Denne case eksemplificerer især brugen af følgende læringspunkter:
- Tilrettelæggelse af aktiviteter med henblik på at øge fastholdelsen fx ved at udvise fleksibilitet og kreativitet i tilrettelæggelsen af aktiviteter.
- Afslutning fx samarbejde mellem kommuner og civilsamfund, fitnesscentre, idrætsforeninger o.l. Kræver kontinuerligt opsøgende arbejde fra de kommunale sundhedsprofessionelle.
Parløb med lokale motionscentre giver pote
I Ringkøbing-Skjern Kommune vælger de sårbare hjertepatienter nu i stigende grad at fortsætte træningen, når rehabiliteringen er slut. Midlet er et stærkt samarbejde med lokale motionscentre, der fokuserer på at lette overgangen fra behandling til selvtræning.
Når en patient siger farvel til de faste trygge rammer for rehabiliteringen, er det svært at finde motivationen til at fortsætte træningen på egen hånd. En tendens der især gjaldt de sårbare patienter. Dette måtte Sundhedscenter Vest gang på gang sande, når borgerne mødte op til opfølgende samtale et halvt år efter rehabiliteringen. “Det viste sig, at mange ikke havde fået gang i træningen og var gået 6 måneder uden at have været fysisk aktive. Så falder de 8 ugers rehabilitering jo hurtigt til jorden.” Sådan lyder det fra Ulla Kirkegård Nielsen, sygeplejerske i Sundhedscenter Vest.
Sundhedscentret vælger derfor at gøre en fornyet indsats for at fastholde borgernes motivation for selvtræning. Et tæt samarbejde med de lokale motionscentre viser sig at give pote. Allerede efter et år oplever sundhedscentret en markant stigning i antallet af borgere, som vælger at videreføre de aktive vaner i et lokalt træningstilbud. Ikke mindst inden for den sårbare patientgruppe.
Dialog med motionscentre
Det hele starter med, at de lokale motionscentre bliver inviteret til møde hos sundhedscentret. Her opfordres de til samarbejde og får samtidig information om typen af borgere og deres problematikker. “Guleroden for motionscentrene er selvfølgelig nye kunder i butikken. Mange vælger dog også at indgå i samarbejdet, fordi de kan se et fagligt perspektiv,” forklarer Susanne Rystok, der er koordinator for Sundhedsfremme og forebyggelse på Sundhedscenter Vest.
Der går dog lidt tid inden samarbejdet kommer op at køre. Først efter flere møder og gentagne besøg hos motionscentrene begynder interessen at vise sig. Susanne Rystok fortsætter: “Om samarbejdet kommer til at fungere afhænger meget af den viden, der er på motionscentrene – og hvor motiverede de er. De steder, hvor der ikke er sundhedsprofessionelle ansat, er det lidt sværere at få en dialog i gang.”
Med på ideen
Et af de lokale motionscentre, som hurtigt hilser det nye tiltag velkommen, er Sport & Fitness i Ringkøbing. Tanken om nye medlemmer og en ny kundegruppe i huset er med til at vække interessen hos centerleder Thomas Clarup: “Hos os er alle velkomne. Uanset kropsfigur, alder og etnicitet. Samtidig giver det selvfølgelig en god fornemmelse i maven at hjælpe folk, der kommer med et svagt udgangspunkt og se dem få succes.”
De har efterhånden fået et nært samarbejde med Sundhedscenter Vest og modtager ofte besøg af både patienter og medarbejdere. Et centralt element i det nye tiltag er nemlig tilbud om prøvetræning, mens patienterne træner i trygge rammer i sundhedscentret. “Det kan være svært at komme ind over dørtrinnet hos et træningscenter. Derfor prøver vi at tage frygten ud af det ved at lade folk komme herned og møde os til en prøvetræning sammen med deres vante behandler fra sundhedscentret. Det giver en glidende overgang og er med til at skabe tryghed,” forklarer Thomas Clarup.
