Mejeriprodukter eller mælkeprodukter er en samlebetegnelse for de produkter, der fås ved en bearbejdning af mælk. Betegnelsen dækker over mælk, syrnet mælk, fløde, smør og ost.

Mejeriprodukter bidrager med gode næringsstoffer, blandt andet protein, en del vitaminer og mineraler fx B2, B12, kalcium, kalium, magnesium, fosfor og jod. Mineralerne kalcium, kalium og magnesium i mejeriprodukter menes at være gunstige for blodtrykket, som er en meget væsentlig risikofaktor for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Derkach et al. 2017).

Mejeriprodukters indehold af kalcium, laktose, valleprotein og mælkesyrebakterier menes at virke kolesterolsænkende (Nasjonalt råd for ernæring, 2017). Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for en række livstilssygdomme, fx hjerte-kar-sygdom. Det anslås, at ca. 44 % af det mættede fedt i danskernes kost kommer fra mejeriprodukter.

De fleste mejeriprodukter inkl. mælk bidrager som sagt med mange essentielle næringsstoffer, specielt protein og kalcium. Kvinder, børn og unge (specielt piger) har brug for kalcium via kosten. Kalcium er nødvendig for at sikre udviklingen af sunde tænder og knogler og spiller en vigtig rolle for cellernes metabolisme (i samspil med D-vitamin).

De officielle anbefalinger for indtag af kalcium varierer meget fra land til land, fra 500 til 1.000 mg eller mere for voksne. Den eksisterende evidens er utilstrækkelig til at understøtte, at der er behov for meget høje kalciumindtag – med undtagelse af specifikke grupper. Fødevarestyrelsen anbefaler, fx at alle over 70 år bør tage et tilskud og kalcium (og D-vitamin). For de fleste er det muligt at få dækket deres kalciumbehov samtidig med, at de opretholder et lavt indtag af fedt via fedtfattig mælk og mejeriprodukter (Beck et al. 2010).

Forskningen viser

Over de sidste 20 år har en lang række prospektive kohortestudier undersøgt sammenhængen mellem mejeriprodukter og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom og for blødninger og blodprop i hjernen. Studierne viser divergerende resultater, og der ses både ingen sammenhæng eller en invers sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og risikoen for hjerte-kar-sygdom og slagtilfælde (Thorning et al. 2016).

En række observationelle studier finder, at indtaget af mejeriprodukter har en neutral effekt – altså hverken fremmer eller hæmmer risikoen for tidlig død af alle årsager (de Oliveira Otto et al 2010, Soedamah-Muthu et al 2011, Dalmeijer et al 2012, Larsson 2012, van Aerde et al. 2013, Larsson et al 2015, Pimpin et al 2016, Guo et al 2017).

Flere metaanalyser styrker evidensen for, at regelmæssigt indtag af mælk og andre mejeriprodukter ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme – og måske ligefrem har en beskyttende virkning (Alexander et al 2016, Mente A et al. 2009, Elwood et al. 2010, Soedama- Muthu 2011, Qin et al 2015, Hu et al 2014, Fardet & Boirie 2014, Ralston et al 2014, Qin et al 2015, Alexander et al. 2016, Georgousopoulou et al 2016Gholami et al. 2017; Dehghan et al 2018). Specifikt for mælk var der dog enkelte studier, der har vist en negativ effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdom. I NNR fra 2012 konkluderes det også, at det ikke kan påvises, at mælk og mejeriprodukter medfører en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (NNR, 2012).

I en stor norsk rapport udarbejdet af Nasjonalt råd for ernæring i 2017 er evidens af mættet fedt generelt og i forskellige fødevarer, herunder mejeriprodukter, gennemgået. De fandt i tidsrummet fra 2011-2016 otte store oversigtsartikler om sammenhængen mellem mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdom. Fire af oversigtartiklerne konkluderer, at mejeriprodukter var forbundet med lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Soedamah- Muthu et al. 2011, Qin et al. 2015, Chen et al 2016, Alexander et al 2016). To metaanalyser undersøgte kun sammenhængen mellem mejeriprodukter og blodprop i hjernen (Hu et al 2014, de Goede et al 2016). En metaanalyse omhandler kun ost (Chen et al 2016) og en metanalyse omhandler kun mælk og syrnede mælkeprodukter (Alexander et al. 2016). Af de fire metaanalyser, som konkluderede at mejeriprodukter var forbundet med lavere risiko, fandt en analyse, at sammenhængen kun gjaldt mælk og i et andet studie kun ost. Et tredje studie fandt nedsat risiko mellem hjertesygdom og mejeriprodukter generelt, men her var ost forbundet med en øget risiko for død af hjertesygdom. I to af metaanalyserne var der en tendens til øget risiko for hjertesygdom af fede mejeriprodukter, men den var ikke statistisk signifikant. Ingen af metaanalyserne fandt, at mejeriprodukter generelt var forbundet med lavere risiko for korornar hjertesygdom (Nasjonalt råd for ernæring. 2017). Qin et al 2015 fandt en gunstig effekt mellem mejeriprodukter generelt og hjerte-kar-sygdom. Alexander et al. fandt derimod ingen signifikant sammenhæng mellem mejeriprodukter generelt og hjerte-kar-sygdom.

