Nitrat fra rødbeder, spinat og andre grøntsager omdannes i blodet til nitrogenoxid, som kan få blodkarrene til at udvide sig. Derfor giver det intuitivt mening at spise rigeligt med nitratrige fødevarer, hvis man vil holde blodtrykket nede. Men rødbedesaft og spinatsmoothies er ikke en smutvej til at kontrollere blodtrykket, forklarer både professor og diætist. 

At kosten spiller en rolle for regulering af blodtrykket er velkendt. Eksempelvis ved de fleste, at for store mængder salt i maden kan føre til hypertension. I de senere år har der været øget fokus på nitratrige fødevarer, som ofte fremhæves som en vej til at reducere blodtrykket. Der er dog flere forbehold for effekten, som bør ses i relation til andre livsstilsændringer. 

Nitrat påvirker blodtrykket 
Nitrat findes naturligt i en række fødevarer og spiller ind på reguleringen af vores blodtryk. I blodet omdannes nitrat til nitrit og derefter til gassen nitrogenoxid, som udvider blodkarrene, og dermed medvirker til at sænke blodtrykket.  

Mange grøntsager har et højt indhold af nitrat. Det gælder eksempelvis rucola, spinat og rødbede. Der er lavet flere videnskabelige studier af nitratrige fødevarer og blodtryk. En af de mest veldokumenterede fødevarer i den sammenhæng er rødbeder. En systematisk gennemgang og meta-analyse af 43 randomiserede case-kontrolstudier med rødbedesaft er udgivet i tidsskriftet Advances in Nutrition. Her fandt forskerne en blodtrykssænkende effekt på både det systoliske og diabolske blodtryk blandt personer, som fik rødbedesaft sammenlignet med en kontrolgruppe. Især blandt personer med en kronisk sygdom, som hjertekarsygdomme, type-2 diabetes og KOL var effekten målbar. 

Effekten afhænger af udgangspunktet 
Professor Lars Nybo fra Institut for Idræt og Ernæring på Købehavns Universitet har forsket i betydningen af rødbedesaft for fysisk præstation, og bekræfter, at der en sammenhæng mellem nitratrige fødevarer og blodtrykket, når man ser på meta-studier af en gennemsnitlig befolkning. 

– Betragter man den overordnede effekt af en nitratrig kost, så er der god videnskabelig evidens for, at en daglig dosis på mere end 10 mmol nitrat, hvilket afhængig af koncentrationen svarer til eksempelvis ½ liter rødbedesaft, har en indvirkning på blodtrykket. Men ikke alle oplever en effekt, da det i høj grad afhænger af udgangspunktet, forklarer han og forsætter: 

 – Er personen i forvejen fysisk veltrænet og fast spiser mange grøntsager, er der ikke meget at vinde ved at begynde at drikke ½ liter rødbedesaft dagligt. Omvendt kan der være en gevinst at hente, hvis man ikke spisesærligt mange grøntsager eller dyrker regelmæssig motion. 

 En anden væsentlig faktor for om en nitratrig kost kan påvirke blodtrykket er hvor længe og vedholdende, man indtager den. 

   Studierne viser, at det er tager cirka 14 dage før man ser fuld effekt på blodtrykket. Desuden bevares denne effekt kun hvis man efterfølgende opretholder et tilstrækkeligt dagligt indtag af nitrat. Man kan altså ikke snyde sig til et hurtigt fix eller opnå en vedvarende effekt ved at drikke rødbedesaft i nogle dage, forklarer Lars Nybo. 

Spis grøntsager ikke kun for nitratens skyld
For diætist i Hjerteforeningen, Inger Larsen, er der heller ingen tvivl om, at rødbedesaft og andre såkaldte superfoods ikke er en smutvej til at holde blodtrykket nede. 

 Nitratrige grøntsager er en rigtig fin ting at spise, men de skal ikke spises udelukkende for nitratens skyld. Grøntsager indeholder mange andre vigtige næringsmidler, og det er ikke en enkelt kostkomponent, men den unikke sammensætning af næringsstoffer i grøntsagerne, som har betydning for blodtrykket og for kolesterol og immunforsvar, forklarer hun. 

 Desuden er det vigtigt at sætte effekten af nitrat i relation til andre livsstilsændringernår man vejleder patienter i, hvordan de kan sænke blodtrykket. 

 – Det handler om at spille på flere heste og ikke fokusere på én ting. Man bør se på hele kosten og ikke kun nitratholdige grøntsager og have fokus på, generelt at spise efter de hjertesunde principper. Er patienten ryger er der meget at hente ved et rygestop. Indtager vedkommende store mængder salt, er der en gevinst at hente ved at spise mindre af det, ligesom man kan se på, om der skal ændres på alkoholvaner eller sættes ind for at sikre en hverdag med mere motion og bedre søvn, forklarer Inger Larsen. 

 Der er dog ikke noget galt i at drikke rødbedesaft dagligt. 

 – Det er fint at tage et glas rødbedesaft om morgenen. Det afgørende er at hjælpe folk til få tilstrækkeligt med grøntsager på en måde, som passer til deres livsstil og rutiner, dan at de kan vedligeholde det. Så snart de stopper eksempelvis med at drikke rødbedesaft om morgen eller spise grøntsager til frokost eller aften, lige så snart stopper effekten, forklarer Inger Larsen. 

 – Mit råd som diætist er at spise grøntsager efter årstiderne. På den måde sikre man sig et fint indtag af kostfibre, vitaminer, mineraler og nitrat. I sommermånederne er det oplagt at spise radiser, spinat, rucula og andre salater, og i efteråret og vintermånederne er rødbeder og andre efterårs- og vintergrønsager oplagte, råder Inger Larsen.  

Medicinændringer skal diskuteres med en læge
Uanset hvad man gør for selv at regulere sit blodtryk, så er det vigtigt at understrege overfor patienterne, at de aldrig på egen hånd må stoppe med at tage eksempelvis blodtrykssænkende medicin uden at have talt med deres læge, understreger Inger Larsen. 

   Man skal ikke begynde at ændre på sit medicinindtag, fordi man pludselig drikker rødbedejuice om morgenen. Det skal ske i samråd med lægen. Men det man kan gøre er, sammen med sin læge, at holde øje med hvilken effekt en livsstilsændring har på blodtrykket. For nogle kan en omlægning af kosten måske føre til, at de i stedet for to blodtrykssænkende præparter kan nøjes med én, slutter Inger Larsen. 

 

Læs mere om evidensen for rødbedesaft effekt på blodtrykket: 

Zahra Bahadoran, Parvin Mirmiran, Ali Kabir, Fereidoun Azizi, Aghar Ghasemi, The Nitrate-Independent Blood Pressure–Lowering Effect of Beetroot Juice: A Systematic Review and Meta-Analysis, Advances in Nutrition, Volume 8, Issue 6, November 2017, Pages 8

Læs mere om forhøjet blodtryk her