Tomme kalorier fra slik, chokolade, chips, kage, sodavand, øl og vin fylder meget i danskernes mad, viser data fra DTU Fødevareinstituttet. Der ligger derfor en stor opgave i at hjælpe borgere og patienter til at begrænse deres indtag af de næringsfattige og energitætte fødevarer for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme.  

Det er relevant, hvis man vil forebygge hjerte-kar-sygdom, at følge de hjertesunde principper og de officielle kostråd om at spare på det søde, salte og fede. Der er selvfølgelig plads til det søde, salte og fede i en ellers sund kost, bare det er i små mængder og ikke for hyppigt. Det søde, salte og fede går i mange tilfælde hånd i hånd som fx i småkager, hvor der både er tilsat sukker og mættet fedt. I store mængder kan det bidrage til bl.a. forhøjet triglycederid og LDL-kolesterol og forhøjet blodtryk mm. Ved at skrue ned, nedsætter man risikoen for at udvikle hjertesygdom og undgår, at det tager unødigt plads fra de hjertesunde fødevarer.  

DTU Fødevareinstituttet har beregnet nye tal for, hvor mange tomme kalorier, der er plads til i en sund kost for børn, unge, voksne og ældre. Resultater viser, at børn og unge indtager op til fire gange så mange søde sager og søde drikke, som der er plads til i en anbefalet kost. Faktisk skal danskere i gennemsnit reducere deres indtag af søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke med ca. 75% og erstatte det med sundere mad- og drikkevarer, for at kosten lever op til De Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012 og De officielle Kostråd 2013 (sidstnævnte fordi opdateringen af råderummet er påbegyndt i 2020, hvor disse kostråd var gældende).  

Råderumsfødevarer
Især slik, chokolade, kage, sukkersødede drikke og alkoholiske drikke bidrager til danskernes høje indtag af nydelsesmidler. DTU Fødevareinstituttet har udviklet en model, der kan udpege næringsfattige og energitætte mad- og drikkevarer med et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre – såkaldte råderumsfødevarer. Det omfatter bl.a. slik, chokolade, kager, desserter, snacks, sodavand, energidrikke, alkoholiske drikke – og også kunstigt sødede varianter. Fastfood som burger, pizza og durum er ikke en del af råderumsfødevarerne, da de i modellen faldt uden for den algoritme, der kvalificerer de enkelte madvarer som råderumsfødevarer – sandsynligvis på baggrund af fx deres bidrag med vitaminer, kostfibre og protein.  

Oversigt over mad og drikkevarer der indgår i råderummet over tomme kalorier: 

Kilde: Biltoft-Jensen A, Ygil KH, Christensen T, Matthiessen J (2021).
Råderummet til tomme kalorier – og en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer (79 sider).
 

Højst 4-6% af det daglige energibehov bør ifølge beregningerne komme fra nydelsesmidler såsom chokolade, chips, kage, sodavand, øl og vin. Til sammenligning viser beregninger af danskernes faktiske kost, at ’tomme kalorier’ bidrager med 17-22% af det samlede energiindtag i en gennemsnitlig kost. Danskere skal altså i snit erstatte ca. 75% af deres indtag af søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke med sundere mad- og drikkevarer, hvis kosten skal leve op til kostråd og næringsstofanbefalinger. 

Det ugentlige råderum i portioner
DTU Fødevareinstituttet har derfor regnet på, hvor mange ’tomme kalorier’ der er plads til, efter man har spist en kost, der dækker behovet for de anbefalede fødevarer og næringsstoffer. Det såkaldte råderum til ’tomme kalorier’ er altså forskellen mellem energiindholdet i en anbefalet kost og en persons totale energibehov. Der er lavet udregninger for otte forskellige køns- og aldersgrupper mellem 4 og 75 år. 

Hvis danskerne skal begrænse deres indtag af nydelsesmidler fra råderummet, bliver de nødt til at vide, ”hvor meget er for meget”. Derfor er nye maksimumgrænser for råderummet til tomme kalorier fastsat af DTU Fødevareinstituttet til børn, unge, voksne og ældre, så de bedre kan regulere indtaget af nydelsesmidler fremover. Der er plads til at nyde søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke, så længe man følger ordsprog som ”Lidt, men godt” og ”Alt med måde”. 

For at gøre det mere håndgribeligt har DTU Fødevareinstituttet omsat råderummet til det ugentlige antal portioner, der er plads til i en sund kost for forskellige køns- og aldersgrupper. Portionerne tager udgangspunkt i, hvor store portioner danskerne typisk indtager af nydelsesmidler. 

Skemaet herunder viser eksempler på det ugentlige råderum til tomme kalorier for børn, unge, voksne og ældre. Portionsstørrelserne er 450 kJ for 4-13-årige og 61-75-årige, og 700 kJ for 14-60-årige 

Kilde: Biltoft-Jensen A, Ygil KH, Christensen T, Matthiessen J (2021).
Fakta om nye maksimumgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke.

 

Der ligger derfor en stor opgave for fagprofessionelle og beslutningstagere i at støtte og hjælpe borgere og danskere med at skære ned for det salte, søde og fede med udgangspunkt i de nuværende vaner. I Hjerteforeningen arbejder vi med at øge tilgængeligheden og udbuddet af sunde fødevarer. Sunde fødevarer med et reduceret indhold af fedt, sukker og salt og øget mængde af fuldkorn, frugt og grønt. Vi arbejder samtidig med at øge tilgængelighed af og efterspørgsel efter mindre portioner og pakker. Dette arbejde udføres primært via vores arbejde i partnerskaberne som Fødevarepartnerskabet og i initiativet ”Ja, tak lidt mindre” under Rådet for sund mad.  

 

Læs mere: 
Få mere viden om metoderne, der ligger til grund for råderumsberegningerne, samt hvor mange ’tomme kalorier’ der er plads til i de forskellige køns- og aldersgrupper i en e-artikel fra DTU Fødevareinstituttet: ”Nye maksimumgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke”.  

Se også et faktaarket: ”Fakta om nye maksimumgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke”. 

En længere og mere fyldestgørende redegørelse om råderumsberegningerne findes i rapporten: ”Råderummet til tomme kalorier – og en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer”. DTU Fødevareinstituttet 2021.