Med hensyn til apopleksi viste en metaanalyse også en beskyttende virkning af samlet total indtag af mejeriprodukter, fedtreduceret mælk, fermenterede mejeriprodukter og ost, hvorimod fede mejeriprodukter, ikke-fermenteret mælk, smør og fløde ikke syntes at påvirke risikoen for apopleksi (ikke-fatal og fatal) (Hu et al 2013). Et dansk kohorte studie viste at fermenteret mælk med høj fedtprocent istedet for semi-fedtreduceret mælk, kærnemælk og ost er associeret til en lavere risiko for apopleksi (Laursen et al 2017).  De fermenterede produkter som yoghurt og ost synes at have en beskyttende virkning på udviklingen af hjerte-kar-sygdom (Rice et al 2014). Mejeriprodukter, især de fedtfattige udgaver, synes også at have en positiv indvirkning på risikofaktorer som forhøjet blodtryk (Soedamah- Muthu et al 2012, Ralston et al 2012). En metaanalyse af randomiserede kontrollerede studier samt fandt imidlertid ingen effekt på blodtrykket af hverken magre eller fede mejeriprodukter (Benatar et al 2013; Ding et al 2017).

Man har i litteraturen forsøgt at finde årsagen til den neutrale eller ligefrem gavnlige effekt, der er fundet. Det er blevet foreslået, at den neutrale eller gavnlige effekt kan skyldes, at de specifikke fedtsyrer i mejeriprodukter ikke fremmer åreforkalkning, eller at virkningen modificeres af mejeriprodukternes indhold af proteiner, bioaktive peptider og især kalcium, som påvirker fedtabsoption og –metabolisme eller mælkesyrebakterier/starterkulturer for de syrnede mælkeprodukter som ost og yoghurt. En anden teori er, at mættet fedt fra mælk øger antallet af store LDL-partikler, som kan være mindre aterogene i forhold til mindre LDL-partikler. Dog understreges det, at magre mælkeprodukter uanset dette vil være bedre for lipidprofilen og mere gunstig for kolesterol og LDL-niveauerne (Nasjonalt råd for ernæring, 2017).

Fedtsyrerne vurderes til at være den komponent i mejeriprodukter, som har størst indflydelse på lipiderne, men der synes også at være en gunstig effekt på lipiderne fra calcium, kasein og mælkesyrebakterierne (Nasjonalt råd for ernæring, 2017). Det er endnu uklart, hvilke mekanismer fra fx ost, som er forbundet med effekten på lipiderne, eller om det er sammensætningen eller interaktionen mellem kostkomponenterne i fødevaren der driver effekten. Flere nyere studier understøtter ikke hypotesen om, at fede mejeriprodukter er forbundet med kardiometabolsk risiko. En metaanalyse af ni randomiserede studier fandt ingen signifikant effekt på LDL eller HDL af hverken fede eller magre mejeriprodukter. Tre af seks studier fandt en øgning af LDL-kolesterolet som en følge af fede mejeriprodukter. Ingen af studierne sammenlignede dog direkte magre og fede produkter (Benatar et al 2013). Chen et al. 2016 fandt, at mættet fedt fra mejeriprodukter var knyttet til en øget risiko for hjerte-kar-sygdom sammenlignet med monoumættet fedt og flerumættet fedt, men med en lavere risiko sammenlignet med andet animalsk fedt.

Studiet Prospective Urban Rural Epidemiology (PURE) der inkluderede knap 140.000 forsøgspersoner  fra 21 lande undersøgte sammenhængen mellem mejeriprodukter og dødsfald og kardiovaskulære events (dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme, ikke-fatale hjerteinfarkter, hjertesvigt eller apopleksier). Studiet viste overordnet at et høj indtag af mælk og yoghurt, men ikke af smør og ost, beskyttede mod disse events.  Studiet viste desuden at denne positive association ifølge studiet også gælder de fede mejeriprodukter (Dehghan et al 2018). Det vil dog kræve flere, store undersøgelser der viser samme tendens før der kan drages disse konklusioner og der er derfor et stykke vej endnu før der basis for at ændre kostrådene til at inkludere fede mejeriprodukter.

