Når patienter med ikke-vestlig baggrund sendes hjem fra hospitalet efter akut hjerte-kar-sygdom, falder de i højere grad end danskfødte patienter fra den efterfølgende hjerterehabilitering. De stopper ganske enkelt med at tage medicin og falder også hurtigere fra patientsamtalerne. De viser et stort dansk registerstudie.
Hjerte-kar-patienter med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har halvanden gang større risiko end danskfødte patienter for at droppe ud af deres forebyggende medicinske behandling efter udskrivelse fra sygehuset. Det samme gælder den ikke-medicinske hjerterehabilitering, hvor ikke-vestlige patienter sjældnere end danskfødte patienter deltager i patientuddannelse og fysisk træning. Det viser et registerstudie, støttet af Hjerteforeningen, som i patientdatabaser har fulgt 30.000 hjerte-kar-patienter, heraf 1.600 med ikke-vestlig baggrund, i tiden efter de er udskrevet fra hospitalet med nyligt opstået iskæmisk hjertesygdom.
Studiet, som er det største af sin slags, tager højde for både ko-morbiditet og en række sociale og økonomiske faktorer, men finder alligevel, at patienter med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligere i hjerterehabiliteringen end danskfødte patienter.
Afdelingssygeplejerske og ph.d. Hanne Winther Frederiksen fra Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital står bag undersøgelsen og hun mener, at selvom det ikke kommer som en overraskelse, at der er forskelle mellem danskfødte- og ikke-vestlige indvandrerpatienter, så giver studiet vigtig ny viden.
– Ulighed i adgangen til sundhed for indvandrere er velkendt, og studiet er med til at bekræfte denne viden. Men den relativt store forskel i forbruget af medicin er alligevel overraskende, forklarer hun.
Patientuddannelse gør en forskel
Forskellen mellem indvandrere og danskfødte er ikke lige så stor for den non-farmakologiske del af hjerterehabilteringen, men ikke desto mindre interessant, da studiet også finder en sammenhæng mellem, om man takker ja til patientuddannelse og om man tager sin medicin.
– Min forskning viser, at patientuddannelsen gør en forskel for om man fortsætter med at tage sin medicin, uanset om man er patient med dansk- eller indvandrerbaggrund. Kort sagt profiterer alle af patientuddannelse, forklarer Hanne Winther Frederiksen og fortsætter:
– Dette fund understøtter det vigtige i, at vi gør en ekstra indsat for, at også indvandrere tager imod tilbuddet om patientuddannelse og ikke falder fra undervejs. Det giver simpelthen en højere sandsynlighed for, at også de fortsætter den medicinske behandling.
Sprog- og kulturforskelle spiller ind
Registerstudiet giver ikke svar på hvorfor ikke-vestlige patienter i ringere grad tager deres medicin og oftere takker nej til patientsamtaler, men et supplerende survey studie og et interviewstudie viser, at sprogbarrierer og kulturelle forskelle spiller en rolle.
Survey studiet viser således, at ikke alle ikke-dansktalende patienter havde adgang til tolk. For de patienter, betyder det, at der reelt set ikke er noget tilbud om patientuddannelse.
– Sprogbarrierer er naturligvis en helt oplagt hindring, og i den sammenhæng har det nyligt indførte tolkegebyr ikke gjort det bedre. Det er en skam, for det betyder, at vi øger risikoen for, at patienten stopper, ikke bare med at komme til patientsamtaler, men også dropper ud af den medicinske behandling, forklarer Hanne Winther Frederiksen.
Patientuddannelsen og adgang til tolkning er væsentlig, da samtalerne er en mulighed for at afdække de barrierer, der kan være i forhold til at tage den forebyggende medicin. For patienter med indvandrerbaggrund er det eksempelvis vigtigt at spørge ind til familiære forhold, forklarer Hanne Winther Frederiksen:
– Den kvalitative del af mit studie viser, at tyrkiske og pakistanske patienter med nyligt opstået iskæmisk hjertesygdom ofte oplever, at sygdommen er i konflikt med deres hidtidige rolle i familien, eksempelvis forsørgerrollen, og at det udgør en barriere for at fortsætte i rehabilitering.
På baggrund af sin forskning opfordrer Hanne Winther Frederiksen til, at man som læge og sygeplejerske får bedre blik for patienternes familiære situation og kulturforskelle. Patientsamtalerne er en oplagt mulighed for at spørge ind til, og identificere barrierer for at følge rehabiliteringen, men også hvor der er muligheder for støtte, eksempelvis fra familiemedlemmer.
Læs mere om Hanne Winther Frederiksens forskning her:
- Hanne Winther Frederiksen, Ann-Dorthe Zwisler, Søren Paaske Johnsen, Buket Öztürk, Tove Lindhardt, Marie Norredam; Differences in initiation and discontinuation of preventive medications and use of non-pharmacological interventions after acute coronary syndrome among migrants and Danish-born, European Heart Journal, Volume 39, Issue 25, 1 July 2018, Pages 2356–2364
- Hanne Winther Frederiksen. Cardiac Rehabilitation Among Migrants – A Mixed-Methods Study. PhD thesis, RN University of Copenhagen Department of Internal Medicine, University Hospital, Herlev, March 2018. [https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2018/08/Hanne.Winther.Frederiksen.Cardiac-Rehab_migrants_PhD.pdf