter\u00a0kan f\u00e5 proaktiv r\u00e5dgivning, hvor man bliver ringet op af en sygeplejerske, psykolog eller socialr\u00e5dgiver alt efter, hvad man har brug for. Det kan for eksempel handle om at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvor socialr\u00e5dgiveren kan henvise direkte til en s\u00e6rligt udpeget kontaktperson i kommunen.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

En b\u00e6redygtig indsats<\/span><\/h3>

HeRTA\u00a0projektet vil ogs\u00e5 komme med en vurdering af, hvor mange ressourcer, der bliver puttet ind i projektet i forhold til, hvad der kan komme ud af det. Ved at sikre et bedre samarbejde mellem de forskellige akt\u00f8rer og g\u00f8re rehabiliteringsindsatsen mere individuel, forventer Hanne Birke at flere vil gennemf\u00f8re.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi har meget fokus p\u00e5, at projektet skal v\u00e6re b\u00e6redygtigt. Vi h\u00e5ber p\u00e5, at vi kan f\u00e5 flere patienter igennem rehabiliteringsforl\u00f8bene med korrekt og individuel r\u00e5dgivning undervejs, s\u00e5 vi kan forbedre livskvaliteten hos deltagerne og neds\u00e6tte risikoen for d\u00f8d\u00a0p\u00e5 den lange bane,\u201d siger Hanne Birke.<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Om unders\u00f8gelsen: <\/div>\n\n
\n