“Det handler om at skabe tryghed for de sårbare patienter. Finder de tryghed et sted – så bliver de”. Ulla Kirkegård Nielsen, Sundhedscenter Vest
Overgang til lokalt træningscenter
Allerede under den afklarende samtale med patienterne i sundhedscentret er der fokus på, hvad der sker, når rehabiliteringen er slut: “Her fortæller vi dem, at 8 ugers genoptræning slet ikke er nok i et helt liv. Vi prøver altså at vænne dem til tanken om, at træning er noget langsigtet,” uddyber Ulla Kirkegård Nielsen. Samtidig gør sundhedscentret en stor indsats for at sikre en tryg og glidende overgang. Til glæde for især de sårbare patienter, som har et særligt udtalt behov for tryghed, forklarer Ulla Kirkegård Nielsen og fortsætter: “Det er vigtigt, at vi kan følge dem på vej og overlevere dem på en god måde til de lokale motionscentre. Herved oplever de nærmest, at det er en naturlig forlængelse af deres rehabilitering.”
Der er mange barrierer forbundet med det at træne i et motionscenter. Særligt fordomme om, hvordan man skal se ud, og hvad man skal kunne. Under prøvetræningen bliver disse forestillinger manet til jorden. “Her finder de ud af, at vi ikke er særligt farlige – og at man kan komme, som man er. Samtidig gør vi meget for at være deltagende og skabe en imødekommende kultur. Når man føler sig set og velkommen, er det helt klart med til at fastholde,” forklarer Thomas Clarup.
I Sport & Fitness bliver alle kunder screenet, når de starter med træningen. Det er med til at afdække den enkeltes ønsker og behov for træning. Herudfra laver de en handleplan med realistiske og håndgribelige mål for træningen. En plan, der løbende bliver fulgt op på.
Den erfarne patient som nøgleperson
For at motivere hjertepatienterne til at fastholde træningen efter rehabiliteringen anvender Sundhedscenter Vest erfarne patienter. Erfarne patienter har en kronisk hjertesygdom og har tidligere deltaget på rehabiliteringshold. Efter Ullas mening har disse mennesker et rigtigt stort lod i at få sendt patienterne godt videre: “Det er jo så nemt for os sygeplejersker og fysioterapeuter at sige, at I skal bare træne. Vi er jo sunde og raske. Når det er en tidligere patient, der siger det – virker det mere troværdigt.”
De erfarne patienter er bl.a. med, når sundhedscentret tager patienterne med på rundtur til de lokale motionscentre. Her hjælper de patienterne ind over dørtrinnet og er med til at nedbryde de barrierer, der kan være forbundet med motionscentre.
“Vi er her som personale og tager hånd om dem – samtidig med at vi forsøger at skabe et rum for sociale relationer”. Thomas Clarup, Sport & Fitness
Træning på eget initiativ
Som noget nyt har Sport & Fitness startet et hjertehold op. Og endda på opfordring fra deltagerne selv, forklarer Thomas Clarup: “Ét af vores medlemmer henvendte sig til os og spurgte, om vi ikke ville starte et hjertehold op. Der var nemlig mange, der var interesserede i et sådant tilbud. Så vi sørger for opvarmning og intervaltræning – og serverer en kop kaffe bagefter. På denne måde er både det fysiske og sociale i centrum. Vi gør nemlig et nummer ud af at være isbrydere i forhold til det sociale.” Det er en rehabiliteringsinstruktør, der varetager træningen på holdet. En sådan instruktør er netop uddannet til at kunne lette overgangen fra behandling til selvtræning.
Det sociale som drivkraft
Under rehabiliteringen er det sociale et vigtigt element. Derfor gør både sundhedscenter og lokale motionscentre en stor indsats for at videreføre dette, når borgeren skal i gang med selvtræning: “Vi gør meget for at skabe et netværk blandt patienterne. For den sårbare patientgruppe er det især svært at komme afsted til træning, hvis man er på egen hånd. Når man har én eller flere ligesindede at følges med, øges succesraten for træningen markant,” uddyber Susanne Rystok.
