Nordisk kost ser ud til at kunne mindske risikoen for hjertekarsygdomme. Men hvad er nordisk kost – taler vi om frikadeller eller Michelin-mad fra Restaurant Noma? Få den nyeste viden på området i dette interview med adjungeret professor Kjeld Hermansen.

I rapporten ’Nordisk kost, sundhed og sygdom’ fra september 2021 har et hold af danske forskere for første gang samlet den forskning og evidens, der er for effekten af at følge et nordisk kostmønster. Konklusionen er, at et nordisk kostmønster kan være med til at forebygge de store kroniske folkesygdomme som hjertekarsygdom og type 2-diabetes.

Det betyder dog ikke, at vi nu kan spise masser af frikadeller med kartoffelsalat og fylde rigeligt med karrysalat på silden med god samvittighed. Den nordiske kost svarer nemlig ikke til danskernes nuværende levevis – de fleste spiser stadig for meget kød, mættet fedt, salt og sukker i forhold til, hvad der er godt for vores hjerter og vores sundhed.

Den nordiske kost er et såkaldt konstrueret kostmønster, som tager udgangspunkt i lokale råvarer og de fødevarer, vi har og dyrker i Norden. Den består af plantebaserede råvarer og fuldkornsprodukter, grove grøntsager og rodfrugter, bælgfrugter, frugt, bær, nødder, rapsolie og fisk, som skal udgøre hovedparten af vores måltider, mens kød, salt, sukkersødede drikke og meget forarbejdede fødevarer skal fylde mindre.

Hvad nyt er der i det, tænker du måske? Hidtil har vi godt vidst, at de enkelte fødevarer hver for sig er sunde, men man har ikke tidligere set på dem som et samlet kostmønster, fortæller adjungeret professor Kjeld Hermansen. Han er formand for arbejdsgruppen bag rapporten, der er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse.

”Der er forskel på, hvad man tror, og hvad man ved. Nu har vi evidensen, og det er vigtigt, fordi WHO har efterlyst dokumentation for at kunne anbefale regionale kostmønstre, der både er sundhedsfremmende og tager hensyn til klimaet,” siger Kjeld Hermansen.

Målet med rapporten er at inspirere fagprofessionelle, politikere og beslutningstagere til at arbejde for en kostpolitik, der både fremmer sundheden og gavner klimaet. En nordisk kost er klimavenlig, fordi den forudsætter, at råvarerne er lokalt eller regionalt producerede og er baseret på mere grønt og mindre kød.

Effekten på Hjertekarsygdomme
Samlet set er der flere ting, der tyder på, at en nordisk kost kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme. Men der mangler mere viden på området.

Der er hidtil ikke gennemført langvarige danske eller nordiske interventionsstudier, hvor man sætter nogle deltagere på en nordisk kost og andre på en sædvanlig kost. De længst varende studier er på 6 – 12 måneder, og derfor kan disse studier ikke nå at samle sygdomme op, forklarer Kjeld Hermansen.

”Til gengæld kan vi se, at der er moderat evidens for at nedsætte risikofaktorerne for hjertekarsygdom som for højt blodtryk og kolesteroltal,” siger Kjeld Hermansen.

Moderat evidens betyder, at det er sandsynligt, at yderligere forskning vil bekræfte den positive effekt af en nordisk kost. Sundhedsvurderingen af det nordiske kostmønster støttes endvidere af, at der er moderat til stærk evidens for, at fødevarerne i kostmønsteret hver for sig har forebyggende effekter på risikoen for hjertekarsygdom. Interventionsstudier er vigtige, fordi de direkte fortæller noget om kostens effekt på risikofaktorer og sygdomme (årsag og virkning).

I en anden type studie – observationsstudier, hvor man følger folks reelle levevis over mange år med spørgeskemaer – viste en dansk undersøgelse (The diet, cancer and health cohort study), at antallet af blodprop i hjertet var associeret med en reduktion på 23-45% og antallet af slagtilfælde (apopleksi) med 17% blandt dem, der i høj grad fulgte det nordiske kostmønster. Andre skandinaviske observationsstudier viste dog ingen sammenhæng. Det skal understreges, at observationsundersøgelser fortæller noget om sammenhænge mellem kosten og forekomst af sygdomme – men ikke direkte om årsag og virkning.

”I forhold til de skandinaviske observationsstudier er evidensen svag, men det betyder ikke, at effekten ikke er der. Det er som regel fordi, der ikke er lavet ret mange studier. Der er en ny metaanalyse på vej til at blive publiceret, som kommer fra en række europæiske og canadiske forskere med over 40.000 deltagere. Her kan vi blandt andet se, at dødeligheden af hjertekarsygdom er associeret med en 19% reduktion blandt dem, der i høj grad følger en nordisk kost,” siger Kjeld Hermansen, der også har deltaget i arbejdet med den nye analyse.

