Mens vi flittigt måler på blodtryk og kolesterol, og taler om kost, motion og rygning i hjerterehabiliteringen, har det knebet med at screene for symptomer på angst og depression. Men en ny bevægelse er på vej – igangsat af ildsjæle og hjulpet af monitorering.

Inden for de seneste 10 år er der sket en stor stigning i antallet af hospitaler og kommuner med ansvar for hjerterehabilitering, der screener hjertepatienter for symptomer på angst og depression. Fra 61% til 88% blandt hospitalerne på landsplan, og fra 20% til 89% blandt kommunerne i Region Midtjylland.

Det viser et nyt dansk studie blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er gennemført i et samarbejde mellem blandt andre REHPA, Sjællands Universitetshospital, Syddansk Universitet og Hjerteforeningen fra 2013 til 2021.

Dog har det samlede antal af screenede patienter paradoksalt nok ikke forandret sig afgørende i samme periode. Alligevel konkluderer forskerne bag studiet, at der er sket en væsentlig forbedring, fordi screeningsindsatsen er gået fra at være drevet af enkelte ildsjæle og til, at der nu er en større fælles forståelse blandt sundhedspersonalet i hjerterehabiliteringen for vigtigheden af at screene.

”Vi er kommet rigtigt langt men med plads til forbedringer,” siger Lotte Helmark, der er sygeplejerske og Ph.d.-studerende fra Sjællands Universitetshospital og en af forskerne bag studiet.

”Der er en stor vilje blandt sundhedspersonalet til at have fokus på det. Vi har øget bevidstheden om værdien af validerede screeningsredskaber, fået flere som rapporterer ind og høstet flere erfaringer, så vi kan arbejde aktivt med kvalitetsforbedringer,” siger Lotte Helmark.

En forklaring på paradokset i, at flere hospitaler og kommuner screener, mens det samlede antal af screenede patienter ikke er steget, skal sandsynligvis findes i indberetningen af data, ifølge Lotte Helmark. Mens det er nemt at svare ’ja’ i et spørgeskema til, at man overordnet set screener – så skal der foreligge konkrete patientdata, når man indberetter, hvor mange man præcist har screenet.

”Alle ved godt, at man bør screene, og måske synes man også, at man har gjort det gennem en samtale uden at bruge et valideret screeningsredskab. Der er helt sikkert flere og flere rehabiliteringscentre, som har fokus på screeningen, men der er også mange andre krav i hverdagen, og måske prioriterer man anderledes og når ’kun’ alle de andre ting, man også skal arbejde med – kost, motion, rygestop,” siger Lotte Helmark.

I National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering anbefales det at screene i begyndelsen af rehabiliteringsforløbet og igen på et senere tidspunkt, da angst og depression også kan vise sig senere i forløbet. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter screenes minimum ved begyndelsen og afslutningen af rehabiliteringen.

De største barrierer og nye muligheder
Nogle af de største barrierer i forhold til at screene for symptomer på angst og depression handler om sundhedspersonalets manglende tiltro til screeningsredskaber, og om der er tilstrækkelige behandlingstilbud som at blive henvist til psykologisk behandling.

”Der har været en manglende tiltro til værdien af screeningsredskaber, og man stoler i stedet for på sin egen vurdering af, hvordan patienten har det. Men i løbet af studiet er der flere, der er begyndt at bruge validerede screeningsværktøjer, og i vores interviews siger alle, der har fået erfaring med at bruge et redskab, at de har fanget nogle patienter, som de ellers ville have overset,” siger Lotte Helmark.

HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) er et valideret screeningsredskab og det mest benyttede inden for hjerterehabiliteringen. Fra 2013 til 2021 voksede brugen af HADS fra 41% til 100% på hospitalerne og fra 42% til 79% i kommunerne i samme periode. Hjerteforeningen har netop valideret et nyt screeningsværktøj – WHO-5/ASS-2/MDI-2 – og sammenlignet det med HADS. Det kan du læse meget mere om i artiklen: “Nyt screeningsværktøj kan skabe bedre dialog om angst og depression”.

En anden barriere for at screene er, at sundhedspersonalet er bekymrede for, om de kan henvise patienterne til ordentlige behandlingstilbud.

