Kognitiv adf\u00e6rdsterapi er\u00a0en kendt og effektfuld metode til behandling\u00a0af\u00a0angst. I Danmark\u00a0har\u00a0metoden\u00a0ikke v\u00e6ret\u00a0en systematisk del af\u00a0hjerterehabiliteringen\u00a0til\u00a0behandling af\u00a0angst, men det bliver der lavet om p\u00e5 nu.\u00a0\u00a0<\/p>\n
I et fors\u00f8g p\u00e5 Rigshospitalet og Herlev-Gentofte Hospital har man nemlig set rigtig gode resultater\u00a0ved at anvende\u00a0kognitiv adf\u00e6rdsterapi\u00a0til\u00a0behandling af angst hos\u00a088\u00a0hjertepatienter, der\u00a0havde\u00a0f\u00e5et en\u00a0implanterbar\u00a0cardioverter\u00a0defibrillator (ICD).\u00a0<\/p>\n
– To ud af tre af patienterne\u00a0slap\u00a0af med deres angst\u00a0i den gruppe, der fik kognitiv terapi, hvorimod i kontrolgruppen slap \u00e9n ud af tre af med angsten,\u00a0forklarer\u00a0Selina Kikkenborg Berg, professor i kardiologi med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 klinisk sygepleje, fra Rigshospitalet.\u00a0<\/p>\n
Kontrolgruppen var\u00a0hjertepatienter med ICD, der fik s\u00e6dvanlig behandling og ikke kognitiv terapi.\u00a0\u00a0<\/p>\n
– Resultatet er meget tilfredsstillende og svarer\u00a0til det, vi havde\u00a0h\u00e5bet p\u00e5. Det er positivt, at vi ved kognitiv adf\u00e6rdsterapi kan hj\u00e6lpe s\u00e5 mange af ICD-patienterne af med deres angst, da angst udg\u00f8r en reel sundhedsrisiko for patienterne, siger Selina Kikkenborg Berg.\u00a0<\/p>\n
– <\/b>Vi vil anbefale at tilbyde kognitiv adf\u00e6rdsterapi til gruppen af ICD patienter i\u00a0rehabiliteringen. Det er en billig og sikker m\u00e5de at komme af med en alvorlig risikofaktor p\u00e5. Behandlingsformen virker p\u00e5 mange af patienterne, og to tredjedele kan slippe af med deres angst efter gennemsnitligt seks konsultationer med en sygeplejerske, uddannet i kognitiv terapi,\u00a0siger hun.\u00a0\u00a0<\/p>\n
Hver fjerde patient med ICD oplever angst, n\u00e5r de bliver udskrevet fra hospitalet efter deres ICD operation, og de patienter har dobbelt s\u00e5 h\u00f8j d\u00f8delighed efter et \u00e5r, sammenlignet med ICD patienter, der ikke oplever angst.\u00a0<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Effekten af kognitiv adf\u00e6rdsterapi p\u00e5 angst viste sig\u00a0i fors\u00f8get\u00a0ogs\u00e5 tydeligt p\u00e5 den\u00a0skala,\u00a0der bruges til at m\u00e5le patienters\u00a0symptomniveau i forhold til\u00a0angst og depression\u00a0\u2013 den s\u00e5kaldte Hospital\u00a0Anxiety\u00a0and Depression\u00a0Scale\u00a0(HADS).\u00a0Den\u00a0l\u00f8ber fra 0 (ingen\u00a0symptomer) til 21 (det h\u00f8jeste symptomniveau)\u00a0\u2013 se ogs\u00e5\u00a0faktboks.\u00a0<\/p>\n
– De, der havde f\u00e5et kognitiv terapi,\u00a0scorede i gennemsnit\u00a04.95\u00a0for angst,\u00a0svarende til et\u00a0lavt symptomniveau,\u00a0og det\u00a0bet\u00f8d, at patienterne havde et\u00a0signifikant lavere\u00a0angstniveau\u00a0sammenlignet med\u00a0kontrolgruppen, som scorede 8.98, svarende til et moderat symptomniveau, forklarer\u00a0Selina Kikkenborg Berg.\u00a0\u00a0<\/p>\n
Begge grupper startede p\u00e5 en score p\u00e5 omkring 11, der\u00a0svarer til et h\u00f8jt symptomniveau i forhold til angst.\u00a0<\/p>\n
Selina Kikkenborg Berg forklarer hvorfor det var helt forventeligt, at ikke alle ICD patienterne slap af med angsten.\u00a0\u00a0<\/p>\n
