GIV LIV

 

Stande og netværksborde

 
I år er der igen mulighed for at møde Hjerteforeningens fagpersoner og høre om Hjerteforeningens mange tilbud og nye initiativer for personer med hjerte-kar-sygdom og deres pårørende. Læs om vores stande og netværksborde neden for.
 

Fagnet
Fagnet er et fagligt netværk for dig, som arbejder inden for voksen- eller børneområdet på sygehuse, i kommuner, i almen praksis eller andre steder, hvor sundhedsprofessionelle møder personer med hjerte-kar-sygdom og deres pårørende.
Fagnet er også et site, hvor du kan finde ny og vedkommende viden og holde dig fagligt ajour i dit arbejde som diætist, fysioterapeut eller sygeplejeske. Kom og hør om Fagnet og de tilbud et medlemskab giver.

 

Hjertelinjen
Hjerteforeningen tilbyder gratis og professionel rådgivning til alle med hjerte-kar-sygdom inde på livet. Hjertelinjen bidrager til, at patienter og pårørende opnår den bedst mulige livskvalitet og undgår forværringer i livskvaliteten som følge af hjertesygdommen.

Det har være høj aktuelt igennem det sidste halve år hvor, hjertepatienterne i helt særlig grad har skulle navigere i Corona krisen. I denne tid har Hjertelinjen haft en helt central rolle i at give viden og støtte, hjælpe med få afklaring og se handlemuligheder samt hjælp til at finde rundt i mange af sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hjertelinjens rådgivere udgør et tværfagligt og professionelt team af hjertesygeplejersker, diætist, socialrådgiver, fysioterapeut og psykolog. Kom og mød vores rådgivere og hør, hvem og hvordan du kan henvise til Hjertelinjen og hvordan ud evt. kan bruge Hjertelinjen som sparringspartner i dit arbejde.

 

Giv Liv
Langt flere skal overleve et hjertestop udenfor hospital! Derfor søsatte Hjerteforeningen og Dansk Råd for Genoplivning i 2017 Giv Liv projektet. Siden opstarten har ca. 75.000 danskere deltaget i et Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning, og de er nu klar til at træde til med genoplivning, hvis uheldet er ude. Ved Giv Liv standen kan du høre om hjertestop og genoplivning – og du kan få mere viden om vores korte introduktionskursus i genoplivning samt muligheden for at blive frivillig Giv Liv instruktør.

 

Hjerteforeningens digitale tilbud til sundhedsprofessionelle og patienter
Hjerteforeningen har over det seneste år fokuseret på udvikling af digitale online tilbud til både patienter/pårørende og til sundhedsprofessionelle.  Kom og hør om vores gratis uddannelseswebinarer, podcasts og online oplæg. På standen deler vi ikke kun ud af vores erfaringer, men opsamler også dine ideer til digitale tilbud.

 

Inspiration til samarbejde med alle landets kommuner
Hjerteforeningens målgruppe er hjertepatienter og deres pårørende, hvor særligt tiden efter hospitalsbehandlingen er i fokus. I tråd med Hjerteforeningens strategiske indsats, hvor der ønskes den bedst mulige livskvalitet for borgere med hjertesygdomme både fysisk, psykisk og socialt, er der et ønske om at være synlig og tilpasse aktiviteter i samarbejde med kommunerne.

På standen præsenteres eksempler på Hjerteforeningens tilbud og indsatsområder målrettet borgere med hjertesygdom og deres pårørende.

 

Hjerteforeningen’s Frivillige Patientstøtte på hospitalerne
Hjerteforeningen har et stort korps af frivillige patientstøtter, der alle selv lever med en hjertesygdom. De frivillige patientstøtter er kommet godt videre i livet. De stiller sig til rådighed med en fysisk samtale på flere af landets hjerteafdelinger. De stiller sig også tilrådighed med en telefonisk samtale, hvor de kan bookes digitalt på Hjerteforeningen patientstøttegalleri. Patientstøtte indsatsen er en Peer to peer indsats, som skal udbredes til alle landets akut hospitaler. Den er støttet af SallingeFonden.

Kom og hør mere og mød en frivillig patientstøtte.

 
Kost og ernæring
På standen kan du få opskriftfoldere, bladre i kogebøger og få materiale fra de partnerskaber på kost- og ernæringsområdet, som Hjerteforeningen indgår i – bl.a. Fuldkornspartnerskabet. Du kan også se de fakta-ark til kost- og ernæringsprofessionelle som vi i et samarbejde i regi af Rådet for sund mad har udarbejdet for at nedbryde typiske madmyter til brug i praksis. Sidst men ikke mindst kan du også hilse på Hjerteforeningens diætist og ernæringsfaglige konsulent og få en snak om, hvad der rør sig på området.

 

Netværksborde – Meeting points

 


Benyt dig af muligheden for at netværke med nogen, du ikke kender og del dine erfaringer og spørgsmål med andre fagpersoner fra hele landet.  Både formiddag og eftermiddag kan du under pauserne også møde Hjerteforeningens fagpersoner ved de tre borde.

 

Du kan genkende bordene ud fra følgende:

  • Meeting point – diætister
  • Meeting point – fysioterapeuter
  • Meeting point – sygeplejersker