Mange hjertepatienter vælger hjerterehabiliteringen fra, men en social ulighed betyder, at det i højere grad gælder de kortuddannede

– Hjerterehabilitering er ikke designet til at passe til størstedelen af de patienter, der skal deltage.

Sådan konkluderer hjertesygeplejerske, ph.d. og adjunkt Maria Pedersen ud fra den ph.d.-afhandling, hun for nylig har afsluttet om mekanismer for social ulighed i forbindelse med hjertepatienters deltagelse i rehabilitering. Forskningen foregik på afdelingen for kardiologi, Nordsjællands Hospital.

Maria Pedersen forklarer om de største barrierer for at deltage i hjerterehabiliteringen:

– Patienter med kort uddannelse, der har en usund livsstil, føler sig ekskluderet og passer ikke rigtig ind, og størstedelen af patienterne er ældre og multisyge og kan ikke transportere sig frem og tilbage til hjerterehabiliteringen.

– Samlet set peger resultaterne på, at hjerterehabilitering passer bedre til patienter, der har den samme sundhedsforståelse, som man har i sundhedssystemet, og det tiltrækker i højere grad patienter med høj uddannelse, der ikke ryger, i forvejen spiser sundt, og i forvejen er fysisk aktive, siger hun.

Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi rehabiliteringen er målrettet til at hjælpe folk med at ændre livsstil, siger Maria Pedersen.

Kortuddannede bruger længere rejsetid
Det er et velkendt problem, at alt for få hjertepatienter deltager i rehabilitering. Den samlede deltagelse var da også helt nede på 30 procent i Maria Pedersens undersøgelse, i overensstemmelse med mange andre studier.

Men den sociale ulighed betød alligevel, at signifikant færre patienter med en kort uddannelse deltog. Hver fjerde (25 procent) af de kortuddannede deltog i rehabiliteringen, hvor det samme gjaldt for hver tredje af de højtuddannede (39 procent).

Maria Pedersen fulgte i alt 312 hjertepatienter fra de blev indlagt på Nordsjællands Hospital med akut koronar syndrom og 5 måneder frem, for at se hvem der deltog i fase II rehabiliteringen. I den forbindelse indsamlede hun en lang række data via et spørgeskema.

Det viste sig, at de væsentligste årsager til forskellen i deltagelse lå i en længere rejsetid og lavere grad af tro på egne evner hos de kortuddannede.

– De kortuddannede brugte signifikant længere rejsetid på at komme frem til rekrutteringstilbuddet end de højtuddannede, og de havde en signifikant lavere self-efficacy, der kan oversættes til tro på egne evner i forhold til at opnå mål i livet og håndtere svære situationer. Begge dele viste sig at påvirke deltagelsen i rehabiliteringstilbuddet, Siger Maria Pedersen.

Hjertesundhed kan kollidere med psykisk sundhed
For at dykke dybere ned i årsagerne til hvorfor nogle patienter fravælger og andre tilvælger rehabiliteringen, interviewede Maria Pedersen 24 hjertepatienter, hvoraf halvdelen havde deltaget i hele tilbuddet, og halvdelen ikke havde deltaget.

Blandt de kortuddannede viste der sig en broget sundhedsforståelse, som i nogle tilfælde ikke stemte overens med sundhedsvæsenets klassiske forståelse af sundhed.

– Patienterne vidste godt, hvad der var sundt for hjertet, men det kolliderede ofte med, hvad patienten opfattede som sundt for deres sociale eller psykiske sundhed. For eksempel at ryge. At rygning var med til at hjælpe dem til at afstresse og klare hverdagen, forklarer Maria Pedersen.

Et tema i undersøgelsen var hvordan sundhedsprofessionelle møder patienter med en usund livsstil. Nogle af patienterne beskrev, at de oplevede en stigmatisering.

– Hvordan bliver du for eksempel mødt som patient, hvis du har valgt at blive ved med at ryge, fordi det hjælper dig gennem din hverdag? En patient beskrev, at han følte sig som en lovløs, fordi han gjorde noget, der var forkert i forhold til hans hjertesundhed, men var rigtigt i forhold til så mange andre ting i hans liv, siger Maria Pedersen og tilføjer:

– Mange af patienterne oplevede, at hvis de skulle ændre deres livsstil i væsentlig grad, ville de ikke passe ind i deres sociale netværk blandt venner. Nogle oplevede decideret at blive mobbet i deres sociale netværk, hvis de forsøgte at ændre deres livsstil, fordi de pludselig ikke passede ind.

 

 

Videre læsning