{"id":1173,"date":"2024-05-07T09:29:09","date_gmt":"2024-05-07T09:29:09","guid":{"rendered":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/?post_type=artikel&p=1173"},"modified":"2026-01-21T13:30:55","modified_gmt":"2026-01-21T13:30:55","slug":"salt-og-hjertekarsygdom","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/hjerteforeningen.dk\/fagnet\/artikler\/alle-artikler\/salt-og-hjertekarsygdom\/","title":{"rendered":"Salt og hjertekarsygdom"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

To f\u00f8rende forskere forklarer i denne artikel resultater af de nyeste internationale og danske studier, som samler op p\u00e5, hvad der er sket siden 2018 i forhold til salt og hjertekarsygdom.\u00a0<\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Et h\u00f8jt indtag af salt viser en tydelig sammenh\u00e6ng med forh\u00f8jet blodtryk, hvilket igen er st\u00e6rkt forbundet med en \u00f8get risiko for hjerte-kar-sygdom. Og det er et problem, da ni ud af ti danskere spiser for meget salt. Derfor vil det p\u00e5 befolkningsniveau v\u00e6re gavnligt at neds\u00e6tte m\u00e6ngden af salt i den mad, vi spiser. Det viste evidensen i 2018, hvilket var beskrevet i en artikel p\u00e5 Fagnet. S\u00e5dan er det stadig.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Det bekr\u00e6fter to danske eksperter p\u00e5 omr\u00e5det, som Hjerteforeningens Fagnet har bedt om at opdatere, hvad der er den nyeste viden om salt og hjertekarsygdom, og hvad der er kommet af vigtig viden siden 2018.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u00c9n af eksperterne er Ulla Toft, afdelingschef for Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme & Samfundet ved Steno Diabetes Center i K\u00f8benhavn. Hun l\u00e6gger ud med at henvise til, at Verdenssundhedsorganisationen WHO s\u00e5 sent som i september 2023 gik ud med en advarsel om salt p\u00e5 baggrund af deres omfattende rapport om saltreduktion (se referencelisten).<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Baseret p\u00e5 globale dat<\/span>a, dokumenterer WHO-rapporten, at salt i kosten fortsat er for h\u00f8jt:\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dP\u00e5 trods af den store helbredsgevinst ved en national s\u00e6nkning af saltindtaget, er vi langt fra m\u00e5let, som WHO\u2019s medlemslande satte i 2013, om en saltreduktion p\u00e5 30 procent i 2025\u201d, siger Ulla Toft og forklarer, at WHO fremh\u00e6ver, at det er n\u00f8dvendigt med et forpligtende engagement fra f\u00f8devareindustriens og politisk side for at n\u00e5 m\u00e5let til 2030 og at Danmark i forhold til implementering,\u00a0 if\u00f8lge WHO-rapporten fra 2023 \u2013 ligger blandt de lande, der scorer lavest i forhold til politisk opbakning til saltreduktion i f\u00f8devareproduktionen.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u201dWHO fremh\u00e6ver, at salt fortsat er et stort problem i n\u00e6sten alle verdens lande. De fastsl\u00e5r, at for meget salt i kosten er d\u00e9n vigtigste kostfaktor for risikoen for at d\u00f8 for tidligt, set p\u00e5 verdensplan. I den forbindelse er estimatet, at et for h\u00f8jt saltindtag hvert \u00e5r er skyld i 1,89 millioner d\u00f8dsfald globalt set,\u201d siger Ulla Toft og forts\u00e6tter:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dEndelig peger WHO p\u00e5, at salt er s\u00e6rlig vigtig for risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, og at der\u00a0\u00a0 stadig er s\u00e6rlig god evidens for, at der er en t\u00e6t sammenh\u00e6ng mellem indtagelse af salt og forh\u00f8jet blodtryk, hvilket \u00f8ger risikoen for hjertekarsygdomme. Salt har ogs\u00e5 andre negative effekter, men den bedst dokumenterede effekt, og d\u00e9r, hvor salt for alvor har vist sig at have betydning, er i forhold til blodtryk.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Hendes kollega, Kirsten Bj\u00f8rnsbo, som er forsker inden for salt og sundhed p\u00e5 Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital, nikker. Hun peger p\u00e5, at der siden 2018, rent forskningsm\u00e6ssigt er sket noget nyt. Dengang var der debat om, hvorvidt der kunne v\u00e6re en negativ virkning ved at <\/span>s\u00e6nke<\/span><\/i> saltindholdet under et vist niveau. Men det er siden blevet tilbagevist.\u00a0\u00a0\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u201dFrem til 2018 var der stadig uenighed om, hvorvidt det kunne v\u00e6re farligt at s\u00e6nke saltindtaget p\u00e5 befolkningsniveau ved at f\u00f8lge anbefalingerne om maksimalt 5-6 gram salt dagligt. Men den nyeste forskning har tilbagevist argumenterne imod saltreduktion.\u201d siger Kirsten Bj\u00f8rnsbo og uddyber:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dNyere studier har klart dokumenteret, at baggrunden for de modstridende resultater skyldes alvorlige metodeproblemer i nogle af de tidligere unders\u00f8gelser. Unders\u00f8gelser, der er baseret p\u00e5 solide m\u00e5linger af saltindtaget, dvs. ved hj\u00e6lp af gentagne 24 timers opsamlinger af urin, viser klart gavnlige effekter af at reducere saltindtaget.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

