GIV LIV

Sundhedskonference 2019

Sundhedskonference 2019

Hjerteforeningens Sundhedskonference 2019
– Få ny viden og inspiration til dit arbejde inden for hjerte-kar-området

 

Fra og med 1. september 2019 refunderes deltagergebyr ikke.


Mødested for fagpersoner
Tirsdag den 1. oktober 2019 kl. 9.00-15.30 sætter Hjerteforeningen igen fokus på det faglige arbejde inden for hjerte-kar-området med oplæg, workshops og information om tilbud til fagpersoner og personer med hjerte-kar-sygdomme tæt inde på livet.

 

Målgruppe
Konferencen er for dig, der arbejder som fagperson inden for hjerte-kar-området på voksen- eller børneområdet.
Programmet er særligt målrettet sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter på sygehuse, i kommuner og i almen praksis.

 

Stande og netværksborde
Som deltager på konferencen kan du besøge Hjerteforeningens stande og som noget nyt opstilles netværksborde i foyerområdet, hvor du, som sygeplejerske, diætist eller fysioterapeut, kan møde andre inden for samme faggruppe. Her kan du også møde Hjerteforeningens fagpersoner fra hele landet.

Læs mere om stande og netværksborde ved Sundhedskonference 2019

 

 

Formiddagens program

Moderator ved formiddagens program er Jens Harder Højbjerg, Marketing- og Kommunikationschef, Hjerteforeningen

 

 

Herefter vil der være oplæg, hvor du enten kan deltage i oplæg målrettet voksenområdet eller oplæg målrettet børneområdet. 

 

Voksenområdet kl. 10.00-12.00:

 

Børneområdet kl. 10.00-12.00:

 

 

 

Eftermiddagens program

Du har mulighed for at deltage i to sessioner ved eftermiddagens program. En session før pausen og en efter pausen. Her kan du vælge samme tema (følge et af de 6 spor), eller du kan vælge to forskellige temaer og dermed to sessioner i forskellige spor.

Vi anbefaler dog, at man følger “Rehabilitering, psykosocialt fokus” både før og efter pausen.

 

Du vælger eftermiddagens sessioner i forbindelse med din tilmelding.

 

 

 

Eftermiddagens sessioner

 


1. Rehabilitering – kvalitet og ensartethed

 

Kl. 13.00-14.00 Region Midtjyllands erfaringer med udflytning af hjerterehabilitering til kommunalt regi

v. Hanne Søndergaard, faglig leder, seniorkonsulent, MPH, PT, DEFACTUM, Region Midtjylland, v. Sanne Møller Palner, Udviklingsfysioterapeut, SD, Rehabiliteringsenheden – Randers Sundhedscenter, Randers kommune, og v. Mads Venø Jessen, Specialkonsulent, Den Kommunale Styregruppe på Sundhedsområdet i den midtjyske region (KOSU).

 

Udviklingen i det danske sundhedsvæsen betyder med stor sandsynlighed, at kommunerne i fremtiden får flere og flere opgaver i efterbehandling og rehabilitering. Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har igennem nogle år fået erfaringer med at flytte dele af hjerterehabiliteringen fra sygehusene til kommunerne. I oplægget vil tre oplægsholderne fortælle om status på dette og hvilke erfaringer og udfordringer, der har været i forløbet.

 

Kl. 14.30-15.30 Brug af Watt-max testen i Region Midt – testvalg, udstyr og udførsel

v. Annemette Krintel Petersen, lektor, seniorforsker, ph.d., og Tatjana Brendstrup, afdelingsfysioterapeut Aarhus Universitetshospital.

 

På hospitalerne kan man arbejdsteste med avanceret udstyr, som lever op til kravene om ”gold standard”, den samme mulighed findes sjældent i kommuner. I Region Midt har kommunerne valgt at bruge Watt-Max testen, kom og hør om overvejelserne og erfaringer i forbindelse med implementeringen af denne test. Oplægget sætter fokus på kvalitet, fordele og ulemper ved brugen af de nævnte test til hjertepatienter samt, hvordan testresultater kan bruges aktivt i planlægning af det individuelle træningsprogram.

 


2. Rehabilitering – konkrete metoder

 

Kl. 13.00-14.00 Ny national retningslinje for rehabilitering til patienter med atrieflimren, atrieflagren, patienter med endokarditis og patienter med en ICD.

v. Signe Stelling Risom, ph.d., Københavns Professionshøjskole og Center for hjerte-, kar-, lunge- og infektionssygdomme Rigshospitalet.

