Ny forskning: Et amerikansk befolkningsstudie viser, at det ikke gør nogen forskel for dødeligheden, at patienter dropper betablokkere efter en blodprop i hjertet, når de opretholder behandling med statiner og ACE-hæmmere/ARBs.

De internationale retningslinjer siger, at efter en blodprop i hjertet anbefales patienterne at tage betablokkere, statiner og for nogle patienter ACE-hæmmere/ARBs-præparater. Men hvad sker der, hvis patienterne lader være med at tage medicinen – eller noget af den?

Det har et stort befolkningsstudie med oplysninger om 90.000 amerikanere på over 65 år set nærmere på. Alle har haft en blodprop i hjertet og har indløst recept på de tre præparater. Studiet undersøger, hvor mange patienter der dør i løbet af det første år efter udskrivelsen, og sætter dødeligheden i forhold til, hvor gode de har været at tage præparaterne målt ud fra andelen af dage – også kaldet ”proportion of days covered” (PDC). Studiet definerer de patienter, som har PDC < 80 procent, og sammenligner med dem, der har PDC ≥ 80 procent.

En af konklusionerne er, at det virker positivt for chancen for at overleve, når man tager alle tre præparater i mere end 80 procent af tiden. Men det gør ikke nogen forskel for patienterne set under ét, om de tager alle tre præparater eller blot de to, hvor det er betablokkerne, der droppes.

Dokumentation af ældre dato
– Studiet fremhæver vigtigheden af, at vi virkelig får kigget på betablokkerne, og hvilken plads de skal have i behandlingen af patienter med blodprop i hjertet i et moderne perspektiv, siger professor Gunnar Gislason, overlæge på Gentofte Hospital og forskningschef i Hjerteforeningen.

Studiet er offentliggjort i artiklen ‘Adherence Tradeoff to Multiple Preventive Therapies and All-Cause Mortality After Acute Myocardial Infarction’ i ‘Journal of the American College of Cardiology’ i 2017.

Effekten af betablokkere blev hovedsageligt dokumenteret i undersøgelser i 1980’erne. Siden er forebyggelse og behandling af blodprop i hjertet forbedret markant med en kombination af behandlingsmåder, hvor samspillet mellem behandlingsmåderne ifølge Gunnar Gislason endnu ikke er så velbelyste.

Ny forskning om betablokkere
Det er derfor interessant, at det amerikanske studie inddrager de tre gængse præparater i ét fælles studie. Det havde ifølge Gislason været endnu bedre, hvis studiet også havde taget blodfortyndende præparater med i betragtning, fordi de også er fast del af behandlingen efter blodprop i hjertet.

Gunnar Gislason opfordrer til, at det amerikanske befolkningsstudie nu følges op af randomiserede, kontrollerede klinisk forsøg, hvor nogle patienter tager betablokkere og andre ikke gør. Sådanne studier er i gang i Norge og Sverige, og også i Danmark er der ønske om at etablere et forskningsprojekt, der belyser betablokkernes relevans i behandlingen efter en blodprop i hjertet.

Gode råd til praksis
Indtil videre er Gunnar Gislasons råd til patienter og sundhedsprofessionelle, at de skal følge retningslinjerne for behandling i Danmark, som siger, at man som hovedregel skal tage betablokkere i hvert fald et til to år efter en blodprop i hjertet.

– Men hos udvalgte patienter kan det være, at man kan stoppe behandlingen med betablokkere, for eksempel hvis de har mange bivirkninger. Det er vigtigt, at beslutning om at fortsætte eller stoppe behandlingen altid sker ud fra en individuel vurdering og en tæt dialog mellem patienten og lægen om fordele og ulemper, siger Gunnar Gislason.

– For patienter, som har en mindre blodprop i hjertet og bevaret hjertepumpefunktion, kunne det godt være en mulighed at stoppe behandling med betablokkere, hvis der for eksempel er bivirkninger. Men for patienter med nedsat pumpefunktion, ved vi, at betablokkerne har stor effekt, og det viser det amerikanske studie også. For patienter med hjertesvigt er det derfor vigtigt at forsætte med betablokkere,” siger Gunnar Gislason.

Betablokkere kan have bivirkninger som kolde hænder og fødder, depression, søvnbesvær, mareridt, nedsat sexlyst og impotens.