{"id":415,"date":"2017-08-15T08:19:31","date_gmt":"2017-08-15T06:19:31","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?p=2030"},"modified":"2025-12-18T13:21:41","modified_gmt":"2025-12-18T13:21:41","slug":"atrieflimren-saadan-hjaelper-du-patienten-traene-ved-hoej-intensitet","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/atrieflimren-saadan-hjaelper-du-patienten-traene-ved-hoej-intensitet\/","title":{"rendered":"Atrieflimren: S\u00e5dan hj\u00e6lper du patienten til at tr\u00e6ne ved h\u00f8j intensitet"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Tidligere forsigtighed med at lade patienter med atrieflimren tr\u00e6ne h\u00e5rdt lader til at v\u00e6re ubegrundet. V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 patienten, start ved lav intensitet og g\u00e5 langsomt frem, lyder nogle af r\u00e5dene.<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Fysisk tr\u00e6ning bliver anbefalet til langt de fleste patienter med hjertesygdomme, men for patienter med atrieflimren<\/span>, har anbefalingerne v\u00e6ret mere forbeholdne. Et nyere dansk interventionsstudie viser nu, at der formodentlig ikke er grund til at v\u00e6re tilbageholdende med h\u00f8jintens tr\u00e6ning.<\/span><\/p>

\u201dVores studie <\/a>peger p\u00e5, at patienter med atrieflimren godt kan t\u00e5le at tr\u00e6ne ved h\u00f8j intensitet, svarende til 80 procent af den maksimale anstrengelse. Ingen af patienterne fik symptomer p\u00e5 deres hjertesygdom i forbindelse med og efter tr\u00e6ningen b\u00e5de ved h\u00f8j og lav intensitet, og de f\u00f8lte sig trygge ved at tr\u00e6ne.\u201d<\/p>

Det siger l\u00e6ge og ph.d. stipendiat Ane Katrine Skielboe, der stod bag unders\u00f8gelsen p\u00e5 Hvidovre Hospital. Sammenholdes resultaterne med resultater fra lignende interventionsstudier, tegner der sig et billede:<\/p>

\u201dMan kan roligt tr\u00e6ne patienter med atrieflimren ved h\u00f8jere intensitet end man tidligere troede, hvor vi har v\u00e6ret meget tilbageholdende med at presse patienterne, fordi vi var bange for at forv\u00e6rre deres tilstand. Det er ikke den opfattelse, vi st\u00e5r tilbage med nu,\u201d siger Ane Katrine Skielboe.<\/p>

Hun understreger, at resultaterne b\u00f8r testes i et st\u00f8rre studie, og at det er vigtigt at holde \u00f8je med patienterne i opstarten, s\u00e5 man kan fange de enkelte patienter, hvor anfaldene m\u00e5tte blive fremprovokeret af tr\u00e6ningen. Se ogs\u00e5 gode r\u00e5d til tr\u00e6ningen i faktaboks.<\/p>

Studiet inkluderede 76 patienter med atrieflimren, der tr\u00e6nede i en periode p\u00e5 12 uger to gange om ugen i en time ved enten 50 eller 80 procent af den maksimale anstrengelse, under vejledning af en fysioterapeut.<\/p>

Tr\u00e6ning kan virke som en pille<\/h3>

Flere publicerede interventionsstudier<\/a> viser tilmed, at tr\u00e6ning ved h\u00f8j intensitet kan forebygge nye anfald med atrieflimren. Derfor var forskernes oprindelige id\u00e9 med unders\u00f8gelsen at se p\u00e5, om tr\u00e6ning kunne afhj\u00e6lpe sygdommen.<\/p>

\u201dVed at kigge p\u00e5 effekten af lavintens og h\u00f8jintens tr\u00e6ning p\u00e5 antallet af perioder med rytmeforstyrrelser, ville vi teste, om tr\u00e6ning ved h\u00f8j intensitet giver anledning til f\u00e6rre rytmeforstyrrelser og dermed f\u00e6rre nye anfald med atrieflimren sammenlignet med lavintens tr\u00e6ning,\u201d forklarer Ane Katrine Skielboe.<\/p>

Desv\u00e6rre var det ikke muligt at konkludere noget om effekten af intensiteten af tr\u00e6ningen p\u00e5 antallet af perioder med rytmeforstyrrelser, fordi det viste sig, at antallet af nye anfald i unders\u00f8gelsen var langt f\u00e6rre end forventet. En konklusion vil kun v\u00e6re muligt i et fors\u00f8g med flere patienter.<\/p>

Ane Katrine Skielboe forklarer hvordan det fysiologisk set kan h\u00e6nge sammen, at tr\u00e6ning kan p\u00e5virke rytmeforstyrrelser i en positiv retning.<\/p>