 

Der eksisterer i dag ingen nationale retningslinjer for rehabilitering af patienter med atrieflimren, atrieflagren, endokarditis og patienter behandlet med en ICD. Patienterne giver dog udtryk for, at efterforløbet kan være udfordrende, og de ved ikke, hvad de kan forvente af efterbehandlingen. Forskning peger også på, at denne voksende patientgruppe har gavn af efterbehandling, der kan forbedre deres hverdag bedst muligt. På den baggrund er denne patientgruppe nu inkluderet i en ny retningslinje. Retningslinjen kommer med anbefalinger for efterforløbene og indeholder bl.a. anbefalinger for fysisk træning, patientuddannelse og inddragelse af pårørende.

 

Kl. 14.30-15.30 Fysisk aktivitet, der forbygger og reducerer rejsningsproblemer

v. Helle Gerbild, ph.d. stud, Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet, PT, MHS, Master i sexologi, Lektor ved UCL.

 

Rejsningsproblemer (erektil dysfunktion) er hyppige hos mænd med vaskulære risikofaktorer. Der er evidens for, at 4 x 40 minutters aerob fysisk aktivitet om ugen i et halvt år kan fremme den erektile funktion hos mænd med disse risikofaktorer.

Du får viden om fysisk aktivitet og erektil funktion. Vi afprøver og drøfter, hvordan vi kan italesætte ’seksualitet’ og ’erektil funktion’ med henblik på at fremme opsporing af hjerte-kar-problemer samt forebygge og behandle erektil dysfunktion hos mænd med vaskulære risikofaktorer.

 


3. Rehabilitering – psykosocialt fokus

 

Kl. 13.00-14.00 Den gode samtale med fokus på psyken.

v. cand.psych. Lisbeth Rask.

 

Hos mennesker med kroniske sygdomme vækkes ofte eksistentielle temaer som skyld, skam, sorg og angst. Psykiske belastninger går ikke alene ud over livskvaliteten, men kan også påvirke sygdomsmestring, compliance og i sidste ende overlevelse. Spørger man patienter og sundhedsprofessionelle, er der ligeledes enighed om, at der skal mere fokus på det psykosociale.
Dilemmaet er, at mange patienter ikke tager temaerne op med mindre de inviteres til det og for personalet kan det være udfordrende at invitere til en samtale om svære forhold i livet, hvis tid og sted for samtalen gør det vanskeligt.

 

På denne session lærer du om kommunikative strategier, som kan bruges i din praktiske hverdag – ikke kun til dine forberedte samtaler, men også til de samtaler, som du ikke lige havde set komme. For hvad betyder vilkår og rammer, patientens motivation og din sikkerhed i rollen som sundhedsprofessionel for den gode samtale?

 

Kl. 14.30-15.30 Når den professionelle oplever patienten som irriterende, umotiveret og klagende – og patienten oplever den professionel som afvisende, uinteresseret.

v. cand.psych. Lisbeth Rask.

 

Har du prøvet både at være nærværende i dit eget bidrag til en samtale med en patient og samtidig være observatør på patientens reaktioner? Det er ikke nemt, fordi en samtales indhold kan hæmmes eller fremmes ubevidst af både patient og sundhedsprofessionel. Der kan være mange ting i spil fra begge sider fx tidligere erfaringer, fordomme, sym- og antipatier, tillid eller mistillid, håb og frygt. Disse og mange andre forhold spiller en væsentlig rolle i samtalen og dermed for behandlingen.

 

I denne session lærer du om mestringsstrategier som både patienter og professionelle gør brug af, når en relation eller et indhold opleves som særlig vanskelig. Hvilke refleksioner og kommunikative strategier kan du som sundhedsprofessionel drage fordel af, når du kender de mellemmenneskelige faktorers betydning?

 


4. Børn og unge med hjertesygdom

 

Kl. 13.00-14.00 Unge med hjertesygdom – de udækkede behov og ønsker.

v. Tine Tjørnhøj-Thomsen, professor, Statens Institut for Folkesundhed.

 

Unge med en hjertesygdom befinder sig i en sårbar periode i livet, hvor de ligesom de fleste unge ønsker at være som andre. Men hvordan opleves det som ung, når man samtidig har en hjertesygdom at kæmpe med og hvilke udækkede behov for hjælp har de?

I et nyt kvalitativt forskningsprojekt forsøger forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i samarbejde med Hjerteforeningen, at give unge hjertesyge en tydeligere stemme.

 

Kl. 14.30-15.30 Baby Heart fund.

v. Kasper Iversen, overlæge, dr.med., klinisk lektor, Institut for Klinisk Medicin, Herlev-Gentofte Hospital.

 

I løbet af 2016-17 blev 36.000 nyfødte scannet for medfødte hjertefejl. Projektet er dermed det største i verden på området.
Copenhagen Baby Heart skal give større viden om, hvor mange børn, der fødes med hjertesygdom samt afklare barnets gevinst ved at få foretaget en grundig hjerteskanning lige efter fødslen.

