Hjertepatienters egne vurderinger af fysisk helbred, symptomer på depression og tryghed kan identificere de patienter, der har den største risiko for at dø indenfor det næste år. Forskere vil udvikle screeningsværktøj med spørgsmål til patienterne.
Når en patient med iskæmisk hjertesygdom udskrives fra et dansk hospital, dør godt fire procent indenfor det første år. Nu ser det ud til, at man ved at spørge patienterne selv, kan finde frem til dem med den største risiko for at dø.
I et studie offentliggjort på den årlige kongres ’European Society of Cardiology’ (ESC) af godt 13.000 patienter med iskæmisk hjertesygdom udskrevet fra et af de fem hjertecentre i Danmark, udfyldte godt halvdelen – 7.176 patienter – et spørgeskema, hvor patienterne skulle vurdere eget helbred. Data fra spørgeskemaerne blev sammenholdt med registerdata omhandlende død. I alt 587 af patienterne døde indenfor det første år.
Lektor på Institut for Klinisk Medicin og Seniorforsker ved Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Universitetshospital Trine Bernholdt Rasmussen har stået i spidsen for undersøgelsen og forklarer om resultaterne:
– Vi så, ikke overraskende, at dem, der døde indenfor et år efter udskrivelse, også var dem, der vurderede deres eget helbred til at være dårligst i vores spørgeskemaer.
Hun uddyber hvad der mere præcist så ud til at kunne forudsige patienternes risiko for død.
– Selvrapporteret fysisk helbred var det, der havde den bedste prædiktive værdi. Forstået på den måde, at et selvrapporteret dårligt fysisk helbred var forbundet med den største risiko for død.
Det var spørgsmål som: ’Er du på grund af dit helbred begrænset i lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge, cykle eller gå flere etager op ad trapper?’ eller ’har du på grund af dit fysiske helbred nået mindre, end du gerne ville?’
Depression giver tre gange større risiko
Præcis hvordan Trine Bernholdt Rasmussen og hendes kolleger har tænkt, at den nye viden kan komme i spil i klinisk praksis, forklarer hun her.
– Vi vil på sigt udvikle et screeningsværktøj til vores ambulatorier, hvor vi samler nogle få centrale spørgsmål, der ser ud til at fange de patienter med den største risiko for død.
Udover at indeholde spørgsmål relateret til fysisk helbred, skal screeningsværktøjet som et minimum også indeholde spørgsmål om symptomer på depression, utryghed ved udskrivelse og ensomhed.
De tre faktorer viste sig nemlig, sammen med selvrapporteret dårligt fysisk helbred, i væsentlig grad at øge risikoen for død. Patienternes selvrapporterede symptomer på depression var næst efter dårligt fysisk helbred den bedste faktor til at forudsige tidlig død efter udskrivelse.
– Selvrapporterede symptomer på depression var i vores studie forbundet med en tre gange større risiko (300 procent) for at dø indenfor det første år efter udskrivelse, sammenlignet med patienter, der ingen symptomer havde på depression, siger Trine Bernholdt Rasmussen.
– Ligesådan var en følelse af utryghed ved udskrivelsen forbundet med en dobbelt så stor risiko for død (200 procent) sammenlignet med de patienter, der følte sig trygge. Vi så også, at hvis du bor alene og føler dig ensom, har du godt en halv gang større risiko (60 procent) for at dø indenfor det første år efter, du er udskrevet. Her er det ikke det at bo alene men følelsen af ensomhed, der har betydning, forklarer hun.
Hvor meget et selvrapporteret dårligt fysisk helbred øger risikoen for død er ifølge Trine Bernholdt Rasmussen svært at komme med et estimat for ud fra nuværende analyser. Det skyldes den måde tallene er gjort op på. Til gengæld vurderer hun overordnet set, at undersøgelsens resultater er robuste.
– Det er et stort datamateriale vi har, så vores estimater er rimelig præcise, siger hun.
Data stammer fra det nationale DenHeart studie ledet af professor Selina Kikkenborg Berg fra Rigshospitalet (se også fakta).
Skal tilbyde alternativ til rehabilitering
Et screeningsværktøj med udvalgte spørgsmål vil være relevant at benytte ved udskrivelsen eller i begyndelsen af et rehabiliteringsforløb.
– Rehabiliteringen får ikke altid fat i de patienter, der har det allerværst, fordi de patienter ofte ikke møder op til et rehabiliteringsforløb. Ved at screene patienterne ved udskrivelsen, kan vi måske fange de patienter og tilbyde dem et alternativ til et klassisk rehabiliteringsforløb, siger Trine Bernholdt Rasmussen og supplerer:
– Spørgeskemaet kan også bruges før og efter selve rehabiliteringsforløbet. Hvis der er en gruppe, der ikke spontant restituerer, skal der måske være et særligt tilbud til dem i rehabiliteringen, siger Trine Bernholdt Rasmussen.
Spørgeskemaet vil også med fordel kunne anvendes som baggrund for en patientsamtale, foreslår Trine Bernholdt Rasmussen:
– Patientens eller borgerens svar på et spørgsmål som ’føler du dig tryg ved at komme hjem’? kunne være et godt udgangspunktet for en samtale. For eksempel om hvordan en eventuel utryghed kunne nedbringes, siger Trine Bernholdt Rasmussen.
Du kan læse mere om DenHeart studiet her.