Rygestop-kurser virker, og indlagte hjertepatienter er særligt motiverede for at kvitte tobakken. Derfor er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle er opmærksomme på at henvise hjertepatienter til den hjælp, de efterfølgende kan få til rygestop i kommunerne.

Det siger Danmarks første professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger. Hendes femårige professorat er oprettet i samarbejde mellem Hjerteforeningen, Københavns Universitet og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

– Man ved, at det at få blodprop i hjertet er et ’window of opportunity’ i forhold til rygestop. Det ryster én og er en fantastisk anledning til at holde op med at ryge, og det samme gør sig gældende, hvis det er et ’stroke’ eller anden hjertesygdom. Man ved også, at et rygestop, som er startet på hospitalet, har effekt. Men det skal følges op, når man kommer hjem. Derfor skal de sundhedsprofessionelle sørge for, at patienterne bliver overdraget til rygestop-støtte i kommunen efter udskrivningen, siger Charlotta Pisinger.

Hver fjerde bliver røgfri
Det kræver tid og ’fingerspitzgefühl’ at tale med rygere om rygestop, påpeger hun, og tiden til en god motiverende samtale har personalet typisk ikke. Men er tiden der, kan sundhedsprofessionelle med fordel fortælle rygerne, at deres chance for at blive røgfri øges, hvis de deltager i en rygestopsamtale og dernæst i et rygestopforløb. Et år efter et rygestop-forløb er omkring 25 procent stadig røgfri.

– Nogle gange bliver helt op til 40 procent røgfri, hvis de har fået den helt rigtige medicinske behandling, siger Charlotte Pisinger.

Til sammenligning lykkes kun tre til fem procent med at blive røgfri, når de skal klare afvænningen alene.

– Men alle kan holde op, hvis de prøver tilpas mange gange. Et hvert forsøg er en læring, og sandsynligheden for at stoppe øges jo flere gange, man prøver, siger Charlotta Pisinger.

Behov for at bygge bro
Desværre er der i de seneste år skruet kraftigt ned for tobaksforebyggelsen på hospitalerne. Rygestopbehandlingen stoppede stort set på sygehusene, efter kommunerne for ti år siden fik opgaven med at forebygge.

– Der findes ekstremt lidt rygestopbehandling på hospitalerne. Personalet har travlt, og de fleste er ikke uddannet til at tale om rygestop. Derfor vil det være en god idé, hvis man genindfører rygestopklinikker eller konsulenter på sygehusene, som kan sætte ind i den akutte fase, når patienterne har brug for den første snak og måske for nikotinbehandling, siger Charlotte Pisinger.

Hun mener, at der er et stort behov for at få bygget bro mellem indsatsen på hospitalet og i kommunen. Måske et bidrag til løsning kan være en samtale på bare 30 sekunder på hospitalet. Det undersøger et forsøg i Region Midtjylland i øjeblikket. Metoden kaldes VBA, Very Brief Advice.

Samtale på 30 sekunder
– Man spørger: ”ryger du?”, og i stedet for at konfrontere patienten med al den skade, som rygning gør, fortæller man, at det for mange er rigtigt svært at holde op med at ryge alene, siger Charlotta Pisinger.

– Uden at give patienten tid til at reflektere over alle mulige modstandsargumenter, spørger man så: ”Vil det være i orden, hvis jeg henviser dig til en snak med én, der kan hjælpe dig.” Og så henviser man til rygestoprådgiveren i kommunen, som ringer op, når patienten er kommet hjem.

Hun håber, at VBA-metoden vil vise sig at være et bidrag til det systematisk samarbejde, der skal til for at forhindre, at borgerne falder ned mellem to stole, dvs. mellem region og kommune.

Eksempler på forskningsprojekter
I Hjerteforeningen er Charlotta Pisinger med i et stort projekt, hvor man ønsker at undersøge effekten af at indføre røgfri arbejdstid i private virksomheder.

Hun forsker også i røgfri skoletid og andre rygestoptiltag på erhvervsskoler, hvor 57 procent af eleverne ryger. Ligesom hun er med til at undersøge, om det giver en øget effekt af rygestop-forløb i kommuner, når rygerne har udsigt til en økonomisk belønning.

– Meget af forskningen handler om implementering af tobaksforebyggelse. Jeg vil gerne op på den store klinge og finde frem til, hvad der kan rulles ud på samfundsniveau, siger hun.

Danmark er bagud
I Danmark ryger 17 procent af den voksne befolkning, og andelen af rygere har været uændret i flere år. 16 procent af de unge mellem 16 og 24 år ryger, og det tal er steget en smule i de seneste år. Til sammenligning ryger kun tre procent af de unge i Norge, i Island er det syv procent og i Sverige otte procent.

– Så der er noget, vi gør galt i Danmark. Udviklingen er utroligt deprimerende, og det er også derfor, Hjerteforeningen ønsker, at tobaksforebyggelse bliver prioriteret højere, siger Charlotte Pisinger.

Den lave danske pris på tobak er en væsentlig årsag til, at så mange ryger, siger hun.

– Når man justerer for købekraft, har vi den næst billigste tobak i Europa. Til sammenligning koster en pakke cigaretter i Norge næsten 100 kr. De har også røgfri skoletid, hvor de ikke må ryge fra kl. 8 til 16, og det gælder også på erhvervsuddannelserne og for elever over 18 år.

Læs mere