Mejeriprodukter eller mælkeprodukter er en samlebetegnelse for de produkter, der fås ved en bearbejdning af mælk. Betegnelsen dækker over mælk, syrnet mælk, fløde, smør og ost.
Mejeriprodukter bidrager med gode næringsstoffer – blandt andet protein, en del vitaminer og mineraler f.eks. B2, B12, kalcium, kalium, magnesium, fosfor og jod. Mineralerne kalcium, kalium og magnesium i mejeriprodukter menes at være gunstige for blodtrykket, som er en meget væsentlig risikofaktor for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Derkach et al. 2017).
Mejeriprodukters indehold af kalcium, laktose, valleprotein og mælkesyrebakterier menes at virke kolesterolsænkende (Nasjonalt råd for ernæring, 2017). Mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for en række livstilssygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdom. Det anslås, at ca. 44 % af det mættede fedt i danskernes kost kommer fra mejeriprodukter (Danskernes kostvaner 2011-2013).
De fleste mejeriprodukter inkl. mælk bidrager som sagt med mange essentielle næringsstoffer, især protein og kalcium. Særligt Børn og unge, da de er i vækst, kvinder efter overgangsalderen og ældre af begge køn har brug for kalcium via kosten. Kalcium er nødvendig for at sikre udviklingen af sunde tænder og knogler og spiller en vigtig rolle for cellernes metabolisme (i samspil med D-vitamin).
De officielle anbefalinger for indtag af kalcium varierer meget fra land til land, og spænder fra 500 til 1.000 mg eller mere for voksne. Den eksisterende evidens er utilstrækkelig til at understøtte, at der er behov for meget høje kalciumindtag – med undtagelse af specifikke grupper. Fødevarestyrelsen anbefaler, f.eks. at alle over 70 år bør tage et tilskud af kalcium (og D-vitamin). For de fleste er det muligt at få dækket deres kalciumbehov samtidig med, at de opretholder et lavt indtag af fedt via fedtfattig mælk og mejeriprodukter (Beck et al. 2010).
Forskningen viser
Over de sidste 20 år har en lang række prospektive kohortestudier undersøgt sammenhængen mellem mejeriprodukter og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom og for blødninger og blodprop i hjernen. Studierne viser divergerende resultater, og der ses både ingen sammenhæng eller en invers sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og risikoen for hjerte-kar-sygdom og slagtilfælde (Thorning et al. 2016).
En række observationelle studier og en meta-analyse finder, at indtaget af mejeriprodukter har en neutral effekt – altså hverken fremmer eller hæmmer risikoen for tidlig død af alle årsager (Soedamah-Muthu et al 2011, van Aerde et al. 2013, Dalmeijer et al 2012, Larsson 2012, Larsson et al 2015, Pimpin et al 2016, de Oliveira Otto et al 2010, Schwingshackl et al. 2017, de Oliveira Otto et al 2018, SoedamahMuthu & de Goede 2018).
Flere metaanalyser styrker evidensen for, at regelmæssigt indtag af mælk og andre mejeriprodukter ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme – og måske ligefrem har en beskyttende virkning (Alexander et al 2016, Mente A et al. 2009, Elwood et al. 2010, Soedama- Muthu 2011, Qin et al 2015, Hu et al 2014, Fardet & Boirie 2014, Ralston et al 2014, Qin et al 2015, Alexander et al. 2016, Gholami et al. 2017, Guo et al. 2017, Liang et al. 2018, Soedamah-Muthu & de Goede 2018, Wu & Sun 2017, Jakobsen et al 2020, Jakobsen et al 2021). Specifikt for mælk var der dog enkelte studier, der har vist en negativ effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdom. I NNR fra 2012 konkluderes det også, at det ikke kan påvises, at mælk og mejeriprodukter medfører en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (NNR, 2012).
En metaanalyse fra DTU Fødevareinstituttet fra 2020 har systematisk gennemgået den videnskabelige litteratur af befolkningsundersøgelser af sammenhænge mellem indtag af forskellige typer mejeriprodukter og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Her fandt man at indtag af mælk,
yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter samt ost var associeret med enten en lavere risiko, en højere
risiko eller ingen sammenhæng i forhold til iskæmisk hjertesygdom og apopleksi. Fx sås at et indtag af mælk med højt fedtindhold (sødmælk) var associeret med højere risiko for iskæmisk hjertesygdom, mens indtag af ost var associeret med en lavere risiko. Analyserne af indtag af ost
med henholdsvis højt og lavt fedtindhold viste derimod ikke nogen
sammenhæng. Forfatterne til metaanalysen konkluderede, at studierne var behæftet med betydelig statistisk usikkerhed.
De samlede fund konkluderes af forfatterne af metaanalysen til at være i overensstemmelse med konklusionerne i tidligeres systematiske oversigtsartikler og metaanalyser af kohortestudier. Forfatterne peger dog på, at deres rapport indeholdt for få studier til at udføre analyser for flere kombinationer af eksponeringer og udfald. Der var derfor ikke tilstrækkelig med data til at drage konklusioner om sammenhænge for fx syrnede mælkeprodukter, fedtfattig mælk, smør eller ost opdelt efter fedtindhold.
Ifølge metaanalysen fra DTU fødevareinstituttet vil det være gavnligt med flere befolkningsundersøgelser, som særligt fokuserer på betydningen af at udskifte forskellige typer mejeriprodukter. Sådanne studier kan nemlig være med til at dokumentere, hvordan effekten af et givet mejeriprodukt afhænger af, hvilken fødevare mejeriproduktet erstatter i kosten (Jakobsen et al 2020, Jakobsen et al 2021).
I en stor norsk rapport udarbejdet af Nasjonalt råd for ernæring i 2017 er evidens af mættet fedt generelt og i forskellige fødevarer, herunder mejeriprodukter, gennemgået. De fandt i tidsrummet fra 2011-2016 otte store oversigtsartikler om sammenhængen mellem mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdom. Fire af oversigtartiklerne konkluderer, at mejeriprodukter var forbundet med lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Soedamah- Muthu et al. 2011, Qin et al. 2015, Chen et al 2016, Alexander et al 2016). To metaanalyser undersøgte kun sammenhængen mellem mejeriprodukter og blodprop i hjernen (Hu et al 2014, de Goede et al 2016). En metaanalyse omhandler kun ost (Chen et al 2016) og en metanalyse omhandler kun mælk og syrnede mælkeprodukter (Alexander et al. 2016). Af de fire metaanalyser, som konkluderede at mejeriprodukter var forbundet med lavere risiko, fandt en analyse, at sammenhængen kun gjaldt mælk og i et andet studie kun ost. Et tredje studie fandt nedsat risiko mellem hjertesygdom og mejeriprodukter generelt, men her var ost forbundet med en øget risiko for død af hjertesygdom. I to af metaanalyserne var der en tendens til øget risiko for hjertesygdom af fede mejeriprodukter, men den var ikke statistisk signifikant. Ingen af metaanalyserne fandt, at mejeriprodukter generelt var forbundet med lavere risiko for korornar hjertesygdom (Nasjonalt råd for ernæring. 2017). Samme resultat blev set i en anden meta-analyse som ikke fandt nogen sammenhæng mellem hverken mælk eller mejeriprodukter og koronar hjertesygdom (Soedamah-Muthu & de Goede 2018). En meta-analyse undersøgte sammenhængen mellem yoghurt og risiko for hjertekarsygdom, men fandt ingen sammenhæng. De fandt dog en lavere risiko for hjerte-kar-sygdom ved et dagligt indtag af yoghurt over 200 g, og en mulig dosis-responssammenhæng (Wu & Sun 2017).
