Mange hjertepatienter – især hjertesvigtpatienter – har svært ved at vende godt og stabilt tilbage til arbejdet. For at lykkes kræver det en større indsats, der har fokus på den del af rehabiliteringen, der drejer sig om hjertepatienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det konkluderer ny forskning.

Mange hjertepatienter i den arbejdsdygtige alder har vanskeligheder med at vende godt og solidt tilbage i arbejdet, mange føler sig presset til at genoptage arbejdet, og mange oplever, at de må forlade deres fuldtidsarbejde igen.

Der er dermed et stort behov for at optimere den arbejdsrettede del af hjerterehabiliteringen, blandt andet fordi arbejdet har så stor betydning for menneskers livskvalitet og helbred, men også for samfundsøkonomien.

Sådan konkluderer Sidsel Marie Bernt Jørgensen, ph.d.-studerende hos Hjerteforeningen og ved Københavns Universitet, ud fra resultater, hun har fundet i sit ph.d.-projekt.

I dette projekt, der omfatter flere delprojekter, har hun undersøgt forskelle blandt hjertepatienters vej tilbage til arbejdet, og hvad der skal til for at fastholde dem på arbejdsmarkedet.

Fire diagnosegrupper undersøgt i studiet
En del af ph.d.-projektets resultater er netop offentliggjort i en ny videnskabelig artikel. I denne del har Sidsel Marie Bernt Jørgensen via nationale registre undersøgt, hvad sandsynligheden er for at vende tilbage i arbejdet efter en hjertesygdom, og hvad risikoen er for at forlade arbejdet igen efter, at man er vendt tilbage.

Hjertepatienterne var mellem 35 og 65 år og diagnosticeret med enten atrieflimren, hjerteklapsygdom, iskæmisk hjertesygdom eller hjertesvigt.

Og resultaterne viser tydelige forskelle mellem hjertepatienterne, hvoraf næsten 90 procent vendte tilbage til arbejdet indenfor et år efter diagnosen – mens op imod en fjerdedel af disse patienter oplevede problemer med at fastholde deres fuldtidsbeskæftigelse inden for de første seks måneder efter tilbagevenden:

”Jeg kan først og fremmest se, hjertesvigtpatienterne skiller sig negativt ud i forhold til at vende godt tilbage til arbejdet, mens patienter med atrieflimren klarer sig bedst. Mine data viser nemlig, at sandsynligheden for at være tilbage i fuldtidsbeskæftigelse efter et år er 62 procent for hjertesvigtpatienterne, mens sandsynligheden er mellem 76 og 80 procent for de øvrige diagnosegrupper, siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen og uddyber:

”Hjertesvigtpatienter har både den største sandsynlighed for ikke at være vendt tilbage i fuldtidsbeskæftigelse et år efter sygdommens opståen og den største sandsynlighed for at forlade arbejdet igen indenfor seks måneder efter, at de er vendt tilbage i arbejde, og det kan formentlig skyldes, at hjertesvigt ofte er forbundet med svære symptomer, så som åndenød og ekstrem træthed, som kan gøre det vanskeligt at genoptage arbejdet.”

Hun forklarer, at resultaterne i hendes ph.d.-projekt stemmer godt overens med tidligere forskning på området, både i Danmark og internationalt, men at de samtidigt tyder på, at der ikke er sket nok med den arbejdsrettede del af hjerterehabiliteringen.

Lav uddannelse og indkomst er særlig svært
Dykker man mere ned i resultaterne, peger de på visse interessante sammenhænge i forhold til socioøkonomiske grupper, alder og køn:

”Resultaterne indikerer, at hvis man, som hjertepatient, har kort uddannelse og eller lav indkomst, så hænger det sammen med en højere sandsynlighed for ikke at vende tilbage i arbejdet, hvilket også gælder, når man er oppe i årene. Begge dele stemmer overens med den øvrige forskning, som desuden viser, at mænd har højere sandsynlighed for at vende tilbage til arbejdet end kvinder,” siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen og fortsætter:

”I det første delstudie, jeg lavede i mit ph.d.-projekt, fandt jeg også resultater, der viser, at kvinder i højere grad end mænd føler sig presset tilbage i arbejde og i højere grad oplever, at deres behov for støtte ikke bliver mødt,” siger hun, men påpeger, at det er det socioøkonomiske ulighedsperspektiv, der er fremtrædende i litteraturen på området.

”Hjertepatienter med lav socioøkonomisk position ser ud til at have et særligt behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet – hvilket kan handle om, at de oftere har jobs med fysisk krævende opgaver, mens højtuddannede i højere grad har arbejdsopgaver, der er lettere at vende tilbage til, siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen.

Hun peger desuden på et andet interessant resultat. Det viser, at andelen af de hjertepatienter, der forlader deres fuldtidsbeskæftigelse efter de er vendt tilbage til arbejdet, ikke kun omfatter ældre personer, der formentlig vælger at gå på pension:

”Mine resultaterne viser, at der også er mange yngre mennesker, der ikke formår at fastholde fuldtidsbeskæftigelsen efter, at de er vendt tilbage til arbejdet. Og det er virkelig tankevækkende og kalder på indsatser, der kan hjælpe dem godt tilbage i arbejde, da de jo gerne skulle have mange år tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen.

Hjertesvigtpatienter har særligt støttebehov
Selvom resultaterne i studiet tyder på, at det især er hjertesvigtspatienter, som har et særligt behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet og fastholde det, må man ikke glemme resten:

”Alle patientgrupper har en udfordring med at få en solid tilknytning til arbejdet efter, de er blevet syge, hvilket mine resultater viser. Så selvom hjertesvigtspatienterne træder frem med et særligt behov, er det vigtigt at huske alle hjertepatienter og vurdere den enkeltes behov for støtte,” siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen og fortsætter:

”Derudover peger både min og tidligere forskning på, at der kan være god grund til at være særlig opmærksom på de hjertepatienter, som både har en lav socioøkonomisk position, hårdt fysisk arbejde og et dårligt fysisk og eller mentalt helbred.”

Alt i alt er der altså et behov for, at blandt andet sundhedsprofessionelle, der arbejder med hjertepatienter, får mere fokus på den arbejdsrettede del af hjerterehabiliteringen. Men der er også på andre områder behov for at udvikle nogle effektive indsatser, der imødekommer patienternes behov:

”Litteraturen viser, at en indsats, der kombinerer fysisk træning og psykosocial rådgivning, har større effekt på tilbagevenden til arbejde, end indsatser, der kun omfatter fysisk træning. Men ud over at sikre, at alle hjertepatienter får tilbudt et omfattende hjerterehabiliteringsprogram, bør der udvikles effektive indsatser, der understøtter hjertepatienternes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samtidig skal vi blive bedre til at identificere de hjertepatienter, der har behov for støtte.”

 

Læs mere og find flere gode råd: Når love og regler bliver en del af at være hjertesyg – Fagnet (hjerteforeningen.dk)

Find den videnskabelige artikel, der er publiceret i European Journal of Preventive cardiology:
https://academic.oup.com/eurjpc/advance-article/doi/10.1093/eurjpc/zwac249/6783189

Forskningen er udført af Hjerteforeningen, Københavns Universitet og DEFACTUM.