Hjerteforeningen er nu klar med to podcasts om atrieflimren målrettet patienter og deres pårørende.

En podcast er en lydfil, som man kan lytte til på sin smartphone eller computer, når det passer en.

I den ene podcast fortæller overlæge Ulrik Dixen om det typiske forløb for både den yngre og ældre atrieflimre patient. Ulrik Dixen fortæller bl.a. om forskellige typer af behandlinger som blodfortyndende behandling, rytmekontrol og frekvensregulering i et letforståelig sprog.
I den anden podcast fortæller Hjerteforeningens psykolog Anne Hvarregård Mose, om psykiske reaktioner ved atrieflimren og giver bla. sit bud på, hvad patienterne selv kan gøre, når de fx oplever angst.

 

Hør de 2 podcasts her (www.hjerteforeningen.dk/podcast)