Hjertesvigt er en alvorlig sygdom. En tredjedel af patienter med hjertesvigt er ikke tilbage i arbejde et år efter, at de blev indlagt første gang. Men hvordan går det så for de patienter, der vender tilbage på arbejdsmarkedet?  Kan evidensbaseret medicin i optitrerede doser fastholde dem på arbejdsmarkedet i længere tid?

De spørgsmål har et forskerteam fra Rigshospitalet og Københavns Universitet set nærmere på i et registerbaseret studie og publiceret deres resultater i ’Journal of the American College of Cardiology: Heart Failure’.

Studiet omfatter 7.561 hjertesvigtspatienter mellem 18 og 60 år, der stadig var i arbejde et år efter første hospitalsindlæggelse. Forskerne delte patienterne op i fire grupper alt efter, hvor optimalt patienterne var medicineret. Via Lægemiddelstatistikregisteret kunne forskerne se, hvilken medicin der var blevet udskrevet – og hvornår. Når de kendte doserne og hyppigheden, kunne de via algoritmer udregne, hvad cirkadoserne har været.

Efter tre år kunne forskerne se, at risikoen for at opgive at arbejde var 40 pct. blandt de bedst behandlede, mens den var 43 pct. for de dårligst behandlede.

Svært at forklare manglende behandling
Der kan være mange grunde til, at hjertesvigtspatienter ikke får den optimale behandling.

– Det kan være svært at optitrere medicinen til de relevante doser. Der kan være bivirkninger ved medicinen, som kan påvirke nyrefunktionen og blodtrykket. Og nogle mennesker kan have svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt at tage medicinen, bare ’fordi der er lidt galt med hjertet’. Men det kan ikke være hele forklaringen på, at størstedelen af alle patienterne i dette studie ikke fik den optimale medicinske behandling, siger Rasmus Rørth, der er læge på Rigshospitalets Hjertecenter og førsteforfatter på studiet.

Set fra et samfundsperspektiv er det en fordel, at så mange som muligt bliver i arbejdsstyrken. En optimal medicinsk behandling mindsker også risikoen for at blive genindlagt. Og der er andre perspektiver:

– Dette studie er lavet blandt hjertesvigtspatienter mellem 18 og 60 år, som var i arbejde et år efter deres første hjertesvigt. Og hvis det kan gavne dem at få den optimale medicinske behandling, kan man håbe, at det kunne gavne endnu mere blandt mere syge patienter, siger han.

Hvis man ser bort fra målbare størrelser som overlevelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet, er der andre gevinster ved at sikre hjertesvigtspatienter en evidensbaseret medicin i optitrerede doser.

– Ofte er livskvalitet en vanskelig størrelse at måle. Det er meget individuelt, hvordan man svarer i forskellige spørgeskemaer. Men det at kunne passe et job kræver et overskud, så derfor kan det være et ret godt, objektivt mål for bedre livskvalitet, siger Rasmus Rørth.

Hjertesvigt mere alvorligt end mange kræftsygdomme
Studiet understreger, at hjertesvigt er meget alvorlig sygdom.

– For en sundhedsprofessionel kan studiet her være med til at give vægt bag ordene, når man taler med patienterne om vigtigheden af at tage sin medicin. Jeg tror desværre, at både patienter og sundhedspersonale kan have en tilbøjelighed til at undervurdere, hvor alvorlig en sygdom, hjertesvigt er. Faktisk meget værre end mange cancerformer. Men mens mange cancerpatienter bliver fulgt helt tæt, også når sygdommen ikke forværres, kan der med hjertesvigtspatienter i de perioder, hvor der ikke er symptomer fra sygdommen, være en tendens til at tro, at det måske går okay. Men det gør det faktisk ikke. Derfor er der meget god grund til at følge hjertesvigtspatienterne ligeså tæt og sørge for, at de hele vejen får den optimale medicinske behandling, siger Rasmus Rørth.

Links til videnskabelige artikler om emnet:

Læs også: Mange hjertesvigtspatienter mister kontakten til arbejdsmarkedet