For lidt salt er ikke et problem<\/span><\/b>\u00a0<\/span><\/p>

Ulla Toft forklarer, at de studier, som tidligere skabte debat, var store epidemiologiske studier, hvor man havde fundet en \u00f8get risiko for hjertekarsygdom og tidlig d\u00f8d, uanset om man indtog en meget lille eller meget stor m\u00e6ngde salt.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u201dProblemet med disse studier er, at man har m\u00e5lt kroppens saltudskillelse via de s\u00e5kaldte \u2019spoturiner\u2019, som man senere har fundet ud af er et meget un\u00f8jagtigt m\u00e5l at anvende. Derfor har man nu fastsat krav til m\u00e5lingerne, hvilket vil sige, at der skal m\u00e5les p\u00e5 minimum d\u00f8gnniveau for at f\u00e5 et validt resultat,\u201d siger Ulla Toft.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Hun henviser konkret til et stort amerikansk studie, hvor deltagerne tilh\u00f8rte seks forskellige kohorter, alts\u00e5 veldefinerede grupper, der var fulgt over tid, og hvor de havde gennemf\u00f8rt mindst to 24-timers urinopsamlinger.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Resultaterne fra dette studie af Yaan Ma og kolleger, er samlet i et stort datas\u00e6t, hvor deltagernes saltudskillelse blev sammenholdt med risikoen for udvikling af hjertekarsygdom, og de viser netop en gavnlig effekt af en generel saltreduktion.:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dI denne analyse, som bygger p\u00e5 gentagne 24-timers urinopsamlinger, blev der fundet en dosis-respons-sammenh\u00e6ng mellem h\u00f8jere saltindtag og en h\u00f8jere risiko for hjertekarsygdomme. Det underst\u00f8tter, at der ser ud til at v\u00e6re en line\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem saltindtaget og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Eller sagt p\u00e5 anden m\u00e5de, at jo mere salt, man indtager, jo st\u00f8rre er risikoen for tidlig d\u00f8d og hjertekarsygdom,\u201d siger Ulla Toft.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

De to forskere konkluderer, p\u00e5 baggrund af den samlede evidens, at det <\/span>ikke<\/span><\/i> er farligt at s\u00e6nke saltniveauet i befolkningen.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Kaliumberiget salt gav lavere blodtryk<\/span><\/b>\u00a0<\/span><\/p>

Et andet stort studie fra 2021, der omfattede 20.995 mennesker over 60 \u00e5r med forh\u00f8jet blodtryk eller tidligere stroke, f\u00f8jer ogs\u00e5 ny viden til d\u00e9t, evidensen viste i 2018. Deltagerne kom fra 600 landsbyer i landdistrikter i Kina, og de blev tilf\u00e6ldigt fordelt i en interventionsgruppe, som fik kaliumberiget salt og en kontrolgruppe, som fik almindeligt salt.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dStudiets resultater viser, at det er en god effekt af at s\u00e6nke saltindtaget og \u00f8ge kaliumindtaget med kaliumberiget salt. Hos den gruppe, som fik det kaliumberigede salt, havde det en afg\u00f8rende effekt, da det s\u00e6nkede blodtrykket hos deltagerne i de landsbyer, som fik kaliumberiget salt i forhold til kontrolgruppen, siger Kirsten Bj\u00f8rnsbo, og Ulla Toft uddyber:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dKaliumberiget salt fremstilles ved at erstatte noget af natriummet i salt med kalium, og det g\u00f8r man, fordi kalium har den fantastiske effekt, at det modvirker den negative effekt af natrium. Forskerne i studiet s\u00e5 derudover ikke blot en signifikant effekt p\u00e5 blodtrykket, men ogs\u00e5 p\u00e5 hjertekar-events, alts\u00e5 hjertekarsygdom i det hele taget, som faldt med 13 procent.\u201d\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dOg alene p\u00e5 stroke, alts\u00e5 blodprop i hjernen, p\u00e5viste de en reduktion p\u00e5 cirka 14 procent og en 12 procents reduktion i d\u00f8delighed i forhold til kontrolgruppen.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Saltreduktion virker bredt p\u00e5 blodtrykket<\/span><\/b>\u00a0<\/span><\/p>