\u201dTr\u00e6ning ser ud til at normalisere balancen mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem. N\u00e5r den balance g\u00e5r i kludder, har man en \u00f8get risiko for atrieflimren, og derfor kan tr\u00e6ning muligvis virke som en \u2019pille\u2019 mod sygdommen.\u201d<\/p>

Raske og syge mennesker kan ikke sammenlignes<\/h3>

Forsigtigheden med at anbefale h\u00f8jintens tr\u00e6ning til patienter med atrieflimren stammer prim\u00e6rt fra studier med eliteidr\u00e6tsud\u00f8vere, der har en st\u00f8rre risiko for at f\u00e5 sygdommen. If\u00f8lge Ane Katrine Skielboe, kan de resultater ikke overf\u00f8res til almindelig tr\u00e6ning, fordi eliteidr\u00e6t er en anden type tr\u00e6ning, hvor man slider p\u00e5 kroppen ved i \u00e5revis at tr\u00e6ne rigtig mange timer om dagen.<\/p>

Men ogs\u00e5 andre unders\u00f8gelser peger i en anden retning end unders\u00f8gelsen fra Hvidovre.<\/p>

Et nyere norsk observationsstudie af 20.484 personer fulgt over 20 \u00e5r, som konkluderede, at moderat tr\u00e6ning s\u00e6nker risikoen for at udvikle atrieflimren, hvorimod meget eller ekstremt meget tr\u00e6ning \u00f8ger risikoen.<\/p>

Ane Katrine Skielboe giver et bud p\u00e5 hvordan unders\u00f8gelserne skal ses i forhold til hinanden.<\/p>

\u201dDet er sv\u00e6rt at sammenligne populationsstudier, hvor man kigger p\u00e5 raske menneskers risiko for at f\u00e5 en sygdom, med interventionsstudier, hvor man kigger p\u00e5 syge mennesker og deres udvikling af sygdommen,\u201d forklarer hun.<\/p>

\u201dVi har publiceret et lignende observationsstudie<\/a> med 17.000 deltagere (The Copenhagen City Heart Study), som er fulgt i 37 \u00e5r, hvor vi ikke s\u00e5 nogen effekt af motionsvaner i fritiden p\u00e5 risikoen for at f\u00e5 atrieflimren, s\u00e5 ogs\u00e5 observationsstudierne viser noget forskelligt,\u201d siger Ane Katrine Skielboe og sl\u00e5r fast:<\/p>

\u201dN\u00e5r vi udarbejder anbefalinger for patienter med atrieflimren, er det interventionsstudierne, der vejer tungest.<\/p>

Fakta: anfald af atrieflimren under tr\u00e6ning”]Symptomer i forbindelse med atrieflimren er afh\u00e6ngige af \u00e6tiologi og den enkelte person. Derfor er der ogs\u00e5 forskel p\u00e5 vores patienter i tr\u00e6ningen. Nogen m\u00e6rker ikke deres anfald, mens andre er sv\u00e6rt p\u00e5virket.\u00a0 Symptomer kan v\u00e6re dyspn\u00f8, tr\u00e6thed, uregelm\u00e6ssig puls, svimmelhed, uro, angstf\u00f8lelse eller eventuelt brystsmerter.[\/hjf-shortcodes_factbox]<\/p>

Kilde: Fysioterapeut Dorthe Kj\u00e6rgaard-Jensen, Hjerteforeningen.<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Fakta: anfald af atrieflimren under tr\u00e6ning <\/div>\n\n
\n

Symptomer i forbindelse med atrieflimren er afh\u00e6ngige af \u00e6tiologi og den enkelte person. Derfor er der ogs\u00e5 forskel p\u00e5 vores patienter i tr\u00e6ningen. Nogen m\u00e6rker ikke deres anfald, mens andre er sv\u00e6rt p\u00e5virket.\u00a0 Symptomer kan v\u00e6re dyspn\u00f8, tr\u00e6thed, uregelm\u00e6ssig puls, svimmelhed, uro, angstf\u00f8lelse eller eventuelt brystsmerter.<\/p>

\u00a0<\/p>

Kilde: Fysioterapeut Dorthe Kj\u00e6rgaard-Jensen, Hjerteforeningen.<\/em><\/p> <\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n \t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Gode r\u00e5d n\u00e5r du tr\u00e6ner patienter med atrieflimren <\/div>\n\n
\n

V\u00e6r ikke bange for at lade patienter med atrieflimren tr\u00e6ne ved h\u00f8j intensitet, men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 f\u00f8lgende:<\/p>