Hjertesygdom og middelhavskost
Sundhedseffekten ved en nordisk kost bliver også bakket op af den evidens, der er for middelhavskosten, ifølge rapporten. Middelhavskost og nordisk kost har nemlig meget tilfælles: Et højt indhold af plantebaserede fødevarer, moderate mængder af fisk og begrænsede mængder af kød og forarbejdede fødevarer. Forskellen ligger i typen af planteolier – rapsolie i nordisk kost vs. olivenolie i middelhavskost – samt at nordisk kost lægger særlig vægt på et højt indhold af fuldkorn (rug, byg og havre) samt et lavt indhold af både sukkersødede drikke og saltede fødevarer.

Definition af nordisk kost og middelhavskost

 

De væsentligste karakteristika for nordiske kostmønstre og middelhavskostmønstre i forhold til de sædvanlige gennemsnitlige kostmønstre.

Kilde: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse 2021; “Nordisk kost, sundhed og sygdom sammenholdt med middelhavskost”, boks og tabel 2.1 side 33.

 

Der er lavet langt flere studier af middelhavskosten end af den nordiske kost, og sundhedseffekten af middelhavskosten vurderes til at være moderat til stærk.

”Så kunne man jo spørge, hvorfor vi ikke bare anbefaler middelhavskosten?,” siger Kjeld Hermansen og fortsætter:

”Man har lavet forsøg med middelhavskosten i Danmark, men hen ad vejen falder folk fra. Det handler om måltidskultur. De fleste danske husholdninger har måske 10 retter, som de holder sig til. Man kan ikke bare skippe det hele og gå over til en hel anden madtradition. Men man kan måske få skiftet en eller to af de 10 retter ud med flere plantebaserede råvarer nu og her, og så over længere tid introducere hele det nordiske kostmønster.”

De underliggende mekanismer
Der er mange kendte fysiologiske mekanismer af kosten, der kan bidrage til at forklare en mulig virkning af nordisk kost og middelhavskost på risikoen for sygdom, ifølge rapporten. Plantekosten, madoliernes sammensætning og et højt indtag af fisk er formentlig vigtige. Men evidensen for de underliggende molekylære mekanismer er meget svag.

Det er sandsynligt, ifølge rapporten, at flere forskellige kostkomponenter spiller sammen. Det kan blandt andet være ved at styrke vores eget forsvar mod farlige fremmedstoffer og ved at øge dannelsen af signalstoffer, der dæmper betændelsestilstande. Nordisk kost og middelhavskost indeholder også komponenter, der kan sænke blodtrykket og blodets kolesterol. Det kan der være flere årsager til.

”Langkædede polyumættede fedtsyrer fra fed fisk kan for eksempel nedsætte indholdet af triglycerid i blodet. Der er desuden stærk evidens for, at nødder og fuldkornsprodukter kan sænke kolesterol, et lavt saltindhold kan sænke blodtrykket. Grøntsager er også gode kilder til både vitaminer, mineraler og fx nitrat og nitrit som har en betydning for fald i blodtrykket” siger Kjeld Hermansen.

Det er et komplekst spørgsmål, hvad der præcist gør, at nordisk kost og middelhavskost har en positiv indflydelse på sundheden.

”Mekanismerne bag sundhedseffekten er meget vanskelige at udtale sig om med sikkerhed. Vi kan for eksempel se på kaffe, som kan have beskyttende effekt på hjertekarsygdom. Kaffe indeholder mere end 200 bioaktive stoffer, og derfor er det svært at sige, hvad der lige præcis er forklaringen, siger Kjeld Hermansen”

Fremtidens kost
Det tager tid at ændre kostvaner, og næste skridt er at få gennemført flere, længerevarende studier i Danmark, som man er begyndt på i Sverige og Finland, ifølge Kjeld Hermansen.

I sundhedssektoren har fagpersonalet som sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter en vigtig rolle i forhold til at formidle den viden, der er på området, mener Kjeld Hermansen, ligesom han håber på at fokus på bæredygtighed og klima vil få flere børn og unge til at interessere sig for den nordiske kost.

”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke taler om ’det nye nordiske køkken’, der blev skabt i 2004 af nogle af vores stjernekokke, og som har været med til at sætte fokus på nordisk mad. Det er vigtigt, at retterne er nemme at lave, relativt billige og at man gider spise dem hver uge,” siger Kjeld Hermansen.

De officielle nye danske kostråd fra 2021, som Hjerteforeningens hjertesunde anbefalinger ligger sig op ad, ligger langt hen ad vejen på linje med det nordiske kostmønster og anbefaler en række af de samme fødevarer. Men i modsætning til den nordiske kost er den samlede effekt af et kostmønster, der bygger på de officielle kostråd, ikke testet.

 

 

 

Du kan læse hele rapporten her:
 Nordisk kost, sundhed og sygdom.

Centrale kapitler:

  • Hovedkonklusioner, sammenfatning og forskningsperspektiver s. 13-19
  • Kapitel 6 – Nordisk kost, middelhavskost og hjerte-kar-sygdomme s. 84-94