Endnu en pointe, som Kirsten Bj\u00f8rnsbo mener, er vigtig at f\u00e5 frem i forhold til det, man diskuterede i 2018, er, at man nogle gange h\u00f8rer, at en generel salt-reduktion kun virker p\u00e5 en mindre gruppe af s\u00e6rligt saltf\u00f8lsomme.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dMen det holder ikke\u201d, siger hun og henviser til et stort systematisk reviewstudie fra USA fra 2022. Dette studie \u2013 som blev udf\u00f8rt af Sorghra Aliasgharzadeh og kollegaer \u2013 omfatter ikke mindre end 50 interventioner med saltreduktion beskrevet i 40 videnskabelige artikler.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dDette store reviewstudie og metaanalyse viser tv\u00e6rtimod, at blodtrykss\u00e6nkning kan opn\u00e5s for de fleste gennem saltreduktion \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs af alder, k\u00f8n og hypertensionsstatus\u201d, siger Kirsten Bj\u00f8rnsbo<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Hun henviser desuden til et s\u00e5kaldt \u2019cross-over-studie\u2019, som er gennemf\u00f8rt af Deepaks og kollegaer. I dette studie deltog 213 personer mellem 50 og 75 \u00e5r, hvoraf nogle havde normalt blodtryk og andre forh\u00f8jet blodtryk, der enten var velbehandlet eller var ukontrolleret\/ ubehandlet. I dette cross-over studie er der to vigtige pointer, som Kirsten Bj\u00f8rnsbo vil fremh\u00e6ve:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dFor det f\u00f8rste viser studiet, at n\u00e5r man reducerer saltindtaget svarende <\/span>til en teskefuld salt pr. dag,<\/span><\/i> vil det v\u00e6re lige s\u00e5 effektivt som blodtrykss\u00e6nkende medicin. For det andet viser studiet, at saltreduktion virkede p\u00e5 75 procent af deltagerne uafh\u00e6ngigt af, hvad der blodtryksstatus var,\u201d siger Kirsten Bj\u00f8rnsbo.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Lavere saltindhold i br\u00f8d gav resultater<\/span><\/b>\u00a0<\/span><\/p>

Herhjemme har Ulla Toft og Kirsten Bj\u00f8rnsbo ogs\u00e5, gennemf\u00f8rt et interventionsstudie blandt en gruppe familier med b\u00f8rn. Det har de gjort i samarbejde med forskere fra DTU og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, CKFF-Frederiksberg Hospital.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Dette studie viser, at et lavere indhold af salt i d\u00e9t br\u00f8d, vi spiser, har en positiv effekt p\u00e5 en r\u00e6kke vigtige risikofaktorer \u2013 herunder blodtrykket. Det var Ulla Toft, som fik ideen til interventionsstudiet og hun er f\u00f8rsteforfatter p\u00e5 den videnskabelige artikel, som udkom i 2021. Derudover er interventionen ogs\u00e5 beskrevet i en ph.d.-afhandling.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dVi gennemf\u00f8rte en intervention, hvor vi unders\u00f8gte, hvad det betyder for sundheden, hvis man giver familier saltreduceret br\u00f8d i en periode p\u00e5 16 uger. Og det havde en m\u00e6rkbar effekt, da resultaterne viste, at det rent faktisk var muligt at s\u00e6nke saltindtaget og ad den vej have indflydelse p\u00e5 bl.a. blodtrykket, siger Ulla Toft<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