”Men her er der også sket en positiv udvikling siden 2015, hvor stort set ingen havde tiltro til, at de praktiserende læger ville gøre noget ved det, og til at man nu er bevidst om at følge guidelines på området og sende patienterne videre til deres egen læge, hvis de har symptomer på angst og/eller depression,” siger Lotte Helmark og fortsætter:

”For patienterne kan det så til gengæld være en barriere, at når man bliver henvist, skal man selv aktivt tage fat i sin egen læge og lave en aftale. Det kan være for meget oven i alt det andet i sygdomsforløbet, hvis man også skal sige til lægen, at man heller ikke har det så godt psykisk.”

Monitorering giver det store skub
Indberetninger og monitorering er nøgleordene, hvis man for alvor vil rykke på at arbejde med hjertepatienternes mentale helbred, ifølge Lotte Helmark. Hospitalerne er blevet forpligtet til at skulle indrapportere, og det har haft stor betydning. Det er vigtigt, at man også begynder at monitorere i kommunerne, som er i gang med at overtage en større del af hjerterehabiliteringen, mener hun.

”Der er brug for ledelsesmæssig support, og den kommer, når man bliver målt på. Vi måler på kolesteroltal og på blodtryk, mens vi ikke har arbejdet så meget med den psykologiske dimension. Når man aktivt måler, kan man se, hvordan man ligger i forhold til andre kommuner, og hvordan man kan blive bedre. Det handler ikke om at udstille hinanden, men om hele tiden at blive bedre til at hjælpe patienterne,” siger Lotte Helmark.

Hjertepatienter med angst og depression oplever flere genindlæggelser, en generelt større sygdomsbyrde og har sværere ved at gennemføre livsstilsændringer. Kommer de i behandling, får de til gengæld både en bedre livskvalitet og en bedre sygdomsprognose.

Udover indberetninger og monitorering er der også brug for fortsat at arbejde aktivt med udbredelsen af de officielle guidelines samt uddannelse af personale og ildsjæle, der går forrest.

Flere af de interviewede i studiet sagde, at uddannelse på arbejdspladsen og kolleger i deres netværk var vigtige i forhold til, at de selv var kommet i gang med at screene.

”Alle vil patienterne det bedste, men har måske forskellige kæpheste. Derfor er de her ildsjæle vigtige – når nogen, man har høj tiltro til siger, at screening er super vigtigt, så flytter det noget,” siger Lotte Helmark.

Vær opmærksom på social ulighed
Hun anbefaler også, at man har øje for den sociale ulighed. Folk, der eksempelvis ryger mere, rører sig mindre og har en lav indkomst, bliver i mindre grad screenet for symptomer på angst og depression end folk med en høj indkomst, ifølge nye studier blandt hjertepatienter i både Danmark og England.

”Folk fra de højere sociale klasser er jo typisk holdt op med at ryge og begyndt at motionere af sig selv – og så er det måske nemmere at fokusere på den psykologiske del, når der ikke er ti andre ting, man også skal tale med patienten om. Det er værd at tænke over, om man kan lave en differentieret indsats – nogle har måske brug for 20 minutters samtale og andre for 50 minutter,” siger Lotte Helmark.

Om undersøgelse
Du kan læse hele studiet her: Implementation of systematic screening for anxiety and depression in cardiac rehabilitation: Real world lessons from a longitudinal study.

Studiet er baseret på regionale data fra Region Midtjylland og på nationale data fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase og HjerteKom Database. Alle hospitaler med hjerterehabilitering er forpligtede til at indberette deres screeningsindsats, mens kommunerne i Region Midtjylland har indrapporteret på frivillig basis til HjerteKom siden 2017.

Du kan læse mere om screening og social ulighed i studiet: Systematic screening for anxiety and depression in cardiac rehabilitation – are we there yet? – samt i studiet: Effects of screening for anxiety and depression in patients with ischaemic heart disease – a nationwide Danish register study.

Sådan kommer du i gang med at screene – guide fra Hjerteforeningen
Guiden er letlæselig og et praktisk redskab til at implementere eller optimere systematisk screening.

Officielle guidelines
De officielle guidelines for screening for symptomer på angst og depression i hjerterehabiliteringen blev første gang introduceret i 2013.