Hjertesygdom giver anledning til både små og store spørgsmål. Fagprofessionelle rådgivere på Hjertelinjen lægger ører til dem alle, og hjælper med at give svar og få sat ord på bekymringer og svære følelser.

På alle hverdage fra kl 9-16 sidder hjertesygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, diætister og psykologer på Hjertelinjen klar til at rådgive og støtte borgere, som ringer ind med spørgsmål og bekymringer. Det har de gjort siden 1993, og det bliver til cirka 10.000 rådgivninger om året.

Hjertelinjen er navnet på Hjerteforeningens rådgivningsservice. Den er gratis at benytte, og består både af en telefonlinje, rådgivning over e-mail og online videomøder.

Ifølge teamleder i Hjerteforeningen og ansvarlig for blandt andet Hjertelinjen, Pernille Ibsen Hauge, er telefonlinjen rygraden i rådgivningen:

– Det er helt klart vores telefonrådgivning, som benyttes mest, og langt størstedelen af dem, som ringer ind, er hjertepatienter eller pårørende til hjertepatienter. Men vi får også opkald fra fagfolk i f.eks. kommuner, som ringer ind for at få faglig sparing, og fra personer, som f.eks. er arvelig disponeret for hjertesygdom.

Et frirum til at stille spørgsmål
Rådgiverne har ikke adgang til borgernes journaler eller sygehistorier. Derfor tager samtalerne udgangspunkt i, hvad borgeren selv fortæller og ønsker at tale om. Rådgiverne trækker i deres svar på viden fra generelle anbefalinger, retningslinjer og evidens inden for hjerteområdet, samt deres erfaringer.

– Der bliver ikke ført journal, og Hjertelinjen kan derfor for nogen være et frirum, hvor man frit kan stille spørgsmål, som man nogle måske synes er svære at stille i relation til ens behandler eller sagsbehandler, forklarer Pernille Ibsen Hauge, og fortsætter:

– Selvom rådgiverne har forskellige faglige baggrunde, så har de alle et højt basisniveau, og kan svare på mange spørgsmål – og så henviser de til hinanden, når der er brug for en særlig fagkompetence.

 Hjælp til forståelse og accept
Ifølge Pernille Ibsen Hauge er et stort tema på Hjertelinjen spørgsmål, der handler om at lære at forstå ens sygdom og nye situation:

– Det kan være spørgsmål omkring, hvad en diagnose rent faktisk betyder og har af konsekvenser; hvad man kan forvente, når man bliver udskrevet fra hospitalet; eller hvorfor man er blevet indkaldt til en undersøgelse, fortæller Pernille Ibsen Hauge, og fortsætter:

– Mange ringer også ind, fordi de er utrygge eller angste. Det kan være uvished om, hvad der skal ske efter en operation; frygten for at dø; eller sorg over, at en pårørende er syg. Vi hjælper med at sætte ord på følelserne, og gør det klart for dem, at de ikke er alene med deres tanker og bekymringer.

– Uanset problemstillingen, så handler det i høj grad om at lytte og spørge ind. Nogle gange kan det at sige tingene højt til en udeforestående, i sig selv gøre bekymringerne mere håndterbare. Nogle borgere kan nærmest have en fornemmelse af, at de er ved at blive skøre, fordi de oplever angst eller bekymringer, der kører i ring – og så er det rart at vide, at man ikke er den eneste, der har det sådan, forklarer Pernille Ibsen Hauge.

Hjælp til at skabe overblik og struktur
En del af samtalerne handler også om at hjælpe med at skabe overblik og struktur over borgernes forløb – og hvilke handlemuligheder de har.

– Overgange mellem forskellige dele af et forløb fylder en del i vores opkald. Det kan være overgangen fra hospital til kommunal genoptræning. Eller når genoptræningen slutter, og man nu skal ”klare sig selv”, fortæller Pernille Ibsen Hauge og fortsætter:

– Vores opgave her er, ud over at lytte, at guide borgerne til hvor i systemet, de kan få hjælp med deres specifikke problem. Rådgivningen kan handle om, at de bliver klar over, hvad de skal spørge om næste gang, de er til undersøgelse på hospitalet eller har en samtale med kommunen. Gennem rådgivningen oplever vi, at det bliver nemmere for dem at skille tingene ad, og dermed lettere at handle.

Overvældede tilfredse brugere
Varigheden af opkald varierer. Nogle faktuelle spørgsmål kan klares på 5 minutter. Men er det nødvendigt, kan et opkald af mere psykologisk karakter ifølge Pernille Ibsen Hauge godt tage 45 minutter til en time:

– Det handler om tage en snak i det omfang, der er behov for, frem for at følge et skemasat program, som man jo ofte er underlagt i en behandlersituation. Her er der tid til at lytte og eventuelt også at blive guidet videre til en af Hjertelinjens psykologer til en snak.

For at sikre sig, at det er den bedst mulige rådgivning, der gives, måler Hjerteforeningen jævnligt på brugernes tilfredshed. Og den er ifølge Pernille Ibsen Hauge høj:

– Generelt er brugerne meget tilfredse med den rådgivning, de får, hvilket jo kun kan give os faglig stolthed.

Af samme grund håber Hjerteforeningen, at endnu flere får kendskab til Hjertelinjen.

– Vi ved, at mange af dem, som ringer ind, har hørt om Hjertelinjen i forbindelse med deres kontakt med hospitalerne. Men ude i kommunerne og almen praksis virker det ikke til, at kendskabet til Hjertelinjen er helt så stort, forklarer Pernille Ibsen Hauge og fortætter:

– Vi kan i vores undersøgelser også se, at de patienter, som kontakter Hjertelinjen, har længere uddannelser, end når man ser på hjertepatienterne som gruppe. Fremadrettet ville vi gerne socioøkonomisk ramme lidt bredere, sådan at også mere sårbare grupper kan få gavn af den sparring og støtte, vi tilbyder. Derfor vi håber meget, at fagprofessionelle uden for sygehusvæsnet vil gøre borgere opmærksomme på Hjertelinjen, eller eventuelt selv bruge den, hvis de har brug for faglig sparing.

Corona-effekten
Med sine 28 år i rygsækken og tilfredse brugere er der ingen planer om at afvikle Hjertelinjen. Snarere tværtimod. For mens Danmark i foråret 2020 lukkede ned på grund af COVID-19-epidemien, blev der skruet op for Hjertelinjen.

– COVID-19 har naturligvis givet anledning til mange spørgsmål og bekymring blandt personer med hjertesygdom. Det blev helt tydeligt på Hjertelinjen, hvor vi har haft markant flere opkald, og i perioder har måtte sætte mere personale på til at besvare telefonerne, forklarer Pernille Ibsen Hauge.

Rådgiverne bliver løbende blevet klædt på til at svare på henvendelserne. Det gælder naturligvis også, når verdens rammes af en ny infektionssygdom, der især rammer hårdt blandt folk med kronisk sygdom.

– Lige nu, hvor spørgsmålene om COVID-19-vacciner fylder meget, så trækker vi på andre medarbejdere i huset og får sparing med f.eks. Hjerteforeningens forskningschef, som er med til at sikre, at rådgiverne er opdaterede på den nyeste viden, siger Pernille Ibsen Hauge

Spørgsmål om COVID-19 har især handlet om graden af sårbarhed og bekymring i forbindelse med genåbninger. Men også ensomhed og følelse af isolation er store temaer, forklarer Pernille Ibsen Hauge:

– Vi kan ikke nødvendigvis fjerne ensomheden, men vi lytter og kan hjælpe til at lade dem vide, at de ikke er alene i det. Nogle gange er det også fint med et realitetstjek med en udeforstående fagprofessionel, som har tiden til at lytte. På den måde kan det blive nemmere at mærke efter, hvornår og hvordan man kan løsne lidt op for isolationen og komme ud og drikke en kop kaffe udenfor.

– Som med så mange af de opkald vi modtager, så handler det i høj grad om at relatere faglig viden og erfaring om hjerteområdet med borgernes bekymringer eller spørgsmål. På den måde kan borgeren forhåbentlig få ny viden, se nye handlemuligheder eller få en forståelse af, hvad de selv kan gøre, eller hvem der kan hjælpe dem, slutter Pernille Ibsen Hauge.

 

Som sundhedsprofessionel i kommuner, hospitaler og lægepraksis kan man bestille visitkort for Hjertelinjen.

Du kan finde og bestille dem via shoppen på Fagnet