Et nyt studie skal klarlægge, om hjerteklappatienter kan have gavn af en kraftigere behandling

Når hjerteklappatienter får indsat en ny aortaklap, sker det i omkring halvdelen af tilfældene ved en kateterbaseret behandling via lysken. Patienterne får efterfølgende blodfortyndende behandling for at modvirke trombedannelse på den nye hjerteklap, men det er ikke undersøgt hvor effektiv behandlingen er.

-Den blodfortyndende behandling vi giver til hjerteklappatienterne, fungerer fint i praksis, men reelt set ved vi ikke ret meget om hvilken behandling, der er den bedst mulige, siger Overlæge Nikolaj Ihlemann på Kardiologisk Afdeling, Rigshospitalet.

Derfor vil hjerteforskere på Rigshospitalet undersøge effekten af forskellige behandlinger, der kan modvirke trombedannelse efter et såkaldt TAVI-indgreb (transcatheter aortic valve implantation), hvor hjerteklappen sættes ind via lysken. Effekten måles ved en CT-skanning, der viser graden af trombedannelse på hjerteklapperne.

Forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, påpeger vigtigheden af studiet:

-Eftersom TAVI bliver anvendt til et stadig større antal patienter, er det vigtigt, at vi får mere viden om hvordan vi bedst forebygger komplikationer og bevarer klappens holdbarhed. Blodfortyndende behandling øger risikoen for blødninger, og derfor er det altafgørende, at vi giver den rigtige behandling og dermed mindsker risikoen for unødige bivirkninger, siger han.

Vil undersøge kraftigere behandling
Studiet skal vise, om hjerteklappatienter kan have gavn af en kraftigere behandling, end der gives i dag.

-Til den gruppe af hjerteklappatienter, der har regelmæssig hjerterytme, vil vi i de første tre måneder efter TAVI give en NOAK-behandling, der er en kraftigere blodfortyndende behandling end standardbehandlingen – i kombination med hjertemagnyl, forklarer Nikolaj Ihlemann.

En anden forsøgsgruppe får den gængse standardbehandling, så de to grupper kan sammenlignes. Standardbehandlingen til hjerteklappatienter med regelmæssig hjerterytme er i de tre første måneder Clopidogrel i kombination med hjertemagnyl efterfulgt af en vedvarende behandling med hjertemagnyl alene.

Risikoen for trombedannelse er netop størst i de første tre måneder efter et TAVI-indgreb, indtil hjerteklappen er ’vokset til’ og bliver beklædt med noget af hjertets slimhinde.

NOAK-behandlingen (non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia) gives i dag til hjerteklappatienter med atrieflimren, da den gruppe af patienter har en større risiko for trombedannelse end patienter med regelmæssig hjerterytme.

Nikolaj Ihlemann fortæller, at der for nylig er udført et studie, hvor hjerteklappatienter fik vedvarende behandling med NOAK efter et TAVI-indgreb, men at studiet blev stoppet før tid, fordi patienterne fik for mange blødninger. Studiet er ikke publiceret endnu.

-Det peger på, at vejen frem ikke er at give NOAK behandling på længere sigt. Derfor vil vi i vores studie kigge på, om vi med fordel kan give NOAK behandling til patienter med regelmæssig rytme i de første tre måneder efter et TAVI-indgreb, hvor risikoen for trombedannelse er størst, siger han og tilføjer:

-Behandlingen er en balancegang mellem at undgå at få tromber på hjerteklappen og at undgå at skabe blødninger hos patienten.

Hjerteøret lukkes med metalprop
Hjerteklappatienter med atrieflimren har brug for en kraftigere blodfortyndende behandling end patienter med regelmæssig hjerterytme.

Derfor sammenligner man i studiet en gruppe hjerteklappatienter med atrieflimren, der får standardbehandlingen – NOAK i kombination med hjertemagnyl – med en gruppe, der får lukket hjerteøret, som er et vedhæng til venstre hjertekammer.

-I stedet for at give blodfortyndende behandling, lukker vi hjerteøret af med en lille metalprop. Det gør, at man ikke kan få trombedannelse i hjerteøret, hvor tromberne oftest dannes, når man har atrieflimren, siger Nikolaj Ihlemann.

Metalproppen indsættes via lysken og er en behandling, som i dag gives til patienter, som ikke tåler at få blodfortyndende behandling.

 

FAKTA

Studiet kort

  • I alt 440 hjerteklappatienter, der har fået indsat en ny hjerteklap via lysken (et TAVI-indgreb) fordeles på i alt fire lige store grupper:

 

 

  • Efter 3 måneders behandling går alle grupper over til vedvarende behandling med hjertemagnyl.
  • Patienterne bliver fulgt op efter 3 måneder og derefter hvert år i 5 år.
  • Det primære endepunkt er en CT-skanning, der viser trombedannelse på den indsatte hjerteklap.
  • Kliniske endepunkter som blødninger og apopleksi er sekundære endepunkter.
  • De første resultater vil være klar om cirka tre år.
  • Studiet kan danne baggrund for et større studie med kliniske endepunkter som blødninger og apopleksi som primære endepunkter.