Med hensyn til apopleksi viste en metaanalyse også en beskyttende virkning af et samlet total indtag af mejeriprodukter, fedtreduceret mælk, fermenterede mejeriprodukter og ost, hvorimod fede mejeriprodukter, ikke-fermenteret mælk, smør og fløde ikke syntes at påvirke risikoen for apopleksi (ikke-fatal og fatal) (Hu et al 2013). En anden meta-analyse viste at en forøgelse af mælkeindtag per 200 gram var associeret med en 8% lavere risiko for apopleksi (Soedamah-Muthu & de Goede 2018).
De fermenterede produkter som yoghurt og ost synes at have en beskyttende virkning på udviklingen af hjerte-kar-sygdom (Rice et al 2014). Mejeriprodukter, især de fedtfattige udgaver, synes også at have en positiv indvirkning på risikofaktorer som forhøjet blodtryk (Soedamah- Muthu et al 2012, Ralston et al 2012). En metaanalyse af randomiserede kontrollerede studier fandt imidlertid ingen effekt på blodtrykket af hverken magre eller fede mejeriprodukter (Benatar et al 2013).
Man har i litteraturen forsøgt at finde årsagen til den neutrale eller ligefrem gavnlige effekt, der er fundet. Det er blevet foreslået, at den neutrale eller gavnlige effekt kan skyldes, at de specifikke fedtsyrer i mejeriprodukter ikke fremmer åreforkalkning, eller at virkningen modificeres af mejeriprodukternes indhold af proteiner, bioaktive peptider og især kalcium, som påvirker fedtabsoption og –metabolisme eller mælkesyrebakterier/starterkulturer for de syrnede mælkeprodukter som ost og yoghurt. En anden teori er, at mættet fedt fra mælk øger antallet af store LDL-partikler, som kan være mindre aterogene i forhold til mindre LDL-partikler. Dog understreges det, at magre mælkeprodukter uanset dette vil være bedre for lipidprofilen og mere gunstig for kolesterol og LDL-niveauerne (Nasjonalt råd for ernæring, 2017).
Fedtsyrerne vurderes til at være den komponent i mejeriprodukter, som har størst indflydelse på lipiderne, men der synes også at være en gunstig effekt på lipiderne fra calcium, kasein og mælkesyrebakterierne (Nasjonalt råd for ernæring, 2017). Det er endnu uklart, hvilke mekanismer fra fx ost, som er forbundet med effekten på lipiderne, eller om det er sammensætningen eller interaktionen mellem kostkomponenterne i fødevaren der driver effekten. Flere nyere studier understøtter ikke hypotesen om, at fede mejeriprodukter er forbundet med kardiometabolsk risiko. En metaanalyse af ni randomiserede studier fandt ingen signifikant effekt på LDL eller HDL af hverken fede eller magre mejeriprodukter. Tre af seks studier fandt en øgning af LDL-kolesterolet som en følge af fede mejeriprodukter. Ingen af studierne sammenlignede dog direkte magre og fede produkter (Benatar et al 2013). Chen et al. 2016 fandt, at mættet fedt fra mejeriprodukter var knyttet til en øget risiko for hjerte-kar-sygdom sammenlignet med monoumættet fedt og flerumættet fedt, men med en lavere risiko sammenlignet med andet animalsk fedt.
Det er dog vanskeligt at adskille effekterne af mælkefedt fra de andre næringsstoffer i mejeriprodukterne, men indholdet af mættet fedt skal muligvis ikke længere være det eneste kriterie for, om en fødevare bør vælges fra. Trods dette forudser rapporten fra norsk National Råd for Ernæring, at kommende forskning ikke vil ændre nævneværdigt på gældende kostråd. Der vil være plads til fede mejeriprodukter i en sund kost, men kun så længe de ikke tager pladsen fra andre gunstige fødevarer.
Konklusion
Den samlede evidens viser dermed, at indtag af mejeriprodukter samlet set er associeret til en neutral eller reduceret risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Litteraturen foreslår også en positiv effekt af mejeriprodukter på knoglemineraliseringen, men var ikke associeret til risiko for knoglefraktur (Thorning et al. 2016). Der er dog mangel på interventionsstudier af længere varighed, der yderligere kan underbygge en enten positiv, negativ eller neutral sammenhæng mellem mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdom.
Ovenstående gennemgang viser, at der er set forskelle i effekten, alt efter om man ser på det samlede indtag af mejeriprodukter, eller om der differentieres mellem de enkelte mælkeprodukttyper. Mejeriprodukter er en heterogen fødevaregruppe i forhold til næringsstofsammensætning, andre biologisk aktive stoffer og fysisk struktur, men også i forhold til portionsstørrelser og de enkelte produkter og dermed bør de enkelte produkter ses som enkelte fødevarer uagtet deres indhold af fx mættet fedt. Samtidig bør der være fokus på at undersøge betydningen af at udskifte forskellige typer mejeriprodukter og hvordan effekten af et givet mejeriprodukt afhænger af, hvilken fødevare mejeriproduktet erstatter i kosten.
Her kan du læse en kort gennemgang af Hjerteforeningens sammenfatning af forskningen og anbefaling ift. til de enkelte mælkeprodukter:
Langt den største del af den mælk, der drikkes i Danmark, kommer fra komælk og findes i flere forskellige udgaver med varieret fedtindhold: sødmælk, letmælk, minimælk, skummetmælk og kærnemælk.
Fløde fremstilles ved at filtrere og centrifugere råmælken, så fedtet i fløden kan tappes af det fedtlag, som kommer af den første fase af smørfremstillingen. Fløde findes ligesom mælk med varieret fedtindhold.
Mælkeprodukter bidrager med mange næringsstoffer, blandt andet protein, mættet fedt, laktose, en del vitaminer og mineraler fx B2, B12, kalcium, kalium, magnesium, fosfor og jod.
Forskningen viser
Mælk er, særligt i Norden, et af de mejeriprodukter, der bliver drukket i store mængder. Indtag af mælk har i nogle studier vist at have en betydning for risikoen for at udvikle af hjerte-kar-sygdom og død. Studierne på området er dog divergerende og både negative, positive og neutrale effekter er set.
Thorning et al. 2016 giver en bred oversigt over den aktuelle viden om mælk og mejeriprodukter i forbindelse med kropsvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, knoglers sundhed, kræft og aldersrelateret død af alle årsager. Artiklen viser, at der ikke er evidens for, at et indtag på 2-300 ml mælk dagligt øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Der findes belæg for, at indtag af mælk kan mindske risikoen for hypertension og slagtilfælde. Et mindre kohortestudie har vist at drikker man ikke mælk har man en højere risiko for slagtilfælde – om end effektstørrelserne i studiet er små og risikoforhøjelsen lille, men det peger ligeledes mod en beskyttende tendens (Johansson 2019).
En række mindre kohortestudier viste en sammenhæng mellem et højt indtag af mælk og blodprop i hjertet hos mænd (Johansson 2019) og død af alle årsager – og et højere fedtindhold viste at øge risikoen yderligere (Togning 2017). Studierne er små og der mangler yderligere evidens for at understøtte mælk evt. negative effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Et studie af Soedamah-Muthu et al 2011 konkluderer, at mælk er forbundet med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdom – både hændelser og/eller død. På samme måde fandt O´sullivan et al. 2013 en sammenhæng mellem indtag af mælk (op til 12 portioner om ugen) og en lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom.
I et studie med fokus på mælks betydning for slagtilfælde og total dødelighed konkluderes det, at der ikke er indikationer for at højt mælkeforbrug er forbundet med koronar hjertesygdom eller slagtilfælde. Seks ud af ti studier viser reduceret risiko og fire studier ingen forskelle (Mullie et al. 2016). De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) konkluderer også, at forbruget af fedtfattige mejeriprodukter er forbundet med en reduceret risiko for hypertension og slagtilfælde.
En systematiske oversigt af DTU fødevareinstituttet 2020 fandt ikke sammenhænge mellem indtag af mælk eller mælk med lavt fedtindhold og risiko for iskæmisk, men fandt, at højere indtag af mælk med højt fedtindhold (sødmælk og fløde) er associeret med højere risiko for iskæmisk hjertesygdom. Endvidere fandt de, at højere indtag af mælk er associeret med lavere risiko for iskæmisk apopleksi. Der var ikke studier til at undersøge sammenhænge mellem indtag af mælk med lavt eller højt fedtindhold og udvikling af iskæmisk apopleksi, og der var ikke studier til at undersøge sammenhænge mellem hverken indtag af mælk eller indtag af mælk med lavt eller højt fedtindhold og risiko for hæmoragisk apopleksi (Jakobsen et al 2020, Jakobsen et al 2021).
Mejeriprodukter indeholder som beskrevet næringsstofferne calcium, laktose, valleprotein og mælkesyrebakterier, som menes at virke kolesterolsænkende, dog kommer effekten af mejeriprodukterne på blodlipiderne an på, hvilke fødevarer man sammenligner med. Samtidig er det er svært at adskille effekten fra mælkefedt fra andre næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter i observationelle studier. (Nasjonalt råd for ernæring 2017). I et studie af Johansson 2018 fandt man at risikoen for en stigning i kolesteroltallet i en ugunstig retning steg med et stigende indtag af sødmælk, hvorfor fedtindholdet sandsynligvis kan have en betydning (Johansson 2018).
Mineralerne calcium, kalium og magnesium i mejeriprodukterne antages at være gunstige for blodtrykket, som er en meget væsentlig risikofaktor for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Chobanian et al 2011).
Hjerteforeningen anbefaler
Det anbefales at drikke mælk med et fedtindhold på max. 0,7g pr. 100 g, dvs. skummet-,mini– eller kærnemælk.
Hjerteforeningen følger de officielle anbefalinger såvel som internationale guidelines (fx European Society of Cardiology og American heart association) om et indtag af mejeriprodukter på 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt. Ifølge de officielle kostråd er ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt tilpas, når du spiser planterigt og varieret.
Af hensyn til næringstætheden og det høje indhold af mættet fedt anbefales det at begrænse indtaget af fløde.
Referencer
Chiu S, Bereron N, Williams PT, Bray Ga, Sutherland B, Krauss RM. Comparison of the Dash (Dietary Approaches to Stop Hypertension) diet and a higher-fat DASH diet on blood pressure and lipids and lipoproteins: a randomized controlled trial. The American Journal of clinical nutrition. 2016;103:341-7.
Chobanian, A; Bakris, G; Black, Henry; C, William; G, Lee; Izzo Jr, Joseph; Jones, D; Materson, B; et al. Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure. Retrieved 2011-12-28. 2003
Mach, F; Baigent, C; Catapano, A; Koskinas, K; Casula,M; Badimon,L; Chapman,MJ; De Backer, GG; Delgado,V; Ference, B; Graham,I; Halliday,A; Landmesser,U; Mihaylova,B; Pedersen,TR; Riccardi,G; Richter,D; Sabatine,M; Taskinen, M; Tokgozoglu,L; Wiklund,O. ESC Scientific Document Group, 2019 ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk: The Task Force for the management of dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and European Atherosclerosis Society (EAS), European Heart Journal, Volume 41, Issue 1, Pages 111–188, 2020
Chen M, Li Y, Sun Q, Pan A, Manson JE, Rexrode KM, Willett WC, Rimm EB, Hu FB. Dairy fat and risk of cardiovascular disease in 3 cohorts of US adults. Am J Clin Nutr. 2016; 104:1209-17.
Jakobsen, M. U., Bysted, A., Mejborn, H., Outzen, M. H., & Trolle, E. Indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom. Technical University of Denmark. 2020
Jakobsen, M.U., Trolle, E., Outzen, M. et al. Intake of dairy products and associations with major atherosclerotic cardiovascular diseases: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Sci Rep 11, 1303 2021
Johansson, I., Nilsson, L.M., Esberg, A. et al. Dairy intake revisited – associations between dairy intake and lifestyle related cardio-metabolic risk factors in a high milk consuming population. Nutrition Journal 2018;17(1).
Johansson I, Esberg A, Nilsson LM, Jansson JH, Wennberg P, Winkvist A. Dairy Product Intake and Cardiometabolic Diseases in Northern Sweden: A 33-Year Prospective Cohort Study. Nutrients 2019;11(2): 284.
Koskinen TT, Virtanen HEK, Voutilainen S, Tuomainen TP, Mursu J, Virtanen JK. Intake of fermented and non-fermented dairy products and risk of incident CHD: the Kuopio Ischaemic Heart Disease Risk Factor Study. British Journal of Nutrition 2018;120(11):1288-97.
Mullie P, Pizot C, Autier P. Daily milk consumption and all-cause mortality, coronary heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of observational cohort studies. BMC Public Health 2016; 16: 1236.
