Et hold forskere fra Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) samt University of Exeter Medical School i England har for Hjerteforeningen undersøgt, om der findes evidens for effekten af rehabilitering og palliation til mennesker med hjerte-kar-sygdom.
Deres gennemgang af dansk og international forskning viser, at der er evidens for nogle hjertetilstande, men langt fra alle. Rapporten kan læses her.
Ifølge rapporten er effekten af rehabilitering målrettet patienter med koronar hjertesygdom og hjertesvigt underbygget af forskning. For disse patienter gør rehabiliteringen faktisk en forskel i form af øget fysisk funktionsniveau og bedre livskvalitet, når anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab bliver fulgt. Det samme gælder patienter med åreforkalkning i benene. De har effekt af superviseret træning efter et helt bestemt program, men faktisk tilbydes evidensbaseret træning til disse patienter stort set ikke, siger overlæge og professor Ann-Dorthe Zwisler, der leder det nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA).
Det virker – så gør det!
– For koronar hjertesygdom, hjertesvigt og åreforkalkning i benene handler det nu om, at flere patienter faktisk henvises til og gennemfører den anbefalede rehabilitering. Det varierer alt for meget fra sygehus til sygehus, hvor mange der henvises, siger Ann-Dorthe Zwisler.
Det store udsving i rehabiliteringen er dokumenteret i data fra hjerterehabiliteringsdatabasen.
Ann-Dorthe Zwisler efterlyser et generelt kvalitetsløft i hjerterehabiliteringen i Danmark. Det bør være hele organisationen, der geares til at arbejde evidensbaseret. I dag er indsatsen for personafhængig.
– Vores personale skal have de nødvendige ressourcer og kompetencer til at levere ydelser, der svarer til kravene. Området er i dag præget af, at få har kompetencerne, og at kompetencerne forsvinder med enkeltpersoner, når de skifter job, siger Ann-Dorthe Zwisler.
Der er også brug for at monitorere, om rehabiliteringsindsatsen faktisk følger de dokumenterede programmer. At det kommer til at ske, kan fysioterapeuterne med fordel arbejde for, opfordrer Ann-Dorthe Zwisler.
– Patienterne skal jo ikke bare træne, de skal også træne efter de retningslinjer, der dokumenteret kan give dem bedre funktionsniveau og livskvalitet, og indsatsen skal monitoreres på patientniveau med sammenlignelige tests før og efter forløbet. Det sker i dag alt for sjældent, og det er jo spild af ressourcer og indsats, hvis vi ikke gør det, der er ’ordineret’, siger hun.
Huller i forskningen
Ifølge rapporten er der i dag kun forsket lidt i effekten af rehabilitering til patienter med atrieflimren, patienter som har overlevet et hjertestop og patienter, som er hjerteopererede. Altså ved man ikke ret meget om, hvilken rehabiliteringen – om nogen – der virker for disse patienter. Der mangler også viden om diætbehandling, intervention mod rygning og palliation i forhold til mennesker med fremadskreden hjertesygdom.
Ann-Dorthe Zwisler anbefaler, at der sættes ind med på forskning på disse områder.
– Vi er nødt til at samle kræfterne og flytte os hurtigt fremad. Vi skal som sundhedsprofessionelle ikke gå rundt og finde på al mulig rehabilitering, som vi ikke kender effekten af. Lad os samle landet i nogle netværk af forskere, som sammen finder svar på, hvad det er bedst at gøre i forhold til disse patienter, siger hun.
Læs rapporten ‘Report on Rehabilitation and Palliative Care in the Management of Cardiovascular Diseases: The Evidence and the Gaps’