Det er vanskeligt at adskille effekterne af mælkefedt fra de andre næringsstoffer i mejeriprodukterne, men indholdet af mættet fedt skal muligvis ikke længere være det eneste kriterie for, om en fødevare bør vælges fra. Trods dette forudser rapporten fra norsk National Råd for Ernæring, at kommende forskning ikke vil ændre nævneværdigt på gældende kostråd. Der vil være plads til fede mejeriprodukter i en sund kost, men kun så længe de ikke tager pladsen fra andre gunstige fødevarer (Nasjonalt råd for ernæring, 2017).

Den samlede evidens viser dermed, at indtag af mejeriprodukter samlet set er associeret til en neutral eller reduceret risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom – særligt blødning og blodprop i hjernen. Litteraturen foreslår også en positiv effekt af mejeriprodukter på knoglemineraliseringen, men var ikke associeret til risiko for knoglefraktur (Thorning et al. 2016). Der er dog mangel på interventionsstudier af længere varighed, der yderligere kan underbygge en enten positiv, negativ eller neutral sammenhæng mellem mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdom.

Ovenstående gennemgang viser, at der er set forskelle i effekten, alt efter om man ser på det samlede indtag af mejeriprodukter, eller om der differentieres mellem de enkelte mælkeprodukttyper. Her kan du læse en kort gennemgang af Hjerteforeningens sammenfatning af forskningen og anbefaling ift. til de enkelte mælkeprodukter:

Mælk og fløde
Syrnede mælkeprodukter
Smør
Ost

Hjerteforeningen anbefaler

Af hensyn til næringstætheden i kosten anbefales magre mejeriprodukter. Mælk med et højt fedtindhold samt ost og fed yoghurt øger indholdet af energi, fedt og mættet fedt i kosten. Hjerteforeningen følger de officielle anbefalinger.

  • Vælg mælkeprodukter såsom skummet-, mini- eller kærnemælk med maks. 0,7 % fedt per 100 gram. Vælg oste med maks. 17 % fedt (30+).
  • Syrnede mælkeprodukter som fx yoghurt uden tilsat smag bør indeholde maks. 1,5 gram fedt per 100 gram.
  • Syrnede mælkeprodukter som fx yoghurt med tilsat smag bør indeholde maks. 1,5 gram fedt og 4 gram tilsat sukker per 100 gram.
  • Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør.
  • 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når man spiser sundt, er der også plads til en til to skiver mager ost svarende til ca. 25 gram.

Referencer

Alexander DD, Bylsma LC, Vargas AJ, Cohen SS, Doucette A, Mohammed M, et al. Dairy consumption and CVD: a systematic review and meta-analysis. The British journal of nutrition. 2016; 115:737-50.

Beck, A; Hoppe, C; Andersen, NL. Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark. Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, 2010.

Benatar JR, Sidhu K, Stewart RAH. Effects of high and low fat dairy food on cardio-metabolic risk factors: a meta-analysis of randomized studies. PloS one. 2013; 8:e76480.

Chen G-C, Wang Y, Tong X, Szeto IM, Smit G, Li Z-N, et al. Cheese consumption and risk of cardiovascular disease: a meta-analysis of prospective studies. European journal of nutrition. 2016.

Dalmeijer GW, Ellen A. Struijk, Yvonne T. van der Schouw, Sabita S. Soedamah-Muthu, W.M. Monique Verschuren, Jolanda M.A. Boer, Johanna M. Geleijnse, Joline W.J. Beulens. Dairy intake and coronary heart disease or apopleksi-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: 925-929.

de Goede J, Soedamah-Muthu SS, Pan A, Gijsbers L, Geleijnse JM. Dairy Consumption and Risk of Stroke: A Systematic Review and Updated Dose–Response Meta‐Analysis of Prospective Cohort Studies. J Am Heart Assoc. 2016; 5:e002787.

Dehghan M, Mente A, Rangarajan S et al. Association of dairy intake with cardiovascular disease and mortality in 21 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study. Lancet. 2018.

de Oliveira Otto MC, Nettleton JA, Lemaitre RN, Steffen LM, Kromhout D, Rich SS, Tsai MY, Jacobs DR, Mozaffarian D. Biomarkers of dairy fatty acids and risk of cardiovascular disease in the Multi-ethnic Study of Atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013 Jul 18;2(4):e000092. doi: 10.1161/JAHA.113.000092.

Derkach A, Sampson J, Joseph J, Playdon MC, Stolzenberg-Solomon RZ. Effects of dietary sodium on metabolites: the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH)-Sodium Feeding Study. Am J Clin Nutr. 2017 Aug 30. pii: ajcn150136.

Ding M, Huang T, Bergholdt HK et al. Dairy consumption, systolic blood pressure, and risk of hypertension: Mendelian randomization study. BMJ. 2017; 356

Elwood PC et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes: an overview of the evidence. Lipids. 2010; 45: 925-939.

Farvid MS, Ding M, Pan A, Sun Q, Chiuve SE, Steffen LM, Willett WC, Hu FB. Dietary linoleic acid and risk of coronary heart disease: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Circulation. 2014. 28;130(18):1568-78. doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.114.010236.

Hu D, Huang J, Wang Y, Zhang D, Qu Y. Dairy foods and risk of stroke: a metaanalysis of prospective cohort studies. Nutrition, metabolism, and cardiovascular diseases: NMCD. 2014; 24:460-9.

Geertje W. Dalmeijer, Ellen A. Struijk, Yvonne T. van der Schouw, Sabita S. Soedamah-Muthu, W.M. Monique Verschuren, Jolanda M.A. Boer, Johanna M. Geleijnse, Joline W.J. Beulens. Dairy intake and coronary heart disease or apopleksi-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: 925-929.

Georgousopoulou E, Panagiotakos D, Pitsavos C et al. Dairy products consumption is associated with 10-year cardiovascular disease risk, in apparently healthy adults: the ATTICA study. Clin Nutr ESPEN. 2016; 13: e69

Gholami F, Khoramdad M, Esmailnasab N, Moradi G, Nouri B, Safiri S, Alimohamadi Y. The effect of dairy consumption on the prevention of cardiovascular diseases: A meta-analysis of prospective studies. J Cardiovasc Thorac Res. 2017;9(1):1-11. doi: 10.15171/jcvtr.2017.01. Epub 2017 Mar 18.

Guo J, Astrup A, Lovegrove JA, Gijsbers L, Givens D, Soedamah-Muthu SS Milk and dairy consumption and risk of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Epidemiol. 2017; 32: 269-287

Hu D, Huang J, Wang Y, Zhang D, Qu Y. Dairy foods and risk of apopleksi: a meta-analysis of prospective cohort studies. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2014;24(5):460-9. doi: 10.1016/j.numecd.2013.12.006.

Laursen, A.S.D., Dahm, C.C., Johnsen, S.P. et al. Substitutions of dairy product intake and risk of stroke: a Danish cohort study Eur J Epidemiol (2018) 33: 201. 

Larsson SC; Virtamo J, Wolk, A DMSc Dairy consumption and risk of apopleksi in Swedish women and men. Apopleksi. 2012; 43:1775-1780.

Larsson SC, Crippa A, Orisini N, Wolk A, Michaelsson K. Milk Consumption and Mortality from All Causes, Cardiovascular Disease, and Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Nutrients. 2015; 7:7749-63.

Mente A et al. A systematic review of the evidence supporting a causal link between dietary factors and coronary heart disease. Arch Intern Med. 2009; 169: 659-669.

National råd for ernæring: Kostråd om fett- en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Norge 2017, IS-2625, Udgivet 05/17

Nordic Nutrition Recommendations (NNR) 2012 – Integrating nutrition and physical activity. Nord 2012, Nordic Council of Ministers, Copenhagen.

Pimpin L, Wu JH, Haskelberg H, Del Gobbo L, Mozaffarian D. Is Butter Back? A Systematic Review and Meta-Analysis of Butter Consumption and Risk of Cardiovascular Disease, Diabetes, and Total Mortality. PLoS One. 2016;11(6):e0158118. doi: 10.1371/journal.pone.0158118.

Ralston RA, Lee JH, Truby H, Palermo CE, Walker KZ. A systematic review and meta-analysis of elevated blood pressure and consumption of dairy foods. J Hum Hypertens. 2012 Jan;26(1):3-13. doi: 10.1038/jhh.2011.3.

Rice BH. Dairy and cardiovascular disease: a review of recent observational research. Curr Nutr Rep 2014;3:130-138.

Soedamah-Muthu SS, Ding EL, Al-Delaimy WK, Hu FB, Engberink MF, Willett WC, et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. The American journal of clinical nutrition. 2011; 93:158-71.

Soedamah-Muthu SS, Verberne LD, Ding EL, Engberink MF, Geleijnse JM. Dairy consumption and incidence of hypertension: a dose-response metaanalysis of prospective cohort studies. Hypertension. 2012; 60:11317.

Thorning TK, et al. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res 2016; 60: 32527.

van Aerde MA, Soedamah-Muthu SS, Geleijnse JM, Snijder MB, Nijpels G, Stehouwer CD, Dekker JM. Dairy intake in relation to cardiovascular disease mortality and all-cause mortality: the Hoorn Study. Eur J Nutr. 2013; 52: 609- 616.

Qin LQ, Xu JY, Han SF, Zhang ZL, Zhao YY, Szeto IM. Dairy consumption and risk of cardiovascular disease: an updated meta-analysis of prospective cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr. 2015; 24:90-100.