En gruppe ældre mænd spillede floorball på egen hånd to gange om ugen. To år senere viste målinger, at de korte træningssessions med høj intensitet beskyttede dem mod tab af kondition. Én af forskerne bag studiet opfordrer sundheds-professionelle til at være åbne over for boldspil og en legende tilgang til rehabilitering. Det kan måske fastholde folk i træning.

Hvad sker der med kondition, langtidsblodsukker og knogler, når en gruppe relativt utrænede mænd i alderen 66-78 år spiller floorball sammen et par gange om ugen i to år? Det fik ph.d. i humanfysiologi Jacob Vorup sammen med sine forskerkolleger mulighed for at undersøge, da to grupper mænd i 2014 sagde ja tak til at deltage i et videnskabeligt forsøg.

De i alt ca. 30 ældre mænd havde forinden været med i et andet forsøg, hvor de i 12 uger spillede floorball og petanque. Nu fortsatte halvdelen af dem som kontrolgruppe med at leve, som de plejede, og den anden halvdel fortsatte med at spille floorball i gennemsnit to gange om ugen uden forskernes indblanding.

26 uger efter stillede alle op til undersøgelse af blandt andet kondition (VO2max), langtidsblodsukker (HbA1c) og knogletæthed. De viste sig, at floorball-træning havde effekt, selv om træningen var selvorganiseret og med lav volumen. Træningen udgjorde reelt blot omkring 20 minutter hver gang, siger Jacob Vorup. Men samtidig var træningen af høj intensitet, hvilket gav sig til udtryk ved, at deltagerne opnåede nær maksimal puls i store dele af træningen.

Bremser aldersrelaterede forandringer
– Floorball har vist sig som en effektiv træningsform, hvor man ser overraskende mange effekter på de risikofaktorer, som har betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom, siger Jacob Vorup.

Ud over at få pulsen op har floorball ligesom fodbold den fordel i forhold til spinning, løb og cykling, at spillerne udfører retningsskift, accelererer og laver opbremsninger.

– Det betyder, at man i floorball særligt stimulerer muskler, led og knogler. De positive forandringer, vi så på knoglerne, kan formentlig tilskrives pludselige forandringer af hastighed under spillet, siger Jacob Vorup.

Studiet fandt, at de floorball-spillende mænd øgede knogletætheden i benene med to procent, mens kontrolgruppen havde uændret knogletæthed. Floorball-mændene øgede mængden af HbA1c med syv procent i blodet, mens kontrolgruppens tal steg med 12 procent. Desuden faldt deres VO2max kun med syv procent mod 18 procent i kontrolgruppen.

Konklusionen blev, at floorball-spillet havde den effekt, at det satte bremser på de aldersrelaterede forandringer i kroppen. Effekten var ikke så stor som i lignende fodbold-studier, hvor deltagerne havde en større træningsvolumen. Men hver træningsform har sin ret, siger Jacob Vorup. Floorball kan i forhold til fodbold have den fordel, at boldspillet typisk er nyt for deltagerne, og dermed er de lige åbne for spillet og holdet.

Vær åben over for leg og boldspil
På baggrund af dette studie og en række andre studier, der har undersøgt effekten af boldspil, opfordrer Jacob Vorup sundhedsprofessionelle til at være åbne for en legende tilgang i rehabiliteringen af hjertepatienter.

– På nuværende tidspunkt er der ikke mange sundhedsprofessionelle, der tænker på floorball eller fodbold, når de står med en gruppe hjertepatienter. De tænker ’op på en cykel’. Men for nogle patienter vil der være en ekstra motivation i holdsport og boldspil. Så jeg synes, at man skal prøve at rydde gulvet, kaste en bold ind og se, hvad der sker, siger han.

Efterfølgende kan nogle af deltagerne måske fortsætte på egen hånd i regi af en idrætsforening.

– Men de skal selvfølgelig ikke spille turnering med folk, der har spillet i 30 år. Legen og fællesskabet skal stå centralt, og så får de oveni lige den der motion, der er så vigtig, siger Jacob Vorup.

Læs mere