 

Derudover består projektet af en lang række underprojekter, som forsøger at besvare forskningsspørgsmål, som:

Hvor mange børn fødes med en tofliget hjerteklap?, Er den nyfødtes stofskifte anderledes end voksnes, og påvirker det hjertet?, Hvad betyder morens indtagelse af medicin under graviditeten for barnets hjerte?, Kan vi måle forhøjet kolesteroltal i navlesnoren ved arveligt betinget kolesterolforhøjelse?, Hvor ofte og i hvilke tilfælde lukker forbindelsen mellem lungepulsåren og kropspulsåren sig ikke?. Og finder vi det samme, når vi undersøger fosterets hjerte under graviditeten sammenlignet med undersøgelse af den ny-fødtes hjerte?.

Hør om projektet og de første overraskende fund.

 


5. Ernæring

 

Kl. 13.00-14.00 Fiskeolier, omega 3 fedtsyrer og hjerte-kar-sygdom

v. Erik Berg Schmidt, professor og overlæge dr.med.

 

Indtag af fisk og nok især deres indhold af omega-3 fedtsyrer synes at beskytte mod hjerte-kar-sygdom. Derimod tyder de seneste undersøgelser ikke på, at et kosttilskud med fiskeoliekapsler (omega-3 fedtsyrer) reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom. Professor Erik Berg Schmidts giver indblik i brugen af omega-3 fedtsyrer, mulige virkningsmekanismer og resultater i kliniske studier af såvel fiskekonsum som fiskeoliekapsler.

 

Kl. 14.30-15.30 Diabetisk dyslipidæmi. Mekanismer bag sygdommen.

v. Søren Nielsen, klinisk professor, overlæge, dr. med., Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital.

 

Mennesker med diabetes har en øget risiko for, at udvikle hjerte-kar-sygdom. Nyere forskning tyder på, at det skyldes en ændret omsætning af glucose og fedt.

I oplægget vil klinisk professor Søren Nielsen komme ind på, hvad de ændrede mekanismer betyder for udviklingen af hjerte-kar-sygdom for mennesker med diabetisk dyslipidæmi.

 


6. Seksualitet og kronisk sygdom

 

Kl. 13.00-14.00 Hjerte-kar-sygdomme, seksuelle funktionsforstyrrelser og behandling.

v. Mikkel Marquardsen reservelæge, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

 

55 % af mænd og 29% af kvinder med hjerte-kar-sygdom oplever at have seksuelle problemer relateret til deres sygdom.
Vi dykker ned i de seksuelle funktionsforstyrrelser blandt hjerte-kar-patienter. Sygdommens og hjertemedicinens indvirkning på seksualiteten. Hvad kan der gøres? Øvelser, medicinsk og kirurgisk behandling og hvad er effekten?

 

Kl. 14.30-15.30 Sexologisk rådgivning for hjertepatienter og pårørende – hvorfor og hvordan i praksis?

v. Anette Højer Mikkelsen, specialist i sexologisk rådgivning (autoriseret i NACS), sygeplejerske, cand.cur, Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital.

 

I et dansk studie tilkendegav omkring halvdelen (mænd 49% og kvinder 59%) at de ikke følte sig tilstrækkeligt informeret om de seksualitets- og samlivsproblematikker, der kan være forbundet med deres hjertesygdom.
Spørger man fagpersoner tilknyttet Hjerteforeningens faglige netværk siger kun 34% at de har tilstrækkelige kompetencer til at spørge systematisk ind til eventuelle udfordringer i patienternes seksualitet og samliv.
Det vil vi gerne ændre på, så kom og bliv klædt på til at tale med dine patienter om seksualitet, samliv og livskvalitet.

 

 

Tilmelding

 

Pris for deltagelse inkl. fuldt program og forplejning er 950 kr.

Tilmeld dig allerede nu til Hjerteforeningens Sundhedskonference: Tilmelding

 

Konferenceprogram i printversion

 

Tilmeldingsfrist og frist for deltagerbetaling er tirsdag den 24. september 2019.

Deltagergebyr refunderes ikke.

 

Praktisk information
Hjerteforeningens Sundhedskonference afholdes i ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.
ODEON ligger 10 minutters gang fra Odense Banegård. Der er også mulighed for parkering.

Spørgsmål vedr. sundhedskonferencen kan rettes til konsulent Ulla Frejbæk ullaf@hjerteforeningen.dk

 

 

 

Der vil i forbindelse med sundhedskonferencen den 1. oktober 2019 blive taget billeder ved formiddagens program og i pauserne. Billederne vil have karakter af stemningsbilleder og vil alene blive anvendt på Hjerteforeningens websites og Hjerteforeningens sociale medier. Ved enkelte oplæg vil der, efter aftale med oplægsholder, blive optaget video til brug på Fagnets website.