For den gruppe, som fik reduceret saltindtaget med mindst 3 gram pr. dag, s\u00e5 Ulla Toft og hendes kollegaer et signifikant fald i hhv. det diastoliske, det systoliske blodtryk, i kolesterol, is\u00e6r i LDL-kolesterol, i kroppens fedtprocent og i koncentrationen af aldosteron og renin, som er stoffer, der indg\u00e5r i det hormonsystem, der regulerer blodtrykket og v\u00e6skebalancen.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dDerudover m\u00e5lte vi ogs\u00e5 et fald i adrenalin, selvom hypotesen var, at denne og de \u00f8vrige blodtryksregulerende faktorer ville stige. S\u00e5 i forhold til debatten om det giver problemer<\/span> gradvist at s\u00e6nke saltindtaget, s\u00e5 kan jeg sige, at det kan vi heller ikke finde i vores studie,\u201d siger Ulla Toft. Og Kirsten Bj\u00f8rnsbo supplerer:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dI studiet unders\u00f8gte vi ogs\u00e5 om et lavere saltindhold i br\u00f8det, havde betydning for folks smagspr\u00e6ferencer. Og det viste sig faktisk, at familierne ved fors\u00f8gets afslutning fortrak br\u00f8d med et lavere saltindhold end standarden. Vi p\u00e5viste ogs\u00e5, at deltagerne v\u00e6nnede sig til et\u00a0\u00a0 lavere saltindhold, og lige s\u00e5 vigtigt, at de <\/span>ikke<\/span><\/i> kompenserede ved at komme mere saltholdige p\u00e5l\u00e6gstyper p\u00e5 br\u00f8det eller spise andre saltholdige f\u00f8devarer.\u201d<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u00a0<\/p>

S\u00e6t bindende nationale m\u00e5l for salt<\/span><\/b>\u00a0<\/span><\/p>

Ulla Toft forklarer, at br\u00f8dstudiet var inspireret af Saltpartnerskabet, som fungerede fra 2010 til 2018, og som havde en intension om at g\u00f8re en f\u00e6lles indsats for at neds\u00e6tte saltforbruget hos bl.a. producenter, i kantiner, p\u00e5 cafeer og restauranter.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dI l\u00f8bet af perioden lykkedes det br\u00f8dindustrien herhjemme at neds\u00e6tte saltindholdet i br\u00f8d generelt. Og forskellige andre producenter arbejdede ogs\u00e5 med at s\u00e6nke saltindtaget i deres produkter. Men overordnet set er det ikke for alvor lykkedes at s\u00e6nke saltindholdet bredt i f\u00f8devarerne i Danmark, og derfor er der heller ikke opn\u00e5et de samme gode resultater, som man har set i bl.a. Finland og England,\u201d siger Ulla Toft, og Kirsten Bj\u00f8rnsbo supplerer:<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u201dDet gode ved tankegangen om at s\u00e6nke saltindholdet generelt i forarbejdet mad er, at den rummer et k\u00e6mpe sundhedspotentiale. Og det skal ikke lyde som en hetz mod industrien, men der kunne g\u00f8res langt mere,\u201d siger Kirsten Bj\u00f8rnsbo og forklarer, at hvis man fik succes med at neds\u00e6tte saltindholdet i maden generelt, ville det have en markant indflydelse p\u00e5 folkesundheden.\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u201dHvis vi i Danmark skal f\u00e5 succes med at neds\u00e6tte saltindholdet generelt, vil det dog kr\u00e6ve, at der bliver fastsat nogle obligatoriske nationale m\u00e5l for indholdet af salt i forarbejdede f\u00f8devarer, og \u2013 vigtigst af alt \u2013 at det f\u00f8lges op og reguleres gennem lovgivning. Ellers virker det ikke, viser forskningen,\u201d siger Kirsten Bj\u00f8rnsbo.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Ulla Toft supplerer og siger:\u00a0 Hvis vi kunne f\u00e5 industrien til at reducere saltindholdet i de forskellige f\u00f8devarer blot en lille smule, s\u00e5 kunne vi til sammen s\u00e6nke saltindholdet for b\u00f8rn, unge og voksne p\u00e5 \u00e9n gang og dermed s\u00e6nke blodtrykket i store dele af den danske befolkning.\u201d.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>

Og det ville, if\u00f8lge international forskning, v\u00e6re en virkelig omkostningseffektiv indsats, mener de to forskere samstemmende.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n
\n
\n Syv gode r\u00e5d om salt <\/div>\n\n
\n

\u00a0<\/span><\/p>