Mental sundhed

Bekymring og angst kan fylde så meget hos patienter med hjertesvigt, at de kan have svært ved at modtage læring om, hvordan de skal håndtere hverdagen med sygdom og hjertemedicin. Få her fire gode råd til hvordan du kan støtte patientens læring.

I dag har mange terminale hjertepatienter ikke tilstrækkelig adgang til samme støttende og lindrende indsats, som for eksempel kræftpatienter med kort restlevetid. I et nyt holdningspapir beskriver Dansk Cardiologisk Selskab, hvordan indsatsen bør organiseres lokalt og kommer med forslag til forbedret pleje og behandling. Læs mere og få gode råd til gode palliative forløb.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hjerterehabilitering anbefales det, at patienterne screenes for angst og depression, men det sker langt fra i alle rehabiliteringsenheder. En ny guide kan hjælpe og inspirere sundhedsprofessionelle til at implementere systematisk screening.

Forskning viser, at vores relationer har lige så stor betydning for vores levealder som rygning og alkohol, og faktisk endnu større betydning end både fedme og inaktivite. Hjerteforeningen stillede midt i maj skarpt på betydningen af sociale relationer på netværkskonferencen ”Mennesker trenger mennesker”: Hvordan bringer vi sociale relationer ind i forebyggelsen? Se film fra konferencen her.

Cirka 30 gange om året bliver en patient indlagt i Danmark med et hjerte, der er delvist lammet som reaktion på en voldsom følelsesmæssig påvirkning. Læge Thomas Emil Christensen fra Rigshospitalet fortæller her om sygdommen, der vidner om, at psykisk og fysisk sundhed hænger sammen.

Patienter med fremskreden hjertesygdom lever deres sidste tid med smerter og angst. Derfor bør palliation være naturlig del af den kardiologiske indsats over for døende patienter. Hør opfordringerne fra overlæge Vibeke Brogaard Hansen og Dansk Cardiologisk Selskab.

Undersøgelser blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom viser at forekomsten af depression er mere end tre gange så høj sammenlignet med den raske befolkning. Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet har blik for at finde og hjælpe disse patienter, påpeger psykolog i Hjerteforeningen, Anne Hvarregaard Mose i denne video.

Ny forskning: Det er veldokumenteret, at posttraumatisk stresslidelse (PTSD) medfører en højere risiko for hjerte-kar-sygdom. Et nyt studie viser nu for første gang, at det samme gør sig gældende for mennesker med stressdiagnosen svær belastningsreaktion.

Atrieflimren påvirker livskvaliteten og øger risikoen for angst og depression, og personer med atrieflimren føler sig dårligt informeret om de følelsesmæssige reaktioner på sygdommen.