Et studie viser, at langt de fleste bivirkninger registreret i forbindelse med statinbehandling formentlig kan tilskrives negative forventninger til behandlingen.
– Han var fuldstændig blæst bagover, da vi viste ham resultaterne af studiet, fordi han kunne se, at han i de måneder, hvor han havde haft svære muskelsmerter og ikke kunne komme ud af sengen, havde fået placebo.
Sådan fortæller forskerne bag et studie af statiners bivirkningsprofil om en af de deltagere, der oplevede voldsomme bivirkninger i form af muskelsmerter samtidig med, at han fik placebo. Studiet omfattede 60 patienter, der tidligere var droppet ud af statinbehandling på grund af bivirkninger.
Hvor en placeboeffekt er forbundet med en markant og målbar bedring i symptomer eller sygdomstilstand, selvom behandlingen er virkningsløs, er en såkaldt ’noceboeffekt’ forbundet med en forværring. Eller sagt på en anden måde: Negative forventninger til en behandling kan give tilsyneladende bivirkninger.
Og netop ’nocebo’ er omdrejningspunktet i studiet med statinbehandling, der er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift New England Journal of Medicine. Resultaterne viste nemlig, at langt de fleste af de bivirkninger, som forsøgsdeltagerne oplevede, skyldtes noceboeffekten.
– Studiet bekræftede et fænomen, som vi læger længe har haft mistanke om eksisterede. Nemlig at en del af patienterne i statinbehandling har negative forventninger til bestemte bivirkninger af behandlingen – som eksempelvis muskelsmerter – og at de negative forventninger i sig selv kan forårsage bivirkninger, siger Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason og forklarer om studiet:
– Forsøgsdeltagerne oplevede samme bivirkningningsprofil, når de tog statiner og placebo. Halvdelen af dem fik tilmed bivirkninger, når de ikke tog hverken statiner eller placebo. I alt kunne 90 procent af de rapporterede bivirkninger registreret i forbindelse med statinbehandlingen tilskrives noceboeffekten, siger Gunnar Gislason (se også faktaboks om studiet).
I løbet af et år fik forsøgsdeltagerne skiftevis i en måned ad gangen i tilfældig rækkefølge henholdsvis statiner (atorvastatin 20 mg), placebo eller slet ingen behandling. Perioderne med hverken placebo- eller statinbehandling gjorde, at man kunne fratrække baggrundssymptomer, der skyldtes andre ting som f.eks. aldring og andre kroniske sygdomme.
For meget fokus på muskelsmerter
Muskelsmerter er en af de hyppigste årsager til, at patienter dropper ud af statinbehandling. Men ifølge Gunnar Gislason er der på baggrund af studier med ældre statiner opstået en myte omkring muskelsmerter som en alvorlig bivirkning.
– De studier, hvor vi har set alvorlige og sjældne bivirkninger med muskelsmerter og muskelhenfald (rhabdomyolyse) har ikke noget med den moderne behandling at gøre med de præparater, der er på markedet i dag, og som vi bruger nu. Det er kliniske forsøg med ældre statiner, der blev brugt i højere doser end nødvendigt og uden at få en mærkbar yderligere virkning på at sænke kolesterolet. Alligevel hænger det med muskelsmerter som bivirkning stadigvæk ved, siger han og forklarer:
– Der har været meget fokus på muskelsmerter i forbindelse med statinbehandling, og der er opstået en form for myte omkring muskelsmerter som en alvorlig bivirkning ved behandlingen. Det gør, at patienterne måske oplever det i større omfang.
Når man kigger på de mange kliniske forsøg, der er lavet med moderne statiner, er der dog ikke noget, der tyder på, at statiner giver alvorlige bivirkninger.
– Statinbehandling er den bedst dokumenterede behandling, vi har til hjertepatienter, og sikkerhedsprofilen på moderne statiner er velkendt og velundersøgt. Når man i dobbeltblindede forsøg sammenligner personer, der har fået statinbehandling, med de personer, der har fået placebo, har de den helt samme bivirkningsprofil, forklarer Gunnar Gislason.
– Behandling med statiner er et af de største fremskridt indenfor hjertemedicinsk behandling. Derfor er vi meget fokuserede på, at patienterne så vidt muligt får behandlingen, fordi den er effektiv og vigtig, og fordi vi ikke har noget godt alternativ til de patienter, der ikke tåler statinbehandling på grund af bivirkninger, siger han.
Tag dialogen med patienten
Gunnar Gislason mener, at det er vigtigt, at sundhedspersonalet tager en dialog med de hjertepatienter, der vil droppe ud af statinbehandling på grund af bivirkninger.
– Vi skal respektere og anerkende de bivirkninger, patienten har. Samtidig skal vi tale med patienten om, at symptomerne ikke nødvendigvis er relateret til medicinen, og vi skal understrege vigtigheden af statinbehandlingen. Man kan forsøge at starte behandlingen op igen med en anden type statiner eller måske prøve med mindre doser, siger han.
Det er også vigtigt at tale med patienterne om, at mange andre patienter har held til at starte behandlingen op igen.
– Studiet viser, at halvdelen af patienterne havde held med at starte deres behandling op igen. Det kan vi bruge i dialogen med patienterne til at fortælle, at en stor andel af de patienter, der har oplevet bivirkninger med statinbehandling, har succes med at starte behandlingen op igen, siger Gunnar Gislason.
– Det kan være en lettelse at få at vide, at der er andre, der har samme symptomer, og at det for dem er gået godt at starte op på behandlingen igen. Det kan også være med til at afmystificere det, siger han.
Ifølge Gunnar Gislason oplever mellem otte og ti procent af patienter bivirkninger af statiner. For langt de fleste er bivirkningerne forbigående, men der er ganske få patienter, hvor bivirkningerne er så stærke, at de ikke kan tage medicinen. Det er de patienter, man har undersøgt i studiet.
Statinbehandling er en forsikring
Noceboeffekten har vist sig at være stærkere ved asymptomatiske sygdomme.
– Når du har en sygdom, hvor medicinen ikke fjerner smerter men derimod forebygger fremtidig sygdom, er det svært at mærke effekten af behandlingen. Hvis du mærker bivirkninger, men du ikke kan mærke nogen effekt, kan det være sværere at acceptere behandlingen, forklarer Gunnar Gislason
– Det er vigtigt, at vi får forklaret rationalet for behandlingen til patienterne. At behandlingen er ligesom en forsikring, hvor vi laver forebyggende tiltag og mindsker risikoen for sygdom i fremtiden, siger han.