Et stort dansk kohorte-studie viser, at mænd som bor alene har optil 90 % forøget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Det gør det at bo alene til lige så en stærk risikofaktor som at være aktiv ryger. Fundet bør bruges aktivt i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme både på individ- og samfundsniveau.

At bo alene er en uafhængig risikofaktor for general dødelighed og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme på linje med at være aktiv ryger. Så klart er resultatet af et dansk kohorte-studie, som netop er publiceret i European Heart Journal – Quality of Care and Clinical Outcomes

Studiet, som er støttet af Hjerteforeningen, bygger på data fra The Copenhagen Male Study, har fulgt 3.346 mænd fra midten af 1980’erne og 32 år frem og tager højde for kendte risikofaktorer som rygning, blodtryk, kolesteroltal, diabetes samt miljøfaktorer og psykosociale faktorer som selvvurderet helbred og humør. Studiet viser, at mænd som bor alene har en 36% øget risiko for en cardiovaskulær død.

Læge og forsker ved Barts Heart Centre i London, Magnus T. Jensen, er hovedforfatter på artiklen, og selvom det ikke er første gang man finder, at der for mænd kan være en risiko forbundet med at bo alene, så giver resultaterne ny viden.

– Det er meget sjældent, og formentlig er det første gang, at vi har så detaljeret information på en hel population og deres risiko for at dø, når de bor alene. Selv når vi kontrollerer for kendte og ikke tidligere undersøgte risikofaktorer, så kan vi ikke umiddelbart forklare hvorfor mænd, som bor alene, er i øget risiko for at dø. Der er derfor noget som tyder på, at det er selve det at bo alene, der er farligt, forklarer Magnus T. Jensen.

Social ulighed i risikoen ved at bo alene
Et andet interessant fund i studiet er, at ikke alle mænd, som bor alene, er i lige stor risiko. Tværtimod ser der ud til at være en social gradient, hvor der for gruppen af mænd med den korteste uddannelse, er tale om en næsten 90% forøget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Anderledes ser det ud i den anden ende af skalaen, forklarer Magnus T. Jensen:

– Ser vi på gruppen af mænd, som enten har en chefstilling eller universitetsuddannelse, så viser studiet, at det for denne gruppe ikke er en risikofaktor at bo alene.

Magnus T. Jensen forklarer, at det formentlig skyldes, at personer i den højeste socialgruppe er mere ressourcestærke og har andre og større sociale netværk at trække på, hvilket igen er med til at vise hvor vigtige sociale interaktioner er for vores helbred.

Sociale relationer er ligeså vigtige som KRAM-faktorer
Magnus T. Jensen mener, at studiets resultater bør bruges til at styrke forebyggelsen af død af hjerte-kar-sygdomme.

– Her og nu bør vi, når vi står overfor en hjerte-kar-patient, som behandlere være særligt opmærksomme på om vedkommende bor alene og spørge ind til det sociale netværk. Man kan sige, at vi skal være lige så opmærksomme på sociale ressourcer, som vi er på om patienten for eksempel er ryger, forklarer han.

Hos Hjerteforeningen er man helt enig i den betragtning. Seniorkonsulent med ansvar for mental sundhed, Anne Sofie Bæk-Sørensen fremhæver, at mental sundhed er et felt, som får mere og mere opmærksomhed, og at det er dejligt med flere studier som underbygger vigtigheden af sociale relationer. Men der er stadig udfordringer at tage fat på.

– Vi skal være bedre til også i praksis at have blik for personers sociale netværk. Det er vores oplevelse, at det stadig er en udfordring at få sundhedsprofessionelle til at tænke lige så meget i betydningen af relationer som i KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), når de sidder overfor en patient, forklarer hun.

Et oplagt sted at tage fat er ifølge Anne Sofie Bæk-Sørensen at få etableret en mere systematisk tilgang i sundhedsvæsnet, som sikrer, at sociale relationer og netværk er en integreret del af patientsamtalen. På den måde kan man afdække, hvad den enkelte har brug for, og se på hvad man helt konkret kan tilbyde patienten.

– Vi kan som Hjerteforening arbejde for, at hjerte-kar-patienter med svage sociale netværk, mere systematisk informeres om og sluses ind i eksisterende tilbud i vores lokalforeninger, som har fokus på social interaktion. Det kunne eksempelvis være Hjertecafeer og Hjertemotion. Og her har vi et ansvar for at sikre, at vores tilbud og fællesskaber er inkluderende, så nye medlemmer føler sig velkomne og vi ikke taber nogen på gulvet, forklarer Anne Sofie Bæk-Sørensen.

Strukturel forebyggelse og mere forskning
Fremadrettet bør studiets fund også bruges i en mere strukturel forebyggelse, mener både Hjerteforeningen og hjerteforsker og læge, Magnus T. Jensen.

– Vi lever i en tid hvor tendensen er, at vi bor i større byer men også i højere og højere grad alene. Derfor er dette et potentielt stigende problem, som skal håndteres strukturelt frem for blot at sætte ind overfor individet her og nu, forklarer Magnus T. Jensen og fortsætter:

– I forbindelse med offentliggørelsen af dette studie har jeg i medierne hørt flere foreslå, at måden at håndtere problemet er, at vi som mennesker skal enten vænne os mere til at være alene eller blive bedre til at gribe tilfældige muligheder for social interaktion. Det mener jeg er forkert. For mig at se er dette ikke kun et individuelt problem, men i høj grad er et strukturelt problem, som vi som læger, forskere og samfund bør finde strukturelle løsninger på. Det kunne eksempelvis i forhold hvordan vi indretter byer og bydele sådan, at vi øger sociale relationer, også for dem som bor alene.

Magnus T. Jensen mener derfor også, at der fremadrettet bør forskes mere i hvad strukturelle tiltag kan gøre for øge graden af social interaktion mellem mennesker og mindske social ulighed i sundhed.

Læs artiklen publiceret i European Heart Journal – Quality of Care and Clinical Outcomes her:

• Magnus T Jensen, Jacob L Marott, Andreas Holtermann, Finn Gyntelberg; Living alone is associatd with all-cause and cardiovascular mortality: 32 years of follow-up in the Copenhagen Male Study