Patienter med atrieflimren er i størst risiko for ikke at få information og rådgivning om psykosociale følger.
En stor del af hjertepatienter modtager ikke information om og støtte til de følelsesmæssige forandringer, som ofte følger med en hjertesygdom, herunder angst, depression, ændringer i sexlivet og personlige relationer.
Det viser et dansk kohortestudie publiceret i British Medical Journal Open, der omfatter 5.000 tilfældigt udvalgte patienter diagnosticeret i 2013 med hjertesygdom (atrieflimren, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom eller hjerteklapsygdom med hjerteklap operation). I studiet blev registerdata kombineret med en spørgeskemaundersøgelse udført i 2014, hvor patienterne selv skulle angive i hvilken grad de havde modtaget rådgivning om og støtte til at håndtere mulige følelsesmæssige forandringer – psykosociale følger – i forbindelse med deres hjertesygdom.
Hele 40 procent af patienterne angav i spørgeskemaundersøgelsen ikke at have fået information om psykosociale følger efter deres hjertesygdom, og omkring halvdelen oplevede, at de manglede psykosocial rehabilitering og støtte. Omkring en tredjedel oplevede, at de manglede både information og rehabilitering eller støtte.
– Det er en stor andel, der oplever ikke at få den information, rådgivning og støtte, de har brug for, men det er ikke helt så overraskende, siger professor i kardiologisk psykologi ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, Susanne S. Pedersen.
Mange screenes ikke systematisk
Hun giver her sit bud på hvorfor så stor en andel af hjertepatienter oplever ikke at få den rådgivning og støtte, de har brug for.
– Vi har en national klinisk retningslinje for patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og hjerteklapopererede, der anbefaler, at vi skal screene patienterne systematisk for symptomer på angst og depression og også tilbyde dem en psykosocial indsats som del af hjerterehabiliteringen. På nuværende tidspunkt screenes dog kun patienter med iskæmisk hjertesygdom systematisk for angst og depression, forklarer Susanne S. Pedersen og fortsætter:
– Men én ting er, at man screener for angst og depression, og en anden er, at patienten efterfølgende skal tage fat i egen læge for at få et tilbud om behandling, som ikke udgør del af hjerterehabiliteringen på nuværende tidspunkt. Det er ikke alle, der har overskud til det – for eksempel hvis man lider af depression – og der kan være stor forskel på, hvad den praktiserende læge kan tilbyde, siger hun.
– Ligesådan eksisterer der en nyere og separat klinisk retningslinje for rehabilitering til patienter med atrieflimren, atrieflagren, patienter med endokarditis og patienter behandlet med en defibrillator (ICD-enhed). Disse patienter screenes ikke systematisk, og det er ikke standard praksis at tilbyde patienter med atrieflimren og -flagren hjerterehabilitering, siger Susanne S. Pedersen.
Peger på social ulighed
Undersøgelsen viste, at de personer med den største risiko for ikke at modtage tilstrækkelig psykosocial oplysning og støtte, er patienter med atrieflimren, patienter med angst og depression, patienter der ikke har kontakt til deres praktiserende læge, ældre patienter, kvinder, arbejdsløse, patienter med komorbiditet og de, der bor i Region Hovedstaden.
Hvorfor patienter med atrieflimren er i større risiko end de øvrige hjertepatienter for at få et utilstrækkeligt psykosocialt tilbud, har Susanne S. Pedersen et bud på.
– Patienter med atrieflimren bliver ofte ladt i stikken, da der ikke har været så meget fokus på, at de kan have psykosociale problemer, selvom studier viser at omkring 28-38 procent af patienterne med atrieflimren lider af angst og depression. Denne undersøgelse understøtter, at vi bør ændre på vores opfattelse, siger hun.
Susanne S. Pedersen mener, at det ikke er overraskende, at især ældre og patienter med angst og depression samt arbejdsløse og patienter med komorbiditet, er i større risiko for ikke at modtage den hjælp, de har brug for.
– Det er de patienter, der er mest sårbare og måske ikke har overskud til selv at opsøge egen læge for at få den støtte, de har brug for. For eksempel er der efterhånden tilstrækkelig dokumentation for, at hvis man lider af depression, har man en større risiko for at udvikle hjertesygdom, men også at depression øger risiko for forværring af sygdommen. På den måde kan man sige, at resultaterne peger på, at der er en social ulighed i forhold til den information og støtte patienterne får, fordi de ikke er lige så gode til at tage aktivt hånd om deres eget helbred som patienter uden depression, siger hun.
Vigtigt at screene for angst og depression
Susanne S. Pedersen peger på nogle indsatsområder på baggrund af undersøgelsens resultater.
– Resultaterne her sender et signal om, at der er mangler i forhold til information og patientuddannelse og hele organiseringen af behandlingen for i al fald nogen af vores patienter med hjertesygdom. Det gælder blandt andet patienter med atrieflimren og hjertesvigt, som bør få et andet behandlingstilbud, end de får i dag, siger Susanne S. Pedersen.
– Resultaterne understreger også, at det er vigtigt at screene for angst og depression, fordi hjertepatienter med angst og depression potentielt set har en dårligere prognose, og her er det lige så vigtigt, at der er et passende tilbud til behandling af angst og depression. Det er ikke tilfældet i øjeblikket, hvor man enten selv kan opsøge en psykolog eller blive henvist af egen læge til psykologbehandling, hvis man har råd til det, idet der er en egenbetaling, siger Susanne S. Pedersen.
Artiklen kan findes her:
What are the prevalence and predictors of psychosocial healthcare among patients with heart disease? A nationwide population-based cohort study.