To måneder efter en hjerteklapoperation burde patienten være ovenpå igen og kan vende tilbage til arbejde. Et nyt dansk studie viser dog, at hver 5. patient i aldersgruppen 18-63 år et halvt år efter operation stadig ikke er tilbage i arbejde. 

Selvom de på papiret er erklæret raske og kan vende tilbage til hverdagen, så er hver 5. hjerteklapopererede i aldersgruppen 18-63 år, seks måneder efter operationen ikke tilbage i arbejde. Det på trods af at de fra et klinisk synspunkt efter 6-8 uger burde kunne fortsætte livet, hvor de slap det. Det viser et netop offentligt gjort dansk studie. 

 Studiet er et af de første af sin slags, og er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One. Det er baseret på data fra 282 hjerteklapopererede og deres tilknytning til arbejdsmarkedet op til seks måneder efter operation i perioden 2013-2017. 

I gennemsnit 15 ugers sygemelding
Post doc Britt Borregaardder er sygeplejerske og PhD fra Odense Universitetshospital, er hovedforfatter til artiklen, og har i flere år arbejdet med netop hjerteklapområdet. Alligevel kommer studiets fund bag på hende: 

 – Vi finder, at et halvt år efter operationen er 20 procent stadig ikke tilbage i arbejdeYderligere kan vi se, at dem som kommer tilbageførst er det efter en mediantid på 15 uger. Det er for mig et overraskende fund. Vi forventer jo, at patienterne vender tilbage til deres arbejde, når brystbenet er helet op. 

 Set fra Britt Borregaards perspektiv står vi med et problem, da det ikke bare går ud over patienternes og de pårørendes livskvalitet, men også har samfundsøkonomiske konsekvenser.  

  Arbejdslivet er for langt de fleste af stor betydning for at føle sig rask og velbefindende. Denne del af tilbagevenden til hverdagslivet, lader til at være en større udfordring, end vi troedeforklarer Britt Borregaard. 

Især de yngste patienter er ramt
Studiet er baseret på data om sygefravær og sygedagpenge fra Danmarks Statistik. Der er kun fokuseret på hjerteklapopererede, der var arbejdsdygtige før operation (aldersgruppen 18-63 år). Da de fleste hjerteklapopererede patienter ikke længere er arbejdsdygtige, er  datagrundlaget i studiet relativt lille. Det betyder, at det er svært at analysere forskellen mellem aldersgrupper. Alligevel tyder noget på, at det er især er de yngre patienter, som har det svært. 

   Ser man udelukkende på aldersgruppen 18-45 år, er andelen, som ikke er vendt tilbage til arbejde seks måneder operationen, oppe på 29 procent. Der er derfor noget, der tyder på, at vi specielt bør være opmærksomme på denne gruppe, fortæller Britt Borregaard. 

Rehabiliteringsfokus på at komme tilbage på arbejde
En begrænsning ved studiet er, at det ikke har været muligt at tage højde for, om patienterne har været i et rehabiliteringsforløb eller ej, da disse data er ikke obligatoriske at indberette.  

 Ifølge Britt Borregaard er der dog ikke umiddelbart grund til at tro, at manglende rehabilitering kan forklare tendensen: 

 – Vi ved fra andre studier, at rehabilitering til hjerteklapopererede, som den er i dag, desværre ikke ser ud til at have en effekt på netop tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 

 Fremadrettet kan rehabiliteringsforløb, ifølge Britt Borregaard, dog uden tvivl spille en rolle i forhold til at sikre, at de unge hjerteklapopererede kommer hurtigere tilbage i arbejde. Det kræver dog, at der kommer fokus på problemstillingen. 

 – Mit gæt er, at man i rehabiliteringen, ligesom i sygehusafdelingerne, ikke er klar over, at mange af patienterne har vanskeligheder ved at vende tilbage til deres arbejde, fortæller Britt Borregaard. 

 – Det psykiske fylder heldigvis mere i dag i rehabiliteringen, men måske bør dimensionen om at vende tilbage til sit arbejde og hverdagslivet fylde endnu mere, forklarer Britt Borregaard. 

Derfor er hendes forslag, at man i langt højere grad spørger ind til patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet og til de barrierer, der kan være i forhold til det at vende tilbage i arbejde. Det gælder både i rehabiliteringen, men også på de kardiologiske afdelinger. 

 – Når patienterne kommer ind til enten opfølgning eller den første ekkokardiografi, bør vi i højere grad spørge ind til, om de er vendt tilbage til arbejdet. På denne måde får vi mere viden, og kan derved bedre støtte patienterne, anbefaler Britt Borregaard. 

De praktiserende lægers rolle
Endelig er der grund til at involvere de praktiserende læger, og se på deres rolle i problematikken. Det er imidlertid et område, som vi ifølge Britt Borregaard ikke ved nok om. 

 – Vores studier antyder, at der flere steder i sundhedsvæsnet mangler viden om hjerteklapopererede. Enten har de praktiserende læger ikke tilstrækkelig viden om, hvornår hjerteklapopererede fysisk set burde være klar til at vende tilbage til arbejdet, eller også er patienterne dårligere end vi går og trorog det kan være årsagen til, at lægerne fastholder, at patienterne er sygemeldt så længefortæller Britt Borregaard. 

Standardforløb er ikke standard for patienten
At blive hjerteklapopereret ved en åben operation kan for den sundhedsfaglige virke som et standardforløb. Men det er bestemt ikke en standardting for patienten, fremhæver Britt Borregaard: 

  Patienterne, især de yngre hjerteklappatienter, bliver i den grad konfronteret med, at deres hjerte ikke virker, som det skal, og at de kan dø en dag. Det er ikke en almindelig tanke, man går og tænker over, når man er ung. Desuden er der meget nyt at forholde sig til og en ændret hverdag, som indebærer, at man blandt andet skal tage medicin resten af livet, forklarer Britt Borregaard og afslutter: 

 – Patienter er måske fysiologisk raske, men ikke nødvendigvis raske mentalt, og de skal lære at leve med en ”ny krop”. Det skal vi i langt højere grad være opmærksomme på, for det har konsekvenser på mange planer, også i forhold til at vende til bage til hverdagen og jobbet efter operationen. 

 

Læs artiklen publiceret PLOS ONE:
Borregaard B, Dahl JS, Ekholm O, Fosbøl E, Riber LPS, Sibilitz KL, et al. (2020) Employment status before and after open heart valve surgery: A cohort study. PLoS ONE 15(10)