På Sygehus Lillebælt og i seks syddanske kommuner har personalet det seneste år høstet gode erfaringer med en symptomhåndbog til hjertepatienter. Behovet for bogen opstod med det nye tværsektorielle forløbsprogram, der sender patienterne tidligere ud til de sundhedsprofessionelle i kommunerne.  

Jeg har mere hjertebanken. Jeg bliver svimmel, når jeg rejser mig. Jeg har stikkende smerter i brystkassen. Der kan være nok at bekymre sig om, når man som ny hjertepatient kommer hjem efter en hospitalsindlæggelse og igen skal have hverdagen til at fungere.  

 I en række kommuner i Syddanmark har flere hjertepatienter nu en symptomhåndbog liggende fremme i hjemmet, som både patienterne selv og deres pårørende orienterer sig i. Her kan de slå de mest typiske symptomer op og ud fra et grønt-gult-orange-rødt system se, hvordan de skal handle.  

Håndbogen findes i fire forskellige versioner: Til hjertepatienter som har gennemgået en hjerteklapoperation, patienter i behandling for hjertesvigt, patienter, som går til kontrol pga. hjerteklapsygdom og patienter, som lider af forsnævring af kranspulsårer. Den er udviklet i et samarbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation, Sygehus Lillebælt og de seks kommuner, som sygehuset samarbejder med. 

Kan jeg tillade mig at forstyrre?
Det vigtigste formål med håndbogen er mere trygge og handlekraftige patienter samt at styrke samarbejdet mellem hospital og kommuner, fortæller oversygeplejerske Anette Nissen Sørensen fra Hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt.  

 ”Tit kan det være svært for patienterne, hvor de skal gå hen, når de oplever symptomer, og nogle er usikre på, om de kan ’forstyrre’ med at ringe til os. Det vigtigste er, at patienterne får følelsen af, at de har kontrol over deres situation – at håndbogen kan vise dem vejen, så de har tillid til, at de kan handle og dermed føler sig mere trygge i deres hverdag,” siger Anette Nissen Sørensen og fortsætter: 

 ”Håndbogen er også vigtig for samarbejdet med vores seks kommuner. Vi har mange kolleger ude i kommunerne, som ikke har været vant til at se de her patienter så tidligt i forløbet. Så den skal også styrke dem i forhold til, hvordan vi plejer at håndtere symptomerne. Det er vigtigt, at patienterne oplever, at vi taler samme sprog.” 

 ”Hvis vi så bliver gode til at udlevere håndbogen, og de ude i kommunerne bliver gode til at spørge ind til den – så mærker patienterne også, at vi arbejder sammen om deres forløb.” 

Nyt forløbsprogram, nye behov
Behovet for symptomhåndbøgerne kom sammen med det nye tværsektorielle forløbsprogram, der har været gældende siden januar 2020. Forløbsprogrammet har blandt andet betydet, at rehabiliteringen begynder tidligere ude i kommunerne.  

 Sygehusene har ansvaret for patienternes symptomforståelse, og at patienterne ved, hvordan de skal håndtere symptomer. Implementeringen af symptomhåndbogen på Sygehus Lillebælt begyndte i januar 2021, og den er netop blevet evalueret for anden gang blandt patienter og personale fra henholdsvis sygehuse, kommuner og almen praksis. Flertallet af de sundhedsprofessionelle i kommunerne og på hospitalet vurderer, at håndbogen styrker patienternes handlekompetencer i høj eller meget høj grad, og de vil også anbefale bogen til kolleger.   

 ”Patienterne selv fortæller, at håndbogen ligger fremme – især i starten, når de lige er kommet hjem fra hospitalet. Det giver en tryghed. Det gælder også for de pårørende. Vi kender jo alle sammen de her patienter, som kan finde på at negligere deres symptomer, og da hjælper det de pårørende at kunne sige; jamen, der står altså i bogen, at vi skal gøre sådan og sådan,” fortæller Anette Nissen Sørensen.  

Vigtig i den følsomme periode
I evalueringen er sundhedspersonalet enige om, at symptomhåndbogen skal udleveres til patienterne så tidligt som muligt i deres forløb. Om muligt, gerne allerede under indlæggelsen og ellers ved den første kontakt i rehabiliteringsklinikken på Sygehus Lillebælt lige efter udskrivelse.  

 ”Det er en meget følsom periode, når man lige er kommet hjem fra hospitalet og skal håndtere usikkerheden og prøve at forstå, hvad der er på spil. Så det er godt at have bogen allerede der. Vores intention er, at patienterne bærer håndbogen med sig rundt og kan bruge den til at samtale ud fra – på hospitalet, hos den praktiserende læge eller til genoptræningen,” siger Anette Nissen Sørensen.  

 Hun understreger, at symptomhåndbogen ikke kan stå alene, og derfor ligger den ikke til udlevering på eksempelvis apoteker eller i sundhedshuse. 

”Der skal nogle ord og forklaringer med på vejen ud fra, hvad der gælder for den enkelte patients sygdom, og så man ikke bliver alt for forskrækket over de mulige symptomer. Det er jo heller ikke alle, der vil opleve symptomer, og jeg tror heller ikke man oplever symptomerne entydigt.”  

 ”Det er også meget vigtigt at få sagt, at man altid skal henvende sig til os eller de sundhedsprofessionelle i kommunerne, hvis man er i tvivl. Man behøver bestemt ikke vente indtil, man er gået i ’gul’ eller ’rød’,” siger Anette Nissen Sørensen med henvisning til trafiklys-systemet i håndbogen. 

Deler gerne erfaringer 
På Sygehus Lillebælt har de fået flere henvendelser fra kolleger i andre regioner, og de deler gerne materialet og kommer ud på besøg og fortæller om hele projektet. Materialet skal tilpasses lokalt.  

 Du kan læse mere om projektet på Syddansk Sundhedsinnovations hjemmeside, hvor du også finder et link til den ene af symptomhåndbøgerne ”Symptomhåndbog til dig, der har forsnævringer i hjertets kranspulsåre”, 2020.  

 Du er også velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anette Nissen Sørensen fra Sygehus Lillebælt på mailadressen: [email protected]  

 De fire udgaver af symptomhåndbogen findes aktuelt i printede versioner, mens Syddansk Sundhedsinnovation forventer også at udarbejde en digital udgave.  

 Evalueringsrapporten finder du her