Omega-3 fedtsyrer fra fede fisk ser ud til at beskytte mod åreforkalkningssygdomme, men når det kommer til omega-3 fedtsyrer fra planter, eksempelvis alfa-linolensyre, er billedet mere uklart. Derfor har en gruppe forskere med støtte fra Hjerteforeningen undersøgt, om alfa-linolensyre er forbundet med en lavere risiko for udvikling af blodprop i hjernen.

Med data fra mere end 57.000 danskere i befolkningsundersøgelsen ’Kost, kræft og helbred’, så forskerne på sammenhængen mellem henholdsvis deltagernes indtag af alfa-linolensyre og indholdet af alfa-linolensyre i kroppens fedtvæv og risikoen for udvikling af blodprop i hjernen.

Læge og ph.d. studerende Christian Sørensen Bork fra Kardiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital er en del af forskningsgruppen bag undersøgelsen. Han forklarer om resultaterne:
– Overordnet set fandt vi, at der ikke var nogen væsentlig sammenhæng mellem indtaget af alfa-linolensyre og risikoen for udvikling af blodprop i hjernen. Det tyder altså ikke på, at indtag af alfa-linolensyre i den her studiepopulation af midaldrende danske mænd og kvinder har væsentlig betydning for udvikling af blodprop i hjernen.

Resultaterne viste dermed noget andet, end det forskerne troede, da de planlagde studiet. Deres hypotese var, at et højt indtag af alfa-linolensyre ville være forbundet med en lavere risiko for udvikling af blodprop i hjernen.

– Flere studier har vist, at alfa-linolensyre kan have en række gunstige effekter på risikofaktorer for åreforkalkningssygdom og er blevet foreslået som et vigtigt næringsstof i middelhavskosten, der menes at være forbundet med en lavere risiko for udvikling af hjerte-karsygdom, siger han.

 

 

Danskerne spiser mange fede fisk
Betyder resultaterne, at et højt indhold af alfa-linolensyre i kosten helt kan afskrives at have en gunstig effekt på åreforkalkningssygdomme?

– Nej. Vi kan ikke udlede fra det her studie, at alfa-linolensyre ikke kan være forbundet med en lavere risiko for blodprop i hjernen i andre studiepopulationer, slår Christian Sørensen Bork fast og forklarer hvad en af årsagerne kan være:

– Alfa-linolensyre er en alternativ kilde til marine omega-3 fedtsyrer, fordi den omdannes i begrænset omfang til de langkædede omega-3 fedtsyrer, vi kender fra fisk. Men når indtaget af marine omega-3 fedtsyrer er højt, som det er i Danmark, er vi formentligt ikke lige så gode til at omdanne alfa-linolensyre som i andre befolkningsgrupper med et lavere indtag af marine omega-3 fedtsyrer.

Christian Sørensen Bork uddyber:

– Det skyldes formentligt, at marine omega-3 fedtsyrer kan hæmme enzymomdannelsen af alfa-linolensyre gennem regulatoriske feedback mekanismer, hvilket er med til at sikre, at der ikke sker en overproduktion af enkelte fedtsyrer. Det er derfor muligt, at potentielle gunstige effekter af alfa-linolensyre på udvikling af åreforkalkningssygdom bliver af mindre betydning, hvis man har et højt indtag af marine omega-3 fedtsyrer, fordi alfa-linolensyre herved kun omdannes i meget begrænset omfang.

Deltagerne i den danske befolkningsundersøgelse rapporterede netop et højt indtag af marine omega-3 fedtsyrer. Det kan altså potentielt set have en betydning, når undersøgelsen sammenlignes med andre undersøgelser, for eksempel amerikanske, hvor indtaget af marine omega-3 fedtsyrer er lavt:

– Et tidligere Amerikansk studie fandt en lavere risiko for blodprop i hjertet hos mænd, som havde et højt indtag af alfa-linolensyre og et samtidigt lavt indtag af marine omega-3 fedtsyrer, siger Christian Sørensen Bork.

Middelhavskosten består af tusindvis af andre næringsstoffer
Det kan også være forskelle i kostmønstre og dermed forskelle i kilderne til alfa-linolensyre, der kan forklare, at den danske befolkningsundersøgelse ikke viste de samme sammenhænge mellem indtaget af alfa-linolensyre og risiko for udvikling af blodprop i hjernen, som flere andre studier har vist.

– De fødekilder til alfa-linolensyre, vi har i Danmark, adskiller sig fra fødekilder i andre lande, og det kunne også være en del af forklaringen på de forskelle mellem studierne, vi ser, siger Christian Sørensen Bork. Forklaringen bunder i, at også andre næringsstoffer i fødekilderne til alfa-linolensyre kunne tænkes at spille ind i forhold til risikoen for en blodprop i hjernen.

– Vi kan ikke udtale os om, hvorvidt middelhavskost eller fødekilder med et højt indhold af alfa-linolensyre ikke har betydning for risikoen for blodprop i hjernen, fordi mange andre næringsstoffer end alfa-linolensyre er med til at bestemme helbredseffekterne, forklarer Christian Sørensen Bork.

– Det tyder dog ikke på, at indtag af alfa-linolensyre i sig selv har en væsentlig betydning for risikoen for udviklingen af blodprop i hjernen, siger han.

For kilder til alfa-linolensyre i henholdsvis den danske kost og middelhavskosten, se faktaboks.
En middelhavskost er karakteriseret ved et højt indhold af for eksempel olivenolie, frugt, grøntsager, nødder og kornprodukter, et moderat indhold af fisk og fjerkræ samt vin til måltiderne og et samtidigt lavt indhold af kød og mejeriprodukter.

 

 

Fandt forskel mellem små og store arterier
Da forskerne dykkede yderligere ned i data og kiggede på undertyper af iskæmisk blodprop i hjernen, gjorde de et interessant fund: De fandt forskellige resultater med hensyn til risikoen for blodprop for henholdsvis de små og store arterier i hjernen, når de kiggede på alfa-linolensyre i fedtvævet.  – Vi fandt en statistisk signifikant U-formet sammenhæng mellem indholdet af alfa-linolensyre i fedtvæv og risikoen for blodprop forårsaget af åreforkalkning i de store arterier i hjernen. Vi fandt derimod ikke nogen sammenhæng mellem alfa-linolensyre og udvikling af blodprop i de små arterier i hjernen. Med U-formet menes, at ved lave og høje indhold af alfa-linolensyre i fedtvævet var risikoen for blodprop størst, mens risikoen var lavest omkring medianværdien. – Vi håber på, at vi med tiden kan blive klogere på de U-formede sammenhænge, vi har set mellem indholdet af alfa-linolensyre i fedtvæv og blodprop i hjernen. Det er kompliceret, fordi koncentrationen i fedtvævet er et resultat af både indtag og metabolisme, altså hvor god man er til at omsætte fedtstofferne, og det afhænger af køn, genetik og hvad man har spist af andre fedtsyrer.

Videre læsning: