Baggrund

Al kød, inklusiv rødt kød, forarbejdet kød, fjerkræ samt måltider som frikadeller, bøf, steg og smørrebrød, er en væsentlig del af den danske madkultur. De senere årtier har der været et øget fokus på et højt indtag af kød og forarbejdet kød og dens betydning for sundheden. I nyere tid har der været en stigende tendens til at skifte kødet ud med grønsager og vælge en mere plantebaseret kost eller ligefrem spise vegansk og dermed helt udelukke animalske fødevarer. Der er mange holdninger og årsager til at vælge at spise kød eller ej. Dels er der et hensyn til dyrevelfærd og miljøet og dels et hensyn til befolkningens sundhed. Ift. til kød og sundhed eksisterer der tre aspekter.  Det ene handler om bidraget af mættet fedt fra kød, der er indtaget af rødt og forarbejdet kød, og hensyn til miljøet og en mere plantebaseret bevægelse. 

Anbefalingerne

Kød bidrager med flere vigtige næringsstoffer som jern, zink, B12-vitamin og essentielle aminosyrer, og kød er i mange lande en vigtig energi- og proteinkilde. Kød bidrager også med mættet fedt. Vi får dækket vores proteinbehov gennem kosten primært via kød og mejeriprodukter, men også gennem vegetabilske kilder som bønner, bælgfrugter og linser.

Hjerteforeningen forholder sig primært til sammenhængen mellem indtag af rødt kød og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom om end planetens sundhed og risikoen for andre livstilsrelaterede sygdomme også er vigtige aspekter. En af grundene til at holde tilbage på kødet er, at det i høj grad bidrager til vores indtag af mættet fedt. Ifølge kostrådene skal vi vælge magert kød og kødpålæg, fordi man derved stadig får de vigtige næringsstoffer, men også mindre mættet fedt. Et højt indtag af mættet fedt i kosten kan medvirke til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

De officielle anbefalinger anbefaler maksimum 500 gram rød kød om ugen og generelt begrænse forarbejdede kødprodukter. Rødt kød dækker over kød fra firbenede dyr for eksempel okse-, kalve-, svine- eller lammekød. Forarbejdet kød dækker over saltet, røget og nitritkonserveret kød som for eksempel bacon, pølser og kødpålæg. Ifølge ”Danskernes kostvaner 2011-2013” fra DTU Fødevareinstituttet spiser mange danskere for meget rødt kød. Flere kvinder end mænd spiser den anbefalede mængde rødt kød, mens begge grupper spiser for meget forarbejdet kød.

Forskningen viser

En række metaanalyser af prospektive undersøgelser har vist, at et højt indtag af kød kan øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Micha et al. 2010, Kaluza et al. 2012, de Oliveira et al. 2012, O’Sullivan et al 2013).

En undersøgelse af de Oliveria et al. sammenlignede betydningen af kød og mejeriprodukter og fandt, at et højere indtag af mejeriprodukter var forbundet med en 21 % lavere risiko for hjerte-kar-sygdom, hvorimod det samme indtag af mættet fedt fra kødprodukter var forbundet med en 26 % øget risiko (de Oliveira et al. 2012).

En anden metaanalyse viste, at især rødt kød og forarbejdet kød var associeret med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Der var en 18 % højere risiko for død af hjerte-kar-sygdom ved forarbejdet kød og en 16 % højere risiko ved rødt kød. Man fandt ingen association mellem det totale kødindtag og hvidt kød og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Studier indikerer altså, at især forarbejdet kød som er røget, saltet og nitritkonserveret øger risikoen for død af hjerte-kar-sygdom (O’Sullivan et al 2013, Abete et al. 2014).

En nyere oversigtsartkel har vist, at et højt indtag af rødt kød og af forarbejdet kød medvirker til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og en række kræftformer (Wolk, 2017). En metaanalyse af kontrollerede studier viser dog, at indtag af mere en 0,5 portion ikke har en negativ effekt på en række risikofaktorer for at udvikle hjerte-kar-sygdom (O´connor et al 2017).

