Det giver læger og sygeplejersker fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet svarene på i en ny bog til studerende og nye i specialet  

Hvorfor skal man huske at veje en hjertepatient? Hvordan tager man den svære samtale med pårørende? Og hvad betyder ICD og RCA?

Det kan være nogle af udfordringerne, hvis man som studerende eller nyuddannet sygeplejerske får job på en hjerteafdeling. Eller hvis man er rutineret i sygepleje, men skifter fra et andet speciale. Og netop dem har sygeplejerske med specialuddannelse i intensiv sygepleje Heidi Glud og overlæge Jesper Kjærgaard fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet skrevet lommeopslagsbogen ’Håndbog i sygepleje: Kardiologi’ til.

Sygeplejersker bliver specialiserede
– I dag arbejder vi sygeplejersker ikke i enten medicin eller kirurgi, men er specialiserede inden for et felt. Når man træder over i et andet speciale, er der en masse sygdomme og terminologier, man ikke er bekendt med. Det har jeg set gennem årene, hvor jeg har lært rigtig mange sygeplejersker op. Hvis man kommer fra en ortopædkirurgisk afdeling, kan man godt savne indsigt og overblik, når man starter på en kardiologisk afdeling. Det vil vi give med vores bog, siger Heidi Glud.

I alt har 12 sygeplejersker og to læger – inklusive forfatterne selv – bidraget til bogen. 13 af dem er fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

– Det var helt fantastisk at få opgaven med bogen og kigge ned ad gangen her, hvor det bare vrimler med mange dygtige mennesker, som kunne levere så meget sygeplejefaglig viden, siger Jesper Kjærgaard.

Men hvad adskiller så kardiologisk sygepleje fra sygepleje inden for andre specialer? Ifølge forfatterne er der flere ting, som man kan læse om i bogen.

– Mange af vores patienter er kroniske, og vi lærer dem og deres pårørende, hvordan de passer på sig selv, og hvornår de skal kontakte hospitalet med symptomer og forværring. Vi ser desværre mange, hvor vi tænker ’gid, du var kommet lidt før’, siger Heidi Glud.

Særligt at fejle noget med hjertet
Jesper Kjærgaard ser teknologien som meget kendetegnende for kardiologien.

– Vi har meget apparatur på de kardiologiske afdelinger, og man skal nok have interesse og flair for det teknologiske, hvis man vil arbejde her. Pacemakere og ICD-enheder er en del af hverdagen. Man skal kunne håndtere mennesket i det teknologiske, siger han og tilføjer, at der også er særlige følelsesmæssige problemstillinger ved at være hjertesyg.

– Når patienter har haft hjertestop eller hjertesvigt, er det naturligt, at de bliver angste og bekymrede. Det er helt specielt at fejle noget med hjertet. Man bliver mindet om, at hjertet er der, og at det er vigtigt, det fungerer. Vi bliver tit spurgt, om det, patienten fejler, er farligt. Og indimellem vil svaret være ja, siger Jesper Kjærgaard, og Heidi Glud uddyber:

– For mange af vores patienter er sygdommen livsfarlig, og nogle af dem har stået med et ben på den anden side. Det skal man kunne håndtere som sygeplejerske. Vi skal give patienterne et godt forløb, både når de bliver reddet, og når de skal herfra, siger hun.