– Det er almindelig kendt, at kognitiv terapi ikke har en effekt p\u00e5 alle. Den tredjedel (27 procent), som i terapi-gruppen stadig havde angst ved fors\u00f8gets afslutning, svarer meget godt til hvad vi kan forvente efter en kortere behandling. Vi ved, at kognitiv adf\u00e6rdsterapi generelt set virker p\u00e5 to ud af tre med angst.\u00a0 \u00a0<\/p>\n
Kontrolgruppen oplevede ogs\u00e5 en bedring,\u00a0i forhold til angst, selvom effekten var mindre end i gruppen, der fik terapi.\u00a0Selina Kikkenborg Berg forklarer:\u00a0<\/p>\n
– Den bedring,\u00a0kontrolgruppen oplevede, var givetvis\u00a0en spontan bedring\u00a0efter\u00a0ICD operationen. For at man kunne deltage i fors\u00f8get,\u00a0skulle der g\u00e5 mindst otte uger\u00a0siden operationen, men set i bakspejlet skulle det m\u00e5ske have v\u00e6ret l\u00e6ngere,\u00a0s\u00e5 patienternes kurve ikke fortsat var opadg\u00e5ende i forhold til\u00a0en\u00a0bedring af\u00a0deres\u00a0angstniveau, siger hun.\u00a0<\/p>\n
Fors\u00f8get viste, udover en effekt p\u00e5\u00a0angst, ogs\u00e5 en\u00a0mindre\u00a0effekt p\u00e5 depressionssymptomer.\u00a0\u00a0<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Den kognitive terapi i fors\u00f8get blev\u00a0udf\u00f8rt af sygeplejersker med en efteruddannelse i kognitiv terapi.\u00a0\u00a0<\/p>\n
– Som sygeplejersker har vi gode foruds\u00e6tninger for at l\u00e6re teknikkerne med kognitiv terapi, fordi vi er tr\u00e6net i relationelle samtaler, aktiv lytning og andre f\u00e6rdigheder. Det er derfor oplagt, at sygeplejersker efteruddanner sig\u00a0i\u00a0kognitiv terapi indenfor\u00a0hjerteomr\u00e5det, hvor vi ser en stor forekomst af angst og depression,\u00a0siger\u00a0Selina Kikkenborg Berg.\u00a0<\/p>\n
Sygeplejerskerne blev certificeret og undervist af psykologer ved Center for Kognitiv Terapi og Supervision CEKTOS. Kurset certificerede deltagerne i at anvende principperne i praksis. Det\u00a0strakte sig over\u00a0fem\u00a0m\u00e5neder\u00a0og omfattede\u00a012 undervisningsgange og enkelte gange med supervision.\u00a0<\/p>\n
Udover\u00a0selve\u00a0tr\u00e6ningen\u00a0i kognitiv terapi, havde sygeplejerskerne\u00a0i fors\u00f8get\u00a0tilknyttet\u00a0en superviser, som var en erfaren psykolog indenfor kognitiv terapi, og som sygeplejerskerne\u00a0l\u00f8bende\u00a0sparrede med om\u00a0hvordan de greb patienternes problemstillinger\u00a0an.\u00a0\u00a0<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
ICD patienterne vil meget snart f\u00e5 gavn af forskningsresultaterne. P\u00e5\u00a0Rigshospitalet er man i gang med at implementere kognitiv terapi som et tilbud i\u00a0rehabiliteringen,\u00a0og det er noget\u00a0helt\u00a0nyt.\u00a0<\/p>\n
– Kognitiv terapi bruges nogle steder i\u00a0hjerterehabiliteringen, men det er mest fokuseret p\u00e5\u00a0den fysiske tr\u00e6ning \u2013\u00a0i forhold til at\u00a0turde at f\u00e5 pulsen\u00a0op og lignende. Den her systematiske m\u00e5lrettede indsats mod angst\u00a0hos hjertepatienter,\u00a0har vi ikke\u00a0som et fast tilbud\u00a0i Danmark.<\/p>\n
Implementeringen p\u00e5 Rigshospitalet g\u00e5r i gang\u00a0i starten af\u00a02020,\u00a0og\u00a0derefter vil det\u00a0blive implementeret p\u00e5 andre hospitaler i Region Hovedstaden.\u00a0\u00a0<\/p>\n