Nasjonalt råd for ernæring. Kostråd om Fett – en oppdatering og vurdering av kunnskabsgrunnlaget. Rapport. Norge. 2017.
Nordic Nutrition Recommendations (NNR) 2012 – Integrating nutrition and physical activity. Nord 2012, Nordic Council of Ministers, Copenhagen.
Soedamah-Muthu SS, Ding EL, Al-Delaimy WK, Hu FB, Engberink MF, Willett WC, et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. The American journal of clinical nutrition. 2011; 93:158-71.
Thorning, T. K., Raben, A., Tholstrup, T., Soedamah-Muthu, S. S., Givens, I., & Astrup, A.. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res 2016; 60: 32527.
Tognon, G., Nilsson, L.M., Shungin, D., Lissner, L., Jansson, J., Renström, F., Wennberg, M., Winkvist, A., & Johansson, I. (2017). Nonfermented milk and other dairy products: associations with all-cause mortality. The American journal of clinical nutrition, 105 6, 1502-1511 .
O’Sullivan TA, Hafekost K, Mitrou F, Lawrence D. Food sources of saturated fat and the association with mortality: a meta-analysis. Am J Public Health. 2013; 103:e31-42.
Fermenterede mælkeprodukter, der også kaldes syrnede mælkeprodukter, er mælk eller fløde, der er behandlet med bakteriekulturer (normalt mælkesyrebakterier). Formålet med fermenteringen er at konvertere laktose (det naturligt forekommende mælkesukker) til mælkesyre. Det fører til gelatinering, der fortykker mælken. Eksempler på fermenterede mælkeprodukter er yoghurt, kefir, tykmælk, ymer, skyr, syrnet fløde og creme fraiche.
Forskningen viser
En metaanalyse af Larsson et al. 2015 har set på sammenhængen mellem syrnede mælkeprodukter og død af alle årsager. Studier indikerer, at syrnede mælkeprodukter muligvis har en antioxidant og anti-inflammatorisk effekt (Kumar et al. 2010, Nestel et al. 2013). Et randomiseret, kontrolleret studie viste, at fedtreducerede mælkeprodukter ikke havde en positiv effekt på markører for inflammation, oxidativt stress og aterogenesis og dermed hjerte-kar-sygdom, hvorimod de fermenterede produkter havde en mere positiv effekt. Det øgede indhold af kulhydrat i de fedtfattige produkter kan dog have spillet en rolle ved at have en negativ indflydelse på de målte parametre (Nestel et al 2013). Studiet havde dog kun en forholdsvis kort interventionsvarighed på 3 uger. I metanalysen ses desuden en U-formet sammenhæng mellem syrnede mælkeprodukter og død af alle årsager, således at både et meget lavt og et meget højt indtag øger risikoen for tidlig død.
Siden 1970’erne har en række humane studier undersøgt effekten af syrnede mælkeprodukter på plasmalipider og lipoproteiner. En gennemgang af de tidligere studier på området har foreslået en moderat kolesterol-sænkende effekt af syrnet mælk og yoghurtprodukter. Dog har mange af studierne været af dårlig kvalitet på grund af en række metodiske mangler, hvorfor en endelig konklusion er vanskelig. Interventionsstudier af god kvalitet har vist en lille sammenhæng mellem yoghurt fermenteret med konventionel starterkultur (fx L. bulgaricus, S. thermophiles) og reduktion af plasma LDL og triglycerider og øget HDL. Studier, der ser på effekten af yoghurt med andre såkaldte probiotika, viser mindre klare resultater og indikerer, at nogle starterkulturer, men ikke alle, har en gunstig effekt på LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og/eller triglycerid (Thorning et al. 2016).
I en systematiske oversigt af DTU fødevareinstituttet 2021 observerede man hverken sammenhænge mellem indtag af yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter eller indtag af yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter uanset fedtindhold og risiko for iskæmisk hjertesygdom. Ligeledes observerede de ikke sammenhænge mellem indtag af yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter og risiko for iskæmisk eller hæmoragisk apopleksi. Der var ikke nok studier til at undersøge sammenhænge mellem indtag af yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter med lavt eller højt fedtindhold og risiko for iskæmisk eller hæmoragisk apopleksi (Jakobsen et al 2020, Jakobsen et al 2021).
De fermenterede produkter som yoghurt og ost ser i nogle studier ud til at have en beskyttende virkning på hjerte-kar-sygdom (Rice et al. 2014). Den samlede litteratur er dog ikke konsistent og vanskeliggør en endelig konklusion af effekten af syrnede mælkeprodukter på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Der er derimod en mere klar evidens ift. til type 2 diabetes, hvor der ses en sandsynlig sammenhæng mellem indtag af syrnede mælkeprodukter og nedsat risikoen for type 2-diabetes (Natjonal råd for ernæring, 2017). Den mulige gunstige effekt af syrnede mejeriprodukter på bl.a. kolesteroltallet er baggrunden for, at man anbefaler en lidt højere fedtprocent i syrnede produkter end for fx mælk.
Hjerteforeningen anbefaler
Generelt anbefales magre mejeriprodukter, hvor der for de syrnede mælkeprodukter anbefales et fedtindhold på maks. 1,5 gram per 100 gram. Hjerteforeningen følger de officielle anbefalinger om at ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret.
Litteratur
Jakobsen, M. U., Bysted, A., Mejborn, H., Outzen, M. H., & Trolle, E. Indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom. Technical University of Denmark. 2020
Jakobsen, M.U., Trolle, E., Outzen, M. et al. Intake of dairy products and associations with major atherosclerotic cardiovascular diseases: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Sci Rep 11, 1303 2021
Kumar, M.; Kumar, A.; Nagpal, R.; Mohania, D.; Behare, P.; Verma, V.; Kumar, P.; Poddar, D.;Aggarwal, P.K.; Henry, C.J.; et al. Cancer-preventing attributes of probiotics: An update. Int. J.Food Sci. Nutr. 2010, 61, 473–496.
Larsson SC, Crippa A, Orisini N, Wolk A, Michaelsson K. Milk Consumption and Mortality from All Causes, Cardiovascular Disease, and Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2015; 7:7749-63.
National råd for ernæring: Kostråd om fett- en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Norge 2017, IS-2625, Udgivet 05/17.
Nestel, P.J., Mellett, N., Pally, S., Wong, G., Barlow, C.K., Croft, K., Mori, T.A.; Meikle, P.J. Effects of low-fat or full-fat fermented and non-fermented dairy foods on selected cardiovascular biomarkers in overweight adults. Br. J. Nutr. 2013, 110, 2242–2249.
Thorning TK, Raben A, Tholstrup T, Soedamah-Muthu SS, Givens I, Astrup A. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res. 2016 Nov 22;60:32527.
Rice BH. Dairy and cardiovascular disease: a review of recent observational research.Curr Nutr Rep 2014;3:130-138.
Smør er et mælkeprodukt, som bliver fremstillet ved at kærne mælk eller fløde til en fast masse. Under kærningen bliver mælkefedtet adskilt fra mælken. Almindeligvis fremstilles smør af komælk, men mælk fra bøfler, får og geder kan også anvendes. Af hensyn til smag og holdbarhed tilsættes salt. Smør består hovedsageligt af fedt, svarende til ca. 80% af produktet. Desuden indeholder smørret protein.
Smør og blandingsprodukter er de mest almindelige kilder til de mættede fedtsyrer laurinsyre, myristinsyre og palmitinsyre i den danske kost. Af øvrige kilder kan nævnes mælk, ost og kød. Laurinsyrer, myrintinsyre og palmitinsyre er sat i sammenhæng med stigning i LDL-kolesterol og hermed øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
Forskningen viser
Rapporten ”Kostråd om fett” af det norske Nationale Råd for Ernæring (Nasjonalt råd for ernæring, 2017) har lavet en gennemgang af studier på smør. I en oversigtsartikel med 9 studier med 15 kohorter blev der kigget på fedtstoffer til madlavning/spisning. Studierne fandt ingen sammenhæng mellem indtag af smør og risiko for hjerte-kar-sygdom (Pimpin et al 2016). Det er dog vigtigt at tage højde for, at deltagerne i studier af årelang varighed kan have ændret kostvaner undervejs fra fx smør til olie. De kan have et helt andet valg af typen af fedtstof ved opgørelsen af studiet end ved studiets start. I forhold til sundhed generelt fandt forskerne en relativ lille eller neutral effekt af smør på hjerte-kar-sygdom. Resultaterne handler dermed ikke udelukkende om smør, men altså i høj grad af hvilket levnedsmiddel der sættes ind i stedet for smør. Virkningen på hjerte-kar-sygdom vil således afhænge af, hvad der sættes i stedet for mættet fedt.
Smør vurderes til at være et bedre valg end hvidt brød og sukker, men sammenlignes smør med oliven- og rapsolie, så er olier et bedre valg end smør. Ost og smør er også sammenlignet i studier. Smør ligner ost i fedtsyresammensætning, men smør indeholder mindre protein og calcium end ost. Dette er muligvis årsagen til, at ost falder mere positivt ud end smør i de fleste studier (de Goede et al. 2015).
En systematiske oversigt af DTU fødevareinstituttet 2020 fandt ikke sammenhænge mellem smør og risiko for iskæmisk da der ikke er tilstrækkelige data til at drage konklusioner om sammenhænge (Jakobsen et al 2020, Jakobsen et al 2021).
Hjerteforeningens anbefaling
Hjerteforeningens anbefaling følger de amerikanske og europæiske guidelines (Arnett et al 2019, Mach et al 2020). Konklusionen og anbefalingen er at udskifte mættede fedtsyrer, herunder smør, med flerumættet fedt fra olier. Evidensen peger på en begrænsning af smør i kosten.
Referencer
Arnett DK, Blumenthal RS, Albert MA, Buroker AB, Goldberger ZD, Hahn EJ, Himmelfarb CD, Khera A, Lloyd-Jones D, McEvoy JW, Michos ED, Miedema MD, Muñoz D, Smith SC Jr, Virani SS, Williams KA Sr, Yeboah J, Ziaeian B. 2019 ACC/AHA Guideline on the Primary Prevention of Cardiovascular Disease: A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Clinical Practice Guidelines. Circulation. 2019 Sep 10;140(11):e596-e646.
de Goede J, Geleijnse JM, Ding EL, Soedamah-Muthu SS. Effect of cheese consumption on blood lipids: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Rev. 2015 May;73(5):259-75.
Mach F, Baigent C, Catapano AL, Koskinas KC, Casula M, Badimon L, Chapman MJ, De Backer GG, Delgado V, Ference BA, Graham IM, Halliday A, Landmesser U, Mihaylova B, Pedersen TR, Riccardi G, Richter DJ, Sabatine MS, Taskinen MR, Tokgozoglu L, Wiklund O; ESC Scientific Document Group. 2019 ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk. Eur Heart J. 2020 Jan 1;41(1):111-188.
Jakobsen, M. U., Bysted, A., Mejborn, H., Outzen, M. H., & Trolle, E. Indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom. Technical University of Denmark. 2020
Jakobsen, M.U., Trolle, E., Outzen, M. et al. Intake of dairy products and associations with major atherosclerotic cardiovascular diseases: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Sci Rep 11, 1303 2021
Nasjonalt råd for ernæring. Kostråd om Fett – en oppdatering og vurdering av kunnskabsgrunnlaget. Rapport. Norge. 2017.
Pimpin L, Wu JH, Haskelberg H, Del Gobbo L, Mozaffarian D. Is Butter Back? A Systematic Review and Meta-Analysis of Butter Consumption and Risk of Cardiovascular Disease, Diabetes, and Total Mortality. PloS one. 2016.
Ost er en fødevare, der er produceret på mælk. Mælken syrnes med osteløbe eller forskellige mælkesyrebakterier. Normalt stammer mælken fra køer, men undertiden anvendes også mælk fra fx ged, bøffel eller får. Der er mange slags oste, og de kan opdeles efter deres fremstillingsmetode eller type. Der findes friskost, hytteost, rygeost, fetaost, skæreost, skimmelost osv.
Mejeriprodukter, herunder ost, bidrager med gode næringsstoffer. Det er blandt andet en god kilde til protein. Endvidere indeholder ost de fleste vitaminer og mineraler, fx B2, B12, calcium, fosfor og jod. Omvendt er osten fattig på jern og C-vitamin, og det lave jernindhold er med til at sætte en grænse for hvor meget mælkeprodukt, der er plads til i en sund kost, hvis jernindtaget skal være optimalt. Ost har et relativt højt indhold af salt, men saltindholdet afhænger af typen af ost.
Ost bidrager med de samme gode næringsstoffer som mælk og surmælksprodukter, men indeholder også meget mættet fedt. Derfor kan et dagligt indtag af ost være medvirkende til, at kostens samlede indhold af mættet fedt bliver for højt.
Et dagligt indtag af ca. 250 ml mælkeprodukt dækker behovet for calcium. Personer, som ikke indtager mælk eller mælkeprodukter, anbefales at spise lidt mager ost som kilde til calcium. De magre oste indeholder lige så meget calcium som de fede oste.
Forskningen viser
En meta-analyse fra 2017 finder ingen sammenhæng mellem indtag af ost og død af alle årsager (Tong 2017). En række mindre nordiske kohortestudier viser ligeledes ingen eller en invers sammenhæng mellem ost og hjerte-kar-sygdom og død af alle årsager (Koskinen et al. 2018, Tognon 2018, Johansson 2018). En række studier har deraf foreslået end mulig gunstig effekt på hjerte-kar-sygdom af ost – også de fede typer.
I de store guidelines fra American Heart Association (AHA) og European Society of Cardiology (ESC) (Arnette et al 2019. Mach et al 2020), får forskning om gunstig effekt fra fede oste ikke megen opmærksomhed. AHA fastholder anbefalingen om fedtfattig ost på linje med de officielle danske kostråd (Arnett 2019).
Det norske Nationale Råd for Ernæring gennemgår i rapporten ”Kostråd om fett” (Nasjonalt råd for ernæring. 2017) fedtstof fra blandt andet ost. I rapporten fremstilles osten i et mere positivt lys. Her gennemgås adskillige systematiske reviews og metaanalyser om evidensen om mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdom, men der er divergerende konklusioner. Effekten af ost på blodlipiderne og risikoen for hjerte-kar-sygdom kommer an på flere forhold – typen af ost, fedtindholdet i ost samt hvilket produkt man sammenligner eller ombytter osten med fx om man sammenligner ost med smør. I en systematisk oversigt over randomiserede interventionsstudier blev effekten af indtag af ost sammenlignet med indtag af smør og andre mejeriprodukter på LDL-kolesterol undersøgt. Forfatterne konkluderede, at indtag af fast ost sammenlignet med indtag af smør reducerede LDL-kolesterol, og at det kan skyldes effekter af calcium, forskellige typer af mættede fedtsyrer og/eller fødevarematricerne (de Goede et al 2015). Andre studier har viser samme resultater – at ost giver et lavere kolesterolniveau end smør. Der er dog endnu for lidt dokumentation for effekterne af ost sammenlignet med andre proteinrige madvarer til at kunne drage konklusioner (Nasjonalt råd for ernæring. 2017).
En metaanalyse af DTU fødevareinstituttet fandt ingen sammenhæng mellem indtag af smør og risiko for iskæmisk hjertsygdomme, hvilket er i overensstemmelse med fundene fra en tidligere systematisk oversigt og metaanalyse af Pimpin et al. 2016. Men et nyere studie af substitutioner mellem mejeriprodukter og risiko for iskæmisk hjertsygdom, publiceret efter endt litteratursøgning, viste, at udbytning af mælk med ost var associeret med lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom. Chen et al. 2017 gennemgik kohortestudier af sammenhængen mellem indtag af ost med lavt fedtindhold og indtag af ost med højt fedtindhold og risiko for iskæmisk hjertesygdom og fandt ingen sammenhænge, hvilket også er i overensstemmelse med fund fra DTU fødevareinstituttets gennemgang. Det skal dog nævnes, at der er meget få studier, der har rapporteret sammenhænge efter fedtindhold i ost (Jakobsen et al 2020, Jakobsen et al 2021).
Der er i nogle studier en antydning af, at fede mejeriprodukter, der indeholder en stor andel mættet fedt, fx ost, giver en svagt beskyttende virkning på iskæmisk hjerte-sygdom (Kratz et al 2013, Nielsen 2015). Mulige årsager kan være ostens indhold af calcium, casein (peptider og aminosyrer) samt bakterier, (starter og ikke starter) der har betydning for optagelse af fedt, blodtryk, inflammation mm. der kan mindske risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Hjerpsted 2011, Soeresen et al 2014, Lorenzen 2014, Tong 2017). I rapporten for norsk National Råd for Ernæring spekuleres der også i årsagen til ostens mulige gavnlige effekter. En teori er, at mættet fedt fra mælk øger antallet af store LDL-partikler, som kan være mindre aterogene i forhold til mindre LDL-partikler. Dog understreges det, at magre mælkeprodukter uanset dette vil være bedre for lipidprofilen og mere gunstig for kolesterol og LDL-niveauerne (Nasjional råd for ernæring, 2017).
Den såkaldte fødevarematrice dvs. samspillet mellem forskellige næringsstoffer og fødevarernes struktur, har været fremhævet som forklaringen på, at nogle studier viser en neutral eller mindre skadelig effekt af mættet fedt fra fede oste på hjertesundheden end andre fødevarer med meget mættet fedt. Vi ved dog ikke endnu, præcis hvad det er for nogle sammenhænge mellem kostkomponenterne i fødevarerne, som muligvis spiller ind. Er det indholdet af calcium eller protein, eller er det fermenteringsprocessen eller noget helt andet? Det er vi nødt til at vide mere om, før vi kan udpege fx ”en sund ost”. Der er fx også forskel på netop indholdet af forskellige næringsstoffer og strukturen i fx skæreost, smøreost, skimmelost og fetaost, og vi kan derfor ikke skære ost over én kam.
Endegyldigt må det konkluderes, at AHA (Arnett et al 2019) og ESC (Mach et al 2020) fastholder restriktionen af fede oste i nyere publikationer. Anbefalingen går forsat på fedtfattige og magre mejeriprodukter, herunder mager ost, med baggrund i den blodtrykssænkende diæt, Dietary Approaches to Stop Hypertension, kendt under navnet DASH-diæten. Kostråd i vores europæiske nabolande følger de officielle danske kostråd med anbefaling om reduktion af mættet fedt, herunder at vælge fedtfattig ost. Frankrig er undtagelsen. I Frankrig skelnes der ikke mellem fed og mager ost, her anbefales blot 30 g dagligt, det vil sige små mængder svarende til 1½ skive.
Hjerteforeningens anbefaling
Adskillige systematiske reviews og metaanalyser har undersøgt evidensen om fede oste og hjerte-kar-sygdom, men der er stadig divergerende konklusioner. Der er derfor behov for mere nuanceret og understøttende forskning samt samstemmende udmeldinger fra store instanser, som fx ESC, AHA og Fødevarestyrelsens Kostråd, før Hjerteforeningen ændrer på anbefalingen.
Samlet set giver forskningen i mejeriprodukter imidlertid ikke anledning til på nuværende tidspunkt at ændre anbefalingen om at indtage ost i passende mængde og at skifte til de fedtfattige varianter.
Anbefalingen for ost lyder på ost med max indhold på 17 g fedt pr. 100 g eller et tørstofindhold på max 30+. Ifølge de officielle kostråd er ca. 20 g ost (1 skive) om dagen tilpas, når du spiser planterigt og varieret.
Referencer
Arnett DK, Blumenthal RS, Albert MA, Buroker AB, Goldberger ZD, Hahn EJ, Himmelfarb CD, Khera A, Lloyd-Jones D, McEvoy JW, Michos ED, Miedema MD, Muñoz D, Smith SC Jr, Virani SS, Williams KA Sr, Yeboah J, Ziaeian B. 2019 ACC/AHA Guideline on the Primary Prevention of Cardiovascular Disease: A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Clinical Practice Guidelines. Circulation. 2019 Sep 10;140(11):e596-e646.
Chen G-C, Wang Y, Tong X, Szeto IMY, Smit G, Li Z-N, et al. Cheese consumption and risk of cardiovascular disease: A meta-analysis of prospective studies. Eur J Nutr. 2017;56:2565– 75.
Hjerpsted J, Leedo E, Tholstrup T, Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr 2011;94:1479–84.
Hu D, Huang J, Wang Y, Zhang D, Qu Y. Dairy foods and risk of apopleksi: a meta-analysis of prospective cohort studies. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2014;24(5):460-9. doi: 10.1016/j.numecd.2013.12.006.
de Goede J, Geleijnse JM, Ding EL, Soedamah-Muthu SS. Effect of cheese consumption on blood lipids: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Rev. 2015 May;73(5):259-75.
Mach F, Baigent C, Catapano AL, Koskinas KC, Casula M, Badimon L, Chapman MJ, De Backer GG, Delgado V, Ference BA, Graham IM, Halliday A, Landmesser U, Mihaylova B, Pedersen TR, Riccardi G, Richter DJ, Sabatine MS, Taskinen MR, Tokgozoglu L, Wiklund O; ESC Scientific Document Group. 2019 ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk. Eur Heart J. 2020 Jan 1;41(1):111-188.
ESC/EAS. 2016 ESC/EAS Guidelines for mangement of dyslipidaemias. Eur Heart J (2016) 37 (39): 2999-3058.
Jakobsen, M. U., Bysted, A., Mejborn, H., Outzen, M. H., & Trolle, E. Indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom. Technical University of Denmark. 2020
Jakobsen, M.U., Trolle, E., Outzen, M. et al. Intake of dairy products and associations with major atherosclerotic cardiovascular diseases: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Sci Rep 11, 1303 2021
Johnasson I et al. Dairy intake revisited – associations between dairy intake and lifestyle related cardio-metabolic risk factors in a high milk consuming population. Nutrition Journal 2018;17(1).
Koskinen TT et al. Intake of fermented and non-fermented dairy products and risk of incident CHD: the Kuopio Ischaemic Heart Disease Risk Factor Study. British Journal of Nutrition 2018;120(11):1288-97.
Kratz, M; Baars, T; Guyenet, s. The relationship between high fat dairy consumption and obesity, cardiovascular, and metabolic disease. Eur. HJ Nutr 2013, 52, 1.24.
Kvist K, Sofie A, Laursen D, Overvad K, Jakobsen MU. Substitution of milk with whole-fat yogurt products or cheese is associated with a lower risk of myocardial infarction: The Danish Diet, Cancer and Health cohort. 2020;pii:nxz337
Kostråd om Fett – en oppdatering og vurdering av kunnskabsgrunnlaget. Rapport. Norge: Nasjonalt råd for ernæring. 2017.
Lorenzen, J.K.; Jensen, S.K.; Astrup, A. Milk minerals modify the effect of fat intake on serum lipid profile: Results from an animal and a human short-term study. Br. J. Nutr. 2014, 111, 1412–1420.
Nilsen, R.; Hostmark, A.T.; Haug, A.; Skeie, S. Effect of a high intake of cheese on cholesterol and metabolic syndrome: Results of a randomized trial. Food Nutr. Res. 2015, 59, 27651.
Pimpin L, Wu JHY, Haskelberg H, Del Gobbo L, Mozaffarian D. Is butter back? A systematic review and meta-analysis of butter consumption and risk of cardiovascular disease, diabetes, and total mortality. PLoS One. 2016;11:e0158118.
Ralston RA, Lee JH, Truby H, Palermo CE, Walker KZ. A systematic review and meta-analysis of elevated blood pressure and consumption of dairy foods. J Hum Hypertens. 2012 Jan;26(1):3-13.
Rice BH. Dairy and cardiovascular disease: a review of recent observational research. Curr Nutr Rep 2014;3:130-138.
Thorning TK, Raziani F, Bendsen NT, Astrup A, Tholstrup T, Raben A, Diets with high-fat cheese, high-fat meat or carbohydrate on cardiovascular risk markers in owerweight postmenopausal women a randomized crossover trial. Am J Clin Nutr. 2015; 102-573-581.
Tognon, G., Rothenberg, E., Petrolo, M. et al. Dairy product intake and mortality in a cohort of 70-year-old Swedes: a contribution to the Nordic diet discussion. Eur J Nutr 57, 2869–2876 (2018).
Tong X et al.Cheese Consumption and Risk of All-Cause Mortality: A Meta-Analysis of Prospective Studies. Nutrients 2017; 9(1).
Soerensen, K.V.; Thorning, T.K.; Astrup, A.; Kristensen, M.; Lorenzen, J.K. Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am. J. Clin. Nutr. 2014, 99,984–991.
Hjerteforeningen anbefaler
Af hensyn til næringstætheden i kosten anbefales magre mejeriprodukter. Mælk med et højt fedtindhold samt ost og fed yoghurt øger indholdet af energi, fedt og mættet fedt i kosten. Hjerteforeningen følger de officielle anbefalinger.
Vælg mælkeprodukter såsom skummet-, mini- eller kærnemælk med maks. 0,7 % fedt per 100 gram. Vælg oste med maks. 17 % fedt (30+).
Syrnede mælkeprodukter som fx yoghurt uden tilsat smag bør indeholde maks. 1,5 gram fedt per 100 gram.
Syrnede mælkeprodukter som fx yoghurt med tilsat smag bør indeholde maks. 1,5 gram fedt og 4 gram tilsat sukker per 100 gram.
Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør.
Ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret.
Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, kan du i stedet spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.
Læs mere om hjerte-kar-sygdom og mættet fedt generelt her
Referencer
Alexander DD, Bylsma LC, Vargas AJ, Cohen SS, Doucette A, Mohammed M, et al. Dairy consumption and CVD: a systematic review and meta-analysis. The British journal of nutrition. 2016; 115:737-50.
Beck, A; Hoppe, C; Andersen, NL. Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark. Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, 2010.
Benatar JR, Sidhu K, Stewart RAH. Effects of high and low fat dairy food on cardio-metabolic risk factors: a meta-analysis of randomized studies. PloS one. 2013; 8:e76480.
Chen G-C, Wang Y, Tong X, Szeto IM, Smit G, Li Z-N, et al. Cheese consumption and risk of cardiovascular disease: a meta-analysis of prospective studies. European journal of nutrition. 2016.