Der er mange studier, der viser, at vegetarer og (nogle) veganere lever længere og sundere liv, men studiernes resultater er stærkt farvet af disse gruppers generelle sundhedsadfærd, der ofte er bedre end gennemsnittet. Fx er mennesker der er har en vegetarisk eller vegansk livstil er ofte langt mere sundhedsbevidste end gennemsnitsborgeren. De ryger og drikker mindre, er slankere og bevæger sig mere. Der findes endnu ikke god videnskabelig evidens for, at vegansk kost er sundere end sund varieret kost, når man ekskluderer de sundhedseffekter, der i højere grad følger kødspisere end veganere. Studier bør tage højde for adfærd, der ofte følger med højt kødindtag såsom rygning, inaktivitet og alkoholoverforbrug mm. (Mcvoy et al 2012).

DTU Fødevareinstituttet har i en rapport undersøgt køds rolle i kosten og hvilken livsstil og kostvaner, der karakteriserer personer med hhv. et lavt og et højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten. Voksne personer, der har et højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten, er mere tilbøjelige til at have en ugunstig livsstil, og der ses flere yngre, mænd, rygere, overvægtige og fede i denne gruppe, og der enten har ingen uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse.

Herudover er voksne personer med højt indhold af forarbejdet kød i kosten mere tilbøjelige til at være abdominalt overvægtige og fede, og personer med et højt indhold af rødt kød i kosten er mere tilbøjelige til at have et lavt aktivitetsniveau. Desuden har personer med højt indhold af rødt og forarbejdet kød i kosten mere uhensigtsmæssige kostvaner i forhold til næringsstofanbefalinger og kostråd sammenlignet med personer med et lavere indhold af kød i kosten. Ingen af de ovennævnte analyserede karakteristika er associeret til indhold af fjerkræ. Det kan dog ikke udelukkes, at det skyldes interkorrelation i data, således, at personer med et højt indhold af fjerkræ i kosten, er dem med et lavt indhold af forarbejdet og rødt kød.

Voksne personer med lavt indhold af rødt- og/eller forarbejdet kød i kosten er mere tilbøjelige til at være ældre, kvinder, ikke-rygere, normalvægtige, bo uden børn og have en videregående uddannelse. De er også mere tilbøjelige til at efterleve næringsstofanbefalinger og kostråd end personer med højere indhold af kød i kosten. Alt i alt tyder resultaterne på, at det er personer med en mere ugunstig livsstil samt kostvaner, der vælger at spise forholdsvis meget rødt og/eller forarbejdet kød (Biltoft-Jensen et al. 2016).

Anbefalinger fra Hjerteforeningen om kødindtag

Kost drejer sig ikke bare om, hvad man undgår at spise, men også hvad man spiser i stedet. Alle bør sigte mod at spise lidt eller intet rødt kød og forarbejdet kød og i stedet spise fisk, kylling, grønsager og bælgfrugter. Undlader man kød i sin kost, skal man dog sætte sig ind i, hvordan man får dækket sine behov for næringsstoffer via andre fødevarer.

Hjerteforeningen fraråder ikke at spise kød, men at følge de officielle anbefalinger om maksimalt 500 gram rødt kød om ugen. Hjerteforeningen anbefaler også at spise kød og kødprodukter med maksimalt 10 % fedt. Skift gerne kød ud med fisk, kylling og bælgfrugter i din madlavning.

Referencer

Biltoft-Jensen A, Kørup K, Christensen T, Eriksen K, Hess YI og Fagt S. Køds rolle i kosten, DTU fødevareinstitutet, 2016.

FAO Fats and fatty acids in human nutrition: report of an expert consultation. FAO Food and Nutrition Paper 91. Rome: Food and Agriculture Organization of the United Nations; 2010.

Lange P. Rødt kød indeholder vigtige næringsstoffer, men øger risikoen for en række sygdomme, Ugeskriftet.dk (Ugeskrift for Læger), 15. marts 2017.

O’Connor L, Jung Eun Kim og Wayne W Campbell, Total red meat intake of ≥0.5 servings/d does not negatively influence cardiovascular disease risk factors: a systemically searched meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr 2017 105: 1 57–69.

McEvoy CT, Temple N, Woodside JV. Vegetarian diets, low-meat diets and health: a review. Public Health Nutr. 2012 Dec;15(12):2287-94.

WHO/FAO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases: report of a Joint WHO/FAO Expert Consultation. WHO Technical Report Series, No. 916. Geneva: World Health Organization; 2003.

Wolk A (Institute of Environmental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden). Potential health hazards of eating red meat (Review). J Intern Med 2017; 281: 106–122.