Selina Kikkenborg Berg har planer om at brede kognitiv terapi ud til andre grupper af hjertepatienter.\u00a0<\/p>\n
– Forskningsm\u00e6ssigt vil vi\u00a0teste konceptet\u00a0i 2020\u00a0med kognitiv terapi p\u00e5 andre grupper af hjertepatienter i\u00a0et nationalt samarbejde. Vi ved,\u00a0at angst og d\u00f8delighedsproblematikker ogs\u00e5 g\u00e6lder for andre patientgrupper indenfor hjerteomr\u00e5det,\u00a0siger hun.<\/p>\n
Fakta om fors\u00f8get <\/p>\n
88 ICD patienter blev randomiseret 1:1 til kognitiv terapi og s\u00e6dvanlig behandling eller s\u00e6dvanlig behandling uden terapi<\/p>\n<\/li>\n
Studiet varede 16 uger, og patienterne blev tilbudt op til 15 samtaler i kognitiv terapi<\/p>\n<\/li>\n
Patienternes risiko for angst og depression blev m\u00e5lt ved fors\u00f8gets start og efter 16 uger p\u00e5 Hospital\u00a0 (HADS)<\/p>\n<\/li>\n
Antallet af samtaler var i gennemsnit 6, men nogle patienter fik 2 samtaler mens andre fik 15<\/p>\n<\/li>\n
N\u00e5r en patient scorede under 8 p\u00e5 HADS, svarende til en lav risiko for angst, sluttede patientens forl\u00f8b. Fors\u00f8get var blindet i forhold til resultaterne, s\u00e5 forskerne i databehandlingen ikke vidste hvilke patienter, der havde f\u00e5et hvilke behandlinger<\/p>\n<\/li>\n
Unders\u00f8gelsen blev lavet p\u00e5 Rigshospitalet og Gentofte Hospital i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed<\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n
Selve interventionen. Interventionen bestod af en terapeutisk samtale med flere elementer: <\/p>\n
Interventionen bestod af en terapeutisk samtale\u00a0med flere elementer:<\/p>\n
FAKTA OM HOSPITAL ANXIETY AND DEPRESSION SCALE (HADS) <\/p>\n
Hvad er HADS?
Et grundigt, valideret sp\u00f8rgeskema, der ved hj\u00e6lp af 14 sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5ler risikoen for henholdsvis angst- og\/eller depressionstilstand (7 sp\u00f8rgsm\u00e5l relateret til hver tilstand) hos patienter med somatiske symptomer.<\/p>\n
Hvordan scorer man HADS?
Hvert af de 14 sp\u00f8rgsm\u00e5l besvares p\u00e5 en skala fra 0\u00a0til\u00a03. Pointene fra angst- og depressionsdimensionerne udregnes separat, og pointene fra de syv sp\u00f8rgsm\u00e5l fra hver dimension l\u00e6gges sammen, s\u00e5 patienten f\u00e5r en samlet score for angst og en for depression \u2013 begge med en score, der ligger mellem 0\u00a0og\u00a021.<\/p>\n
Hvad betyder scoren?
\u2013 0-7 point: lavt symptomniveau for angst og\/eller depression
\u2013 8-10 point: moderat symptomniveau for angst og\/eller depression
\u2013 11-21\u00a0point: h\u00f8jt symptomniveau for angst og\/eller depression<\/p>\n
Kilde: Screening for angst og depression blandt hjertepatienter\u00a0udgivet af\u00a0K\u00f8benhavns\u00a0Professionsh\u00f8jskole, Hjerteforeningen og\u00a0Rehpa.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Rigshospitalet implementerer kognitiv terapi i rehabiliteringen af ICD patienter. <\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":600,"template":"","meta":{"_acf_changed":false},"global-tag":[95,96,28,144,143,21,29],"class_list":["post-434","artikel","type-artikel","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","global-tag-angst","global-tag-depression","global-tag-forskning","global-tag-icd","global-tag-kognitiv-terapi","global-tag-rehabilitering","global-tag-studie"],"yoast_head":"\n