Dalmeijer GW, Ellen A. Struijk, Yvonne T. van der Schouw, Sabita S. Soedamah-Muthu, W.M. Monique Verschuren, Jolanda M.A. Boer, Johanna M. Geleijnse, Joline W.J. Beulens. Dairy intake and coronary heart disease or apopleksi-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: 925-929.
de Goede J, Soedamah-Muthu SS, Pan A, Gijsbers L, Geleijnse JM. Dairy Consumption and Risk of Stroke: A Systematic Review and Updated Dose–Response Meta‐Analysis of Prospective Cohort Studies. J Am Heart Assoc. 2016; 5:e002787.
de Oliveira Otto MC, Nettleton JA, Lemaitre RN, Steffen LM, Kromhout D, Rich SS, Tsai MY, Jacobs DR, Mozaffarian D. Biomarkers of dairy fatty acids and risk of cardiovascular disease in the Multi-ethnic Study of Atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013 Jul 18;2(4):e000092. doi: 10.1161/JAHA.113.000092.
de Oliveira Otto MC et al. Serial measures of circulating biomarkers of dairy fat and total and cause-specific mortality in older adults: The Cardiovascular Health Study. Am J Clin Nutr 2018; 108(3):476-84.
Derkach A, Sampson J, Joseph J, Playdon MC, Stolzenberg-Solomon RZ. Effects of dietary sodium on metabolites: the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH)-Sodium Feeding Study.Am J Clin Nutr. 2017 Aug 30. pii: ajcn150136.
Elwood PC et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes: an overview of the evidence. Lipids. 2010; 45: 925-939.
Farvid MS, Ding M, Pan A, Sun Q, Chiuve SE, Steffen LM, Willett WC, Hu FB. Dietary linoleic acid and risk of coronary heart disease: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Circulation. 2014. 28;130(18):1568-78. doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.114.010236.
Hjerpsted J, Leedo E, Tholstrup T. Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr 2011;94:1479–84.
Hu D, Huang J, Wang Y, Zhang D, Qu Y. Dairy foods and risk of stroke: a metaanalysis of prospective cohort studies. Nutrition, metabolism, and cardiovascular diseases: NMCD. 2014; 24:460-9.
Jakobsen, M. U., Bysted, A., Mejborn, H., Outzen, M. H., & Trolle, E. Indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom. Technical University of Denmark. 2020
Jakobsen, M.U., Trolle, E., Outzen, M. et al. Intake of dairy products and associations with major atherosclerotic cardiovascular diseases: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Sci Rep 11, 1303 2021
Geertje W. Dalmeijer, Ellen A. Struijk, Yvonne T. van der Schouw, Sabita S. Soedamah-Muthu, W.M. Monique Verschuren, Jolanda M.A. Boer, Johanna M. Geleijnse, Joline W.J. Beulens. Dairy intake and coronary heart disease or apopleksi-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: 925-929.
Gholami F, Khoramdad M, Esmailnasab N, Moradi G, Nouri B, Safiri S, Alimohamadi Y. The effect of dairy consumption on the prevention of cardiovascular diseases: A meta-analysis of prospective studies. J Cardiovasc Thorac Res. 2017;9(1):1-11. doi: 10.15171/jcvtr.2017.01. Epub 2017 Mar 18.
Hu D, Huang J, Wang Y, Zhang D, Qu Y. Dairy foods and risk of apopleksi: a meta-analysis of prospective cohort studies. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2014;24(5):460-9. doi: 10.1016/j.numecd.2013.12.006.
Larsson SC; Virtamo J, Wolk, A DMScDairy consumption and risk of apopleksi in Swedish women and men. Apopleksi. 2012; 43:1775-1780.
Larsson SC, Crippa A, Orisini N, Wolk A, Michaelsson K. Milk Consumption and Mortality from All Causes, Cardiovascular Disease, and Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2015; 7:7749-63.
Liang, J, et al. Biomarkers of dairy fat intake and risk of cardiovascular disease: A systematic review and meta analysis of prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr 2018;58(7):1122-30.
Mente A et al. A systematic review of the evidence supporting a causal link between dietary factors and coronary heart disease. Arch Intern Med. 2009; 169: 659-669.
National råd for ernæring: Kostråd om fett- en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Norge 2017, IS-2625, Udgivet 05/17
Nestel PJ, Chronopulos A, Cehun M. Dairy fat in cheese raises LDL cholesterol less than that in butter in mildly hypercholesterolaemic subjects. Eur J Clin Nutr 2005;59:1059–63.
Nordic Nutrition Recommendations (NNR) 2012 – Integrating nutrition and physical activity. Nord 2012, Nordic Council of Ministers, Copenhagen.
Pimpin L, Wu JH, Haskelberg H, Del Gobbo L, Mozaffarian D. Is Butter Back? A Systematic Review and Meta-Analysis of Butter Consumption and Risk of Cardiovascular Disease, Diabetes, and Total Mortality. PLoS One. 2016;11(6):e0158118. doi: 10.1371/journal.pone.0158118.
Ralston RA, Lee JH, Truby H, Palermo CE, Walker KZ. A systematic review and meta-analysis of elevated blood pressure and consumption of dairy foods. J Hum Hypertens. 2012 Jan;26(1):3-13. doi: 10.1038/jhh.2011.3.
Rice BH. Dairy and cardiovascular disease: a review of recent observational research. Curr Nutr Rep 2014;3:130-138.
Soedamah-Muthu SS, Ding EL, Al-Delaimy WK, Hu FB, Engberink MF, Willett WC, et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. The American journal of clinical nutrition. 2011; 93:158-71.
Soedamah-Muthu SS, Verberne LD, Ding EL, Engberink MF, Geleijnse JM. Dairy consumption and incidence of hypertension: a dose-response metaanalysis of prospective cohort studies. Hypertension. 2012; 60:11317.
Soedamah-Muthu SS og de Goede J. Dairy Consumption and Cardiometabolic Diseases: Systematic Review and Updated Meta-Analyses of Prospective Cohort Studies. Curr Nutr Repo 2018; 7(4):171-82.
Schwingshackl L, et al. Food groups and risk of all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. American Journal og Clinical Nutrition 2017;105(6):1462-1473.
Soerensen KV, Thorning TK, Astrup A, Kristensen M, Lorenzen JK. Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am J Clin Nutr 2014;99:984–91. 39.
Thorning TK, et al. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res 2016; 60: 32527.
Thorning TK et.al. Whole dairy matrix or single nutrients in assessment of health effects: current evidence and knowledge gaps. Am J Clin Nutr. 2017;105(5):1033-1045.
van Aerde MA, Soedamah-Muthu SS, Geleijnse JM, Snijder MB, Nijpels G, Stehouwer CD,Dekker JM. Dairy intake in relation to cardiovascular disease mortality and all-cause mortality: the Hoorn Study. Eur J Nutr. 2013; 52: 609- 616.
Qin LQ, Xu JY, Han SF, Zhang ZL, Zhao YY, Szeto IM. Dairy consumption and risk of cardiovascular disease: an updated meta-analysis of prospective cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr. 2015; 24:90-100.
Wu L og Sun D. Consumption of Yogurt and the Incident Risk of Cardiovascular Disease: A Meta-Analysis of Nine Cohort Studies. Nutrients 2017; 9(3).