Til den opfølgende samtale et halvt år efter rehabiliteringens afslutning kan Sundhedscenter Vest se en markant stigning i antallet af patienter, der har fastholdt selvtræningen – især blandt de sårbare. Over halvdelen er fortsat i træningstilbud. Samtidig oplever sundhedscentret, at mange på holdet er kommet endnu tættere på hinanden, fordi de har fortsat træningen sammen i et lokalt motionscenter.
 |
“Vi har rigtig meget fokus på, hvad der sker, når rehabiliteringen er slut. For vi kan se, at det hjælper patienterne med at fastholde træningen”.Susanne Rystok, Sundhedscenter Vest |
Anbefalinger fra Susanne Rystok, Sundhedscenter Vest
|
|
Selvtræning i trygge rammer
 |
“Det er rart at vide, at jeg ikke er helt på egen hånd”. Leif Christensen |
I 2015 sender en blodprop i hjertet auto-ophugger Leif Christensen ud på en mental og fysisk rutschetur, alt imens hans hustru er alvorligt syg med kræft. Takket være en ukuelig viljestyrke, et trygt rehabiliteringsforløb og målrettet træning kæmper han sig tilbage til livet.
Efter at være blevet opereret for blodproppen i hjertet venter der Leif Christensen en længere genoptræning, som starter med rehabilitering på sundhedscentret i Tarm. “De forstår mig og tager hensyn til min situation med min kones sygdom. Samtidig har de en stor viden og er gode til at sikre, at jeg hverken træner for meget eller for lidt,” fortæller han. I løbet af de 12 ugers rehabilitering øger Leif Christensen sit funktionsniveau med 50 %.
Fra sundhedscenter til lokalt træningstilbud
Før han bliver afsluttet i sundhedscentret, inviterer de ham på en rundtur med de andre hjertepatienter på holdet. Turen går til de lokale træningscentre. “Her fortæller de os, hvorfor det vil være godt at fortsætte træningen på egen hånd – og viser os de muligheder vi har i lokalområdet. Jeg var ude at prøvetræne to steder sammen med sundhedscentret. Her mødte jeg også de instruktører, der arbejdede her,” uddyber Leif Christensen.
Rundturen giver ham blod på tanden til at fortsætte selvtræningen efter forløbet i sundhedscentret. Valget faldt på Tarm Idrætscenter, hvor han fortsætter med den træning og de øvelser, han lærte i sundhedscentret.
Kunsten at stå på egne ben
For Leif Christensen var det et stort skridt at komme fra den strukturerede træning i sundhedscentret til efterfølgende selvtræning: “Der skal du rykke dig selv op. Og hvis du ikke gør det, så falder du bare ned i sofaen igen. Så jeg vælger at træne videre. Det er jeg simpelthen nødt til. Ellers havner jeg på Skejby Sygehus igen, og det skal jeg ikke.”
I idrætscentret bliver Leif Christensen mødt af hjælpsomme instruktører. Selvom han efter eget valg kører sit eget løb under træningen, giver det alligevel tryghed at have nogen, som holder lidt øje: “Dem i idrætscentret kender min baggrund og ved, hvem jeg er. Sundhedscentret har nemlig fortalt dem, at jeg tidligere har gennemført hjerterehabilitering hos dem. Det er rart at vide, at jeg ikke er helt på egen hånd,” fortæller Leif Christensen.
Ukuelig viljestyrke
Efter 4 måneders selvtræning vælger Leif Christensen at holde pause på grund af hustruens sygdom. Her opdager han hurtigt, at kroppen halter uden den faste træning i hallen: “Jeg kan mærke det, hvis jeg ikke kommer afsted. Derfor ved jeg, at træningen skal vedligeholdes resten af mine dage. Det er ikke altid nemt, og det kræver viljestyrke. Men jeg bliver nødt til at gøre noget selv, hvis jeg ikke skal have flere blodpropper.”
Leif Christensen har igen meldt sig til træning. Denne gang på et hold målrettet hjertepatienter.